Konkurrenceredegørelse 2007 - KAPITEL 5 Brancheforeningers informationsudveksling

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2007"

KAPITEL 5
Brancheforeningers informationsudveksling

5.1 Resumé og konklusioner

De fleste danske brancheforeninger udsender information til deres medlemmer om forskellige forhold. Det kan være om alt fra ny lovgivning og branchestatistikker til anbefalinger, standardkontrakter og erfa-udveksling.

En del af denne udsendelse af informationer kan være gavnlig for konkurrencen. Men nogle former for informationsudveksling fra brancheforeninger¹ kan hæmme konkurrencen og er derfor forbudte.

Brancheforeninger repræsenterer uafhængige virksomheder, der konkurrerer. Når en brancheforening offentliggør informationer, der normalt er fortrolige, skaber det en større gennemsigtighed blandt medlemmerne om deres konkurrenters position og strategier på markedet. Dette kan i visse tilfælde medføre en ensretning og koordinering af uafhængige virksomheders adfærd til skade for konkurrencen.

Siden forbudsprincippet blev indført i konkurrenceloven i 1998, har Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen grebet ind over for brancheforeningers informationsudveksling i mere end 50 sager.²

Det afhænger af en konkret vurdering, om en brancheforenings udsendelse af informationer er lovlig. Kapitlet giver derfor en guide til de vigtigste kriterier, som en konkret informationsudveksling vil blive vurderet ud fra. Desuden giver kapitlet en ikke-udtømmende oversigt over, hvilke informationer en brancheforening aldrig må udsende, og hvilke informationer de skal være varsomme med at udsende. Det er ikke muligt at give en fuldstændig beskrivelse af skillelinien mellem den lovlige og den ulovlige informationsudveksling, og Konkurrencestyrelsen giver derfor gerne rådgivning til brancheforeninger og andre interessenter om påtænkte konkrete informationstiltag.

Det er formålet med kapitlet at skærpe opmærksomheden hos brancheforeninger og andre interessenter om, hvornår brancheforeningernes udveksling af informationer kan være forbudt. Brancheforeningerne må forvente, at Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen i fremtiden vil have øget fokus på deres udsendelse af informationer til deres medlemmer.

Boks 5.1: Hovedkonklusioner

Note 1: Styrelsen har gennemgået et stort antal danske og udenlandske afgørelser, herunder især afgørelser fra Kommissionen,

Retten i Første Instans og EF-Domstolen, som er vejledende ved fortolkningen af konkurrencelovens § 6, jf. FT  1996/97, tillæg A, side 3657, h. sp.

Afsnit 5.2 beskriver kort de grundlæggende karakteristika ved danske brancheforeninger og deres udsendelse af informationer til deres medlemmer. Desuden beskrives konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende udsendelse af informationer i relation til brancheforeninger.

Afsnit 5.3 fastlægger de væsentligste økonomiske kriterier for, hvornår en brancheforenings informationsudveksling kan skade konkurrencen. Formålet med afsnittet er at give en generel beskrivelse af de væsentligste kriterier, som Konkur-rencestyrelsen vil lægge til grund ved vurderingen af en konkret informationsudveksling.

Jo tættere de udvekslede informationer er bundet til virksomhedernes adfærd på markedet, jo mere skadelig vil informationsudvekslingen kunne være. Informa-tioner om priser, salg/produktion og omkostninger risikerer derfor i særlig grad at skade konkurrencen. I afsnit 5.4 – 5.6 gives en mere dybtgående beskrivelse af kriterierne for, hvornår brancheforeningers udveksling af sådanne informationer er forbudt.

5.2 Baggrund om brancheforeninger og informationsudveksling

Brancheforeninger i Danmark

Der findes en lang række brancheforeninger i Danmark. Brancheforeningerne har til formål at varetage medlemsvirksomhedernes interesser. Langt de fleste brancher er dækket af en brancheforening.

Boks 5.2: Fakta om brancheforeninger

Kilde: Econ.

Hovedparten af brancheforeningerne varetager informationsudveksling.³ De danske brancheforeninger udveksler bl.a. information om ny lovgivning eller udarbejder forskellige former for branchestatistik. Andre eksempler er udsendelse af standardkontrakter eller standard samhandelsbetingelser, diverse anbefalinger, erfa-udveksling, nyhedsbreve, udvikling af prisportaler på internettet, information om fælles leverandøraftaler, forskellige analyser om fx konjunktursituationen eller branchens produkter samt individuel medlemsrådgivning.

Nogle former for informationsudveksling kan begrænse konkurrencen, hvis informationen kan afsløre medlemsvirksomhedernes markedsstrategier eller virke som en anbefaling af en bestemt markedsadfærd. Derfor vil mange typer informationsudveksling være forbudte efter konkurrenceloven.⁴

Det er vanskeligt at angive udtømmende retningslinier for den konkurrenceretlige vurdering af alle former for informationsudveksling. I boks 5.3 er givet nogle eksempler på informationsudveksling, der som hovedregel er forbudt (rødt felt), som hovedregel er tilladt (grønt felt) eller ligger i en gråzone (gult felt).

Boks 5.3: Eksempler på tilladt og ikketilladt informationsudveksling

Brancheforeninger og konkurrenceloven

Brancheforeninger er omfattet af konkurrencelovens § 6. Det følger direkte af bestemmelsens stk. 3, der omtaler ”en sammenslutning af virksomheder”. Det er alle former for organiseret samarbejde mellem virksomheder, der er omfattet.⁵

Boks 5.4: Konkurrencelovens § 6

En brancheforenings udveksling af informationer vil være forbudt efter § 6, hvis udvekslingen har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.

