Forside - Indhold - Forrige/ Næste
"Vejledning - Kontrakter om komplekse it-ydelser"
Bilag 7a Kundens dokumenterede serviceniveau
Bilag 7b Forudsætninger, måle- og beregningsmetoder for driften.
Bilag 7c Belastninger
I hvilket omfang udfyldelsen af disse bilag er relevante, afhænger helt af hvilke opgaver kontrakten omfatter. De skal således blot tages som eksempler på bilag der kan være relevante at udfylde.
En oversigt over kundens nuværende serviceniveau kan være relevant, såfremt kunden ønsker at angive, at serviceniveauet skal være det samme som det hidtidige. I en sådan situation, er kunden nødt til at give leverandøren dokumentation for det nuværende serviceniveau inden for en rimelig lang periode, der kan afspejle forskellighed i belastningsgraderne. En relevant periode, vil ofte være 12 måneder, i det belastninger kan være meget forskellige, afhængig af om der er tale om ferieperioder, eller særlige belastede perioder. Belastningsperioderne kan være meget forskellige fra kunde til kunde, hvorfor leverandøren ikke har mulighed for selv at beregne sig frem til særlige belastningsperioder. Såfremt der sker et fuldstændigt teknologiskift i forbindelse med overdragelse af opgaverne til leverandøren, har det sjældent nogen mening at kræve samme serviceniveau som det nuværende via dokumentation af det nuværende serviceniveau. En ændring af teknologien kan betyde, at der skal måles på helt anden vis, hvorfor det nuværende serviceniveau ikke har relevans.
I bilaget bør tillige indgå de kapacitetsmængder, som serviceniveauet er målt på. Er den kapacitet de nuværende serviceniveauer er målt ud fra større end den kapacitet, som leverandøren bliver anmodet om at stille til rådighed, eller mindre eventuelt, er dette afgørende for leverandørens vurdering af de krævede serviceniveauer.
De mest sædvanlige måleforhold omhandler tilgængelighed og svartid.
Det er ikke muligt at udfærdige et standardbilag for sådanne målinger, eftersom det vil afhænge af den teknologi, der indgår i kontrakten samt hvordan systemerne er sammensat for den enkelte kunde. Der kan dog nævnes enkelte eksempler på, hvad der bør indgå i et sådant bilag.
Måleperioden bør angives i relation til på hvilket grundlag bod beregnes. Endvidere bør det daglige tidspunkt for måleperiode angives, f.eks. fra 8.00 - 17.00, eller hvad der nu måtte relevant. Dette betyder normalt ikke, at systemet vil være lukket resten af døgnet, men at det alene er i den pågældende tid, at der kan pålægges bod, såfremt kravene til driftseffektivitet ikke opfyldes.
Det kan være relevant at få defineret, hvornår en manglende svartid overgår til at være en manglende tilgængelighed, såfremt tilgængelighed og svartid opgøres hver for sig, og på forskellig vis.
Det kan under såvel tilgængelighed som svartid være relevant at vægte indenfor systemerne, idet nogle systemer kan være mere væsentlige for kunden end andre. Endvidere skal det klart defineres, fra hvilket punkt til hvilket punkt, der måles henholdsvis tilgængelighed og svartid.
Derudover er det væsentlig at angive ved hvilke belastninger, kravene til driftseffektivitet skal være opfyldt.
I bilaget bør tillige angives en kategorisering af fejltyper baseret på væsentlighed i relation til kundens mulighed for anvendelse af systemerne. Der er ingen grund til at kræve en øjeblikkelig afhjælpning af fejl, som ikke umiddelbart generer kundens daglige drift, idet det selvfølgelig vil være dyrere jo hurtigere fejl skal afhjælpes.
Endvidere bør rapporteringen af driftseffektivitet beskrives i bilaget. Der bør anføres hvilke former for dokumentation af den løbende drift leverandøren skal videregive til kunden, samt intervallerne for aflevering af disse rapporter.
Datamængder, transaktioner, antal batchjobs, samtidige brugere, brugere totalt PC'ere, printere, servere, antal baser samt øvrige forhold der kan give betydning for belastningen, samt vækstramme for alt dette.
|
Elektronisk publikation fremstillet af J.H. Schultz Grafisk A/S efter Forskningsministeriets retningslinier |