• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • • KonkurrenceNyt
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Forside - Indhold - Forrige/ Næste

"Vejledning - Kontrakter om komplekse it-ydelser"

14.1 Arbejdsmiljømæssige krav

Såfremt leverandøren skal drive kundens eksisterende systemkompleks, eventuelt ved at rettighederne til dette overdrages til leverandøren, er det rimeligt, at kunden indestår for, at det eksisterende systemkompleks overholder de arbejdsmiljømæssige krav, der stilles i medfør af bekendtgørlsen herom. jf . nedenfor. Er disse krav ikke opfyldt, og skal der udføres aktiviteter, som medfører omkostninger for leverandøren, må kunden som minimum gøre leverandøren opmærksom herpå, således at leverandøren kan lade omkostningerne hertil indgå i prisen.

Opmærksomheden skal særligt henledes på den pågældende bekendtgørelses bilag 3, hvoraf det fremgår, at der tillige stilles krav til brugerprogrammel. Dette indebærer, at en kunde i sine krav til en leverandør i forbindelse med udviklingsleverancer, skal være opmærksom på tillige i disse krav at få indføjet eventuelle arbejdsmiljømæssige krav, som fremgår af det pågældende bilag. Disse krav er i et vist omfang relateret til den enkelte medarbejder, hvorfor leverandøren ikke har mulighed for at vurdere, hvilke krav der skal opfyldes, for at de arbejdsmiljømæssige krav, i relation til kundens enkelte medarbejdere, er opfyldt. Det første afsnit af den nedenstående foreslåede bestemmelse har således kun relevans, såfremt leverandøren skal forestå drift af kundens eksisterende systemkompleks. Andet afsnit af den foreslåede bestemmelse har kun relevans, såfremt leverandøren således skal forestå udvikling for kunden.

Den kontrakts mæssige formulering kan være følgende:

"Kunden oplyser, at kundens samlede systemkompleks ved den faktiske overtagelse overholder alle lovgivningsmæssige arbejdsmiljøkrav, herunder bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 om arbejde ved skærmterminaler, samt at der kunden bekendt ikke er nye udstedte, men endnu ikke ikrafttrådte krav, som kan indebære omkostninger for leverandøren.

Der skal i kundens krav til udviklingsleverancer være indeholdt de arbejdsmiljømæssige krav, der skal opfyldes, herunder dem der fremgår af ovennævnte bekendtgørelses bilag 3."

14.2 Udleveret materiale

Af hensyn til forebyggelse af senere uenighed mellem parterne om, hvilke informationer leverandøren har modtaget inden kontraktsindgåelsen, er det væsentligt, at der udarbejdes et kontraktsbilag indeholdende en oversigt over det udleverede materiale. Om det er kunden eller leverandøren, der udarbejder det pågældende bilag, er principielt, uden betydning, blot skal den anden part sikre sig, hvilket er ganske væsentligt, at indholdet er fuldt korrekt. Det kan muligvis tillige være relevant for leverandøren, at der på det pågældende bilag listes information, som er udleveret til kunden fra leverandørens side, hvilket tillige i givet fald bør angives i bilag.

Bilagsoversigterne er delt op i 2. Henholdsvis en over eventuelle kontrakter og licenser, som kunden har indgået med 3. mand, som har betydning i relation til leverandørens varetagelse af opgaverne under kontrakten. Dernæst er der en oversigt over øvrigt skriftligt materiale, der er stillet til leverandørens rådighed. Årsagen til, at bilagene er delt op i 2 er, at listen over kontrakter og licenser langt fra er relevant, så ofte som listen over øvrigt skriftlige materiale. Såfremt nogen måtte finde det hensigtsmæssigt at slå de to bilag sammen, skal man af praktiske årsager være opmærksom på, at opregningen af de to forskellige typer dokumentation fortsat bør holdes adskilt, eftersom det som regel er to helt forskellige medarbejdergrupper hos leverandøren, der har behov for disse typer at informationer.