Når det drejer sig om priser, vil enhver form for information fra en brancheforening, der på nogen måde kan anses som en prisanbefaling, blive vurderet som at have til formål at begrænse konkurrencen.⁶ Det er i denne sammenhæng ikke afgørende, hvilket subjektivt formål brancheforeningen har haft med den pågældende informationsudveksling. Afgørende er i stedet, om udvekslingen objektivt set er eller kan være konkurrencebegrænsende.⁷

Har en vedtagelse ikke til formål at begrænse konkurrencen, vil den alligevel være forbudt, hvis den har eller potentielt kan have til følge at begrænse konkurrencen.⁸

Grundtanken i § 6 – og i EF-Traktatens artikel 81 – er, at en virksomhed skal beslutte sin egen adfærd på markedet uafhængigt af viden om konkurrenters fortrolige informationer.⁹

Dette krav om uafhængighed indebærer, at brancheforeninger i kraft af deres udmeldinger hverken direkte eller indirekte må skabe en gennemsigtighed blandt medlemmerne, der kan bidrage til, at medlemmernes uafhængige tilrettelæggelse af deres egen markedsadfærd begrænses.

Hvis en brancheforening sender information ud om faktorer, som er vigtige for medlemmernes adfærd, fx om priser, markedsandele eller omkostninger, er der risiko for, at disse informationer påvirker medlemmerne, når de skal fastlægge deres egne markedsstrategier. Det skaber risiko for, at medlemmernes adfærd bliver ensrettet til skade for konkurrencen.¹⁰

Derfor er det forbudt for brancheforeninger at udsende information til medlemmerne, som på en eller anden måde kan bevirke, at medlemmerne ikke længere tilrettelægger deres egen markedsadfærd uafhængigt af viden om konkurrenternes fortrolige informationer.

Udsendelse af fx en vejledning om prisberegning med en timesatstabel eller et omkostningsindeks, der kan anses som en anbefaling om at forhøje prisniveauet, er i praksis blevet anset som udveksling, der har til formål at begrænse konkurrencen.¹¹

Udsendelse af branchestatistikker, der er tilstrækkeligt aggregerede, og hvor informationerne er tilstrækkelig gamle, er derimod i praksis blevet anset som faldende uden for forbuddet i § 6.¹²

Det er ikke et krav, at informationsudvekslingen foregår på en bestemt måde for at være omfattet af forbuddet i § 6.

Brancheforeningers ”vedtagelser” efter § 6 omfatter alle former for udvekslinger. Omfattet er både egentlige skriftlige udmeldinger i form af fx anbefalinger¹³, orienteringsskrivelser¹⁴, vedtægter¹⁵, statistikker, omkostningsindeks m.v.¹⁶ og (mere uformelle) mundtlige udmeldinger, fx i erfa-grupper eller på andre møder i brancheforeningens regi¹⁷.

Overtræder en brancheforening forbuddet i § 6 eller EF-Traktatens artikel 81, kan der idømmes bødestraf. Der findes i EU-retten en del eksempler på, at brancheforeninger er idømt bøder for informationsudveksling. Der findes også eksempler på, at bødestraf er pålagt både brancheforeningen og medlemmerne. I perioden 1998- 2006 har Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen grebet ind over for brancheforeningers informationsudveksling i mere end 50 sager, hvoraf en brancheforening i ét tilfælde er blevet idømt bøde for konkurrencebegrænsende informationsudveksling.¹⁸

Boks 5.5: Eksempler på bødestraf til brancheforeninger og deres medlemmer for informationsudveksling

Note 1: Jf. Københavns Byrets dom i DAG-sagen.
Note 2: Jf. Kommissionens beslutning i FEG- og TU-sagen.

5.3 Hvornår er informationsudveksling skade lig? – generelle kriterier For vurderingen

Brancheforeningers udveksling af information kan foregå på et utal af måder, selve informationen kan angå mange forskellige forhold, og virkningen vil afhænge af forholdene på det relevante marked. Derfor er det ikke muligt at angive udtømmende retningslinier for, hvordan alle former for informationsudveksling vil blive vurderet i henhold til konkurrencereglerne. Der vil af den grund altid være tale om en case-by-case analyse. Dette afsnit opstiller dog visse generelle kriterier og regler for, hvornår informationsudveksling kan skade konkurrencen og dermed er forbudt, og hvornår informationsudveksling er tilladt. Disse kriterier danner grundlag for den konkrete vurdering i hver enkelt sag.

En vurdering af en konkret informationsudveksling vil have fokus på indholdet af den udvekslede information. Derudover vil vurderingen også lægge vægt på strukturen af det relevante marked, og om der er effektivitetsgevinster, der kan retfærdiggøre en konkurrencebegrænsning, jf. konkurrencelovens § 8.

Helt overordnet kan informationsudveksling deles ind i to kategorier:

• Henstillinger, vejledninger og anbefalinger fra brancheforeningen til medlemmerne.
• Egentlig informationsudveksling, hvor brancheforeningen indsamler, bearbejder og udsender informationer og data fra virksomhederne eller andre kilder.

Forskellige kriterier er relevante i hver kategori.

Henstillinger, vejledninger og anbefalinger fra brancheforeningen

Denne kategori dækker envejskommunikation, hvor foreningen søger at regulere medlemmernes adfærd på markedet. Eksempler herpå kan være en anbefaling om brug af miljøvenlige produktionsmetoder, en anbefaling om ikke at sælge visse produkter til børn, udsendelse af priskalkuler, udsendelse af minimums- og maksimalpriser, ligesom det kan være almindelig orientering om ny lovgivning. Kategorien dækker også envejskommunikation, hvor brancheforeningerne søger at hjælpe medlemmerne ved at indføre generelle standarder i branchen. Eksempler herpå kan være tekniske standarder eller forskellige former for standardkontrakter.

Der er dermed tale om en bred vifte af udmeldinger fra brancheforeningerne, og det er svært at angive generelle retningslinier for vurderingen heraf i relation til konkurrenceloven.

