Indledning
Forside - Indhold - Forrige/ Næste
"Vejledning - Kontrakter om komplekse it-ydelser"
I forbindelse med Erhvervsministeriets dialog med ressourceområderne besluttede Erhvervsministeriet i september 1996, på opfordring af IT-Brancheforeningen at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende kontraktområdet indenfor IT-branchen. Medlemmerne af arbejdsgruppen er henholdsvis repræsentanter fra det offentlige, IT-Brancheforeningen, Kammeradvokaten og Staten og Kommunernes Indkøb. Dansk Dataforening har deltaget som observatør i gruppens arbejde.
Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse var et ønske om at få udarbejdet forslag til kontraktstandarder, der kan lette kontraktudformningen ved offentlige indkøb af komplekse IT-ydelser.
Arbejdsgruppen fik på denne baggrund følgende kommissorium:
"Som opfølgning på forslagsrapporten "Dialog med IT/Tele/Elektronik" nedsætter Erhvervsministeriet, KonkurrenceSekretariatet, en arbejdsgruppe om standardkontrakter ved offentlige indkøb af IT-ydelser.
Arbejdsgruppens primære opgave er at opstille forslag til kontraktstandarder, der kan lette kontraktudformningen ved det offentliges køb af komplekse IT-ydelser.
Arbejdsgruppen skal undersøge brugen af standardkontrakter i dag og identificere områder, der ikke er dækket på tilfredsstillende måde af standardkontrakter, og hvor der kan være behov for at skabe et fælles udgangspunkt for kontraktforhandlingerne mellem leverandør og indkøber. Arbejdsgruppen udarbejder på den baggrund konkrete forslag til skabeloner, der kan opfylde de identificerede behov. Som områder til overvejelse er bl. a. nævnt facility management/outsourcing, IT-konsulentydelser og netværksbaserede tjenester.
Det bør herved tilstræbes, at standarderne dækker bredt og bliver kendt i en vid kreds. De udarbejdede forslag skal alene have karakter af skabeloner, der kan fraviges, hvor forholdet tilsiger det. Skabelonerne må således ikke få karakter af brancheaftaler.
Arbejdsgruppen kan i øvrigt foretage undersøgelser og fremlægge konkrete ideer til udmøntning af andre anbefalinger fra arbejdsgruppen om offentligt/-privat samspil, der ikke på anden måde er taget op af Erhvervsministeriet eller i andre fora.
Arbejdsgruppen kan afgive delrapporter, hvor hensynet til en hurtig iværksættelse af forslag gør det hensigtsmæssigt. Der sigtes mod en samlet afrapportering inden midten af 1997.
KonsulentPeterDethlefsen, KonkurrenceSekretariatet, udpeges som formand for arbejdsgruppen. KonkurrenceSekretariatet stiller ligeledes sekretær for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen sammensættes af følgende erhvervs- og interessegrupper samt myndigheder:
Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S,
Finansministeriet, Økonomistyrelsen
Forskningsministeriet,
Erhvervsministeriet,
Kammeradvokaturen,
Kommunernes Landsforening/Amtsrådsforeningen,
IT-Brancheforeningen
Arbejdsgruppen kan supplere sig med andre erhvervsorganisationer, hvor drøftelserne gør det relevant".
Repræsentanten fra Kammeradvokaten udtrådte medio 1997.
Ved arbejdets afslutning var deltagerkredsen følgende: Vagn Andersen, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Wayne Jensen, Økonomistyrelsen, Emil Bundesen, Forskningsministeriet, Mikkel Grimmeshave, Amtsrådsforeningen, Dan Christensen, Kommunerenes Landsforening, Søren Kåre Nielsen, Erhvervsministeriet, Peter Dethlefsen og Bo Nue, Konkurrencestyrelsen, Ejvind Jørgensen, Dansk Dataforening, samt - udpeget af IT-Brancheforeningen - Lene Engelbrecht, Søren Kjær, Malthe Jacobsen, Lars Juul Nielsen og Henrik Ørum.
Gruppens drøftelser fandt sted på grundlag af oplæg fra Lene Engelbrecht.
På baggrund af arbejdsgruppens indledende drøftelser blev det besluttet, at den opgave der burde have højest prioritet, var at beskrive tilstanden på de områder, som Statens standardkontrakter K18 og K33 ikke dækker, men ofte alligevel bliver anvendt til, med deraf følgende uhensigtsmæssigheder.
