6.2 Hvad er baggrunden for ikke at klage?
Små og mellemstore virksomheders
deltagelse i EU-udbud i udlandet
Nedenfor fremgår virksomhedernes baggrunde for ikke at klage, når de føler sig uretmæssigt behandlede23. Af tabel 6.3 ses det, at virksomhederne har to typer holdninger til hvorfor de ikke klager. Knap halvdelen af virksomhedernes svar peger på, at det ikke er umagen værd at klage (45\%) - altså at indsatsen ikke forventes at stå mål med resultaterne. Et lige så stort antal begrunder baggrunden for ikke at klage med, at de frygter risikoen for black-listing, eller at virksomhederne har en klar holdning til, at man ikke klager over sine potentielle kunder (45\%).
Tabel 6.3: Hvorfor klager virksomhederne ikke?*
Antal | Procent | |
|---|---|---|
Det er ikke umagen værd - for dyrt - hjælper ikke | 18 | 45 |
"Vi klager ikke"- risiko for black-listing | 18 | 45 |
Manglende viden om klagemuligheder | 0 | 0 |
Andet | 4 | 10 |
I alt | 40 | 100 |
Bem: Virksomhederne har afgivet flere svar på spørgsmålet. *: Procentudregningen er af tekniske grunde baseret på antal svar, og ikke som i rapportens andre tabeller, på antal virksomheder.
Resultaterne stemmer i nogen grad overens med resultaterne fra Dansk Handel & Service´s tidligere refererede undersøgelse af såvel danske som udenlandske udbud. I denne undersøgelse fremstod den væsentligste grund til ikke at klage, at klagesystemet er utilfredsstillende. Den næstvigtigste årsag var risikoen for blacklisting.
Resultaterne skal igen tages med forbehold for virksomhedernes relativt få klageerfaringer ved udenlandske EU-udbud. Dette er muligvis også forklaringen på, at ingen virksomheder peger på manglende viden og information om klagemulighederne, som grund til ikke at klage. De få virksomheder som har erfaringer med klager må forudsættes, at have et generelt stort kendskab til udbudsreglerne og klagemuligheder - og har formentligt også haft kontakt til Konkurrencestyrelsen.
Konkurrencestyrelsens erfaringer fra EU-initiativet viser dog, at selv når virksomhederne klager gennem Konkurrencestyrelsen, så har virksomhederne en betydelig frygt for at blive blacklistet. Således er flere af de 26 konkrete sager, hvor EU-initiativet har hjulpet danske virksomheder, reelt stoppet med udgangspunkt i virksomhedens ønske om ikke at blive blacklistet.
Sammenfattende for undersøgelsens resultater, uddyber nedenstående kommentarer virksomhedernes opfattelser:
"Bureaukratiet. Det er for tungt, så det kan ikke betale sig. Det er for store ressourcemæssige omkostninger forbundet med det." "Føler ikke det hjælper." "Det kan ikke betale sig at bruge for meget tid på det." |
1999 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://http://www.ks.dk/