Henstillinger, vejledninger og anbefalinger kan virke normerende på virksomhederne. Det kan være ved at anbefale medlemmerne en given adfærd. Hvis det, der normeres, er en væsentlig konkurrenceparameter, vil udmeldingen som altovervejende hovedregel være forbudt. Fx vil en henstilling om, at medlemmerne afstår fra at benytte slagtilbud som hovedregel være forbudt. Derimod vil en anbefaling om at benytte en ny og mere effektiv produktionsmetode i de fleste tilfælde være tilladt.

Det er ikke afgørende, om udmeldingen selv angiver at være en vejledning m.v., eller hvordan brancheforeningen selv betragter udmeldingen. Afgørende er, om udmeldingen er egnet til at ensrette virksomhedernes adfærd i relation til væsentlige konkurrenceparametre, fordi medlemmerne ikke kan undgå at være påvirket af denne viden, når de agerer på markedet.

Det vil alt andet lige skærpe den normerende effekt, hvis brancheforeningen i praksis via sanktioner kan tvinge virksomhederne til at følge en konkurrencebegrænsende adfærd eller afstå fra en konkurrencefremmende adfærd. Et eksempel kan være, at en virksomhed risikerer at blive ekskluderet fra brancheforeningen, hvis den ikke følger en henstilling om en konkurrencebegrænsende adfærd.

Alternativt kan det være, at virksomheden går glip af visse medlemsfordele.¹⁹Dermed er udmelding af vejledninger/henstillinger mere problematisk, jo mere virksomhederne er bundet af disse.

Et eksempel på en vejledning kan være brancheforeningers udsendelse af standard-indkøbsaftaler, almindelige salgs- og leveringsbetingelser eller standardkontrakter. Sådanne standarder kan indebære administrative lettelser for medlemsvirksomhederne. Desuden kan de medvirke til at skabe klarhed også hos køberne over sædvanlige vilkår i branchen.²⁰

Forudsat at det er frivilligt for medlemmerne at anvende sådanne standarder, vil en brancheforenings udsendelse heraf som udgangspunkt være lovlig. Branchefor-eningers udsendelse af standarder, der indeholder bestemmelser om priser, rabatter eller andre væsentlige konkurrenceparametre, vil derimod som udgangspunkt være forbudt.²¹

Det vil således være tilladt i en standardkontrakt at indsætte en bestemmelse om, at der ved forsinket betaling beregnes en morarente på diskontoen med et tillæg, der ikke er specificeret. Derimod vil det ikke være tilladt at indsætte et specifikt tal for rentesatsen. Tilsvarende vil det være tilladt for en brancheforening at udsende vejledninger om forskellige honorarformer, fx generelt om fast pris og regningsarbejde. Men det vil være forbudt at medsende et bilag med anbefalede timesatser eller honorarprocenter.²²

Et andet eksempel kan være den situation, hvor der fremsættes politisk ønske om en bestemt brancheadfærd. Dette kan fx være et ønske om udstedelse af generelle anbefalinger, oprettelse af en prisportal eller lignende. I sådanne tilfælde kan brancheforeningen med fordel konsultere Konkurrencestyrelsen med henblik på at sikre, at en sådan anbefaling m.v. udformes i overensstemmelse med principperne i konkurrenceloven.

Egentlig informationsudveksling

Denne kategori dækker tovejskommunikation, hvor brancheforeningen indsamler information, statistik og andre data – typisk fra medlemsvirksomhederne, men det kan også være fra andre kilder. Det kan være tal for priser, salg, omkostninger etc. Informationerne bearbejdes og sendes efterfølgende ud til medlemmerne igen i bearbejdet form.

Egentlig informationsudveksling kan basalt set påvirke virksomhedernes adfærd til skade for konkurrencen på tre måder.

For det første kan information om tidligere eller nuværende adfærd – fx priser eller salg – skabe større gennemsigtighed på markedet. Det kan både være til fordel og til ulempe for konkurrencen.²³

Større gennemsigtighed betyder, at virksomhederne lettere kan holde øje med hinanden. Hvis fx en virksomhed prøver at erobre markedsandele ved at sætte en lav pris eller producere mere, vil konkurrenterne få kendskab til dette inden for kort tid. Konkurrenterne kan derfor hurtigt reagere. Dette er som udgangspunkt sundt for konkurrencen.

Hurtigere modtræk fra konkurrenterne kan dog gøre det mindre fordelagtigt for en virksomhed at sætte en lavere pris eller producere mere. På den måde vil det i mindre grad kunne betale sig at konkurrere intenst. Konkurrencen kan derfor lide skade. Truslen om hurtige modtræk kan også være et middel til at håndhæve en samordnet praksis eller et egentligt kartelsamarbejde om fx høje priser eller markedsdeling. Endvidere kan viden om konkurrenternes adfærd føre til en ensretning af adfærden på det samlede marked.

Endelig vil større gennemsigtighed også kunne gavne konkurrencen, hvis informationen når ud til kunderne. Det vil intensivere konkurrencen, hvis kunderne har et bedre kendskab til de enkelte konkurrenters priser.

For det andet kan information om fremtidig adfærd – det kan fx være forventede priser eller planer om kapacitetsudvidelser, der normalt ikke er tilgængelige for markedets aktører – hjælpe virksomhederne med at koordinere og afstemme deres fremtidige strategier på markedet. Konsekvensen er igen en ensretning af markedsadfærden. Fx kan en virksomhed gennem en brancheforening melde ud, at den agter at hæve sin pris i næste måned. Det er nu muligt for virksomheden at se, om de øvrige følger med. Hvis ikke, kan den blot lade være med at hæve prisen. En sådan informationsudveksling kaldes cheap talk (løs snak), idet virksomhederne på en uforpligtende måde kan foreslå prisstigninger. I sidste ende kan effekten være højere priser til skade for forbrugerne.