Den kontraktsmæssige formulering kan være følgende:

"Liste over kontrakter og licensaftaler indgået af kunden med tredjemand vedrørende kundens nuværende systemkompleks fremgår af bilag 11.

Oversigt over skriftligt materiale, der i øvrigt er stillet til leverandørens rådighed før endelig kontraktsindgåelse, fremgår af bilag 12."

14.3 Tavshedspligt

Det er sædvanlig praksis, at der i kontrakter indføjes en klausul om tavshedspligt.

Nogle gange ses der formuleringer, hvoraf det fremgår, at leverandøren respektive kunden skal varetage tavshedspligt med enhver information, den pågældende part må få i relation til den anden part i forbindelse med kontraktsforholdet, uden at det er angivet, at der skal være information af en vis betydning, herunder fortrolig information. Det er ikke en bestemmelse, der er hensigtsmæssig, og en sådan må i øvrigt forventes fortolket indskrænkende ved en domstol. Samtidig er det ikke hensigtsmæssig at begrænse tavshedspligten alene til information, hvorpå der direkte er angivet, at det er fortroligt. Det ville være uheldigt i en situation, hvor det ikke er sædvanligt at angive en klassifikation af sit materiale. Det skal selvfølgelig altid være muligt for en part konkret at angive, at specifikt udleveret information skal omfattes af tavshedspligten, selvom det ikke er åbenbart indlysende for den anden part, at det bør være omfattet at en tavshedspligt.

For så vidt angår oplysninger omfattet af registerloven, vil det fremgå af registerforskriften, hvorvidt der er tavshedspligt omkring oplysningerne, og således vil tavshedspligt på denne måde være den anden part foreskrevet. Endvidere kan lov om aktsindsigt og partsoffentlighedsloven medføre undtagelser fra tavshedspligten udover hvad en part konkret måtte ønske.

Opmærksomheden henledes på, at en generel undtagelse fra aktindsigtsreglerne alene gælder for statslige kontrakter, hvorimod kommunale kontrakter skal vurderes i hvert enkelt tilfælde i forhold til lov om offentlighed i forvaltningen.

Den kontraktsmæssige formulering kan f.eks. være følgende:

"Leverandøren og dettes personale skal iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende tredjemand med hensyn til oplysninger vedrørende kundens eller andres forhold, som de kommer til kundskab om i forbindelse med de leverancer, tjenesteydelser m.v., som denne kontrakt omhandler, såfremt hemmeligholdelse i sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet.

Leverandøren har pligt til at pålægge alle underleverandører og andre, der bistår leverandøren med opgaver under nærværende kontrakt, tilsvarende forpligtelse. Med forbehold for lovgivningens regler herom har Kunden pligt til at pålægge kundens ansatte, underleverandører og konsulenter en tilsvarende forpligtelser.

Tavshedspligten er tillige gældende efter kontraktens ophør, uanset årsagen til ophøret."

14.4 Offentliggørelse og referencer

I nogle kontrakter ses ofte meget restriktive bestemmelser om anvendelse af kunden som reference, herunder offentliggørelse om indgåelse af kontrakt. De kan ofte synes betydelig mere restriktive end nødvendigt er. Tages sådanne bestemmelser efter ordlyden, indebærer det, at en leverandør ikke må have kundens navn stående på en liste, som leverandøren benytter i en markedsmæssig sammenhæng, eller ikke må indsætte kundens navn i en listning i leverandørens årsberetning over kunder. Det er næppe det, der er tanken med sådanne bestemmelser. Det er fuldt forståeligt, at en kunde ikke er interesseret i at blive anvendt som reference på en måde, der indebærer, at der hyppigt rettes henvendelse til kunden med forespørgsler fra potentielle kunder hos den pågældende leverandør. Der kan selvfølgelig være særlige forhold, der gør sig gældende, således at en kontraktindgåelse i helt sjældne tilfælde ikke ønskes udbredt i videre omfang til offentligheden. Dette kan blot ikke gælde indgåelse af kontrakter baseret på EU-udbud, eftersom indgåelse af en sådan kontrakt i forvejen vil være kendt via offentliggørelsen af udbudet. At leverandøren ikke er berettiget til at offentliggøre nogle dele af kontrakten, herunder i resume, fremgår allerede af tavshedsbestemmelsen. Det bør dog ikke være sådan, med mindre helt specielle forhold gør sig gældende, at en leverandør skal være forhindret i at oplyse i markedsmæssige sammenhæng, at leverandøren f.eks. forestår drift og udvikling af en konkret kundens edb.

