Små og mellemstore virksomheders
deltagelse i EU-udbud i udlandet
Det er i analyserne undersøgt hvilken form virksomhedernes salg til den offentlige sektor i udlandet antager. Er det overvejende EU-udbud eller udbud under tærskelværdierne? Resultaterne som vist nedenfor i tabel 4.6 viser, at et meget stort antal af virksomheder (46\%) alene sælger i form af nationale udbud under tærskelværdierne, og ikke deltager i egentlige EU-udbud.
Tabel 4.6: Virksomhedernes deltagelse i EU-udbud og i nationale udbud, pr. branche
| EU-udbud | Udbud u. tærskelværdier | Både og | I alt |
Bygge og anlæg | 3 | 4 | 7 | |
Energiforsyning |
| 1 | 1 | |
Finansiering og forretningsservice | 6 | 6 | 13 | 25 |
Handel m.v. | 1 | 5 | 3 | 9 |
Jern og metal | 7 | 49 | 50 | 106 |
Landbrug | 3 | 4 | 7 | |
Mineralier, kemi, plast | 13 | 7 | 20 | |
Møbelindustri. m.v. | 8 | 13 | 21 | |
Næring, nydelse | 2 | 1 | 3 | |
Sten, ler, glas | 2 | 6 | 4 | 12 |
Tekstil, beklædning | 1 | 4 | 4 | 9 |
Transport, telekomm. | 1 | 3 | 4 | |
Træ, papir, grafisk. | 3 | 6 | 3 | 12 |
Uoplyst |
|
| 1 | 1 |
I alt | 21 | 108 | 108 | 237 |
Procent | 9\% | 46\% | 46\% | 100\% |
Kun et mindre antal virksomheder (9\%) deltager alene i egentlige EU-udbud. Også her er virksomheder indenfor finansiering og forretningsservice overrepræsenteret.
Nedenfor er den samme opdeling foretaget på virksomhedens størrelse. Umiddelbart kunne det forventes, at mindre virksomheder ville have en større tilbøjelighed til at deltage i nationale udbud under tærskelværdierne, og at de store udbudsforretninger var forbeholdt de større virksomheder. Dette viser sig imidlertid ikke at være tilfældet:
Tabel 4.7: Virksomhedernes deltagelse i EU-udbud og i nationale udbud, fordelt efter virksomhedsstørrelse
| EU-udbud | Udbud under tærskelværdierne | Både og | Virksomheder |
20- 49 ansatte | 12\% | 44\% | 44\% | 75 |
50- 99 ansatte | 6\% | 54\% | 41\% | 54 |
100-199 ansatte | 10\% | 39\% | 51\% | 41 |
200-499 ansatte | 8\% | 46\% | 45\% | 40 |
500- + ansatte | 8\% | 42\% | 50\% | 26 |
Uoplyst |
|
| 100\% | 1 |
I alt | 9\% | 46\% | 46\% | 237 |
Virksomheder | 21 | 108 | 108 |
|
Det fremgår af ovenstående, at det overraskende er virksomheder med mellem 20 og 49 ansatte, der har en lidt større tilbøjelighed til kun at deltage i EU-udbud. Virksomheder med mellem 50 og 99 ansatte deltager hyppigst kun i nationale udbud under tærskelværdierne. Totalt set er forskellene dog beskedne, dvs. at der ikke kan spores signifikante forskelle mellem store og små virksomheder i salgsformen (EU-udbud eller nationale udbud).
Undersøgelsen har endvidere åbnet mulighed for at se på, hvilket af de fire udbudsdirektiver, som anvendes hyppigst af virksomhederne. Af tabel 4.8 nedenfor fremgår det, at vareindkøbsdirektivet er det direktiv som flest virksomheder orienterer sig mod.
Tabel 4.8: De mest relevante direktiver for virksomhederne
Direktiv | Antal svar |
Bygge og anlægsdirektivet | 27 |
Forsyningsvirksomhedsdirektivet | 7 |
Tjenesteydelsesdirektivet | 23 |
Vareindkøbsdirektivet | 29 |
Ved ikke | 43 |
I alt | 129 |
Tabel 4.8 skal dog tages med nogen forbehold. Det er undersøgelsens resultat, at virksomhederne er lidt opmærksomme på, hvilket direktiv der er mest relevant for dem selv. Dette skyldes især, at det i første omgang er produktet/ydelsen som virksomhederne orienterer sig mod - og i mindre grad hvilket direktiv det drejer sig om.
Således viser resultaterne, at en meget stor del af virksomhederne ikke har kendskab til hvilket direktiv, der er mest relevant for virksomheden. Dette er formentlig også forklaringen på, at bygge- og anlægsdirektivet anses for næsten lige så relevant som tjenesteydelses- og vareindkøbsdirektivet. Erfaringerne viser, at netop EU-udbud på disse to områder udgør langt hovedparten af det samlede antal udbud - og bygge- og anlægsområdet står antalsmæssigt kun for en mindre del.
1999 © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://http://www.ks.dk/