For det tredje vil statistiske informationer kunne agere som anbefalinger til virksomhedernes markedsadfærd og på den måde virke normerende. Dette kan svække konkurrencen. Fx kan oplysninger om, hvor meget branchens pris- eller omkostningsniveau er steget sidste år, virke som et benchmark for virksomhederne for, hvor meget deres priser bør stige dette år.

Selv om vurderingen af en given informationsudveksling i henhold til konkurrenceloven altid er konkret, er det alligevel muligt at angive en række generelle retningslinier og kriterier for, hvornår udvekslingen kan skade konkurrencen, jf. boks 5.6. Det er dog vigtigt at understrege, at yderligere kriterier vil kunne indgå i vurderingen i en konkret sag.²⁴

Boks 5.6: relevante kriterier ved egentlig informations udveksling

Det er ikke alle former for informationer og data, der er til skade for konkurrencen. Det afhænger af informationstypen. Hovedreglen er, at jo mere de udvekslede oplysninger vedrører parametre af betydning for konkurrencen, jo mere skadelig vil informationsudvekslingen kunne være. De væsentligste konkurrenceparametre er priser, salg og produktion.

Fx vil man af udvekslede data om produktion forholdsvis direkte kunne udlede, om en virksomhed forsøger at konkurrere og erobre markedsandele. Modsat vil oplysninger om fx investering i nyt produktionsanlæg eller nyansættelser kun kunne afsløre dette indirekte.

Et andet væsentligt kriterium er, hvor detaljerede de udvekslede data er – informationens aggregeringsniveau. Jo mindre aggregerede – dvs. jo mere detaljerede – tallene er, jo mere kan konkurrencen lide skade.

Data kan være aggregerede i større eller mindre grad. Er der fx tale om salgstal, vil det totale salg for hele branchen være udtryk for et højt aggregeringsniveau. Er det på den anden side muligt at udpege salget for den enkelte virksomhed, til den enkelte kunde eller af den enkelte vare, er der tale om mere disaggregerede data. Muligheden for at kunne udpege enkeltvirksomheder vil alt andet lige afhænge af antallet af virksomheder i branchen. Hvis branchen består af meget få virksomheder, kan selv meget aggregerede data give et fingerpeg om den enkelte virksomheds tal.

Med meget disaggregerede tal kan det være muligt at identificere præcis den virksomhed, der øger sit salg i en periode. Det kan eventuelt også være muligt at se inden for hvilke produktkategorier og over for hvilke kunder, forøgelsen er sket. Jo mere disaggregerede data er, jo nemmere er det derfor at holde øje med konkurrenternes adfærd.²⁵

De amerikanske myndigheder anbefaler inden for sundhedssektoren, at den enkelte virksomheds prisdata højest må vægte 25 pct. i et samlet gennemsnit, og at sådanne gennemsnit som minimum bygger på tal for 5 virksomheder.²⁶ Kommissionen har i Fedtsyre-sagen udtalt, at den ikke nærede betænkeligheder ved udveksling af statistiske oplysninger om salg opdelt på land og produkt, så længe det ikke var muligt at identificere den enkelte virksomhed.²⁷ På baggrund af UK Tractor-sagen udtalte Kommissionen desuden, at udveksling af samlede salgsdata som udgangspunkt kun er tilladt, hvis informationerne stammer fra mindst tre forhandlere.²⁸ Konkurrencestyrelsen har i MICEdata-sagen anbefalet, at salgstal for hoteller og konferencecentre, der skulle udsendes til branchen, blev beregnet på baggrund af tal fra mindst 5 ikke-koncernforbundne hoteller og konferencecentre.²⁹ Der er tale om meget konkrete afgørelser, og der kan ikke på baggrund heraf opstilles en generel tommelfingerregel om aggregeringsniveauet.

Risikoen for, at de udvekslede informationer kan skade konkurrencen, er alt andet lige større, jo nyere informationerne er. Derfor er informationernes alder et relevant kriterium i vurderingen.

Er informationerne gamle, når de udveksles, vil der gå et vist stykke tid før konkurrenterne kan reagere på prisnedsættelser eller andre forsøg på at erobre markedsandele. Dette gør det mere fordelagtigt at prøve at sætte prisen lavere end konkurrenterne eller på anden vis erobre markedsandele.

To faktorer er afgørende for oplysningers alder. Den ene er forsinkelsen, fra informationerne skabes, til de udveksles, mens den anden er hyppigheden af udvekslingen. Jo større forsinkelse og jo mindre hyppighed, desto længere tid går der, før en bestemt handling kommer til konkurrenternes kendskab. Hvis fx information udveksles hver 3. måned med en forsinkelse på 1 måned, vil tal udsendt 1. maj stamme fra januar, februar og marts måned, hvilket giver en gennemsnitlig alder på 2,5 måned.

Den amerikanske anbefaling inden for sundhedssektoren er en alder på minimum 3 måneder for pristal.³⁰ Kommissionen har på den anden side på baggrund af UK Traktor-sagen anbefalet, at oplysninger om salg skal være mindst 12 måneder gamle.³¹ Dog kan udveksling af yngre tal være tilladt, hvis blot data er tilstrækkeligt aggregerede.³²

I få tilfælde er de informationer, som udveksles mellem virksomhederne, også blevet stillet til rådighed for forbrugerne.³³ Kommissionen ser lempeligere på informationsudveksling, der på den måde vil kunne gavne forbrugerne.³⁴ Prisinformation kan fx stilles til rådighed for forbrugerne gennem en prisportal på nettet.

