3. Hvornår finder tilbudsreglerne anvendelse

Kort udtrykt gælder tilbudsreglerne for indhentning af tilbud på offentlige og offentligt støttede bygge- og anlægsopgaver, som ikke er omfattet af Bygge- og anlægsdirektivet eller Forsyningsvirksomhedsdirektivet, og for tildeling af ordren.

I afsnit 3.1. redegøres for, hvilke myndigheder og virksomheder, der har pligt til at udbyde deres bygge- og anlægsopgaver.

I afsnit 3.1.1 og 3.1.2 redegøres for, hvilke kontrakter der er omfattet af tilbudsreglerne og hvilke, der ikke er omfattet af reglerne.

I afsnit 3.2 redegøres særligt for rammeaftalers anvendelse.

3.1 Hvem er omfattet af tilbudsreglerne

I modsætning til licitationsloven, som gjaldt for alle licitationer på bygge- og anlægsarbejder, retter tilbudsloven sig alene til bestemte grupper af udbydere af offentlige og offentligt støttede bygge- og anlægsopgaver. Tilbudsloven gælder således for følgende udbydere:

• Udbydere, som er ordregivere efter Bygge- og anlægsdirektivet. Sådanne ordregivere er staten, amterne og kommunerne samt offentligretlige organer.

• Som eksempler på offentligretlige organer kan nævnes almene boligorganisationer, lokale kirkelige myndigheder, Danmarks Radio, Det landsdækkende TV2, Hovedstadsområdets Sygehusfællesskab, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Feriefond og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. På byfornyelsesområdet er Byfornyelsesselskabet København på baggrund af sine ejerforhold et offentligretligt organ, mens dette ikke gælder de øvrige byfornyelsesselskaber.

• Forsyningsvirksomheder, der er omfattet af Bygge- og anlægsdirektivet.
• Private, eller andre organer, der ikke er ordregivere i Bygge- og anlægsdirektivets forstand, men som modtager offentligt tilskud til den konkrete byggeog anlægsopgave. Som eksempler herpå kan nævnes
  • private andelsboligforeninger,
  • bygherrer, der modtager byfornyelsesstøtte,
  • foreninger eller virksomheder, der modtager støtte til det konkrete bygge- og anlægsarbejde,
  • private, der modtager støtte til det konkrete bygge- og anlægsarbejde.
• Hovedentreprenører, fagentreprenører eller andre tilbudsgivere, der indhenter underentreprisetilbud til brug for disses afgivelse af tilbud på offentlige og offentligt støttede bygge- og anlægsopgaver, jf. lovens § 1, stk. 3.

Loven gælder ikke i øvrigt for private bygherrer, men disse kan dog vælge at bruge reglerne.

Tilbudsbekendtgørelsen gælder som udgangspunkt for offentlige og offentligt støttede opgaver omfattet af loven, således som det er beskrevet ovenfor.

En del af bekendtgørelsens bestemmelser gælder tillige for entreprenørers indhentning af underentreprisetilbud.

3.1.1 Hvilke kontrakter er omfattet af tilbudsreglerne

Følgende entrepriseformer er omfattet af tilbudsloven:

• Fagentreprise/storentreprise
• Hovedentreprise
• Totalentreprise (dvs. incl. rådgiverydelsen)
• Partneringaftaler
• Rammeaftaler

For så vidt angår partneringaftaler henvises til kapitel 7 nedenfor og for så vidt angår rammeaftaler henvises til kapitel 3.2 nedenfor, hvor sådanne aftaler nærmere er beskrevet.