Den kontrakt mæssige formulering kan være følgende:

"Parterne udfærdiger i fællesskab en pressemeddelelse om samarbejdet. Pressemedelelsen offentliggøres af kunden umiddelbart efter, at kontrakten er endelig indgået.

Leverandøren er berettiget til at anvende kunden som reference i relation til offentlige udbud.

Leverandøren er berettiget til at anføre kunden på sin eksterne kundeliste med angivelse af typen af opgaver, leverandøren varetager for kunden. Leverandøren må ikke uden kundens forudgående accept henvise potentielle kunder til at rette henvendelse til kunden."

14.5 Force majeure

Det er sædvanlig kontraktmæssig praksis, at der indsættes en force majeure bestemmelse, hvilken skal sikre, at der ikke kan gøres misligholdelsesbeføjelse gældende mod den part, der måtte komme i en force majeure situation. Der kan dog være et hensyn til den anden part, som indebærer, at vedkommende skal have lov til at frigøre sig fra kontrakten, uagtet der er tale om force majeure. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at der i force majeure bestemmelsen gives en adgang for den anden part til efter en vis frist at bringe kontrakten til ophør, uden at dette i øvrigt udløser nogen form for misligholdelsesbeføjelser. Denne frist vil selvfølgelig afhænge af en kundes afhængighed af leverancen, samt hvor hurtigt kunden er i stand til at etablere et alternativ. Værdien af force majeure bestemmelsen er ikke særlig stor, såfremt denne frist er urimelig kort. Kunden har endvidere ingen interesse i at sætte fristen kortere, end den tid det tager for kunden at skabe et alternativ.

Det afhænger af udbudsgrundlaget og de konkrete omstændigheder i øvrigt, om tilbudsgiverne skal påtage sig risikoen for forhold hos underleverandører.

Den kontraktmæssige formulering kan eventuelt være følgende:

"Hverken leverandør eller kunde skal i henhold til nærværende kontrakt hæfte over for den anden part, for så vidt angår forhold, der ligger udenfor partens kontrol, herunder strejke, lockout, [strømsvigt i form af...... eller nedbrud af kommunikationsforbindelse under følgende forhold.....], som parten ikke ved kontraktens underskrift burde have taget i betragtning og ej heller undgået eller overvundet.

Forhold af ovennævnte karakter hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en hindring, som leverandøren ikke burde have taget i betragtning, undgået eller overvundet, jf. ovenfor.

Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal dage, som force majeure situationen varer. Såfremt leverandøren udskyder en tidsfrist på grund af force majeure hos leverandøren, udskydes en tidsfrist for betaling af vederlaget, der knytter sig dertil, tilsvarende.

Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende part har givet skriftlig meddelelse til den anden part senest ... arbejdsdage efter at force majeure er indtrådt.

Såfremt force majeure situationen bevirker, at væsentlige dele af leverancen enten bliver forsinket i mere end ... arbejdsdage, eller at væsentlige dele af løbende leverancer ikke leveres i en periode på mere end ... arbejdsdage, er den anden part, efter udløbet af disse ... arbejdsdage, berettiget til at annullere kontrakten med et skriftligt varsel på ... arbejdsdage. [I tilfælde af sådan annullation tilbageleverer begge parter snarest, hvad de har modtaget fra den anden part uden modydelse, i det omfang dette er muligt, og der består derefter ingen yderligere krav mellem parterne.]/[§ 15, stk. 3, om forhold ved udløb finder så vidt muligt anvendelse]"

14.6 Overdragelse

I de statslige kontrakter er det en standardformulering, at kontrakten kan overdrages til anden statslig myndighed, en anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige drives for offentlige midler. Det er en fuldstændig uproblematisk formulering. Er der tale om private kunder er overdragelse normalt betinget af leverandørens samtykke.

