• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • • KonkurrenceNyt
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Fortsat fra forrige side.

Ved en liberalisering af gassektoren vil en række af de konsekvenser og synspunkter, der er anført for elsektoren, også være gældende.

Den hidtidige struktur i gassektoren med delvist fravær af konkurrence og med en prisfastsættelse, hvor priserne stort set har været sat lig priserne for alternative brændsler for hver kundekategori, kan have været en potentiel kilde til ineffektivitet i sektoren. Konkurrencen vil derfor - som i elsektoren – muliggøre rationaliseringer og effektivitetsgevinster. Der foreligger ikke analyser og beregninger af potentialet i denne henseende.

I gassektoren har der været et større pres mod monopolet end i elsektoren, dels i form af den faktiske konkurrencesituation på især industriområdet, og dels ved at de regionale selskaber har skullet holde sig under de kommunale lånelofter. Der har dog været en større grad af indbyrdes forståelse og samarbejde mellem de regionale gasselskaber og mellem disse og DANGAS, end det er set i elsektoren. Alt i alt må det dog forventes, at rationaliseringspotentialet er mindre i gassektoren end i elsektoren. Dette tyder en nyligt offentliggjort international benchmark-rapport ^[107] også på, idet de danske gasselskaber (både DONG og de regionale) i forhold til amerikanske selskaber kommer pænt ud af undersøgelsen, fx når der ses på salg pr. ansat.

I nedenstående tabel er vist gassektorens samlede omkostninger samt effektiviseringspotentialet ved forskellige grader af effektivitetsforbedringer.

Tabel 8.4 Gassektorens omkostningsfordeling og effektiviseringspotentiale baseret på regnskabstal 1996

De samlede driftsomkostninger i gassektoren er på godt 1 mia. kr. pr. år. Naturgassystemet har haft et stærkere incitament til effektivisering end elselskaberne, hvilket kunne tale for, at effektiviseringspotentialet var mindre. På den anden side har gasselskaberne haft omkostninger knyttet til den hurtige udbygning af nettene, som bør kunne reduceres, når udbygningen stagnerer. Et potentiale på op til 20\% forbedring af arbejdsproduktiviteten er derfor ikke urealistisk. Dette kan alene betyde en årlig besparelse i størrelsesordenen godt 200 mio. kr.

Den mulige besparelse i kapitalomkostninger i gassektoren er på lang sigt sandsynligvis betydeligt lavere end for elsektoren, idet der ikke i gassektoren er samme overkapacitet. Men det vil formentlig være realistisk at reducere kapitalomkostningerne, der i 1996 samlet udgjorde godt 2 mia. kr., jf . tabel 8.4, med ca. 200 mill. kr. årligt i forhold til i dag, jf . tabel 8.4.

En liberalisering af gassektoren vil stille gassen i hård konkurrence med andre brændsler samt betyde en gas til gas konkurrence – dels mellem danske selskaber indbyrdes og dels mellem danske og udenlandske selskaber. På gasområdet kan der forventes en større grad af konkurrence end på elområdet, idet gassen – i modsætning til el – kan undværes. De miljømæssige fordele ved at udskifte kul som brændsel i industri og kraftværker og i stedet anvende naturgas peger dog i retning af stigende efterspørgsel efter gas.

På producentsiden kan det forventes, at udbudet på det europæiske marked bliver større, idet markedsåbningen vil give producenterne adgang til at sælge gassen direkte til købere i de enkelte lande. Sandsynligheden taler for, at de mange producenter i Nordsøen hver for sig begynder at gøre dette.

Hertil kommer, at den udbygning og modernisering, der for øjeblikket foregår i den russiske naturgasindustri, må forventes at betyde meget store gasmængder på det europæiske marked til konkurrencedygtige priser. Endvidere har flere andre gasudbydende nationer igangværende eller planlagte gasledningsarbejder m.h.p. yderligere gastilførsel til det europæiske marked. Dette gælder bl.a. Norge og Algeriet samt flere mellemøstlige nationer. Umiddelbart vil stigende udbudsmængder pege i retning af faldende gaspriser, men på den anden side kan de russiske og norske gasindustrier måske opnå en dominerende position på producentsiden, som på et voksende marked evt. vil kunne presse prisen op. De alternative energiformer vil dog sætte en øvre grænse for, hvor højt prisen i givet fald kan stige.

Den danske gassektor har fremført, at branchen er konkurrencedygtig på lige vilkår med udenlandske selskaber, når investeringerne i gasnettet er betalt ^[108] , eller der er foretaget en refinansiering af gælden til et kommercielt niveau, hvorved forstås et niveau, der gør det muligt for selskaberne via indtægterne fra de fremtidige transporttariffer at forrente og afskrive gasnettet i løbet af en overskuelig årrække. Det er opfattelsen, at omkostningsniveauet i den danske gassektor generelt ligger blandt de laveste i Europa, specielt i forhold til Tyskland, og at konkurrencen vil medføre relativt faldende gaspriser.

Der er særdeles vanskeligt at forudse, hvad en europæisk liberalisering og sammenknytning af gasmarkederne vil betyde for det danske prisniveau. Hidtil er gaspriserne i Danmark blevet fastsat ved forhandlinger mellem en eneudbyder/monopolist (DUC) og en enekøber/monopolist (DONG). I fremtiden vil der blive større konkurrence på såvel udbuds- som efterspørgselssiden. Det er muligt, at dette på mellemfristet sigt kan lede til prisfald. På længere sigt vil det dog også spille en rolle, at gassen har en række miljøfordele i forhold til andre energiarter, hvilket isoleret set kan lede til en højere gaspris. Det er ikke muligt at vurdere, hvad den samlede virkning af disse tendenser vil blive.