3.1.2 Hvilke kontrakter er ikke omfattet af tilbudsreglerne

Definitionerne af udbydere og arbejdsopgaver i tilbudsloven har som konsekvens, at loven og bekendtgørelsen ikke gælder for f.eks.:

• "skræddersyede byggerier"; Her tænkes på den situation, hvor en offentlig institution indgår en lejeaftale med en developer/bygningsejer, og hvor udlejeren (developer/bygningsejeren) i forbindelse med denne aftale foretager ombygning eller nyopførelse af den bygning, der er genstand for lejemålet. Tilbudsreglernes definition af omfattede aftaler indeholder til forskel fra Byggeog anlægsdirektivet ikke det element, at udbyderen "ved et hvilket som helst middel" lader et bygge- og anlægsarbejde udføre. Dette indebærer, at tilbudsreglerne kun omfatter entrepriseaftaler og ikke aftaler om "skræddersyede byggerier", som har form af en lejeaftale. I den situation hvor udlejeren selv er en udbyder, der er omfattet af tilbudsreglerne, vil udlejerens indgåelse af entrepriseaftaler dog skulle ske ved indhentning af tilbud efter lovens og bekendtgørelsens regler. Som eksempel herpå kan nævnes almene boligorganisationers opførelse af lokaler til brug for sociale tilbud.
• rådgiverydelser, bortset fra rådgiverydelser der indgår i totalentreprise; Dette skyldes, at loven alene omfatter udførelse samt projektering og udførelse (totalentreprise),
• indhentning af overslag; Overslag er som udgangspunkt ikke omfattet, fordi loven alene gælder for indhentning af tilbud. Overslag med et aftalt maksimum sidestilles dog med tilbud,
• bygherreleverancer; Indkøb af materialer er ikke en entreprise i tilbudslovens forstand. Dette skyldes, at tilbudslovens definitioner baserer sig på Bygge- og anlægsdirektivets definitioner, og der dermed skal være tale om udførelse eller projektering og udførelse af et bygge- og anlægsarbejde. Loven gælder således ikke for udbyderens selvstændige indkøb af byggematerialer⁴, men materialer, der ifølge udbudsmaterialet skal leveres af entreprenøren sammen med håndværkerydelsen, er omfattet af reglerne,
• arbejde i eget regi, fordi loven alene omfatter indgåelse af kontrakter; Der er ikke efter tilbudsreglerne nogen forpligtelse til at indhente eksterne tilbud på ydelser, som bygherren lovligt kan udføre i eget regi. I de tilfælde, hvor en konkret bygherre er begrænset i sine muligheder for at udføre arbejde i eget regi (som for eksempel en privat andelsboligforening, der modtager offentlig støtte til byggeriet), må tilbud på de entrepriser, som skal udføres eksternt, typisk indhentes efter tilbudsreglerne.

Tilbudsreglerne gælder heller ikke for regningsarbejde. Regningsarbejde kan anvendes, når særlige grunde foreligger, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i den hidtidige praksis. Det vil sige, at området for regningsarbejde er småarbejder, uopsættelige arbejder samt særligt komplicerede arbejder, hvor et udbudsmateriale ikke kan udarbejdes. Som eksempel på sidstnævnte kan nævnes visse restaureringsarbejder.

Udbud, der er omfattet af Bygge- og anlægsdirektivet eller af Forsyningsvirksomhedsdirektivet, er ikke omfattet af tilbudsreglerne⁵. Efter Bygge- og anlægsdirektivets art. 6. stk. 3 og Forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 14, stk. 10 har udbyderen ret til at bestille udførelse af delarbejder på et større bygge- og anlægsarbejde, som udbydes efter direktivet, uden at selve delarbejdet skal udbydes. Det er et krav, at værdien af det pågældende delarbejde ikke overstiger godt 7.4 mio.kr. (1 mio. Euro) og at den samlede værdi af flere delarbejder ikke overstiger 20 \% af den samlede byggesum. Tilbudsreglerne omfatter heller ikke sådanne delarbejder.

3.2 Særligt om rammeaftaler

I bekendtgørelsens § 3 er det præciseret, at der er mulighed for at indgå rammeaftaler.

Rammeaftaler anvendes, når der er tale om regelmæssige anskaffelser af ydelser af samme karakter. Denne form for kontrakt åbner mulighed for at udvælge en virksomhed, som, når der er brug for det, kan opfylde udbyders behov.

