5.4 Andre typer problemer?

Previous Page Table Of ContentsNext Page

Små og mellemstore virksomheders
deltagelse i EU-udbud i udlandet

Foruden de typer problemer som virksomhederne direkte har kommenteret på, har undersøgelsen åbnet mulighed for at virksomhederne kan give mundtlige kommentarer. Neden for er disse kategoriseret.

1. Favorisering af nationale virksomheder

Som supplement til undersøgelsens resultater vedrørende diskrimination gennem udbudsmaterialet, har en del virksomheder understreget favorisering (eller diskrimination) af nationale virksomheder som et gennemgående problem:

 

"Det alt overskyggende problem er, at der stadig er en tendens til man favoriserer nationale interesser."

"Den foretrukne leverandør er ofte med til at udforme opgavespecifikationerne, således at den foretrukne leverandør i hovedreglen får ordren."

"Primært det med favorisering af lokale. Men også kriterier, som man lader nogle falde på. Vel at mærke kriterier, der ikke var med fra starten, men som bliver tilføjet senere."

2. Betaling for leverede ydelser/varer

En række virksomheder peger på manglende betaling for leverede ydelser/varer som et væsentligt problem. I en analyse som Dansk Industri foretog i december 199819, pegede 43\% af de adspurgte virksomheder på, at de generes af for sene betalinger fra købere i andre EU-lande.

Debatten om manglende betalinger ved udbud har også fundet sted på europæisk niveau og EU-Kommissionen har på denne baggrund taget initiativ til et nyt direktivforslag om betalingsfrister generelt. Direktivforslaget er under fremsættelse og må fremover forventes at løse en del af de problemer som bl.a. danske virksomheder oplever:

 

"At få betaling for den service vi har ydet."

"EU-Kommissionen betaler alt, alt for sent."

3. For store ressourcer forbundet med EU-udbud

I tråd med undersøgelsens konklusioner retter en del af virksomhedernes kommentarer sig mod, at det opleves for ressourcekrævende, at deltage i EU-udbud. For de virksomheder som ikke har erfaring med udenlandske EU-udbud blev det dokumenteret, at den væsentligste barriere netop er, at virksomhederne forventede, at resultaterne ikke ville stå mål indsatsen (jf. tabel 5.3).

 

"Alt for omfattende materiale, der kræver for mange ressourcer."

"Ofte kræver kunden stor argumentation for at vores virksomhed er miljørigtig, og at indsamle denne argumentation er ressourcekrævende."

4. Virksomhederne oplever det vanskeligt at komme med i "det gode selskab"

En del virksomheder peger på, at det offentlige indkøbsmarked til trods for kravene til åbenhed og gennemsigtighed, opleves som et meget lukket system. Flere virksomheder peger direkte på, at forudsætningen for at vinde kontrakter, er, virksomheden er "med i det gode selskab" - altså blandt en gruppe virksomheder, som den pågældende ordregiver har et godt og nært forhold til. Virksomhederne udtrykker det således:

 

"Det er et meget lukket system. Og nogle steder er det umuligt at komme ind. Typisk har man 4-5 leverandører og ikke interesseret i at få flere."

"Der er en speciel insiderviden man skal være i besiddelse af, og det er et problem"

"Mange korridoraftaler hvor visse virksomheder favoriseres. Den fortrukne virksomhed har fået ordren før den formelt har været i licitation."

5.4.1 I hvilke lande støder virksomhederne hyppigst på problemer?

Som det sidste trin i analysen skal det belyses i hvilke lande virksomhederne hyppigst oplever problemer, der relaterer sig til brud på EU's udbudsregler.

I tabel 5.7 nedenfor ses det, at virksomhederne udpeger Tyskland som det land hvor det oftest går galt. I en undersøgelse blandt industrivirksomhederne er Dansk Industri kommet frem til samme konklusion, idet flest virksomheder oplever problemer med tilbudsgivning til offentlige myndigheder i Tyskland20. Dette negative skudsmål skal dog ses i forhold til, at Tyskland samtidig er det land hvor virksomhederne deltager i flest EU-udbud, jf. afsnit 4.6 og tabel 4.8.