I kontrakter med såvel offentlige som private kunder er hovedreglen, at leverandøren alene kan overdrage kontrakten, såfremt kundens samtykke foreligger. Dog ses der kontrakter, hvor leverandøren har adgang til umiddelbart at overdrage kontrakten til leverandørens moderselskab.

Disse overdragelsesbestemmelser giver normalt ikke anledning til problemer, da de oftest er meget klart formuleret. Dette gælder dog ikke i relation til eventuelle fusioner hos leverandøren eller hos den private kunde. Som udgangspunkt er der universal succession ved fusion, såfremt der er tale om aktieselskaber, men der kan dog muligvis, i henhold til udtalelser afgivet af Justitsministeriet til Industriministeriet, foreligge særlige forhold, der indebærer, at medkontrahenten kan nægte en overdragelse af kontrakten i forbindelse med en fusion.

Der bør derfor i kontrakten specifikt tages hensyn til, hvorvidt en overdragelse af kontrakten i forbindelse med en fusion vil kunne ske umiddelbart, eller det kræver medkontrahentens samtykke.

I forbindelse med en leverandørs udførelse af IT-opgaver anvendes der meget tit underleverandører. Det kan være i forbindelse med basisprogrammel eller maskinel, som leverandøren skal stille til rådighed for leverandørens drift af kundens opgaver. Det er fuldstændig sædvanligt, at dette sker, hvorfor underleverandører af sådanne typer ydelser faktisk meget sjældent ses angivet i nogen som helst form for kontrakter, uagtet at der i de samme kontrakter står, at der ikke må ske overdragelse af nogen som helst for forpligtelser. Kundens interesse i at begrænse leverandørens adgang til at anvende underleverandør er sjældent relateret til sådanne ydelser. Det kan tænkes, at kunden på et større udviklingsprojekt ikke ønsker, at der bliver anvendt underleverandør, herunder måske nogle nærmere angivne underleverandører fordi kunden tidligere har haft dårlige erfaringer hermed.

Uanset en given leverandør, ifølge dansk ret, i udgangspunktet altid hæfter for sine underleverandørers, leverancer overfor kunden, kan kundens adgang til at begrænse hvilke leverandører, der anvendes være helt rimeligt, netop såfremt kunden har erfaringer med problemer i denne sammenhæng.

Det er på denne baggrund den nedenfor foreslåede bestemmelse er udformet.

"Kunden er berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter nærværende kontrakt til en anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige drives for offentlige midler. [Staten][(Amts)kommunen][Kunden]indestår for, at vedkommende institution til hvem overdragelse finder sted, opfylder sine forpligtelser i henhold til kontrakten. "

Denne bestemmelse efterfølges normalt af en bestemmelse om, at leverandørens eventuelle overdragelse kræver samtykke fra kunden. Det kan dog være nyttigt, jf . bemærkningerne ovenfor direkte at indføje, at leverandøren kan overdrage ved en eventuel fusion, samt eventuelt til sit moderselskab. Formuleringen kunne med de angivne tilføjelser være følgende:

"Leverandøren kan ikke uden kundens skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge nærværende kontrakt til tredjemand, med mindre dette sker ved fusion eller overdragelsen sker til leverandørens moderselskab. Kunden er fortsat berettiget til modregning i den forfaldne købesum i tilfælde af leverandørens mangelfulde opfyldelse af kontrakten, uanset, der er givet samtykke til overdragelse.

Leverandøren er dog berettiget til at anvende underleverandører i det omfang det fremgår af nærværende kontrakt, samt i øvrigt i den udstrækning det er sædvanligt i branchen [og forventeligt for kunden ved nærværende kontrakts indgåelse]. Brug af underleverandører påvirker ikke leverandørens ansvar over for kunden."

