• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • • KonkurrenceNyt
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Små og mellemstore virksomheders
deltagelse i EU-udbud i udlandet

Klager virksomhederne hvis de bliver uretmæssigt behandlet i forbindelse med et EU-udbud? Af tabel 6.1 nedenfor fremgår det, at langt hovedparten af virksomhederne (73\%) siger nej til dette spørgsmål.

Resultaterne viser endvidere, at kun godt hver tiende virksomheder har klaget (12\%). En tilsvarende andel af virksomheder har dog overvejet at klage (11\%). Undersøgelsens resultater støtter dermed op om de generelle erfaringer: Virksomhederne er overvejende tilbageholdende med at klage, hvis de føler sig uretmæssigt behandlet.

Konkurrencestyrelsens hidtidige erfaringer med EU-initiativet viser også, at relativt få virksomheder klager.

Sammenholdes resultaterne med andre undersøgelser tyder det endvidere på, at det ikke afgørende for, hvorvidt der klages eller ej, om EU-udbuddet finder sted i Danmark eller udlandet. I den tidligere refererede undersøgelse fra Dansk Handel & Service viste tallene, at kun 9\% har prøvet klaget. Det svarer stort set til den andel af virksomhederne som klager ved udenlandske EU-udbud.

Tabel 6.1: Klager virksomhederne hvis de bliver uretmæssigt behandlet? Fordelt efter størrelse

I tabel 6.1 ses en tendens til, at mindre virksomheder klager mere end større virksomheder. Således er der en betydelig overhyppighed blandt små- og mellemstore virksomheder der har klaget. I alt har 17\% af virksomhederne med 20-49 ansatte klaget - i modsætning til eksempelvis de langt større virksomheder med 200-499, hvor kun 10\% klager.

Sammenhængen kan umiddelbart forekomme noget overraskende, idet det ofte antages at store virksomheder har bedre ressourcer, juridiske og tekniske kompetencer til at gennemføre en klagesag.

Men forklaringen skal formentlig findes i det forhold, at mindre virksomheder som regel har færre kunder og er mindre kendte blandt et større antal udenlandske myndigheder. Dermed kan der argumenteres for, at en mindre virksomhed har relativt mindre at tabe ved at køre en klagesag, idet virksomhedens risiko for at blive genkendt i andre sammenhænge som "the troublemaker" er mindre, eller tilsvarende har en mindre risiko for at ødelægge et positivt virksomheds-image. Der er endda hjemlige eksempler på, at små virksomheder er blevet kendt i bredere ordregiverkredse efter at have ført principielle klagesager, som har givet anledning til medieopmærksomhed.

I forlængelse heraf kan der argumenteres for, at store virksomheders generelle image har en tilsvarende større betydning for langsigtede salgsstrategier. Store virksomheder har dermed også relativt mere at miste, hvis klagen fører til en black-listning af virksomheden.

6.1.1 Hvem klager virksomhederne til?

Undersøgelsen har også spurgt hvem virksomhederne klager til. Konkurrencestyrelsens EU-initiativ til at hjælpe danske virksomheder, der oplever problemer med EU-udbud i udlandet, har ind til nu, som nævnt, ført til 26 konkrete sager. Antallet af virksomheder med klage-erfaringer i udlandet er derfor meget begrænset. Det må derfor antages at respondentgruppen - jf. tabel 6.2 nedenfor - udgør en meget stor del af det samlede antal virksomheder med erfaringer på området.

I tabel 6.2 nedenfor ses det dog mod forventning, at virksomhederne hyppigst går til EU-Kommissionen med klager om formodede overtrædelser af EU's udbudsregler. Forklaringen herpå kan i et vist omfang dække over konkrete sager, som har været en del af EU-initiativet og hvor Kommissionen i flere tilfælde har været direkte indblandet med Konkurrencestyrelsens mellemkomst. Endvidere dækker tabel 6.2 formentligt også over klagesager mod Kommissionen selv.

Tabel 6.2: Hvem klager virksomhederne til?

Bem: Virksomhederne har afgivet flere svar på spørgsmålet.

Den forholdsvis store andel af virksomheder der klager til "andre" (21\%), dækker for størstepartens vedkommende over virksomhedens egen advokat. Denne sammenhæng er på ingen måde overraskende, idet virksomhedernes egne advokater i forvejen tager sig af andre juridiske problemstillinger, retlige tvister mv. Det må endvidere formodes, at det spiller en ikke uvæsentlig rolle, at der er et fortrolighedsforhold mellem virksomhed og den part som bringer klagen videre.

Men tabel 6.2. viser samtidig en anden meget vigtig pointe. Virksomhederne klager ikke direkte til den ordregivende myndighed. Forklaringen hviler formentligt på, at virksomhederne står i en bedre position med en organisation, en offentlig myndighed eller sin egen advokat i ryggen. Endvidere må det formodes, at virksomhederne oplever risikoen for black-listning som mindre, når den ikke selv står ansigt til ansigt med den ordregivende myndighed.

1999 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://http://www.ks.dk/