1. Kontraktens parter, formål og omfang



Forside - Indhold -Forrige/Næste

"Vejledning - Kontrakter om komplekse it-ydelse

1.1 Parterne

Det vil være logisk i enhver kontrakt i den første bestemmelse at præcisere, hvem der er kontraktens parter. Det bør af denne bestemmelse fremgå, såfremt der er tale om, at den ene af parterne er et aktieselskab, et anpartsselskab, interessentskab, konsortie eller anden form for konstruktion.

Til den præcise identifikation af parterne bør der, hvor dette er aktuelt, angives registreringsnummer. For interessentskaber ses der ofte angivet SE-nr. Såfremt èn af parterne er et konsortium, typisk leverandøren, bør der i samme bestemmelse angives, hvem af konsortiets parter, der er befuldmægtiget på konsortiets vegne overfor kunden.

I det omfang det findes hensigtsmæssigt i kontrakten at angive forkortelser for parterne, vil det være naturligt i samme bestemmelse at anføre disse forkortelser.

Den kontraktmæssige formulering af bestemmelsen kunne være følgende:

"Nærværende kontrakts parter er som kunde XX/CVR reg.nr., adresse, der i det følgende benævnes ..., og som leverandør YY/CVR reg.nr., adresse, der i det følgende benævnes ...".

Såfremt leverandøren er et konsortium kan bestemmelsens del vedrørende leverandøren være følgende:

".... og som leverandør konsortiet, bestående af [her opregnes med entydig identifikation de enkelte parter i konsortiet], der i det følgende benævnes ... Som befuldmægtiget på konsortiets vegne i alle forhold overfor kunden vedrørende nærværende kontrakt optræ der ...[den ene af konsortiets parter angives]. Konsortiet kan efter forudgående samtykke fra kunden erstatte den befuldmægtigede med en anden af konsortiets parter."

1.2 Formål

I mange kontrakter indsættes en formålsbestemmelse. Indholdet af en sådan bestemmelse kan variere meget fra kontrakt til kontrakt. I nogle kontrakter angiver bestemmelsen blot helt overordnet, hvilke opgaver leverandøren skal løse for kunden, eksempelvis varetagelse af drift, vedligeholdelse og udvikling af kundens samlede systemkompleks, anskaffelse af programmel eller netovervågning. Mange finder det hensigtsmæssigt med en sådan kort indledende beskrivelse af, hvilket formål indgåelsen af kontrakten skal tilgodese.

Det kan her endvidere som baggrund for kontrakten angives, at kontrakten er indgået på baggrund af et udbud med henvisning til udbudsbekendtgørelsen/udbudsmaterialet og det senere afgivne tilbud fra leverandøren.

 

1.3 Omfang

Omfangsbestemmelsen er ment som en overordnet beskrivelse af rammerne for de IT-ydelser leverandøren skal levere til kunden. Det er vanskeligt at give en præcis angivelse af, hvilket indhold en bestemmelse om kontraktens omfang bør have. En sådan bestemmelses udformning vil helt afhænge af, hvilke ydelser kontrakten omhandler. Bestemmelsen har et praktisk formål ved allerede i de indledende bestemmelser at angive en overordnet beskrivelse af, hvilke leverancer det er, kontrakten regulerer. Dernæst fastlægger omfangsbestemmelsen, hvilke rammer kontraktens øvrige bestemmelser og bilag skal forstås og fortolkes under.

Det kan her endvidere blandt andet præciseres, om det er leverandøren, der stiller programmel og basisprogrammel til rådighed, om det er kunden, der stiller det til rådighed, eller det er en kombination af disse to løsninger. Samtidig bør der stå, om der er dele af kundens nuværende maskinel, der skal overdrages til leverandøren eller blot fysisk flyttes over til leverandørens lokaler. Såfremt leverandøren begynder med at varetage driften på kundens anlæg og på kundens lokation, hvorefter det overflyttes til leverandørens driftscenter, eventuelt på en anden platform, vil denne ramme typisk være beskrevet i omfangsbestemmelsen. Endvidere kan indføjes, hvem der stiller lokaler til rådighed, herunder betaling for el, køl, opvarmning etc. Dette er særligt relevant, hvor leverandøren forestår driften på kundens anlæg på kundens lokation, eller hvor leverandøren flytter kundens anlæg ud til sig. Såfremt der køres på leverandørens anlæg i leverandørens lokaler, vil ingen forvente, at kunden skal betale særskilt vederlag for husleje, el, køl etc. til leverandørens maskinel.

Et meget væsentligt forhold, der bør omtales i omfangsbestemmelsen, er, hvem der må benytte det system, som leverandøren driver for kunden. Der er mange, såvel offentlige som private kunder, der giver andre adgang til deres systemer, lige såvel som der er nogle, der direkte udfører edbopgaver for andre. Det har betydning blandt andet af hensyn til licenser at få præciseret, hvem der må benytte systemet. Der er oftest forskel på prisen for licenser både på basisprogrammel og på brugerprogrammel, afhængig af om det alene er kontraktsparten der bruger programmellet, eller kontraktparten giver andre adgang til systemet, eller i princippet på nogle områder er servicebureau for andre.

Det bør i omfangsbestemmelsen tillige angives, om de af kontrakten omfattede ydelser har et statisk omfang eller om omfanget kan ændres, og om de betingelser, hvorunder en ændring kan ske, er tilstrækkeligt objektiverede til, at et eventuelt nyt udbud ikke er nødvendigt, jf . bemærkningerne nedefor i kapitel 6.6. og 8.6.

I omfangsbestemmelsen, der er den overordnede ramme for det, der skal leveres, er det hensigtsmæssigt at indsætte henvisning til den hoved- og aktivitetsplan, der måtte være gældende for kontrakten,

Version 1.0 Februar 1998 • © KonkurrenceStyrelsen. Udgivet af KonkurrenceStyrelsen, http://http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet af J.H. Schultz Grafisk A/S efter Forskningsministeriets retningslinier