Såfremt kunden ikke er en offentlig instans, bør kunden og leverandørens muligheder for at overdrage kontrakt til tredjemand være de samme. I en sådan kontrakt kan den kontraktmæssige formulering f. eks. være følgende:

"Ingen af parterne kan uden den anden parts samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge nærværende kontrakt til tredjemand, bortset fra ved fusion eller overdragelse til den pågældende parts moderselskab.

Leverandøren er dog berettiget til at anvende underleverandører i det omfang det fremgår af nærværende kontrakt, samt i øvrigt i den udstrækning det er sædvanligt i branchen [og forventeligt ved nærværende kontrakts indgåelse].Brug af underleverandør påvirker ikke leverandørens ansvar for kunden."

14.7 Tvistigheder

I forbindelse med tvistigheder har der været tradition for, i nærmest alle kontrakter om IT-ydelser, at vedtage voldgift. Dette har særligt været båret af ønsket om og behovet for en faglig ekspertise i voldgiftsretten. Fordelen ved at voldgiftsretten ikke er offentlige tilgængelige, synes at være sekundære. Samtidig synes de vedtagne voldgiftsretsklausuler i nogen sammenhænge at forekomme for tunge i relation til et eventuelt behov for at få afprøvet en konflikt mellem parterne ved et retsligt organ. Det er en noget tungere proces at få nedsat en voldgiftsret end at gå til de ordinære domstole.

Det bør derfor altid overvejes i forbindelse med udfærdigelse af kontrakt, om fordelene ved valg af et voldgiftsinstitut er større end ulemperne ved at gå til en ordinær domstol.

De ordinære domstole har, i takt med tiden, et langt større kendskab til IT-området, end i starten af 70'erne, hvor de første standardkontrakter på IT-området blev til. Endvidere kan udmeldingen af syn- og skønsmænd sikre den IT-mæssige viden ved rettens afgørelse. Det viser sig ved voldgiftssager, at der uagtet dommernes faglige ekspertise også her ved komplekse sager kan være brug for selvstændig udmelding af syn og skøn.

14.8 Ændringer af kontrakten

Da samarbejde vedrørende IT-ydelser, herunder komplekse ydelser, ofte sker på forskellige niveauer, organisatorisk mellem kunden og leverandør, jf . kapitlet om samarbejdsorganisationern, hvoraf det fremgår, at der kan være en koordinationsgruppe, en driftsstatusgruppe, en udviklingsstatusgruppe med tilhørende projektgrupper, er det hensigtsmæssigt, at ændringer af kontrakten med tilhørende bilag kun kan ske i form af kontrakts tillæg. I modsat fald kan man risikere, at der på forskellige niveauer aftales kontraktsmæssige ændringer, herunder i form af mødereferater, som de andre implicerede i samarbejdet ikke umiddelbart involveres i. Dette kan give anledning til inkonsekvenser i kontraktsmæssige sammenhæng. Det har hyppigt givet anledning til konflikter mellem kunde og leverandør, at der blandt de praktisk udførende er aftalt nogle ændringer i forhold til kontraktens eventuelle specifikationer i bilagene, men der er ikke samtidig blevet taget højde for de økonomiske konsekvenser heraf, eller de tidsmæssige konsekvenser heraf. Det er yderst uheldigt for begge parter. Som det fremgår af de foreslåede bestemmelser i nærværende vejleding, forudsætter fundamentale ændringer, at der indgås en aftale om disse ændringer, og de skal være i form af et kontraktstillæg. Dette bør gælde konsekvent for alle ændringer.

Den kontraktmæssige formulering kan være følgende:

"Nærværende kontrakt samt dennes bilag kan kun ændres ved skriftlige kontrakttillæg. Leverandøren vedligeholder løbende en oversigt over samtlige de kontrakttillæg, der måtte være indgået."

Ovenstående bestemmelse er at betragte som en ordensforskrift og søger ikke at regulere spørgsmålet om, hvorvidt kontrakten kan ændres uden et nyt EU-udbud.