5.1 Barrierer for virksomheder der ikke deltager i offentlige udbud i udlandet

Previous Page Table Of ContentsNext Page

Små og mellemstore virksomheders
deltagelse i EU-udbud i udlandet

Analysen har sat fokus på virksomhedernes baggrunde for ikke at deltage direkte i udenlandske EU-udbud. Udgangspunktet er, at det er væsentligt at identificere de barrierer, der hæmmer virksomhe-dernes lyst til at orientere sig mod dette marked.

Et stort antal virksomheder peger på, at de ikke orienterer sig mod de udenlandske udbudsforretninger, idet:

  • Virksomhederne ikke mener deres produkter/ydelser er relevante for salg til den offentlige sektor i udlandet.
  • Virksomhederne har andre afsætningskanaler end direkte salg - det være sig egne forhandlere og samarbejdspartnere eller at virksomhederne er underleverandører.

Rapportens tidligere analyser har vist, at der blandt de virksomheder som sælger til den offentlige sektor i Danmark er et stort antal virksomheder, som på trods heraf ikke mener, at deres produkt er relevant for den offentlige sektor i udlandet. I alt 39\% af disse virksomheder mener, at dette er til fældet. Forklaringen på dette forhold hviler antageligt på en manglende viden om mulighederne i udlandet - altså et spørgsmål om en interne virksomhedsbarrierer. Men igen skal det nævnes, at deltagelse ved udenlandske udbudsforretninger ikke er relevant for en række virksomheder - eksempelvis mindre håndværksvirksomheder og hotelejere.

Ser man bort fra den gruppe virksomheder, som potentielt også kunne orientere sig mod udlandet, kan der samlet set ikke tales om reelle barrierer, når produktet/ydelsen ikke henvender sig til den offentlige sektor eller når virksomhedernes afsætningskanaler gør, at direkte deltagelse i EU-udbud ikke er interessant.

De følgende analyser retter sig derfor mod de virksomheder, som direkte peger på barrierer i forbindelse med udbud, som baggrunden for at de ikke er aktive på det udenlandske udbudsmarked.

Tabel 5.1: Virksomhedernes barrierer: Begrundelse for ikke at deltage i udbud i udlandet

 

 

Antal
virksomheder

Procent

Indsatsen står ikke mål med resultatet

47

36

Har nok at lave i Danmark

32

24

Svært at vinde kontrakter i udlandet

29

22

Overvågning for ressourcekrævende

10

8

Vanskeligt at blive prækvalificeret/shortlistet

2

2

Andet

11

8

I alt

131

100

Bem: Virksomhederne har afgivet flere svar på spørgsmålet.

Tabel 5.1 ovenfor viser fordelingen af de enkelte barrierer som virksomheder oplever. Det fremgår, at den væsentligste begrundelse for ikke at deltage i udenlandske EU-udbud er, at indsatsen ikke står mål med resultatet (36\%).

En anelse overraskende er virksomhedernes næstvigtigste begrundelse (24\%), at de har så meget at lave i Danmark, at eksporten til den offentlige sektor i udlandet bliver nedprioriteret ("har nok at lave i Danmark").

At virksomhederne ikke er aktive på området kan også skyldes, at overvågningen er for ressourcekrævende (8\%), eller at det er for svært at vinde kontrakter i udlandet (22\%). Disse besvarelser er antagelig udtryk for, at det af virksomhederne opfattes som vanskeligere at deltage i og vinde udenlandske udbud i forhold til indenlandske udbud.

Det er tankevækkende, at næsten ingen virksomheder opfatter det som et problem at blive prækvalificeret. Netop denne problemstilling har ofte været nævnt i den hjemlige debat, hvor mindre virksomheder fremhæver, at det kun er store virksomheder, der opnår at blive prækvalificeret.

Analyserne viser også, at begrundelsen for, at virksomhederne ikke deltager ved udenlandske udbudsforretninger i nogen grad afhænger af, hvilken branche de tilhører. Således oplever virksomheder inden for rådgivning, ingeniørvirksomhed og finansielle tjenesteydelser (forretningsservice) hyppigere end andre erhverv, at det er vanskeligt at vinde kontrakterne og at resultaterne ikke står mål med indsatsen. Forklaringen på sidstnævnte kan formodentligt findes i det forhold, at udarbejdelsen af tilbudsmaterialer er forholdsvis mere krævende på tjenesteydelsesområdet i sammenligning med standardiserede produkter inden for f.eks. jern- og metalindustrien.

På denne baggrund kunne det også forventes, at små og mellemstore virksomheder i højere grad opfatter at "indsatsen ikke står mål med resultaterne" som en barriere, samt at det at vinde en kontrakt, opleves som sværere. Resultaterne i tabel 5.2 giver dog ikke umiddelbart belæg for sådanne påstande.

Tabel 5.2: Baggrund for ikke at deltage i offentlige udbud i udlandet, fordelt efter virksomhedstørrelse

 

Procent

20-49 ansatte

50-99 ansatte

100-199 ansatte

200-499 ansatte

500 ansatte ++

I alt

Indsatsen står ikke mål med resultatet

34

48

25

20

67

36

Har nok at lave i Danmark

26

20

25

20

33

24

Svært at vinde kontrakter i udlandet

20

16

42

60

0

22

Overvågning for ressourcekrævende

10

4

0

0

0

8

Vanskeligt at blive prækvalificeret/shortlistet

2

0

0

0

0

2

Andet

8

12

8

0

0

8

I alt

100

100

100

100

100

100

Antal virksomheder

86

25

12

5

3

131

Bem: Virksomhederne har afgivet flere svar på spørgsmålet.

Det ses af tabellen, at der næsten tværtimod er en tendens til det modsatte - kun 20\% af virksomheder med 20-49 ansatte begrunder, at de ikke deltager i udenlandske udbudsforretninger med, at det er for svært at vinde kontrakter.

Samlet set må det dog konkluderes at der ikke er nogle helt entydige sammenhænge mellem virksomhedsstørrelse og de barrierer som virksomheder begrunder den manglende aktivitet i udlandet med.

Dette er dog ikke tilfældet, når man ser på sammenhængen til virksomhedernes eksportgrader. Her viser sig det sig, at det er de virksomheder med mindre eksport (mellem 5-19\% eksport), der vurderer, at de har "nok at lave i Danmark". Det er også denne gruppe, der især vurderer, at det er vanskeligt at vinde opgaver indenfor den offentlige sektor i udlandet.

For virksomheder med en eksport på mere end 60\% er det i langt den overvejende del egne forhandlere eller samarbejdspartnere, der varetager salget til de offentlige myndigheder i udlandet. Ikke overraskende svarer relativt færre virksomheder med mellem 20 og 49 ansatte, at de har egne forhandlere eller datterselskaber, og derfor ikke sælger til den offentlige sektor i udlandet.

 


1999 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://http://www.ks.dk/