8.8 Varmesektoren-liberalisering og effektivisering

På varmeområdet kan der ikke via tredjepartsadgang og transport af energi over større afstande indføres samme konkurrenceforhold som på el- og gasområdet. Konkurrence mellem varmeproducenter kan kun etableres i de områder, hvor flere producenter leverer til et sammenhængende fjernvarmenet. På længere sigt kan der endvidere på varmeområdet etableres en reel produktkonkurrence, hvor kunderne får mulighed for at vælge mellem flere energiformer til opvarmning. Indførelse af konkurrence og produktkonkurrence vil give leverandørerne af fjernvarme incitamenter til at blive mere effektive og konkurrencedygtige.

Prisspredningen på varmeområdet i dag afspejler betydelige omkostningsforskelle værkerne imellem. I tabellen nedenfor er vist fordelingen (varmeprisens sammensætning) af de samlede omkostninger og effektiviseringspotentialer i kraftvarmebaserede værker.

Tabel 8.5 Omkostningsfordeling og effektiviseringspotentiale i fjernvarmesektoren

Brændsler er også i fjernvarmesektoren den klart størst omkostningspost og udgør godt 60\% af de samlede omkostninger. Her kan der næppe hentes besparelser – tværtimod vil en ændret fordeling af fordelen ved den forenede produktion kunne betyde en forøgelse af denne post på varmesiden.

Derfor er det kun på godt 40\% af de samlede omkostninger i fjernvarmesektoren, hvor der reelt kan være tale om muligheder for effektivitets- og produktivitetsforbedringer.

M.h.t. arbejdsproduktiviteten, som i tabel 8.5 omfatter drift og vedligeholdelse, administration og øvrige udgifter, vil der være et potentiale for forbedringer. Det kan være vanskeligt konkret at sætte tal herpå, men et potentiale på 20\% – svarende til det anslåede potentiale i el- og gassektoren – er ikke urealistisk. På årsbasis vil det betyde en årlig besparelse på godt 0,4 mia. kr.

Også i varmeproduktionen vil kapitalproduktiviteten på sigt kunne forøges som følge af faldende behov for investering i ny produktionskapacitet, da fjernvarmenettene er udbygget i et sådant omfang, at ”break-even” punktet er nået, og der derfor ikke vil være ret mange nye fjernvarmeprojekter, som vil være hensigtsmæssige ud fra en samfundsøkonomisk vurdering, jf . kapitel 6. Desuden er store dele af fjernvarmenettene efterhånden ved at være fuldt afskrevet. Derfor er der mulighed for besparelser på kapitalomkostningerne i form af afskrivninger og henlæggelse, formentlig i størrelsesordenen 0,3 mia. kr. efter nogle år.

Dette skøn er procentvis i forhold til de samlede kapitalomkostninger mindre end det tilsvarende skøn for elsektoren, jf. afsnit 8.3 ovenfor. Det skyldes, at produktionskapaciteten – i modsætning til elområdet – allerede er tilpasset efterspørgslen i fjernvarmeområderne, og der er således ikke tale om overkapacitet på varmeområdet.

8.9 Afrunding

De væsentligste økonomiske gevinster ved en liberalisering af el-, gas- og fjernvarmesektorerne i Danmark vil komme fra indenlandske effektivitets- og produktivitetsforbedringer. I tabel 8.6 er de bud på de mulige økonomiske gevinsterne ved liberalisering af den danske energisektor, som er anslået i de ovenstående afsnit, sammenfattet.

Tabel 8.6 Gevinster ved liberalisering af den danske energisektor

De mulige forbedringer i arbejdskraft- og kapitalproduktiviteten anslås til sammenlagt for hele energisektoren at være på 3,5 mia. kr. på årsbasis.

Der kan også peges på, at der vil være potentiale for effektivitetsgevinster for vindmøller, som ikke er medregnet her. Når der her etableres indbyrdes konkurrence mellem de forskellige producenter, medfører dette konkurrencepres incitamenter til øget effektivitet.

Hertil kan der måske også komme økonomiske gevinster i f.m. den international handel over landegrænserne. Disse effekter er dog yderst usikre, da konkurrencesituationen vil afhænge af en række forskellige forhold, fx grænsetariffers størrelser og de valgte liberaliseringsmodeller i de forskellige lande. På elområdet er det dog vurderingen, at der kan opnås økonomiske gevinster på op mod 1 mia. kr., hvis handlen kun kommer til at omhandle et fælles nordisk elmarked, mens effekterne er langt mere usikre, hvis der bliver tale om et fælles nordeuropæisk marked, hvor også Tyskland kommer med.

Her kan endelig også peges på de afledte samfundsøkonomiske gavnlige virkninger af en formodet større eksport af el på eksempelvis betalingsbalance og beskæftigelse.

Det er et politisk valg, hvordan samfundet skal høste de mulige effektiviseringsgevinster af en liberalisering af energisektoren. Gevinsterne kan enten tilfalde energiforbrugerne i form af billigere priser, energiselskaberne i form af større indtjening og/eller statskassen. Hvis der lægges vægt på at undgå et øget energiforbrug – som følge af billigere energi – vil det være muligt at høste gevinsten i form af højere energiafgifter.

Fodnoter

[107] Market line International: Global Gas Utility Benchmarking (1997).
[108] Anders Lassen og Olaf Rieper: Konkurrence eller planøkonomi i energisektoren, AKF (1995).
[109] Effektivitetsforbedringerne for de decentrale kraftvarmeværker er medtaget under varmesidens opgørelse.

Version 1.0 Juni 1998 • © KonkurrenceStyrelsen. Udgivet af KonkurrenceStyrelsen, http://http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet af J.H. Schultz Grafisk A/S efter Forskningsministeriets retningslinier