• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • • KonkurrenceNyt
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Små og mellemstore virksomheders
deltagelse i EU-udbud i udlandet

I de følgende afsnit rettes fokus særskilt mod de virksomheder, som deltager aktivt ved og som har erfaringer med EU-udbudsforretninger i udlandet. Målet er at identificere omfanget og typen af de barrierer og problemer, som især de små- og mellemstore virksomheder møder.

Analysen vil særligt koncentrere sig om de eksterne barrierer som virksomheder møder - altså det sæt af udbudspolitiske rammebetingelser hvorunder virksomhederne søger at fremme eksporten til udlandet. Bag analysen ligger derfor det grundsynspunkt, at virksomhedernes interne barrierer - relativt set - er mindre relevante for de virksomheder som netop har erfaringer udenlandske udbudsforretninger.

Til forskel fra Konkurrencestyrelsens tidligere analyser på området har nærværende undersøgelse ikke haft til hensigt, at vurdere om udbudsdirektivernes indretning matcher virksomhedernes ønsker. Derfor har denne undersøgelse i udgangspunktet ikke sat fokus på, hvorvidt f.eks. direktivernes tidsfrister udgør et problem, eller hvorvidt virksomhederne oplever udbudsprocedurerne som bureaukratiske.

Fokus er derfor rettet mod de barrierer der opstår, som følge af brud på EU's udbudsregler.

I undersøgelsen af de 1201 eksportvirksomheder viser analyserne, at godt 10\% (129 virksomheder) har salg til udenlandske offentlige institutioner - organiseret helt eller delvist som EU-udbud. Det er de virksomheder, som i det følgende danner grundlag for analyserne af problemer og barrierer.

5.3.1 Hvem og hvor mange oplever problemer der relaterer sig til brud på EU's udbudsregler?

Nedenfor i tabel 5.3 fremgår det, at hovedparten af virksomhederne (64\%) ikke har oplevet væsentlige problemer med EU-udbud i udlandet, der relaterer sig til brud på EU's udbudsregler. Men samtidig markerer hver fjerde virksomhed (25\%), at de har oplevet væsentlige problemer.

Den overordnede konklusion er derfor dobbelt: Langt de fleste virksomheder oplever ikke brud på EU's udbudsregler som et væsentligt problem, men ikke desto mindre har en alt for stor andel af virksomhederne haft negative erfaringer med den praktiske efterlevelse af de fire udbudsdirektiver.

Tabel 5.3: Har virksomhederne oplevet væsentlige problemer med et EU-udbud?
Fordelt efter det direktiv der er mest relevant for virksomheden

Når der ses nærmere på de typer og karakteristika for virksomheder som oplever problemer - og det modsatte - tegner der sig et noget broget billede.

Af tabel 5.3 ovenfor fremgår det, at de virksomheder som primært sælger tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder til udenlandske offentlige myndigheder i større udstrækning oplever problemer, der relaterer sig til brud på EU's udbudsregler. Når der ses bort fra de få virksomheder der sælger til forsyningssektoren, er det omvendt EU-udbud inden for vareindkøbsdirektivet, der giver anledning til færrest problemer (21\%).

Denne sammenhæng skyldes formentligt, at salg af tjenesteydelser samt bygge- og anlægs-arbejder er væsentlig mere komplekse i en udbudssammenhæng, idet ydelsen skal tilpasses lokalspecifikke forhold i det pågældende land, samt at ydelsen i sig selv ikke har samme håndfaste karakter som et fysisk produkt. Ved en højere grad af kompleksitet i ydelsen er der samtidig et større spillerum for, at den ordregivende myndighed "snyder på vægten". Det være sig primært gennem uklare tildelingskriterier. Modsat er EU-udbud indenfor vareindkøbs-direktivet ofte mere gennemsigtige - og bygger som regel på enklere tildelingskriterier, eksempelvis prisen alene.

Man skal dog passe på med en overfortolkning af disse sammenhænge - ikke mindst fordi, at en stor andel af virksomhederne ikke er klar over, hvilket direktiv der er mest relevant for virksomheden. De sparsomme erfaringer hos virksomhederne vanskeliggør endvidere analyser af, hvorvidt bestemte brancher i større eller mindre udstrækning oplever problemer.

Går man videre til at andre faktorer, der kunne spille en rolle for, hvorvidt virksomhederne oplever problemer, fremtræder et lidt uklart billede.

Tabel 5.4: Har virksomhederne oplevet væsentlige problemer med et EU-udbud?
Fordelt efter virksomhedsstørrelse

Af tabel 5.4 ovenfor fremgår det for eksempel, at der ikke er en tydelig sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og hvorvidt der opleves problemer eller ej. En forventning kunne være, at de små- og mellemstore virksomhederne med en lavere grad af specialisering og professionalisering i tilbudsgivning også vil give anledning til flere oplevede problemer. En sådan sammenhæng giver undersøgelsens resultater ikke belæg for.

En anden forventning kunne være, at der er sammenhæng mellem virksomhedens organisering af salget til udenlandske myndigheder, og hvorvidt der opleves væsentlige problemer eller ej.

I tabel 5.5 nedenfor viser analysen noget overraskende, at markant flere virksomheder oplever problemer (40\%), når salget er organiseret gennem virksomhedens udenlandske datterselskab. Den almindelige forventning er ellers, at virksomheden er bedre stillet og i mindre udstrækning oplever problemer, når den er repræsenteret direkte i det pågældende land.

