Titel: Konkurrenceredegørelse 2007 Udgiver: Konkurrencestyrelsen Ansvarlig institution: Konkurrencestyrelsen Anden bidragyder: Layout, grafisk produktion og elektronisk udgave: Schultz Grafisk A/S; Billedmateriale: Scanpix; Hovedbidrag til de enkelte kapitler er forfattet af: Kapitel 1: Lisa Sandager, Christian Ølgaard (redaktører), Kapitel 2: Allan Skytte Christensen, Peter Sonne-Holm, Lasse Sundahl, Kapitel 3: Christian Geel Andersen, Carsten Kvetny, Kapitel 4: Carina Hilt Jørgensen, Jesper Bakkegaard, Martin Bo Hansen, Kapitel 5: Line Kornerup Flittner, Thomas Herping Nielsen, Frederik Silbye, Kapitel 6: Iben Hvilsted-Olsen, Christian Theisen Schmidt. Emneord: Konkurrenceredegørelse, 2007, konkurrenceforhold, konkurrenceloven, OECD
Resumé: Konkurrenceredegørelse 2007 - der udgives af Konkurrencestyrelsen - er den tiende redegørelse i serien om konkurrenceforholdene i Danmark. Redegørelsen indledes med et resumé af hovedkonklusionerne fra de efterfølgende analysekapitler. Kapitel 2 gennemgår status for konkurrencestrategien i Danmark, og de efterfølgende kapitler analyserer henholdsvis om der er behov for stramninger af tærskelværdierne i dansk fusionskontrol, om hvordan konkurrencen i postsektoren bliver effektiv, om hvor grænserne går for brancheforeningers informationsudveksling, og til slut om konkurrencesituationen for engrosmarkedet for naturgas kan forbedres.
Analyserne viser, at konkurrencesituationen på visse områder er forbedret, men der er stadig et stykke vej igen i forhold til at realisere regeringens målsætning om, at konkurrencen i Danmark i år 2010 skal være på højde med de bedste OECD-lande.
På linje med tidligere år indeholder redegørelsen en række anbefalinger til konkrete tiltag, der kan bidrage til at forbedre konkurrencen i Danmark.