4.7 Gennem hvilke kanaler eksporterer virksomhederne ?

Previous Page Table Of ContentsNext Page

Små og mellemstore virksomheders
deltagelse i EU-udbud i udlandet

Konkurrencestyrelsens analyse fra 1997 pegede på, at danske virksomheders chancer for at deltage i offentlige udbud er mindre, såfremt de ikke er repræsenteret på det pågældende marked. Ser man på virksomhedernes samlede salg til det offentlige (såvel EU-udbud som udbud under tærskelværdierne) har virksomhederne følgende afsætningskanaler:

Tabel 4.10: Danske virksomheders organisering af eksporten til det offentlige i udlandet, pr. branche

 

 

Datter-
selskaber

Agenter

Direkte

Samarbejde
med andre

Under-
leveran-
døraftaler

Andet

I alt

Bygge og anlæg

2

2

4

2

1

2

7

Energiforsyning

1

0

1

0

0

0

1

Finansiering, forretningsservice

5

5

17

6

2

1

24

Handel m.v.

2

5

2

9

1

1

9

Jern og metal

27

73

33

7

14

3

106

Landbrug

3

4

2

4

0

1

7

Mineral, kemi, plast

2

14

11

1

2

1

20

Møbelindustri mv.

3

17

5

3

0

1

21

Næring og nydelse

2

2

0

0

0

0

3

Sten, ler, glas

4

6

5

1

2

0

12

Tekstil + beklædning

2

5

6

3

1

0

9

Transport, telekomm.

0

2

1

1

0

0

4

Træ, papir, grafisk

3

7

4

1

2

0

12

Uoplyst

0

1

0

0

1

0

1

I alt

56

143

91

26

25

10

351

\% af de 237 virksomheder i stikprøven

24\%

60\%

38\%

11\%

11\%

4\%

148\%

Bem.: Virksomhederne har afgivet flere svar på spørgsmålet.

Af tabel 4.10 ses det, at mange danske virksomheder benytter sig af flere forskellige kanaler. Det betyder, at virksomhederne f.eks. godt kan have en agent i et land og et datterselskab i et andet land. Agentformen er stadig den mest benyttede, idet 60\% benytter sig af denne distributionsform. 24\% sælger gennem datterselskaber.

Hele 38\% af de spurgte virksomheder sælger direkte til den offentlige myndighed i udlandet, hvilket er ensbetydende med, at det ikke nødvendigvis er en forudsætning for danske virksomheder, at de selv er repræsenteret på det pågældende marked for at kunne deltage i offentlige udbudsforretninger i landet.

Bortset fra i jern- og metalindustrien anvendes underleverandøraftaler kun i begrænset omfang.

Jern- og metalindustrien og møbelbranchen, hvis virksomheder ofte er kendetegnet ved, at være mindre eller mellemstore virksomheder, sælger primært gennem agenter. Virksomheder inden for forretningsservice og finansiering, og som ofte er kendetegnet ved at skulle levere ydelser, der i en vis udstrækning skal produceres lokalt, sælger direkte til myndigheden - uden noget mellemled.

En anden antagelse er, at der er sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og hvordan virksomheden organiserer eksporten. Større virksomheder forventes at sælge gennem datterselskaber og filialer, mens mindre virksomheder forventes at sælge direkte eller gennem agenter:

Tabel 4.11: Danske virksomheders organisering af eksporten til det offentlige i udlandet, pr. virksomhedsstørrelse

 

 

Datter-
selskaber

Agenter

Direkte

Samarbejde
med andre

Under-
leveran-
døraftale

Andet

I alt

20- 49 ansatte

10\%

46\%

28\%

5\%

8\%

3\%

92

50- 99 ansatte

16\%

43\%

25\%

9\%

5\%

2\%

81

100-199 ansatte

17\%

40\%

28\%

6\%

9\%

0\%

65

200-499 ansatte

18\%

42\%

21\%

8\%

8\%

3\%

62

500-+ ansatte

24\%

26\%

28\%

10\%

6\%

6\%

50

Uoplyst

0\%

100\%

0\%

0\%

0\%

0\%

1

I alt

16\%

40\%

26\%

7\%

7\%

3\%

351

\% af de 237 virksomh. i stikprøven

24\%

60\%

38\%

11\%

11\%

4\%

148\%

Bem.: Virksomhederne har afgivet flere svar på spørgsmålet.

Den formodede sammenhæng synes bekræftet af tabel 4.11, idet et signifikant billede træder frem med virksomheder, der har mere end 500 ansatte. For virksomheder under 500 ansatte synes der ikke at være den store forskel på virksomhedernes organisering af eksporten til det offentlige i udlandet.

Det ses endvidere, at virksomheder med mere end 500 ansatte i større udstrækning end andre virksomheder sælger gennem datterselskaber, og at virksomheder med mindre end 500 ansatte i markant større udstrækning sælger gennem agenter, end det er tilfældet for de største virksomheder.

 


1999 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://http://www.ks.dk/