6 Udbudsmaterialet

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

"Vejledning til tilbudsloven 2005"

Udbudsmaterialet ved en licitation indeholder bl.a.

  • En beskrivelse af den ønskede anskaffelse (kravspecifikationen)
  • Kontraktvilkårene, herunder betingelser vedrørende kontraktens udførelse.

Disse forhold redegøres der for nedenfor i 6.1 og 6.2

Udover disse forhold indeholder udbudsmaterialet endvidere følgende oplysninger:

  • Mindstekrav til tilbudsgiverne (udvælgelseskriterier), hvis udbyderen opstiller sådanne jf. kapitel 4.2.1 og 4.2.2
  • Regler vedrørende tilbuddet, fx
    • formkrav, tid og sted for tilbuddets indlevering
    • (eventuelt) adgangen til alternative bud, jf. kapitel 8.3.1
    • (eventuelt) adgangen til at tage forbehold, jf. kapitel 8.3.2
    • (eventuelt) krav om oplysninger om eventuelle underentrepriser
  • Tildelingskriterierne, jf. kapitel 8.1 og 8.2.

6.1 Beskrivelse af den ønskede anskaffelse

6.1.1 Generelt om kravspecifikationen

Som nævnt i kapitel 2.2.2 skal ordregiveren ved udformningen af udbudsmaterialet generelt respektere ligebehandlingsprincippet. Ordregiver skal således sikre, at alle tilbudsgivere så vidt muligt har de samme oplysninger, og må ikke antage tilbud fra en tilbudsgiver, der har fået fordele ved at deltage i udformningen af udbudsgrundlaget.

EF-Traktaten forbyder offentlige myndigheder at opstille usaglige tekniske handelshindringer. Forbuddet retter sig ikke kun mod handelshindringer, der er resultat af en generel regulering. Det er også forbudt at offentlige og offentligt kontrollerede organer udarbejder udbudsmateriale, som diskriminerer udenlandske varer og tjenester.

Når opgaven beskrives gennem tekniske specifikationer, må udbyderen derfor undgå at opstille krav, der virker som tekniske handelshindringer i forhold til udenlandske leverandører.

Udbudsdirektiverne har opstillet detaljerede regler for tekniske specifikationer for at undgå, at udbudsmaterialet indeholder sådanne tekniske handelshindringer. Tilbudsloven har ikke overtaget denne detailregulering.

Men reglerne om tekniske handelshindringer gælder også for kontrakter under direktivets tærskelværdier og således også for opgaver omfattet af tilbudsloven. Dette fremgår af EF-Domstolens dom af 3. december 2001, Vestergaard, hvor det blev slået fast, at Traktatens principper også gælder kontrakter under tærskelværdien.

De tekniske specifikationer skal fastlægge de krævede egenskaber ved byggeog anlægsarbejdet, produktet eller tjenesteydelsen ved hjælp af en objektiv beskrivelse.

Disse egenskaber kan bl.a. omfatte:

  • kvalitetsniveau,
  • miljøpræstation,
  • overensstemmelsesvurdering,
  • funktionsdygtighed,
  • brugeregenskaber,
  • sikkerhed,
  • dimensioner,
  • kvalitetssikring,
  • terminologi,
  • symboler,
  • afprøvning og afprøvningsmetoder,
  • emballering, mærkning og etikettering,
  • brugsvejledning, og
  • produktionsprocesser og -metoder.
  • regler for projektering og omkostningsberegning,
  • betingelser for afprøvning, kontrol og aflevering af bygge- og anlægsarbejder, samt
  • konstruktionsteknik og konstruktionsmetoder.

Angivelserne omkring funktionsdygtighed og funktionelle krav kan omfatte miljøegenskaber. Ordregiver kan anvende de detaljerede specifikationer, som kræves for at opnå et miljømærke, når denne skal fastsætte sine krav til funktionsdygtighed og funktionalitet. Det kræves dog, at disse specifikationer/krav:

  • er egnede til at definere egenskaberne ved de varer eller ydelser, kontrakten vedrører,
  • er udviklet på grundlag af videnskabelig information,
  • er vedtaget igennem en proces, som alle interessenter har haft mulighed for at deltage i, og
  • er tilgængelige for alle interesserede parter.

