Konkurrencestyrelsen:
Danske virksomheders muligheder ved offentlige EU-udbud i udlandet
Navn:
Adresse:
Tel. og fax:
Baggrundsdata
1. Omsætning:
2. Antal ansatte:
3. Hvilke produkter/ydelser produceres/ydes på virksomheden?
4. Markedets størrelse i mio. kr.: hjemmemarked
exportmarked
5. Virksomhedens markedsandel i pct.: hjemmemarked
exportmarked
Virksomheden og deltagelse i offentlige udbud i Danmark
6. Deltager virksomheden i offentlige udbud i Danmark?
7. Hvor mange offentlige udbud byder virksomheden på om året.
Hvor mange af disse bud vindes.
Vurdering af markedet for offentlige udbud i udlandet
8. Hvilke lande var de vigtigste eksportmarkeder for virksomheden i 1996?
9. Er der i de ovennævnte lande bestemte produkter der kan fremhæves
som speciel perspektivrige for virksomheden?
10. Hvor ofte deltager virksomheden i offentlige udbud i udlandet.
Hvormange af disse bud vindes?
11. Hvor ofte deltager virksomheden i offentlige udbud i udlandet i samarbejde
med enten danske virksomheder eller i samarbejde med udenlandske
virksomheder?.
12. I sidstnævnte tilfælde, sker samarbejdet i form af konsortium eller som underleverandør?
Virksomheden og EUs udbudsdirektiver
13. Hvilke af følgende EU-direktiver har betydning for virksomheden?
Vareindkøbsdirektivet (93/36/EØF)
Bygge- og anlægsdirektivet (93/37/EØF)
Tjenesteydelsesdirektivet (92/50/EØF)
Forsyningsvirksomhedsdirektivet (92/38/EØF)
14. EU-direktiverne giver mulighed for at vælge imellem forskellige udbudsformer.
Hvilken(e) udbudsform(er) foretrækker De?
Offentligt udbud (hvor alle interesserede kan afgive tilbud)
Begrænset udbud (prækvalifikation)
Kvalifikationsliste (hvor der opbygges en leverandørliste, ofte for en treårig periode)
udbud efter forhandling
Uddyb venligst:
15. Med hensyn til udbud, er De stødt på følgende former for uregelmæssigheder:
- at skulle betale for at blive optaget på prækvalifikationslisten,
- krav om at virksomheden igen og igen skal kvalificeres,
- krav om tests m.v. der er irrelevant for kontrakten,
- andet
16. I hvor stort omfang har De indtryk af, at hasteproceduren benyttes?
Altså at den normale frist på 52 dage nedsættes til 10 dage
(minus 5 dage til offentliggørelse i EF-Tidende).
17. I hvilke lande bød virksomheden på offentlige udbud i 1993, 1994 og 1995
| 1993-95 | antal kontrakter | kr. | produkt |
Tyskland Frankrig England Sverige Norge Holland Italien Island Andre | | |
18. Hvilken nettoeffekt mener De at EU-lovgivningen inden for offentlige udbud
har haft på Deres virksomhed?
- Positiv (forøget indtjening)
- Ingen effekt
- Negativ (tab af indtjening til konkurrenter, omkostningerne ved at udarbejde tilbudet
er meget høje i forhold til kontraktens størrelse).
19. Er virksomheden etableret i følgende landene:
Tyskland Frankrig England Sverige
Norge Holland Italien Island
Hvis ja, i form af:
- agent
- forhandler
- datterselskab
- lokal medarbejder
- partnerskab med lokalvirksomhed
- andet:
20. En kort beskrivelse af et projekt virksomheden har vundet:
Eksportlandet:
Projektets størrelse i kr.:
Projektets karakter, herunder bl.a. om der er tale om et nicheprodukt eller nicheydelse?:
Projektets varighed:
Afleveringsdato:
Blev ordren indgået alene eller i konsortium med danske eller udenlandske partnere?.
Er der tale om en rammeaftale eller enkelt leverance?.
Er ordregiveren en central indkøbsorganisation eller enkelt institution?
Andet:
21. Hvor bliver De normalt opmærksom på udbuddene?
- aviser
- EF-Tidende
- licitationen
- Euro-Info-Center
- personlige kontakter
- gennem egen national agent
- andet
22. Hvem tager sig af at lave tilbudsmaterialet i virksomheden?
23. Har De under det forberedende arbejde fået støtte udefra til udarbejdelse af tilbudet?
Hvis ja fra:
- konsulenter
- brancheorganisation
- Euro-Info-Center
- Konkurrencerådets direkte linje
- har medarbejdere fra virksomheden deltaget i orienteringsmøder om EU-udbud? I bekræftende fald, hvem arrangerede disse møder?
- andet
24. I de tilfælde, hvor virksomheden taber et udbud er det hovedsagelig på grund af:
- for kort tid til at udarbejde tilbudsmaterialet
- prisen på produktet er for høj
- ordregiver havde allerede valgt en leverandør
- sprogproblemer
- andet
25. Mener De at virksomhederne generelt er dårligere stillet med hensyn til forsikrings-,
leverings- og finanseringsgarantier end konkurrenterne i udlandet?
Og kan dette være en medvirkende årsag til at udbuddet ikke vindes?
26. I de tilfælde, hvor virksomheden uretmæssigt har tabt, har De da gjort indsigelse over for:
- brancheorganisation i Danmark
- nationale klagenævn
- EU-Kommissionen
27. I de tilfælde, hvor De ikke har gjort indsigelse er det pga.:
- sprogproblemer
- ønsker ikke at blive "blacklistet"
- "vil nok ikke få noget ud af det alligevel"
- ved ikke hvordan klagesystemet fungerer
- andet
28. Vurderer De, at udgifterne ved at byde på et udbud står i et rimeligt forhold til
kontraktens størrelse?
29. Kan erfaringerne med salg til det offentlige i Danmark være en medvirkende årsag til
at virksomhederne kan vinde et udbud i udlandet?
30. Hvilke forhindringer er størst for en succesfuld deltagelse i et EU-udbud?
- at blive prækvalificeret
- virksomheden får ikke tilsendt information om udbuddet
- virksomheden modtager ukorrekt eller mangelfuld information om udbuddet
- overholdelse af tidsfristerne
- urimelige eller ulovlige tekniske specifikationer eller standarder
- ændringer i specifikationer
- ophævelse af udbudsproceduren
- mangel på udbud
- manglende viden om indkøbsorganisationer
- sprogproblemer
- arbejdsmarkedsregler
- licenskrav
- opdeling i del-enterpriser
- kursændringer
- kulturelle faktorer
- utilstrækkelig kapacitet
- utilstrækkelig erfaring i eksport
- andet
31. Hvilke er de vigtigste succes-kriterier for en virksomhed:
- eksistensen af personlige relationer og kontakter til det udenlandske marked;
- at virksomheden har en lokal samarbejdspartner;
- at virksomheden kan tilbyde et nicheprodukt eller -ydelse af høj kvalitet og specialiseringsgrad;
- at virksomheden kan konkurrere på prisen;
- at salgsindsatsen i forhold til EU-udbuddet er målrettet, således at der kun bydes på projekter, som virksomheden er 'sikker' på at vinde;
- at der investeres betydelige ressourcer i at udarbejde et slagkraftigt tilbud;
- gode sprogkundskaber
- et kendskab til lokale politiske, kulturelle og institutionelle forhold;
- at virksomheden har gode referencer;
- andet
32. I tilfælde af afslag, kan virksomheden få en begrundelse for dette afslag?
Og hvis ikke, er dette et handicap ved næste bud?
33. Har De nogle konkrete forslag til foranstaltninger der kunne fremme
virksomhedernes deltagelse i udbud?
34. Hvordan vurderer De KonkurrenceRådets initiativer og vil De benytte deres tilbud
om støtte, hvis virksomheden støder på problemer i udlandet.
Generel vurdering af EUs udbudsdirektiver
35. Direktiverne indeholder regler om tildelingskriterier. Overordnet tillades der to
hovedkriterier: det økonomisk mest fordelagtige tilbud eller laveste pris. Førstnævnte
tillader, at prisen kun er en blandt mange parametre. Ved sidstnævnte er det kun prisen,
der konkurreres på. Har virksomheden en præference for en af de to tildelingskriterier?
Uddyb venligst.
36. Hvorledes vurderer De EUs gældende udbudsdirektiver? Inkl. de ændringer der trådte
i kraft i henholdsvis juni 1994 (varer), juli 1994 (tjenesteydelser) og i 1994 (bygge og
anlæg)?
Er de let forståelige?
37. Ordregiver kan stille visse krav til dokumentation om virksomhederne der byder.
Er disse krav rimelige og har virksomhederne nemt ved at opfylde informationkravene?
38. Er tidsfristerne i direktiverne af en passende længde?