Hvis oplysningerne også er tilgængelige for forbrugerne, øges forbrugergennemsigtigheden på markedet. Det vil som hovedregel styrke konkurrencen, fordi forbrugerne lettere vil kunne finde frem til virksomheden med den laveste pris. Dermed vil det også kunne betale sig for virksomhederne at konkurrere på pris, fordi de derigennem lettere kan tiltrække nye kunder.³⁵ Dette vil særligt være tilfældet på markeder, hvor forbrugerne har svært ved at overskue priser, kvalitet og købsbetingelser. Disse gavnlige effekter vil dog altid skulle afvejes over for de negative effekter, der kan følge af, at virksomhederne i kraft af den øgede gennemsigtighed opnår viden om konkurrenternes priser.³⁶

En informationsudveksling vil som regel kunne tillades, hvis de udvekslede oplysninger i forvejen er alment tilgængelige i offentlige statistikker.³⁷ Det kan være fx hos Danmarks Statistik. Årsagen er naturligvis, at virksomhederne vil kunne få adgang til informationen selv uden informationsudvekslingen.

Det er dog vigtigt at påpege, at det forhold, at en information er offentlig tilgængelig, ikke altid er nok til, at en informationsudveksling kan godkendes. Det, at oplysningerne er blevet udvalgt, udsendt og eventuelt bearbejdet, kan i sig selv skade konkurrencen ved at virke som en anbefaling og dermed udgøre en overtrædelse af konkurrencereglerne.³⁸

Det varierer fra sag til sag, hvilke kriterier der lægges mest vægt på. I mange sager vil aggregeringsniveau og alder være vigtige kriterier.³⁹ Kun i nogle sager vil det overhovedet være relevant at tale om forbrugeroffentlighed og almen tilgængelighed.

Vurdering af markedsstrukturen

Vurderingen af en brancheforenings aktiviteter vil afhænge af strukturen på det relevante marked. På visse markeder kan informationsudveksling skade konkurrencen betydeligt. Omvendt kan konkurrencen være upåvirket på andre markeder. Generelt kan man sige, at en given informationsudveksling har større risiko for at skade konkurrencen, hvis markedsstrukturen i forvejen er gunstig for konkurrenceskadelig adfærd.⁴⁰

Visse forhold ved et marked gør, at markedsstrukturen er gunstig for konkurrenceskadelig adfærd, jf. boks 5.7. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om der er bekymrende forhold ved markedet, når en given informationsudveksling skal vurderes. Jo flere bekymrende forhold, desto mere vil informationsudvekslingen alt andet lige kunne skade konkurrencen, og desto skrappere vil kravene til opfyldelsen af kriterierne i boks 5.6 være. Er der på den anden side ingen umiddelbare bekymrende forhold, er der mindre risiko for, at informationsudvekslingen vil føre til konkurrenceproblemer. Det betyder dog ikke, at branchen ikke vil kunne have konkurrenceproblemer, eller at en informationsudveksling ikke kan være forbudt.

Selv brancher med fx mange, små virksomheder og dermed en lav markedskoncentration kan have en dårlig konkurrencekultur.

Boks 5.7: markedsforhold, der kan medføre konkurrence problemer

Kilde: Kommissionens Information note og Motta side 142ff.

Listen i boks 5.7 er ikke udtømmende. I det følgende uddybes de tre første forhold.

På markeder med få virksomheder og dermed en høj markedskoncentration vil det alt andet lige være nemmere at holde sammen på en konkurrencebegrænsende samordnet praksis. Begrundelsen er, at på markeder med få virksomheder vil det være relativt let at overvåge, om konkurrenterne overholder fx en aftale om markedsdeling. Den enkelte virksomhed vil ligeledes få mindre ud af at konkurrere, da der er færre markedsandele at vinde.

Høje adgangsbarrierer begrænser den potentielle konkurrence fra nye aktører. Det vil alt andet lige være lettere at opretholde en konkurrencebegrænsende adfærd på et sådant marked. Eksempler på høje adgangsbarrierer kan være, at virksomhederne for at komme ind på markedet er nødt til at foretage store investeringer, have særlig viden eller have en bestemt tilladelse.

Den normale opfattelse er, at risikoen for konkurrencebegrænsninger er større ved homogene produkter (fx cement) frem for ved differentierede produkter (fx sko). Når virksomhederne producerer næsten identiske varer, vil de have lettere ved direkte eller stiltiende at nå til enighed om en aftale om fx ens priser. Den økonomiske teori er dog ikke helt entydig på dette område.⁴¹ Endelig er det lettere at opnå en konkurrencebegrænsende effekt af en anbefaling, når virksomheder stort set producerer de samme varer.

Mulige effektivitetsgevinster ved informationsudvekslingen

I visse tilfælde vil informationsudveksling fra brancheforeningen kunne gavne effektiviteten i branchen. Brancheforeningerne vil typisk have fokus på disse effektivitetsgevinster ved informationsudveksling.

Vurderingen af en informationsudveksling bør derfor afveje de potentielle skadevirkninger på konkurrencen på den ene side med de mulige effektivitetsgevinster på den anden. Forbedret effektivitet vil i nogle sager kunne retfærdiggøre en beskeden begrænsning af konkurrencen.

Konkurrencelovens § 8 kan fritage en informationsudveksling fra en brancheforening fra forbuddet i § 6, hvis aftalen øger effektiviteten på markedet eller i produktionen⁴². En række betingelser skal dog være opfyldt, for at § 8 kan finde anvendelse. For det første skal effektivitetsgevinsterne komme forbrugerne til gode. Det kan være i form af lavere priser, et større udbud af varer eller bedre service. For det andet skal informationsudvekslingen være nødvendig for at opnå den forbedrede effektivitet. Gevinsterne må altså ikke kunne opnås på en anden og mindre konkurrenceskadelig måde. Endelig er det afgørende, at konkurrencen ikke forsvinder fuldstændigt.

Boks 5.8: Effektivitetsforsvar i konkurrenceloven

Note : Jf. Konkurrencelovens § 8, stk. 1.

Hvilke effektivitetsgevinster, der vil kunne give fritagelse i henhold til § 8, varierer naturligvis fra sag til sag. Forskellige informationstyper vil give anledning til forskellige former for effektivitetsgevinster. Nedenfor følger to eksempler på argumenter, der taler for, at en informationsudveksling kan gavne forbrugerne.