Ordregiver må ikke stille det som en betingelse, at en leverance er mærket med et bestemt miljømærke, fx "Blomsten". Men ordregiver kan angive, at leverancer, der er forsynet med et miljømærke, anses for at opfylde de tekniske specifikationer. Ordregiver skal dog acceptere enhver anden passende dokumentation. Sådan dokumentation kan fx være teknisk dokumentation fra producenten eller en prøvningsrapport fra et anerkendt organ.

6.1.2 Kan opgaven reduceres i forhold til beskrivelsen i kravspecifikationen

Når tilbuddene åbnes, kan det vise sig, at budpriserne overstiger udbyderens budgetloft, så udbuddet kun kan gennemføres i form af et beskåret projekt. Hvor stort et råderum en udbyder kan have til at beskære en opgave må afgøres ud fra en afvejning af

  • på den ene side om en beskæring af opgaven af udbyderen kan misbruges til at forvride konkurrencen fx i forhold til tilbudsgivere, der ikke tør byde ind på en meget stor opgave, og
  • på den anden side hensynet til ikke at gøre den offentlige sektors indkøbsprocedurer alt for bureaukratiske og helt uproportionalt belaste ressourcer på begge sider ved at kræve genudbud i situationer, hvor det er klart, at en ændring af opgaven ikke har til formål eller følge at påvirke konkurrencesituationen.

Efter lovens § 11, stk. 4, om kvalitetskonkurrencer må forhandlinger om indkomne tilbud ikke føre til at opgavens karakter ændres "væsentligt". Dette væsentlighedskriterium er et udslag af lovens gennemsigtighedsprincip og vil også være retningsgivende ved vurderingen af, hvor meget en udbyder kan reducere en opgave, der er udbudt i priskonkurrence.

Mulighederne for at beskære opgaven kan også afhænge af, om det er muligt at foretage en ensartet tilpasning af de indkomne tilbud, således at det uden videre kan vurderes af udbyderen, hvilket bud der er det laveste (ved priskonkurrencer), eller hvilke (op til 3) bud, der er de "bedste" (ved kvalitetskonkurrence), og som der derfor kan forhandles med. Reduktionen af opgaven må med andre ord ikke medføre en ændring af rækkefølgen af de indkomne tilbud (der er afgivet på grundlag af den ureducerede opgave).

Klagenævnets praksis

ordregiver forbeholder sig ret til at lade en nærmere angiven delentreprise udgå helt Klagenævnet har (med dissens) i kendelse af 11. juni 1999 (Aalborg Lufthavn) om udbudsdirektivet accepteret, at det vindende tilbud indebar en udvidelse af byggeprogrammets nettoarealbehov på 71 %.

Omvendt har Klagenævnet i kendelse af 19. december 2003 (Støvring Kommune) om tilbudsloven udtalt, at efter modtagelsen af tilbuddene har udbyderen kun mulighed for at foretage begrænsede ændringer i opgaven, og at det er i strid med tilbudsloven at forbeholde sig en ret til at reducere opgaven med op til 30 %. I kendelse af 11. august 2000 (Ribe Amt) om annullation af en delentreprise i et EU-udbud udtalte Klagenævnet, at en bestemmelse i udbudsmaterialet om, at eller delvis, er i strid med gennemsigtighedsprincippet. Klagenævnet tilføjede, at ganske vist kan et EU- udbud annulleres, hvis udbyder har saglig grund til en annullation, men i så fald skal udbyderen annullere hele udbuddet og kan ikke nøjes med en delvis annullation.

En reduktion af opgaven over 10-15 % bør formentlig kun foretages i ganske særlige tilfælde. Dette gælder også i den situation, hvor den indgåede kontrakt omfatter hele den udbudte entreprise, men hvor udbyderen som et kontraktvilkår forbeholder sig en "afbestillingsret".