Målet for arbejdsgruppen har været at øge gennemsigtigheden og herved styrke beslutningsgrundlaget for personer med ansvaret for indkøb af IT-ydelser til det offentlige. Arbejdsgruppen har sigtet mod en præsentationsform, der kan gøre det muligt for sådanne beslutningstagere at danne sig et foreløbigt indtryk af de tekniske og økonomiske risici, der kan være forbundet med et påtænkt IT-indkøb, samt at sætte emner, rejst af deres rådgivere i de konkrete udbud, ind i en større sammenhæng. Det er derimod ikke sigtet, at vejledningen skal erstatte en sammenhængende teknisk, økonomisk eller juridisk rådgivning, som offentlige indkøbere under alle omstændigheder bør overveje.
Langt de fleste danske myndigheder og virksomheder outsourcer IT-opgaver i et vist omfang. Mange kunder vælger kun at outsource dele af deres IT-opgaver, andre kunder outsourcer samtlige opgaver til flere forskellige, specialiserede leverandører, og atter andre vælger en enkelt leverandør til at drive samtlige IT opgaver. Ud fra et ønske om at skabe en vejledning af generel karakter har arbejdsgruppen primært fokuseret på og taget afsæt i facility management/outsourcing. Der foreligger ikke standarder eller vejledninger på området. Facility management aftaler kan være meget omfattende og vidtrækkende i form af, at leverandøren overtager kundens installation med alt hvad dette måtte indebære. Sådanne aftaler skal regulere og tage højde for mange forhold.
Når en kunde vælger en selektiv tilgang til outsourcing vil der derfor være dele af vejledningen, som ikke er relevante, ligesom der kan være formuleringer og forslag, som skal have en anden drejning. Omvendt vil der i en selektiv outsourcing være særlig fokus på snitflader mellem de forskellige aktører, fordi leverandøren her vil være en ud af flere.
Arbejdsgruppens beslutning om at beskrive en situation med en samlet facility management løsning bygger udelukkende på fremstillingsmæssige forhold. Beslutningen er således ikke udtryk for et valg mellem samlet contra selektiv outsourcing. Kunden må selv træffe dette valg på grundlag af de konkrete tekniske, konkurrencemæssige, økonomiske m.v. forhold.
Vejledningen dækker ikke de særlige forhold, der gør sig gældende ved køb af multimediaprodukter som f. eks. internetløsninger. Der er her ofte tale om kommunikationsløsninger, hvor anvendelsen af IT kun er ét aspekt af produktet. Arbejdsgruppen tager til efterretning, at erhvervet selv vil tage initiativ til at udarbejde en vejledning med kontraktskabeloner sammen med den offentlige kundeside.
Vejledningens beskrivelser med kontraktskabeloner følger i vid udstrækning dansk rets almindelige regler på de respektive områder samt den praksis, der har udviklet sig i relationerne mellem kunde og leverandør. Hvor der har været valgmuligheder, har arbejdsgruppen foretaget en afbalancering mellem erhvervspolitiske hensyn og hensynet til kunderne.
Vejledningen er ment som en inspirationskilde og ikke som grundlag for udviklingen af en egentlig standardkontrakt.
I tilslutning til de enkelte afsnit er indsat nogle kontraktformuleringer som først og fremmest har til formål at konkretisere de problemstillinger, parterne må tage stilling til i kontrakten. I nogle af kontraktformuleringerne er dele af teksterne sat i skarp parentes for yderligere at markere løsningen, som parterne kan vælge eller fravælge.
Uagtet at arbejdsgruppen er nedsat i offentligt regi og umiddelbart med det formål at beskæftige sig med kontraktudformningen ved offentlige indkøb af komplekse IT-ydelser, har arbejdsgruppen fundet det væsentligt tillige at sigte mod, at vejledningen ligeledes kan finde anvendelse ved det private erhvervslivs indkøb af IT-ydelser.
Bl. a. grundet EU-reglerne om offentlige udbud vil der dog i sagens natur være forhold, der er omhandlet vejledningen, som alene er relevante for det offentlige. Undtagelsesvis er der dog tillige omtalt løsninger specielt for kontrakter, der alene har private parter. Opmærksomheden henledes endelig på, at statslige indkøbere – ved siden af Es udbudsregler – også er omfattet af Finansministeriets Udbudscirkulære, jf . Økonomistyrelsens vejledning herom december 1996.
Version 1.0 Februar 1999 • © KonkurrenceStyrelsen. Udgivet af KonkurrenceStyrelsen, http://http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet af J.H. Schultz Grafisk A/S efter Forskningsministeriets