Udveksling af anonymiserede tal for enhedsomkostninger vil kunne gøre det muligt for medlemmerne at sammenligne sig med de mest effektive virksomheder i branchen. En sådan udveksling kan hjælpe med at identificere best practiceeksempler. I sidste ende kan dette sænke det generelle omkostningsniveau i branchen til gavn for forbrugerne.⁴³

Udveksling af information om medlemmernes udnyttelsesgrad af produktionskapaciteten kan skabe effektivitetsgevinster. Denne type informationsudveksling kan fx hjælpe med til at gennemføre en fælles nedskæring af det eventuelt overflødige produktionsapparat.⁴⁴

5.4 Brancheforeningers informations udveksling om priser

Prisanbefalinger

Når brancheforeninger henstiller, vejleder eller anbefaler et bestemt prisniveau til sine medlemmer, er der stor risiko for, at dette vil hæmme eller eliminere konkurrencen. Det gælder, uanset om disse anbefalinger m.v. angår fx faste priser, brug af slagtilbud, rabatter, prisstigninger eller minimumspriser. Sådanne anbefalinger anses derfor for at have til formål at begrænse konkurrencen. De er som følge heraf i strid med konkurrencelovens § 6.⁴⁵

Boks 5.9: vejledende priser skader konkurrencen

Note : Jf. Kommissionens beslutning i Fenex-sagen, punkt 60-63. Se også Konkurrenceankenævnets kendelse i VOV-sagen, Kommissionens beslutning i Arkitekt-sagen, punkt  88- 89, samt EF-Domstolens dom i Cementhandelaren-sagen.

Hver gang en brancheforening kvalitativt bearbejder eller udvælger informationer om priser eller elementer i prisfastsættelsen og udsender disse til dens medlemmer, kan dette udgøre en indirekte prisanbefaling og dermed være forbudt. Det er fordi, en sådan udmelding kan fungere som et pejlemærke for medlemmerne ved deres fastsættelse af egne priser.⁴⁶

Boks 5.10: En udmelding, der kan fungere som pejlemærke, er også en prisanbefaling

Note 1: Jf. Konkurrencestyrelsens afgørelse i BYG Data-sagen. Se også Konkurrencerådets afgørelse i PAR-sagen.

Note 2: Jf. Konkurrencerådets afgørelse i Håndværksrådssag nr. 2.

Udveksling af informationer fra brancheforeninger om fremtidige priser anses som altovervejende hovedregel for at have til formål at begrænse konkurrencen. Det skyldes, at en sådan udveksling kan normere priser på samme måde som en prisanbefaling. Udveksling af informationer om fremtidige priser vil derfor som altovervejende hovedregel være forbudt.⁴⁷

Boks 5.11: Brancheforeningers informationsudveksling om fremtidige priser er som altovervejende hovedregel forbudt

Note 1: Jf. Konkurrencestyrelsens afgørelse i Frisørsagen.

Har brancheforeningen eneret til at aftale priser på sine medlemmers vegne over for disses kunder, vil det også være i strid med konkurrencelovens § 6. Det skyldes, at dette kan føre til, at brancheforeningen binder dens medlemmers prissætning. En sådan binding anses for at have som sit formål at begrænse konkurrencen.

Boks 5.12: En brancheforenings eneret til at aftale priser er forbudt

Note 1: Jf. Konkurrencerådets afgørelse i Dyrlægesagen, punkt 9.

En brancheforenings udmelding af maksimale priser er som altovervejende hovedregel i strid med konkurrencelovens § 6.⁴⁸ Det skyldes, at en sådan udmelding kan normere priser på samme måde som en anbefaling om at tage en bestemt pris. Maksimale priser udmeldt af en brancheforening vil nemlig være egnet som pejlemærke for en udtrykkelig eller stiltiende samordning af priser i en branche. Virksomheders incitamenter til at sælge til en lavere pris end den maksimale pris vil som følge heraf ofte være begrænset.⁴⁹ Desuden kan maksimale priser udgøre en indirekte anbefaling af en prisstigningstakt. Dette kan fx ske, hvis den maksimale pris hæves med 5 pct. hvert år. I givet fald kan der nemlig være stor risiko for, at medlemmerne også vil hæve deres priser med 5 pct. årligt.

Brancheforeninger repræsenterer typisk en lang række forskelligartede og uafhængige virksomheder, der konkurrerer med hinanden. En udmelding af maksimalpriser til forskelligartede og uafhængige virksomheder vil normalt ikke have noget berettiget formål. Brancheforeninger adskiller sig i den forbindelse fra kædesamarbejder. I kædesamarbejder er der et egentligt samarbejde mellem ensartede virksomheder med henblik på at fremstå som en fælles enhed over for kunderne. Her kan hensynet til at fremstå som en fælles enhed begrunde, at det er lovligt for kædesamarbejder at anvende maksimalpriser. Det skyldes, at det må anses for rimeligt, at kædesamarbejder sættes i stand til at konkurrere effektivt med resten af branchen, fx ved at de samlet underbyder den øvrige branches priser. Dette er dog kun lovligt i de særlige tilfælde, hvor det sker som led i en fælles markedsføring af kampagnevarer.⁵⁰ Derfor er bedømmelsen af kædesamarbejders anvendelse af maksimalpriser lempeligere end den tilsvarende bedømmelse af brancheforeningers udmeldinger af maksimale priser.

Den hårdere bedømmelse af brancheforeningers udmelding af maksimale priser skyldes desuden, at brancheforeningers udmeldinger ofte når ud til en meget stor del af markedet.⁵¹ En sådan udmelding vil derfor normalt give en maksimalpris større gennemslagskraft, end hvis den blev udmeldt i fx et kædesamarbejde.⁵²

Boks 5.13: udmelding af maksimalpriser er som altovervejende hovedregel forbudt

Note 1: Jf. Konkurrencestyrelsens afgørelse i DK-Camp-sagen.

