5 Særligt om rammeaftaler, tilbudslovens § 13
Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste "Vejledning til tilbudsloven 2005" Ved rammeaftale forstås efter tilbudslovens § 13 en aftale mellem én udbyder og én virksomhed, som har til formål at fastlægge betingelserne for aftaler, der indgås i løbet af en given periode. Kontrakter om bygge- og anlægsarbejder omfattet af tilbudsloven kan indgås på grundlag af rammeaftaler, uden at den enkelte kontrakt skal konkurrenceudsættes. Rammeaftaler anvendes, når der er tale om regelmæssige anskaffelser af ydelser af samme karakter. Rammeaftaler kan indgås efter gennemførelse af et offentlig eller begrænset licitation, eller hvis den forventede volumen er under beløbsgrænsen i lovens § 12, efter reglerne om underhåndsbud. Denne form for kontrakt åbner mulighed for at udvælge en virksomhed, som, når der er brug for det, kan opfylde udbyders behov. Rammeaftaler er især velegnede i situationer, hvor udbyderen skal have udført en række ensartede ydelser i aftaleperioden, eksempelvis istandsættelse af lejligheder ved fraflytning, løbende vedligeholdsarbejder m.v. Der er således efter tilbudsreglerne ikke adgang til at indgå "parallelle rammeaftaler", hvilket betyder, at en ordregiver ikke kan indgå rammeaftale med mere end én entreprenør om udførelse af én og samme ydelse. Der er dog ikke noget til hinder for, at en udbyder indgår flere rammeaftaler, hvor hver enkelt aftale er afgrænset til et geografisk område, eller hvor en aftale omfatter skoler og en anden omfatter plejehjem i en kommune. Den konkrete kontrakt skal udbydes efter tilbudslovens almindelige regler for licitation eller underhåndsbud, hvis den ikke er dækket af den udbudte rammeaftale. Det er fx ikke muligt undervejs i en rammeaftales løbetid at udskifte eller supplere parterne i aftalen. En sådan ændring kræver et fornyet udbud. Der er ikke noget til hinder for, at fx et ministerium med tilhørende styrelser samlet indgår en rammeaftale efter udbud. Har styrelserne derimod ikke været nævnt som en potentiel aftager i det oprindelige udbud af rammeaftalen, er de ikke parter i rammeaftalen, og kan ikke efterfølgende melde sig ind i rammeaftalen. Hvis der sker en omorganisering af den offentlige sektor, fx i forbindelse med kommunalreformen, kan omorganiseringen ud fra det almindelige obligationsretlige "successionsprincip" indebære, at dele af den nye forvaltningsenhed får mulighed for at trække på en rammeaftale, som en anden del af forvaltningen har indgået. Der er dog ikke mulighed for at justere på den samlede volumen som er forudsat ved indgåelsen af rammeaftalen. En rammeaftale indebærer ikke nødvendigvis en konkret, endelig forpligtelse for ordregiveren til at aftage bestemte mængder af arbejde på bestemte tidspunkter, men giver ordregiveren adgang til fra gang til gang, efterhånden som et konkret behov opstår, at indgå aftale under rammeaftalen uden udbud. For at undgå fastlåste samarbejdsrelationer gennem længere tid og holde adgangen til offentlige kontrakter åben for nye virksomheder kan rammeaftaler maksimalt have en tidsmæssig udstrækning på 4 år. Disse begrænsninger gælder både for udbyderens og for entreprenørens indgåelse af rammeaftaler. Den tidsmæssige begrænsning relaterer sig til den periode, indenfor hvilken udbyder kan indgå konkrete kontrakter, som baserer sig på rammeaftalen. Det følger heraf, at gennemførelsen af de konkrete arbejder kan strække sig ud over 4 års perioden. Det er en forudsætning for, at der kan gennemføres en fair konkurrence, at alle tilbudsgivere har de sammen informationer om den volumen af arbejde, der bliver behov for i aftaleperioden. Konkurrencen om rammeaftalen kan gå på tilbudte enhedspriser, men også på en bestemt kvalitet, som skal anvendes i forhold til de konkrete kontrakter under rammeaftalen. Tilbudsgiveren kan supplere sit oprindelige tilbud, eksempelvis ved estimering af tidsforbrug for et konkret arbejde. Det er dog en betingelse, at et sådant supplement ikke medfører væsentlige ændringer i aftalevilkårene i rammeaftalen. Version 1.0 December 2005 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/ |