Tabel 5.7: De hyppigste "problem-lande"

 

Land

Procent
andel

(Deltagelse ved
EU-udbud i landet)

Tyskland

26\%

(44\%)

Frankrig

20\%

(22\%)

Italien

11\%

(14\%)

Spanien

9\%

(12\%)

England

7\%

(26\%)

Grækenland

7\%

(9\%)

Sverige

0\%

(36\%)

Andre lande i alt

20\%

(149\%)

Ved ikke

28\%

 

I alt - \%

137\%

(314\%)

Antal virksomheder

46

129

Bem: Virksomhederne har afgivet flere svar på spørgsmålet.

Men følges logikken om, at de lande der handles mest med også er de lande hvor der hyppigst opleves problemer, burde undersøgelsens resultater vise en klar sammenhæng herimellem. Dette er ikke tilfældet.

De fem lande hvor virksomhederne er mest aktive er i nævnte rækkefølge Tyskland, Sverige, Norge, England og Holland. Tabel 5.8 ovenfor viser dog en noget andet rækkefølge, idet Tyskland og Frankrig klart dominerer listen over lande hvor virksomhederne konstaterer problemer.

Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at ingen virksomheder har peget på Sverige - og det til trods for at Sverige udgør danske virksomheders anden vigtigste handelspartner på EU-udbudsområdet. Samme tendens gælder for Holland og Norge, hvor kun meget få har peget på problemer.

I tråd hermed viser tabel 5.8 nedenfor sammenhængen mellem deltagelse i udbudsforretninger i de enkelte lande og den andel heraf, der oplever problemer i samme land. Tabel 5.8 viser, at hver tredje virksomhed der deltager i franske EU-udbud, også har oplevet problemer med brud på franske myndigheders efterlevelse af udbudsreglerne. Næsten samme negative skudsmål får Italien, Grækenland, Spanien og Tyskland.

Også denne konklusion stemmer overens med Dansk Industri´s analyse: Tages der højde for i hvor stor udstrækning danske virksomheder eksporterer til de pågældende lande, oplever danske virksomheder, at eksport til den offentlige sektor i de fleste sydeuropæiske lande, er forbundet med større problemer en sammenlignet med eksport til den offentlige sektor i Tyskland.

Tabel 5.8: Sammenhæng mellem deltagelse og problemer i de enkelte lande

 

Deltagelse/problem

\%-andel

Frankrig

32\%

Italien

28\%

Grækenland

27\%

Spanien

25\%

Tyskland

21\%

England

9\%

Portugal

9\%

Belgien

7\%

Holland

6\%

Norge

5\%

Sverige

0\%

Irland

0\%

For Grækenlands vedkommende skal det dog bemærkes, at relativt få virksomheder har eksport hertil. Grækenlands topplacering i tabel 5.8 kan derfor ikke tages som udtryk for, at Grækenland samlet set, udgør et stort problem for danske virksomheder.

De erfaringer som Konkurrencestyrelsen har indhentet gennem EU-initiativet, hvor danske bistås ved problemer i udlandet, stemmer i nogen grad overens med undersøgelsens resultater. Den overvejende del af de konkrete sager under EU-initiativet har omhandlet tyske ordregivere. Men i modsætning til resultaterne i tabel 5.7 og tabel 5.8, viser erfaringerne fra EU-initiativet, at en del konkrete sager vedrører norske og svenske ordregivere. Altså netop de lande som ingen af undersøgelsens virksomheder peger på som "problem-lande". Denne uoverensstemmelse skal formentligt tages som udtryk for, at der naturligvis også opleves problemer i lande med en høj grad af udbudspolitisk fokus, men at de relativt set, ikke er nær så betydningsfulde som problemerne i de sydeuropæiske land samt Tyskland.

Undersøgelsens resultater kan under et ses som sammenfaldende med EU-Kommissionens udpegning af lande der ikke fuldtud har implementeret EU's udbudsdirektiver21 samt Konkurrencestyrelsens egne tidligere analyser 22. Tendensen understreges ved fraværet af lande, jf. tabel 5.7, som er almindeligt kendt for at have en stærk fokusering på implementering og efterlevelse af EU's udbudsregler - dog med de forbehold som erfaringerne fra EU-initiativet fremhæver.

 


19 Dansk Industri´s medlemsundersøgelse af det indre marked, december 1998. Undersøgelsen omfattede såvel private som offentlige kunder.
20 Dansk Industri´s medlemsundersøgelse af Det Indre Marked, december 1998
21 EU-Kommissionen: Grønbog om offfentlige indkøb i EU, november 1996
22 Konkurrencestyrelsen: Danske virksomheders muligheder ved salg til udenlandske offentlige myndigheder

1999 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://http://www.ks.dk/