6.2 Kontraktvilkår

Kontraktvilkår er de vilkår, som ordregiveren fastsætter for ordremodtagerens udførelse af den udbudte opgave.

Tilbudsloven regulerer ikke kontraktvilkår. Et kontraktvilkårs lovlighed afhænger derfor først og fremmest af, om vilkåret er i overensstemmelse med EF- traktatens principper om ikke-diskrimination, proportionalitet og gennemsigtighed samt de almindelige regler om fri bevægelighed af varer, kapital, arbejdskraft, tjenester.

Kontraktvilkårene kan regulere sektorspecifikke forhold, men kan også dreje sig om generelle juridiske forhold, som ikke varierer med kontraktgenstanden. Disse kan fx angå:

  • vederlag og betalingsforpligtelser,
  • sikkerhedsstillelse og forsikring,
  • misligholdelsesbeføjelser eller
  • force majeure.

Statslige og støttede bygherrer skal som alt overvejende hovedregel lægge AB92 eller ABT til grund uden fravigelser, jf. Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 5. februar 1993. Der kan dog være særlige grunde til i konkrete og afgrænsede tilfælde at fravige enkelte af standardkontraktens bestemmelser.

Det følger endvidere af cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 (fastpriscirkulæret), at arbejder for statslige og støttede bygherrer skal udføres i fast pris (for så vidt angår arbejder, der udføres inden 12 måneder fra tilbudsdagen) og i fast tid (hvorfor forbehold om forlængelse af tidsfrister ikke må anerkendes).

Kontraktvilkår er endvidere velegnede, når ordregiver ønsker at varetage sociale hensyn eller miljøhensyn i forbindelse med et udbud. Adgangen til at inddrage disse hensyn er nærmere beskrevet i kapitel 7 om udvælgelse af tilbudsgivere og 8.2.1 om tildeling af ordren.

Kontraktvilkåret skal være proportionalt, dvs. at vilkåret ikke må være mere vidtgående, end formålet tilsiger. Fx må et kontraktvilkår kun angå de personer, der beskæftiger sig med den udbudte opgave. Ordregiver kan altså ikke pålægge tilbudsgiver at indføre et tiltag for ansatte i tilbudsgiverens virksomhed, der ikke er beskæftiget på opgaven

Udbyder bør være opmærksom på, at et kontraktvilkår kan forhøje tilbudsgivernes pris.

Som eksempler på mulige kontraktvilkår kan bl.a. nævnes krav om at ansætte langtidsledige eller personer med særlige integrationsproblemer eller iværksætte uddannelsesinitiativer for ledige eller for unge, eller at ansætte flere handicappede, end den nationale lovgivning kræver, eller giver en mere vidtgående beskyttelse af de hidtidige medarbejdere på en opgave end virksomhedsoverdragelsesloven giver.

Udbyder kan endvidere opstille et kontraktvilkår, der forpligter tilbudsgiver til at behandle alle medarbejdere på opgaven i overensstemmelse med de kollektive overenskomster. På den måde kan ordregiver sikre sig, at udenlandske virksomheder ikke får konkurrencefordele, fordi de har lovgivning eller overenskomster, der giver arbejdstagerne mindre beskyttelse end danske overenskomster.

Ordregiver kan dog ikke stille krav om, at en virksomhed formelt skal have tilsluttet sig/ underskrevet en kollektiv overenskomst i Danmark. Der kan stilles krav om et effektivt fagligt konfliktløsningssystem, for at undgå flaskehalse i byggeriet, men der kan ikke stilles krav om, at konflikten skal løses inden for det danske fagretlige system.

Ikke alle kontraktvilkår behøver at være ufravigelige. Udbyder kan gøre tilbuddets overensstemmelse med udbudsvilkårene til et konkurrenceparameter, når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud. Det vil dog være i strid med kravet om gennemsigtighed i udbudsproceduren, hvis ordregiver helt uspecificeret gør 'kontraktvilkår' til et tildelingskriterium.



Version 1.0 December 2005 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering