2.1   Problemformulering

2.2   Afgrænsning og definitioner

2.3   Metode

3.1   Markedet for offentlige indkøb i EU

3.2   Landeprofiler

3.2.1   Tyskland

3.2.2   Storbritannien

3.2.3   Sverige

3.2.4   Frankrig

3.3   Konklusion

4.1   Virksomhedens størrelse

4.2   Virksomhedens erfaring fra det danske og udenlandske marked

4.3   Virksomhedernes etablering i udlandet

4.4   Foretrukne udbudsformer

4.5   Konklusion

5.1   Nettoeffekt for virksomheden

5.2   Dokumentationskrav

5.3   Offentliggørelse af udbuddene

5.4   Tildelingskriterier

5.5   Uregelmæssigheder i forbindelse med tilbudsgivningen

5.6   Valutarisiko

5.7   Konklusion

6.1   Direktivernes udbudsformer

6.2   Udbudsmaterialets kvalitet

6.3   Kriterier for valg af virksomhed og tilbud

6.4   Ligebehandlingsprincippet - hvornår en tilbudsgiver er inhabil

6.5   WTO-aftalen

6.6   WTO-aftalen og den tekniske dialog

6.7   Aftalebekendtgørelsen

6.8   Betalingsregler

6.9   Konklusion

7.1   Ordregivernes vurdering af reglernes effekt

7.2   Ordregivernes vurdering af tilbud

7.3   Udbudsprocedurer

7.4   Vurdering af kriterierne

7.5   Udbud under tærskelværdierne

7.6   Klager

9.1   Succeskriterier og deres mulige forandring

9.2   Hvorfor går det godt?

9.3   Hvorfor går det dårligt?

9.4   Branchespecifikke succeskriterier

9.5   Samarbejde mellem virksomheder

9.6   Samarbejde på tværs af grænser

10.1   EU-lovgivningen

10.2   Konkurrencemyndigheder

10.3   Ordregivere, tilbudsgivere og offentlige myndigheder

10.4   Sammenfatning

Bilag 1:   Spørgeskema til danske virksomheder, der deltager i offentlige udbud i EU.

Bilag 2:   Spørgeskema til udenlandske ordregivere

Bilag 3:   Spørgeskema til indkøbsafdelinger ved EU-institutioner

Bilag 4:   Interviewede virksomheder

Bilag 5:   Støtteordninger for små og mellemstore virksomheder

Bilag 6:   Udbudsprocedurer i 1995

Bilag 7:   Tidsfrister

Bilag 8:   Reglerne for anvendelse af hasteproceduren

Bilag 9:   Reglerne for anvendelse af udbud efter forhandling