• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • • KonkurrenceNyt
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Fortsat fra forrige side.

Det danske marked for naturgas forsynes fra Dansk Undergrunds Consortiums (DUC) områder i Nordsøen. DUC er indtil videre det eneste selskab, der producerer naturgas i den danske del af Nordsøen.

DUC sælger hele produktionen af naturgas til Dansk Naturgas A/S (DANGAS), der er et datterselskab af Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG). DANGAS ejer såvel søledningen som det overordnede transmissionsnet og står for, at naturgassen føres i land, transmitteres og oplagres. Desuden står DANGAS for eksporten.

Fordelingen af opgaverne vedrørende forsyningen med naturgas i Danmark, herunder fordelingen af rettigheder og pligter for leverandører og forbrugere, er indgående reguleret i lovgivningen ^[31] samt ved de aftaler, der er indgået mellem selskaberne.

Boks 2.2 Opgavefordeling i naturgassektoren

Ifølge loven må naturgas kun indføres, forhandles, transporteres og oplagres i henhold til en tilladelse eller bevilling, der kan udfærdiges som en eneretsbevilling for et bestemt tidsrum, og som meddeles af miljø- og energiministeren. DONG fik i 1979 en sådan eneretsbevilling gældende indtil år 2012.

Eneretsbevillingen blev i 1984 overdraget til DANGAS. En eneret til import, der tidligere også var omfattet af bevillingen, blev i 1994 ophævet og ændret til den nugældende ret til at indføre naturgas. De øvrige enerettigheder for DANGAS forblev uændrede. Baggrunden for ophævelsen af importeneretten var, at EU-Kommissionen i 1991 havde indledt en sag om traktatkrænkelse mod Danmark ^[32]

DANGAS' eneret til at transportere naturgas indebærer, at selskabet har monopol på transmission af naturgas gennem det overordnede net.

Tabel 2.3 Produktion og forbrug af naturgas 1996

DANGAS sælger gassen til de fem regionale distributionsselskaber, til de store centrale kraftvarmeværker og til store erhvervskunder i København og på Frederiksberg. DANGAS eksporterer desuden til Sverige og Tyskland. De store decentrale kraftvarmeværker med en effekt på over 35 MWe er fælleskunder for de regionale naturgasselskaber og DANGAS.

Eneretsbevillingen for DANGAS omfatter ikke den lokale distribution af naturgassen. DANGAS fører naturgassen i land og videre gennem det overordnede transmissionsnet til de fem regionale distributionsselskaber, der ejes af kommunerne i de pågældende regioner. Regionerne følger amtsgrænserne. Inden for regionerne ejer de regionale selskaber detailforsyningsnettene. De regionale selskaber samarbejder i interesseorganisationen KOMGAS.

De regionale selskaber distribuerer og sælger den resterende del af naturgassen i Danmark. Kunderne er fjernvarmeværker, decentrale kraftvarmeværker, blokvarmecentraler, store og mindre erhvervsvirksomheder, industrielle kraftvarmeværker samt villaejere.

Tabel 2.4 Naturgasselskabernes salg til forskellige kundekategorier 1996

Det samlede salg i gassektoren svarer til en omsætning på knap 7 mia. kr. (omsætning i regionale selskaber og det direkte gassalg til danske kunder fra DANGAS ^[33] ).

Grundlaget for samarbejdet mellem de regionale gasselskaber og DANGAS er udformet i en aftale af 4. juni 1987, som indeholder udførlige bestemmelser om vilkårene for levering af naturgas. Aftalen omfatter tekniske bestemmelser om kvalitet, måleapparatur mv., bestemmelser om levering og bestemmelser om fastsættelse af de regionale selskabers købs- og salgspriser. DANGAS sikrer gennem 4. juni-aftalen de regionale selskaber et minimumsdækningsbidrag ved salget af naturgas. Styringen af anlægs- og driftsomkostninger er derimod det enkelte regionale selskabs ansvar. 4. juni-aftalen afskærmer endvidere de regionale selskaber mod indførelse af afgifter på naturgas, idet afgifter væltes over på DANGAS i form af lavere salgspriser til de regionale selskaber. I aftalen indgår endeligt også en manual, der udtømmende omhandler de regionale selskabers salgsvilkår over for forbrugerne og fordelingen af opgaverne mellem DANGAS og de regionale selskaber.

De regionale naturgasselskaber har i indbyrdes aftaler opdelt Danmark i geografiske eneforsyningsområder. Aftalerne om denne områdedeling, der dog ikke omfatter DANGAS' levering til de store centrale kraftvarmeværker, er godkendt af miljø- og energiministeren. Desuden har de regionale naturgasselskaber indgået aftaler om priser, der også er godkendt af miljø- og energiministeren.

Lovgivningen på gasområdet og aftalerne mellem selskaberne giver samlet en struktur, hvor der er klar adskillelse mellem produktion, transmission/lager og distribution.

2.4 Varmeområdets struktur

Den tredje kollektive energiform, fjernvarmen, er ligeledes ganske omfattende reguleret. Varmeproduktionen styres fuldstændigt gennem planbestemmelserne i varmeforsyningsloven, der bl.a. har til formål at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning. Bestemmelserne danner grundlag for kommunernes planlægning på varmeområdet.

Kommunerne kan fx lægge bindinger på, hvilke brændsler der må anvendes i lokalområderne. Desuden har kommunerne mulighed for at pålægge forbrugerne i lokalområder pligt til at tilslutte sig til fjernvarmenettet. Kun i de forsyningsområder, hvor der ikke gennem planbestemmelserne er pålagt tilslutningspligt, konkurrerer fjernvarmeforsyningen med olie og gas som alternative opvarmningsformer.

Varmt vand og damp til opvarmning produceres og leveres fra såvel kraftvarmeværker, der producerer el og varme i forenet produktion, som fra rene fjernvarmeværker, herunder blokvarmecentraler, affaldsforbrændingsanlæg og industrielle egenproducenter.

Boks 2.3 Fjernvarmeforsyningens struktur og forsyningsforhold

Ca. 75\% af den samlede varmeproduktion sker på kraftvarmeanlæg. Den forenede produktion af el og varme i kraftvarmeanlæg giver en bedre brændselsudnyttelse i forhold til adskilt produktion af el og varme. Der er således både økonomiske og miljømæssige fordele ved samproduktionen. Så godt som alle landets store elværker producerer da også betydelige mængder fjernvarmevand i forbindelse med elproduktionen. Herudover producerer en række decentrale anlæg, der er af en mindre - men dog stadig stigende - størrelsesorden, kraftvarme.

De decentrale kraftvarmeværkers stigende betydning er yderligere blevet forstærket af, at rene fjernvarmeanlæg, der er beliggende i naturgasområder, efter en politisk aftale nu skal omstilles til decentral kraftvarme. Samtidig tilskyndes værker, der ikke anvender naturgas som brændsel, til at etablere kraftvarmeproduktion med brændsler som biomasse, halm og træflis mv.

Også ved affaldsforbrænding og produktion af industriel overskudsvarme foregår der en form for forenet produktion. Samtidig med bortskaffelsen af affald eller produktionen af industriprodukter produceres der varme. De industrielle varmeværker anvender hovedsageligt naturgas som brændsel.

Tabel 2.5 Produktion og forbrug af fjernvarme 1996

Leverance af varme fra producenterne til distributørerne foregår i almindelighed uden mellemled. I Hovedstadsområdet og i Trekantområdet er der dog fra midten af 1980'erne etableret særlige transmissionsselskaber, CTR, VEKS og TVIS, der forestår de centrale kraftvarmeværkers leverancer til de lokale fjernvarmeforsyninger. I større byer som Århus og Aalborg, er der etableret store sammenhængende net til transmission af fjernvarmen. De lokale kommuner ejer disse forsyningsnet, og transmissionen er ikke adskilt fra detailsalget.

Tabel 2.6 Varmesalgets fordeling på kundekategorier 1996

Det samlede varmesalg svarer til en omsætning på i alt 11-12 mia.kr ^[34]

Distributionen af fjernvarme til husholdninger varetages af ca. 350 fjernvarmeselskaber. Den enkelte forbruger har i praksis kun mulighed for fysisk at blive tilsluttet til det lokale fjernvarmesystem og dermed til den lokale eneleverandør af fjernvarme. Dog kan de fjernvarmeforbrugere, der ikke er tvangstilsluttede, som udgangspunkt vælge anden form for opvarmning, olieopvarmning, solvarme eller andet.

Fjernvarmeselskaberne er hovedsageligt organiseret som forbrugerejede andelsselskaber eller som kommunale værker. De decentrale kraftvarmeværker ejes såvel af forbrugerejede andelsselskaber som af kommuner og centrale kraftværker.

Fodnoter

[30] Dette tal er baseret på kraftværkernes og distributionsselskabernes budgetter for 1998. Tallet er nærmere specificeret i kapitel 8, tabel 8.1.
[31] Jf. lov nr. 294 af 7. juni 1972 om naturgasforsyning og de bestemmelser, der er udstedt med hjemmel i denne lov.
[32] EU-Domstolen har ultimo 1997 afsagt domme i 4 parallelle sager mod Frankrig, Holland, Spanien og Italien vedrørende tilsvarende enerettigheder til import af enten naturgas og/eller el. Enerettighederne blev her anset for ikke-traktatstridige.
[33] Tallet er baseret på regnskaber 1996 for DANGAS og de regionale naturgasselskaber, jf tabel 8.4.
[34] Kilde: Danske Fjernvarmeværkers Forening. Tallet er nærmere specificeret i kapitel 8, tabel 8.5.

Version 1.0 Juni 1998 • © KonkurrenceStyrelsen. Udgivet af KonkurrenceStyrelsen, http://http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet af J.H. Schultz Grafisk A/S efter Forskningsministeriets retningslinier