Den eneste oplagte forklaring er, at de virksomheder der har organiseret deres salg via et udenlandsk datterselskab i større udstrækning er virksomheder, som er orienteret mod bygge- og anlægssektoren, som hyppigere møder problemer. Således har 26\% af virksomhederne, der primært orienterer sig mod bygge- og anlægsdirektivet, organiseret deres salg via et udenlandsk datterselskab - dette i modsætning til virksomheder indenfor almindelig vareproduktion, hvor den tilsvarende andel udgør 13\%.

Tabel 5.5: Problemer eller ej ved EU-udbud - fordelt efter eksportens organisering*

* "Ved ikke"-kategori frasorteret – Bem: Virksomhederne har afgivet flere svar på spørgsmålet.

Samlet set sender undersøgelsen et positivt budskab til de virksomheder som forventer, at orientere sig mere mod EU-udbud i udlandet: Hovedparten af virksomhederne oplever nemlig ikke problemer, der relaterer sig til brud på EU's udbudsregler. Men når én ud af fire virksomheder samtidig har oplevet væsentlige problemer, er det en klar markering af, at der fortsat er behov for en markant bedre efterlevelse af EU's udbudsregler blandt udenlandske ordregivere.

Den eneste tydelige sammenhæng viser, at virksomheder der sælger tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, som skal tilpasses lokalspecifikke forhold, i noget større udstrækning oplever væsentlige problemer, der relaterer sig til brud på EU's udbudsregler. Og ydermere, at produktionsvirksomheder i noget mindre omfang oplever problemer.

Undersøgelsen resultater sender derfor et positivt signal til de mange små- og mellemstore produktionsvirksomheder, som fremover ønsker at orientere sig mod det udenlandske offentlige marked: For disse virksomheder er risikoen for at møde problemer relativt mindre.

Endeligt dokumenterer resultaterne også, at problemer med brud på EU's udbudsregler er en ren ekstern barriere, som virksomhederne ikke har nogen indflydelse på. Fraværet af synlige sammenhænge mellem virksomhedernes størrelse, antallet af vundne kontrakter, organiseringsformen, og hvorvidt der opleves problemer, understreger dette forhold.

5.3.2 Hvilke typer problemer møder virksomhederne?

I det følgende skal der ses nærmere på de typer af problemer som virksomhederne møder under et EU-udbud. Undersøgelsen afgrænser sig til forhold som kan påvises som eksterne barrierer for virksomhederne - og som alene beror på de udenlandske offentlige myndigheders håndtering af udbudsprocesserne.

Dette spørgsmål har tidligere været belyst i Konkurrencestyrelsens rapport om danske virksomheders muligheder ved salg til udenlandske offentlige institutioner, men som bekendt er nærværende undersøgelse en af de få kvantitative af sin art på området.

Af tabel 5.6 nedenfor fremgår det, at det væsentligste problem knytter sig til, at udbudsmaterialet i praksis er udformet på en sådan måde, at det favoriserer nationale eller lokale leverandører. Knap halvdelen af undersøgelsens virksomheder (46\%) mener således, at diskrimination via udbudsmaterialet er et "stort" eller "meget stort" problem. Omvendt mener godt hver tredje virksomhed (35\%), at dette er et "meget lille" eller "lille problem".

Tabel 5.6: Hvilke problemer møder virksomhederne under EU-udbuddet?*

* Svar kategorierne "Meget lille" og "Lille" er slået sammen til "Lille problem". Det samme gælder for Stort" og "Meget stort problem".

Problemstillingen vedrørende diskriminerende udbudsmaterialer er velkendt. Men det er samtidigt et problem som er svært at håndtere i praksis, idet udbudsmaterialet ikke er en "hård" målelig enhed, som eksempelvis tidsfrister. Udbudsmaterialer er ofte meget omfangsrige og diskriminationen kan indtræde på mange niveauer.

Næstefter udbudsmaterialet er de to største oplevede problemer, at der i realiteten forhandles om kontrakten (overtrædelse af forhandlingsforbuddet) samt at tildelingskriterierne i praksis ikke efterleves. På begge disse spørgsmål markerer 30\% af virksomhederne, at det er "stort" eller "meget stort" problem. Især problematikken vedrørende forhandling har optaget en stor del af debatten - bl.a. i Kommissionens Grønbog om offentlige indkøb i EU (1996) og den efterfølgende Meddelelse (1998).

Samtidig har det ved analyserne af de problemer som virksomhederne møder, kunnet dokumenteres, at der ikke er tendenser til at små- og mellemstore virksomheder oplever bestemte typer af problemer i højere udstrækning end de største virksomheder i Danmark. For eksempel kan det ikke dokumenteres, at det er sværere for små virksomheder at blive prækvalificeret. Fraværet af sådanne sammenhænge kan dog skyldes, at virksomhedernes samlede erfaringer med EU-udbud i udlandet er begrænsede.

De nuværende erfaringer fra Konkurrencestyrelsens EU-initiativ¹⁸ bekræfter i vidt omfang undersøgelsens resultater. Ud af de i alt 26 konkrete sager hvor Konkurrencestyrelsen har bistået danske virksomheder i udlandet, har de formodede overtrædelser koncentreret sig om diskrimination gennem udbudsmaterialet - ofte udtrykt ved diskriminerende tekniske specifikationer. Erfaringerne fra EU-initiativet viser dog også, at manglende offentliggørelse af udbud er et problem.

1999 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://http://www.ks.dk/