• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • • KonkurrenceNyt
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Fortsat fra forrige side.

Liberaliseringen af elsektoren har en række erhvervsøkonomiske konsekvenser for sektoren og for andre sektorer. Den danske energisektor vil formentlig opleve fusioner og opkøb på såvel producent som distributionssiden, ligesom der kan forventes en stigning i udenlandske investeringer i sektoren.

Fusioner vil for det første ske på frivillig basis ved, at flere selskaber slår sig sammen i større og mere slagkraftige selskaber for at stå stærkere rustet til den øgede konkurrence. Disse kan opbygge knowhow og opnå stordriftsfordele ved billige indkøb på det internationale elmarked eller på den nordiske elbørs.

Presset for at fusionere eller gå sammen i større fælles indkøbsselskaber følger også af selskabernes kommercielle muligheder på længere sigt. I en konkurrencesituation vil kunderne stille krav om, at selskaberne leverer til konkurrencedygtige priser. Kan selskaberne ikke leve op til dette, går kunderne andre steder hen, og en massiv kundeflugt kan få selskaber til at bukke under. Derfor er selskaberne nødt til at styrke organisationen og skabe en mere rationel og stærkere selskabsstruktur. Det er allerede i dag erkendt af flere selskaber i det jysk-fynske område, hvor der er sket en række fusioner for at styrke kundegrundlaget.

For det andet vil danske selskaber kunne opkøbes og overtages af udenlandske aktører og indgå i større enheder, eller danske selskaber vil kunne indgå strategiske alliancer med udenlandske selskaber.

Det må anses for højst sandsynligt, at udenlandske selskaber vil forsøge at trænge ind på det danske marked ved opkøb af danske selskaber. I forbindelse med den svenske liberalisering af elsektoren er der set eksempler på krydsejerskab samt selskabers opkøb af aktieandele hos hinanden på tværs af landegrænserne. Fx har Preussen Elektra købt en større aktiepost i svenske Sydkraft, der til gengæld har købt en aktiepost i Preussen Elektras moderselskab VEBA. Norske Statskraft har tillige en større aktiepost i Sydkraft. Samarbejdet Preussen Elektra/Sydkraft vil umiddelbart kunne blive en stor aktør på det danske marked. Preussen Elektra indgår i forvejen i en alliance med ELKRAFT om Kontekforbindelsen og er endvidere i dag medejer af Enstedværket ved Åbenrå.

Sveriges største elselskab Vattenfall har en ekspansionsstrategi, der helt klart omfatter Danmark. Selskabet har således i dag en større aktiepost i NESA A/S og har forsøgt at købe Gentofte kommunes aktiepost i NESA. På det danske marked har Vattenfall endvidere indgået aftale med SK-Energi og ELKRAFT om Avedøre Værk 2 samt Kontekforbindelsen. Vattenfalls aktivitetsområde er primært Norden men omfatter også Tyskland, Polen og de baltiske lande.

De udenlandske selskabers opkøb begrænses til en vis grad af den såkaldte NESA-lov, der begrænser kommuners incitament til at sælge kommunale elselskaber. Udenlandske investeringer vil derfor formentlig i første omgang blive rettet mod de forbrugerejede andelsselskaber.

Som modvægt til disse potentielle koncentrationer vil små forbrugere og virksomheder med fordel kunne organisere sig i indkøbsselskaber mv. og herigennem opnå rabatter på elindkøb.

Med en ophævelse af hvile-i-sig-selv princippet forventes fra flere sider, at de direkte danske investeringer i udlandet på markeder med voksende elbehov også vil stige ^[102] . Som eksempler nævnes Østeuropa samt Fjernøsten og Kina, hvor det danske kraftvarmekoncept er genstand for stor opmærksomhed. Markedsmulighederne taler for en stigning i direkte danske investeringer samt salg af rådgivning. Dette forventes endvidere at afføde en række positive industrielle effekter blandt danske leverandører af anlæg og udstyr samt hos underleverandører.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser af en indførelse af konkurrence i energisektoren vil være meget forskellige fra branche til branche. Energitunge brancher vil være særlig følsomme over for ændringer i energipriserne, da prisen på energi vil have stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne.

Når de erhvervsøkonomiske konsekvenser skal undersøges, er såkaldte generelle ligevægtsmodeller velegnede. Disse gør det muligt at pege på hvilke brancher, der vinder og taber, når priserne ændrer sig. Modellerne kan desuden beregne samfundsøkonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser af to forskellige scenarier er belyst gennem beregninger v.h.a. Erhvervsministeriets generelle ligevægtsmodel MobiDK ^[103] .

I scenarium 1 beregnes konsekvenserne af situationen, hvor det i forbindelse med en åbning af det europæiske marked bliver muligt at importere elektricitet til en pris, der ligger 5\% under det nuværende danske prisniveau. Et sådan scenarium kan være den sandsynlige konsekvens, hvis markedet kun åbnes fuldt ud i forhold til Norge og Sverige men ikke i forhold til Tyskland, og hvis effektiviseringspotentialet ikke inddrages gennem højere afgifter.

Scenarium 2 belyser den modsatte – knap så sandsynlige – situation, hvor elpriserne stiger med 5\%, både i Danmark og internationalt. Scenariet kan fx være en konsekvens af, at det tyske marked åbnes hurtigt, og dette presser priserne op. I et sådan scenarium er det ikke afgørende, om de danske effektiviseringsgevinster beskattes eller tilfalder ejerne.

Det mest sandsynlige er selvsagt hverken scenarium 1 eller 2, men en udvikling hvor energipriserne varierer, og hvor perioder med lave priser og elimport skifter med perioder eleksport og evt. højere priser. Som modellen er opbygget, afspejler begge scenarier primært substitution på udbudssiden, dvs. i energisektoren, og kun i mindre omfang på efterspørgselssiden.

Modelberegningerne viser, at scenarium 1, der åbner muligheder for import af billig elektricitet fra vores nabolande, vil kunne øge det danske BNP med omkring ½ promille om året, svarende til 500 mill. kr. Tilsvarende vil 5\% stigninger i prisen på elektricitet (scenarium 2) føre til et fald i BNP, svarende til ca. 300 mill. kr.

Prisændringer som følge af indførelse af konkurrence i den danske elsektor og dannelse af et internationalt konkurrencemarked vil give forskydninger mellem de markedsandele, de forskellige produktionsteknologier p.t. har i elsektoren. Modelberegningerne herfor er vist nedenfor i tabel 8.2. Det skal understreges, at modelresultaterne skal tages med betydelige forbehold, da forskydningerne i markedsandele mv. i høj grad vil afhænge af den konkrete udformning af en dansk liberaliseringsmodel.

Tabel 8.2 Forskydninger i markedsandelene i den danske elsektor

Det er den kulbaserede kraftvarmeproduktion, der i første omgang taber markedsandele i forbindelse med et prisfald (scenarium 1). Det skyldes, at den kulbaserede kraftvarme gennemsnitligt over året producerer elektricitet og fjernvarme i forholdet 70/30\%, mens gasbaseret kraftvarme producerer elektricitet og fjernvarme i forholdet 43/57\%. Derfor vil den kulbaserede produktion miste markedsandele til den gasbaserede ved fald i elpriserne. I dette tilfælde vil over 9\% af det samlede danske elforbrug importeres.

En situation med en stigende elpriser i et internationalt konkurrencemarked (scenarium 2) vil muliggøre en betydelig dansk

eleksport. Modelberegningerne skønner her, at knap 8\% af den danske elproduktion vil blive eksporteret til udlandet ^[104] . Fordelingen af det indenlandske forbrug vil derimod ikke i denne situation rykke sig nævneværdig mellem kul- og gasbaseret kraftvarme og vindkraft.

I modellen er det også muligt at beregne, hvilke indirekte effekter de antagne ændringer i elprisernes vil have for øvrige brancher i Danmark. Ændrede elpriser i op- eller nedadgående retning vil først og fremmest ramme de erhverv i Danmark, hvor energiomkostningerne udgør en relativ stor andel af de samlede omkostninger. I tabel 8.3 nedenfor er modelberegningerne for udvalgte sektorer angivet.

Tabel 8.3 Konsekvenser fordelt på brancher (ændringer i aktivitetsniveau)

Ikke overraskende er de mest energitunge brancher – specielt metalværker, fx Stålvalseværket i Frederiksværk – særligt følsomme over for ændringer i elektricitetspriserne, mens fx enkelte serviceerhverv (finansiel service) næsten ikke er påvirket af elektricitetspriserne. Prisen på elektricitet har stor betydning for, om de energiintensive virksomhederne er internationalt konkurrencedygtige.

Som nævnt er det vanskeligt at drage entydige konklusioner om de erhvervsøkonomiske konsekvenser af konkurrence i elsektoren. Sammenfattende må det dog forventes, at international konkurrence vil betyde stigende investeringer på tværs af landegrænserne, ligesom der formentlig også vil ske et stigende antal fusioner i sektoren.

Scenarie 2 illustrerer, at det på et frit europæisk konkurrencemarked kan være realistisk med perioder med en betydelig dansk eleksport, som kan være samfundsøkonomisk fordelagtig, især i den nuværende situation med overkapacitet. I det omfang, eleksporten erstatter tysk kulbaseret elproduktion med lavere effektivitet, vil det endvidere kunne bidrage til at reducere det globale CO2 -udslip.

8.6 Miljømæssige konsekvenser

Hensyntagen til miljømålsætninger på den ene side og effektivitet og konkurrence i energisektoren på den anden side indebærer en række miljømæssige konsekvenser. Flere rapporter og analyser har fremhævet, at miljøhensyn også kan varetages i et konkurrencemarked, og at åbne energimarkeder kan virke som en katalysator for at få fremmet koordineringen af energi- og miljøpolitikken på tværs af landegrænserne ^[105] .

Det Økonomiske Råd ^[106] har peget på, at den øgede CO2 -udledning, som en liberalisering af det danske elmarked kan medføre, kan neutraliseres på forskellig vis. En hensigtsmæssig energi- og miljøpolitik kan give såvel økonomiske som miljømæssige gevinster i en konkurrencesituation.

Den danske CO2 -intensitet i elproduktionen er markant større end i Norge og Sverige og betydeligt større end i Finland og Tyskland, hvilket skyldes den store danske kulafhængighed. Samtidig er afgiftsstrukturen og afgiftstrykket vidt forskelligt i de nordeuropæiske lande.

Hvis det danske elmarked liberaliseres efter samme vidtgående model som i de øvrige nordiske lande, vil det ifølge Det Økonomiske Råd medføre en samlet nordisk CO2 -udledning, der vil være 2\% højere end det ville være tilfælde uden en dansk liberalisering. Stigningen i CO2 udledningen skyldes stigende elforbrug, som igen er en følge af lavere elpriser.

Liberalisering vil imidlertid forbedre mulighederne for at føre en effektiv international miljøpolitik baseret på økonomiske virkemidler, fordi potentialet for at koordinere elektricitetsfremstillingen i en miljøvenlig retning bliver større. Et svensk ønske om at basere den fremtidige elproduktion på naturgas vil lettere kunne gennemføres, når der er bedre muligheder for import af norsk vandkraft og dansk gasbaseret kraftvarme.

Desuden muliggør den store vandkraftkapacitet i Norge og Sverige, at de danske planer for udbygningen af vindkraftbaseret elproduktion bedre kan forsvares i et liberaliseret marked end i en dansk elsektor, der er afskåret fra omverdenen. Det skyldes, at produktionen på vandkraft let kan varieres og dermed lettere kan justeres for det uberegnelige udbud af vindenergi.

Selv i den situation, hvor Danmark ikke kan indgå i et internationalt samarbejde om CO2 reduktioner, kan de danske gevinster ved liberaliseringen høstes, uden at der samtidig sker stigninger i danske CO2 -udslip. Prisfaldet kan neutraliseres ved øgede energiafgifter. Herved vil den danske stat ifølge Det Økonomiske Råd kunne få et provenu ved liberaliseringen på 5-6 mia. kr. årligt.

Det relevante mål for CO2 -politikken er den globale udledning. Derfor er internationalt samarbejde mellem en større gruppe lande det mest effektive. I et sådant samarbejde (joint implementation) fordeles CO2 -reduktionerne mellem landene, så reduktionerne sker, hvor det er billigst. Joint implementation mellem Norge og Danmark (hvor reduktionerne primært foretages i Danmark) vil ifølge Det Økonomiske Råde kunne give en fælles gevinst på 1,6 mia. kr. årligt i f.t., at landene gennemfører den samme procentvise reduktion enkeltvis.

I en liberaliseret energisektor bør en isoleret dansk CO2 -politik ifølge Det Økonomiske Råd udformes således, at miljøvenlige produktionsformer, som ikke er konkurrencedygtige, får tilskud, hvorved de kan konkurrere på lige vilkår. Det vil muliggøre, at ambitionsniveauet i den danske CO2 -politik kan fastholdes, samtidig med at hele elområdet åbnes for konkurrence. En yderligere fordel er, at de reelle omkostninger ved den danske CO2 -politik bliver synliggjorte. Slutforbruget af el bør så reguleres med en ensartet elafgift.

Sammenfattende synes de miljømæssige konsekvenser, som liberaliseringen muligvis medfører i form af øget CO2 -udledning, at kunne neutraliseres på forskellig vis gennem økonomiske virkemidler, uden at gevinsterne ved et åbent marked sættes over styr. Hertil kommer, at liberaliseringen kan åbne mulighed for en forbedret international miljøpolitik, da potentialet for at koordinere produktionen i en mere miljøvenlig retning bliver større.

Fortsættes på næste side.

Fodnoter

[102] Se til eksempel Oxford Research: Nyt lys på energisektoren (1997).
[103] MobiDK-modellen er udviklet i samarbejde mellem en forskergruppe og Erhvervsministeriet. På internetadressen http://www.gams.com/projects/dk/MobiDK.htm kan man finde uddybende informationer om MobiDK.
[104] Modellen angiver ikke, hvordan eksporten vil fordele sig på de 3 produktionsformer, men merproduktionen må skønnes overvejende at være kulbaseret kraftvarmeproduktion, idet denne lettest kan varieres. Hvis dette forhold medtages i vurderingen, vil scenarium 1 og 2 - i modsætning til i tabel 2 - blive tilnærmelsesvist symmetrisk i forhold til initialsituationen.
[105] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Fremtidens Energi - i et nordisk perspektiv (1997).
[106] Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi (Efterår 1997).

Version 1.0 Juni 1998 • © KonkurrenceStyrelsen. Udgivet af KonkurrenceStyrelsen, http://http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet af J.H. Schultz Grafisk A/S efter Forskningsministeriets retningslinier