Rammeaftaler er især velegnede i situationer, hvor udbyderen skal have udført en række ensartede ydelser i aftaleperioden, eksempelvis istandsættelse af lejligheder ved fraflytning, løbende vedligeholdsarbejder m.v.

Ved rammeaftale i tilbudsreglernes forstand forstås en aftale mellem én udbyder og én virksomhed, som har til formål at fastlægge betingelserne for aftaler, der indgås i løbet af en given periode.

Der er således efter tilbudsreglerne ikke adgang til at indgå "parallelle rammeaftaler", hvilket betyder, at en ordregiver ikke kan indgå rammeaftale med mere end én entreprenør om udførelse af én og samme ydelse.

Der er dog ikke noget til hinder for, at en udbyder indgår flere rammeaftaler, hvor hver enkelt aftale er afgrænset til et geografisk område, eller hvor en aftale omfatter skoler og en anden omfatter plejehjem i en kommune.

Det er ikke muligt undervejs i en rammeaftales løbetid at udskifte eller supplere parterne i aftalen. En sådan ændring kræver et fornyet udbud.

Der er ikke noget til hinder for, at f.eks. et ministerium med tilhørende styrelser samlet indgår en rammeaftale efter udbud. Har styrelserne derimod ikke deltaget i udbudet af rammeaftalen, og er de ikke parter i rammeaftalen, kan sådanne styrelser ikke benytte rammeaftalen.

En rammeaftale indebærer ikke en konkret, endelig forpligtelse for ordregiveren til at aftage bestemte mængder af arbejde på bestemte tidspunkter, men giver ordregiveren adgang til fra gang til gang, efterhånden som et konkret behov opstår, at indgå aftale under rammeaftalen uden udbud.

For at undgå fastlåste samarbejdsrelationer gennem længere tid og for at sikre størst mulig konkurrence kan rammeaftaler alene indgås efter gennemførelse af et offentlig eller begrænset licitation. Endvidere må rammeaftaler maksimalt have en tidsmæssig udstrækning på 4 år. Disse begrænsninger gælder både for udbyderens og for entreprenørens indgåelse af rammeaftaler. Den tidsmæssige begrænsning relaterer sig til den periode, indenfor hvilken udbyder kan indgå konkrete kontrakter, som baserer sig på rammeaftalen. Det følger heraf, at gennemførelsen af de konkrete arbejder kan strække sig ud over 4 års perioden.

Det er en forudsætning, at udbyderen kan forudsige med nogen sikkerhed, hvilken mængde arbejde der bliver behov for i aftaleperioden. Endvidere er det et krav, at rammeaftalen fastsætter de nærmere betingelser om priser og evt. kvalitet m.v. gældende for hele aftaleperioden.

Det er efter bekendtgørelsens § 3, stk. 4 tilladt, at tilbudsgiveren supplerer sit oprindelige tilbud, eksempelvis ved estimering af tidsforbrug for et konkret arbejde. Det er dog en betingelse, at et sådant supplement ikke medfører væsentlige ændringer i aftalevilkårene i rammeaftalen.

Udbyderen er som nævnt ovenfor ikke udbudsretligt forpligtet til i den konkrete situation at trække på rammeaftalen, men hvis arbejdet ønskes udført udenfor rammeaftalen, skal udbyderen indhente tilbud herpå efter tilbudslovens og tilbudsbekendtgørelsens regler.

Fodnoter

4 Udbyderens indkøb af byggematerialer vil være omfattet af Vareindkøbsdirektivet, Rådets direktiv nr. 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/52 EF af 13. oktober 1997, såfremt kontraktværdien overskrider direktivets tærskelværdi.

5 Tilbudslovens § 5, stk. 3 om vedståelsesfrist og § 7 om åbning af bud finder dog også anvendelse på sådanne udbud.

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 November 2002 • © Konkurrencestyrelsen og Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/ og Erhvervs- og Boligstyrelsen, http://www.ebst.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering