
Små og mellemstore virksomheders
deltagelse i EU-udbud i udlandet
Virksomhederne får information om de offentlige udbud i udlandet gennem en række forskellige kanaler. Det fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 4.5: Hvor virksomhederne får information om EU-udbudene i udlandet, i \% pr. branche
Procent | Finan- | Handel | Jern, | Mine., | Møbler | Træ | Andre | I alt |
EF-Tidende |
32 |
0 |
10 |
5 |
10 |
8 |
16 |
12 |
Brancheorganisationens service |
12 |
0 |
7 |
10 |
0 |
0 |
11 |
7 |
Personlige kontakter |
28 |
33 |
30 |
35 |
19 |
25 |
35 |
29 |
National agent / forhandler |
20 |
44 |
58 |
70 |
57 |
50 |
43 |
50 |
Anden udbudservice |
20 |
0 |
7 |
5 |
24 |
17 |
19 |
11 |
Kunden kontakter |
12 |
0 |
9 |
0 |
0 |
0 |
11 |
7 |
Fagblade/internet |
40 |
11 |
6 |
5 |
5 |
8 |
16 |
11 |
Andet |
32 |
22 |
33 |
30 |
20 |
24 |
46 |
30 |
I alt |
196\% |
110\% |
160\% |
160\% |
135\% |
132\% | 197\%</CENTER> |
157\% |
Antal virksomhed |
7 |
9 |
106 |
20 |
21 |
12 |
37 |
237 |
Bem.: Virksomhederne har afgivet flere svar på spørgsmålet, og visse brancher er slået sammen i "Andre".
Under "Andet" indgår bl.a. "Aviser", "Licitation", "Euro-Info-Ccentre", "EU's internetservice", "Lobbyister", "Datter/søsterselskaber" og "Messer".
Det fremgår af ovenstående, at virksomhederne stadig får kendskab til udbudene gennem relativt traditionelle informationskanaler. Et stort antal virksomheder (50\%) får stadig informationer om udbudene via nationale agenter, forhandlere m.v., mens 29\% får informationerne via personlige kontakter. Det betyder at virksomhederne i meget stor udstrækning er afhængige af, at andre personer - måske mere eller mindre tilfældigt - får kendskab til de udbud, som er relevante for virksomheden. Dette underbygges af følgende udsagn fra virksomhederne:
"Vi bliver gjort opmærksom på udbudene af mellemhandlere, møbelhandlere eller arkitekter". "Vi sælger via mund-til-mund metode". "Vi sælger gennem tidligere eller nuværende samarbejdspartnere, der gør opmærksom på vores ekspertise". |
EF-Tidende benyttes kun af 12\% af virksomhederne og fagblade/internet kun af 11\%. Det er især virksomheder indenfor forretningsservice, der benytter disse medier, i modsætning til bl.a. industrien. Tabellen antyder, at de muligheder der i dag eksisterer bl.a. på det elektroniske område, kun udnyttes i begrænset omfang. Der er tale om relativt nye informationskilder, og det vil naturligt tage en periode indtil virksomheder har fået kendskab og har vænnet sig til anvendelse af disse medier. Stadig nye kilder kommer til, f.eks. EF-Tidende, der nu kun findes på CD-Rom, TED-databasen på internet samt Statens Information, der har lanceret en ny elektronisk udbudsavis.
Hverken brancheorganisationernes eller Euro-Info-Centrenes udbudsservice anvendes i særligt omfang. "Anden udbudsservice" anvendes dog af 11\% af virksomhederne, og bl.a. mange af Dansk Industris medlemmer nævner organisationens udbudsservice. Lobbyister anvendes ikke, og Dagbladet Licitation anvendes - ikke overraskende - stort set udelukkende virksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen (indeholdt i "Andre").
Datamaterialet indikerer, at mange virksomheder indenfor finansiering og forretningsservice sælger direkte og derfor ikke få informationer gennem agenter og forhandlere. Til gengæld anvender denne branche generelt mange medier for at tilegne sig information om udbudene.
Mod forventning nævner ingen virksomheder, at de har vanskeligheder ved at tilvejebringe informationer om udbudene, hvilket i øvrigt stemmer overens med rapportens senere analyser af barrierer i forbindelse med EU-udbud (se kapitel 5). En svensk undersøgelse9 har også konkluderet, at der ikke er behov for at styrke svenske virksomheders informationstilgang omkring udbud i udlandet - dels fordi virksomhederne kun i ringe udstrækning anvender dem, og dels fordi virksomhederne får informationer andre steder fra.
9 NUTEK: "Svenska små och medalstora företags deltagande i offentlig upphandling inom EU", Regionaleekomiska analyser, arbetspapper nummer 3/97: Håkan Staflund, Anders Bergquist, Åsa Liljeström.
1999 © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://http://www.ks.dk/