5. Udbudsformer

Forrige   Indhold   Næste

Udbudsformer er de procedurer, som ordregivere skal følge, når man indhenter tilbud og tildeler ordren til en tilbudsgiver. Der er flere forskellige udbudsformer. Nogle tager længere tid at gennemføre end andre, fordi der gælder forskellige tidsfrister, jf. boks 11 i afsnit 7. De mest almindelige udbudsformer er offentligt udbud (se boks 7) og begrænset udbud (se boks 8).  Ordregiveren kan frit vælge mellem disse to udbudsformer. 

Offentligt udbud

Ved denne udbudsform indrykkes en annonce i EU-Tidende, hvor alle virksomheder opfordres til at afgive tilbud.

Hvis beskrivelsen af opgaven ikke kan indeholdes i annoncen, angiver annoncen, hvor man kan få det supplerende materiale. Fx om der skal rekvireres en papirversion, eller om materialet er gjort tilgængeligt på Internettet.

Udbudsformen er velegnet, når  ordregiveren kan acceptere, at der kan komme et meget stort antal tilbud ind. Der kan fx være tale om udbud af en ukompliceret anskaffelse af standardvarer, hvor der alene konkurreres på prisen. Her er det ikke vanskeligt at sammenligne tilbuddene. 

Men udbudsformen kan også omvendt bruges, hvor der er meget få tilbudsgivere i markedet. Her er der ikke brug for at fravælge tilbudsgivere, der i øvrigt er egnede.

Også ved offentligt udbud er det dog muligt at nedbringe antallet af tilbud, der skal sammenlignes. Ordregiveren kan nemlig opstille ufravigelige krav til tilbudsgivernes faglige og finansielle evner. Så vurderer ordregiveren først, om kravene er opfyldt. I benægtende fald afvises tilbuddet.

Begrænset udbud

Et begrænset udbud gennemføres i to trin – prækvalifikation og det egentlige tilbud.

I  første fase  annonceres efter virksomheder, der gerne vil prækvalificeres. I annoncen angives nogle objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som vil blive brugt ved prækvalifikationen.  Ordregiveren udvælger derefter et antal virksomheder.

I anden fase får disse prækvalificerede virksomheder tilsendt det egentlige udbudsmateriale, hvis det ikke kan hentes på Internettet.

På grund af de to faser tager udbudsforretningen normalt længere tid end ved et offentligt udbud. Denne udbudsform er velegnet, når  ordregiveren ønsker at begrænse antallet af tilbud, fx fordi der er tale om en kompliceret opgave, eller fordi der konkurreres på andet end bare prisen, og det derfor er en større opgave at sammenligne tilbuddene.

Ved offentligt og begrænset udbud kan der ikke forhandles med tilbudsgiverne. Der er ganske vist en udbudsform, der hedder ”udbud efter forhandling”, men efter Udbudsdirektivet kan den udbudsform kun bruges i undtagelsestilfælde. Efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet kan ordregiveren frit vælge udbud efter forhandling.

Boks 6. Andre udbudsformer

 

  • Derudover findes der i direktiverne en række udbudsformer, som kan bruges i særlige situationer:
  • Konkurrencepræget dialog kan bruges ved særligt komplekse kontrakter.  I første fase drøfter ordregiver mulige løsninger med nogle prækvalificerede virksomheder. I anden fase afgives der bindende tilbud på den eller de bedste løsninger.
  • Dynamiske indkøbssystemer, der er en fuldt elektronisk proces for indkøb af standardvarer.
  • Udbud ved kvalifikationsordning (kun Forsyningsvirksomhedsdirektivet). Her opstiller ordregiveren en liste over interesserede, kvalificerede virksomheder. Ud fra denne liste vælger ordregiveren dem, der kan afgive tilbud på den konkrete kontrakt.  
  • Projektkonkurrence, fx en arkitektkonkurrence.