CookiesPresserum JobPublikationerKontakt

7 Hvem kan afgive tilbud, tilbudslovens §§ 2 og 6

Inden selve sammenligningen af tilbuddene, jf. kapitel 8, eller ansøgningerne om at blive prækvalificeret skal udbyderen sikre sig, at der ikke er pligt til at diskvalificere en tilbudsgiver/ansøger.

En række forhold kan medføre, at en tilbudsgiver ikke får adgang til at afgive et tilbud eller ikke har krav på at få sit tilbud bedømt.

x Manglende opfyldelse af (ufravigelige) mindstekrav, jf. kapitel 7.1 x Manglende prækvalifikation, jf. kapitel 7.2 x Manglende "habilitet", jf. kapitel 7.3

7.1 Opfyldelse af mindstekravene vedrørende tilbudsgiverens virksomhed, § 6, stk. 1 og 2

Som nævnt i kapitel 4.1 og 4.2 kan udbyder i udbudsmaterialet have opstillet en række ufravigelige mindstekrav vedrørende tekniske/faglige og økonomiske forhold, som en virksomhed skal kunne dokumentere at være i besiddelse af.

Har virksomheden ikke dokumenteret at opfylde disse mindstekrav, kan udbyderen ikke lade virksomheden deltage i den videre proces. Dette gælder uanset om den næste fase er at sammensætte en kreds af tilbudsgivere i forbindelse med en prækvalifikation, eller det drejer sig om at sammenligne tilbuddene ved en offentlig licitation.

Ved en offentlig licitation skal alle mindstekrav være konkrete og umiddelbart objektivt målbare. Overholdelsen af dokumentationskravet skal alene vurderes op imod, hvad der er fastlagt i udbudsmaterialet. Dokumentationen skal ikke sammenlignes med dokumentation fra andre tilbudsgivere og kan med andre ord ikke bruges som værktøj til kun at forholde sig til tilbuddene fra de mest interessante virksomheder, når tilbuddene i den afsluttende fase skal sammenlignes. Nedenfor under 7.2 beskrives, hvorledes dokumentationen kan bruges til at udvælge tilbudsgivere i forbindelse med en prækvalifikation.

7.2 Prækvalifikation, § 6, stk. 2

Ved en begrænset licitation med prækvalifikation skal en udbyder ud fra i annoncen angivne udvælgelseskriterier vælge de ansøgere, der skal prækvalificeres.

Hvis udvælgelseskriterierne alene angiver ufravigelige mindstekrav, bliver prækvalifikationen ofte en konkurrence om at "overopfylde" mindstekravene. Men udbyderen kan også anmode om dokumentation for tekniske/faglige eller økonomiske egenskaber uden at opstille målbare mindstekrav.

Udvælgelsen blandt de ansøgere, der har indsendt den foreskrevne dokumentation skal ske på et objektivt grundlag. Udbyder kan således vælge de ansøgere, der er "bedst" til at opfylde de teknisk/faglige eller økonomiske krav. Der kan dog også være andre parametre, fx ønsket om at skabe mest mulig konkurrence ved at prækvalificere tilbudsgivere med forskellig faglig profil.

7.3 Habilitet, § 2

I kapitel 2.2 er det nævnt, at det kan være i strid med ligebehandlingsprincippet at invitere en tilbudsgiver, der selv har optrådt som rådgiver for bygherren i planlægnings- og projekteringsfasen, eller som har anvendt en sådan rådgiver ved udformningen af tilbuddet.

Spørgsmålet om rådgiverhabilitet i forhold til tilbudsloven skal bedømmes på samme måde som i udbudsdirektivet. I kapitel 2.2 er omtalt praksis fra Klagenævnet og fra EF-Domstolen.

Den særlige udformning af reglen om rådgiverhabilitet i den tidligere tilbudsbekendtgørelses § 5, jf. § 6, er således ikke videreført, fordi den kunne skabe tvivl om, hvorvidt reglen afviger fra lovens generelle regler om ligebehandling mv. Oplistningen i den tidligere bestemmelse kan dog fortsat bruges som eksempler på forhold, hvor man må være opmærksom på habilitetsspørgsmål. Bestemmelsen nævnte tilbud fra virksomheder, som på samme arbejde varetager eller har varetaget funktioner som rådgiver, forretningsfører eller byggeadministrator for udbyderen.

7.4 Regulerer tilbudsloven kontrolbud?

En udbyders egne bud – også kaldet kontrolbud – er ikke tilbud i tilbudslovens forstand.

Begrundelsen herfor er, at tilbud, der er omfattet af loven, skal danne grundlag for indgåelse af kontrakt mellem udbyder og tilbudsgiver om udførelse af et bygge- og anlægsarbejde.

Et kontrolbud vil ikke føre til en sådan juridisk kontrakt. Kontrolbuddet skal gøre det muligt for udbyderen at kontrollere, om udbyderen selv kan udføre det pågældende arbejde til en billigere pris eller på en økonomisk mere fordelagtig måde end hvad de eksterne tilbudsgivere har tilbudt.

2005-Tilbudsloven regulerer ikke længere adgangen til at byde på eget arbejde.

Det kan imidlertid følge af anden lovgivning, at en bygherre er begrænset i sine muligheder for at udføre det konkrete arbejde i eget regi. I så fald skal tilbud på de entrepriser, som skal udføres eksternt, indhentes efter tilbudsloven, såfremt udbyderen er omfattet af tilbudslovens § 1, stk. 2. Det kan fx være almenboligsektorens kontrakter om støttet nybyggeri, eller en privat bygherre ved støttet byggeri, hvor det i vedkommende støttelovgivning eller i støttetilsagnet er fastsat, at arbejdet ikke må udføres i eget regi.

Afhængig af de konkrete omstændigheder kan tilbudsgivere dog klage over en proces, der indebærer at en udbyder uberettiget har ulejliget dem med at udregne tilbud, selv om udbyderen på forhånd havde til hensigt at beholde opgaven in house. Det følger nemlig af tilbudslovens § 14, stk. 1, at en udbyder ikke kan annullere en licitation eller underhåndsbud, hvis der ikke er en saglig grund hertil. Udbyderen må ikke afholde et udbud på skrømt.

Søg

Søg i afgørelser, vejledninger publikationer m.v. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside indeholder materiale tilbage til 1996.