Der kan dog undtagelsesvist være effektivitetsgevinster forbundet med en brancheforenings udmelding af maksimale priser. Dette kan retfærdiggøre, at udmeldingen fritages efter konkurrencelovens § 8. Det kan fx være et argument for fritagelse, at det maksimale prisloft er sat så lavt, at priserne på markedet vil blive sat lavere, end de ville være uden de maksimale priser. Det vil dog normalt være nødvendigt med yderligere argumenter for fritagelse, før konkurrencelovens § 8 kan anvendes.⁵³ Dette kan fx være argumenter om, at fællesudnyttelsen af en infrastruktur styrkes, til gavn for konkurrencen, miljøet og forbrugerne.

Boks 5.14: maksimale priser kan undtagelsesvist fritages

Note 1: Jf. Konkurrencerådets afgørelse i Mastesag nr. 1.
Note 2: Jf. Konkurrencerådets afgørelse i Mastesag nr. 2.
Note 3: Jf. Konkurrencestyrelsens afgørelse i Mastesag nr. 3.

Føler medlemmet sig reelt bundet af brancheforeningens udmelding, vil dette være et skærpende moment i vurderingen af udmeldingens lovlighed. Dette kan fx ske ved at true med sanktioner, hvis anbefalingen ikke efterleves.⁵⁴

Boks 5.15: sanktioner skærper en udmeldings potentiale til at skade konkurrencen

Note 1: Jf. Kommissionens beslutning i VIMPOLTU-sagen. Se desuden Kommissionens beslutning og EF-Domstolens dom i Fedetab-sagen.

Egentlig informationsudveksling om priser

Det vil som udgangspunkt være forbudt for en brancheforening at udsende informationer om aktuelle priser. Det gælder uanset, om brancheforeningen bearbejder medlemmernes data eller ej.⁵⁵ Det skyldes, at viden om konkurrenters aktuelle priser er egnede til at virke normerende og hjælpe virksomheder med at samordne priser. Desuden kan de hjælpe deltagerne i fx en stiltiende samordnet praksis med at vurdere, om de alle følger denne praksis.

Boks 5.16: Brancheforeningers informationsudveksling om aktuelle priser er som udgangspunkt forbudt

Note 1: Jf. Kommissionens beslutning i COBELPA/VNP-sagen, punkt 15 og 29-30.

Det kan dog være lovligt for en brancheforening at medvirke til udveksling af aktuelle priser, hvis informationerne også stilles til rådighed for forbrugerne. Det kan fx ske gennem en prisportal på nettet.⁵⁶

Det kan være lovligt for en brancheforening at udveksle historiske priser. Det afhænger af en konkret vurdering, om en sådan udveksling er lovlig.

Boks 5.17: Kriterier for, hvornår udveksling af historiske priser er lovlig

Note 1: Se til støtte herfor Whish, side 38 og Kommissionens Information note, punkt 17 og 19 .

Note 2: Jf. Konkurrencerådets afgørelse i Skovforenings-sagen, Kommissionens 29. beretning, side 160 og i Sundhedsudtalelsen fra U.S. Departement of Justice og the Federal Trade Commission.

Note 3: Jf. Kommissionens Information note, punkt 106, og Sundhedsudtalelsen fra U.S. Departement of Justice og the Federal Trade Commission.

Note 4: Jf. Konkurrencerådets afgørelse i Håndværksrådssag nr. 2, pkt. 7-8 . Note 5: Jf. gennemgangen ovenfor i afsnit 5.3.

I relation til egentlig informationsudveksling spiller det en rolle, hvordan de individuelle informationer, som danner baggrund for fx en statistik, indsamles. ⁵⁷

Boks 5.18: Indsamling af individuelle prisinformationer

5.5 Brancheforeningers informations udveksling om salg/produktion

En virksomheds informationer om produktion, ordrer, salg og markedsandele m.v. er normalt fortrolige informationer, der ikke gives videre til udenforstående.⁵⁸

Brancheforeningers udveksling af informationer, der afslører enkeltvirksomheders fremtidige planer for salg og produktion, er som hovedregel forbudt. Udveksling af sådanne informationer gør det lettere for de enkelte markedsdeltagere på en uforpligtende måde at foreslå og etablere en fælles strategi for salg og produktion i en branche. En sådan udveksling vil desuden kunne medføre, at ethvert konkurrencetiltag fra en virksomhed på markedet vil blive svært at gennemføre, fordi konkurrenterne på forhånd sættes i stand til at træffe modforanstaltninger.⁵⁹ Er virksomhederne direkte eller indirekte bundet af sådanne udmeldinger, vil dette være et skærpende element i vurderingen.⁶⁰

Brancheforeningers udveksling af historiske salgs- og produktionsinformationer kan være lovlig. Om dette er tilfældet, vil bl.a. afhænge af, hvor gamle informationerne er ved udvekslingen, strukturerne på det relevante marked og graden af aggregering og detaljering i informationerne.⁶¹

Boks 5.19: Kriterier for, hvornår udveksling af historiske informationer om salg og produktion er lovlig

Note 1: Se afsnit 5.3. for en generel gennemgang af disse kriterier.

Note 2: At der lægges vægt herpå fremgår af Kommissionens 29. beretning, side 160, hvor Kommissionen udtaler, at udveksling af salgsinformationer på højt koncentrerede markeder er lovlig, hvis de stammer fra mindst tre forhandlere eller angår over ti solgte enheder. Se i samme retning Konkurrencestyrelsens udtalelse i MICEdata-sagen, hvor Styrelsen anbefalede ikke at publicere salgsdata, med mindre de mindst baserede sig på 5 ikke-koncernforbudne hoteller eller konferencecentre.

Note 3: Jf. Konkurrencestyrelsens udtalelse i MICEdata-sagen, Konkurrencestyrelsens behandling af Produktionsstatistiksagen, Kommissionens 7. beretning, side 20 og Kommissionens beslutning i Fedtsyre-sagen, pkt. 35.

Note 4: Jf. Kommissionens 7. beretning, side 20, Kommissionens beslutning i Fedtsyre-sagen, pkt. 35, Kommissionens 29. beretning, side 160 og Capobianco, side 1264.

Note 5: At større nøjagtighed i informationerne øger den konkurrencebegrænsende virkning af udvekslingen fremgår af Kommissionens beslutning i UK Tractor-sagen, punkt 40. Se også Konkurrencestyrelsens afgørelse i Produktions-statistik-sagen.

Note 6: Dette finder støtte i Kommissionens 29. beretning, side 160.

Note 7: Jf. afsnit 5.3. ovenfor.

Note 8: Jf. Kommissionens Information note, punkt 91 og Kommissionens 29. beretning, side 160.

Note 9: Se oven for i afsnit 5.3. Se desuden Konkurrencestyrelsens behandling af Produktionsstatistik-sagen, hvor det var et argument for, at en informationsudvekslingsordning var i strid med konkurrencelovens § 6, at 3 af modtagerne af informationer tilsammen havde en markedsandel på over 50 pct. Det modsatte kan gælde, hvis markedskoncentrationen er lav, jf. Kommissionen behandling af EUDIM-sagen, pkt. 10 og 13.

Når brancheforeningen ønsker at udarbejde og udsende branchestatistikker m.v., spiller det en rolle, hvordan de individuelle informationer, som danner baggrund for statistikken, indsamles.⁶²

Boks 5.20: Indsamling af individuelle informationer om virksomheders salg og produktion

5.6 Brancheforeningers informations udveksling om omkostninger

En brancheforening kan udveksle informationer om omkostninger i form af fx kalkulationsvejledninger, statistikker eller oversigter over virksomheders individuelle omkostninger eller branchens samlede omkostningsniveau. En sådan udveksling kan for det første skade konkurrencen, hvis den direkte eller indirekte fungerer som prisanbefaling. For det andet kan en sådan udveksling virke konkurrencebegrænsende, hvis den afslører virksomheders individuelle omkostninger.

Indirekte prisanbefalinger

En brancheforening kan kvalitativt bearbejde, udvælge og udsende informationer om omkostninger til dens medlemmer i form af kalkulationsvejledninger, statistikker eller lignende. Såfremt disse udmeldinger på nogen måde kan opfattes som indirekte prisanbefalinger, vil udsendelse heraf være i strid med konkurrencelovens § 6. Det skyldes, at disse informationer kan opfattes som pejlemærker for medlemmerne ved deres prisfastsættelse og dermed virke normerende.⁶³

Er der fx indsat taleksempler i en kalkulationsvejledning til fastlæggelse af kostprisstrukturer, kan vejledningen indirekte anses for at anbefale et bestemt prisniveau. Dette kan normere prisdannelsen. Dermed vil vejledningen kunne være i strid med konkurrencelovens § 6. Det gælder uanset, om brancheforeningen har haft til hensigt at anbefale et bestemt niveau for priserne eller ej.⁶⁴

En brancheforenings udmelding af dens vurdering af den procentvise stigning i omkostningerne i en branche i en given periode kan også ses som en indirekte anbefaling af, hvor store prisstigninger medlemmerne med rimelighed kan forlange. Dette gælder uanset, om vurderingen vedrører allerede afholdte eller fremtidige omkostninger. En sådan udmelding kan derfor også være i strid med konkurrencelovens § 6.⁶⁵

Hjælper udmeldingen blot et medlem med at finde frem til dens egne kostprisstrukturer, vil den normalt ikke være egnet til at normere priser. En sådan udmelding vil derfor som udgangspunkt være lovlig.⁶⁶

Boks 5.21: Det er som udgangspunkt lovligt at hjælpe medlem mer med at finde frem til egne kostprisstrukturer

Note 1: Jf. Konkurrencerådets afgørelse i BYG-sagen. Andre eksempler på lovlige kalkulationsvejledninger findes i

Konkurrencestyrelsens afgørelse i Funktionær-sagen og Konkurrencerådets afgørelser i FAI-sagen og Autotaks-sagen. I Konkurrencestyrelsens afgørelse i DHS-sagen fastslog Styrelsen, at DHS’ udsendelse af prismærkater til organisationens medlemmer med angivelse af et bestemt gebyrbeløb ikke mærkbart begrænsede konkurrencen.

Individuelle omkostninger

Brancheforeningers udveksling af informationer om individuelle omkostninger kan fortælle noget om rammerne for en virksomheds prispolitik. Dermed kan en sådan udveksling skabe en kunstig gennemsigtighed på markedet. Dette vil kunne skade konkurrencen og derfor være i strid med konkurrencelovens § 6. Udveksling af informationer om individuelle omkostninger vil især kunne skade konkurrencen, hvis de udvekslede omkostninger udgør en væsentlig del af den samlede pris,⁶⁷ eller konkurrencen i branchen i forvejen er hæmmet.⁶⁸

Boks 5.22: udveksling af informationer om individuelle omkostninger erklæret ulovlig

Note 1: Jf. Kommissionens beslutning i IFTRA-sagen. Det må antages, at bedømmelsen i denne sag ikke havde været mildere, hvis det var en brancheforening, der havde stået for udvekslingen. Se desuden Konkurrencestyrelsens afgørelse i Håndværksrådssag nr. 1, der ved meddelelse af ikke-indgrebserklæring bl.a. lagde vægt på, at den enkelte virksomheds omkostninger ikke kunne identificeres.

Det vil desuden skærpe bedømmelsen af udvekslingen af individuelle omkostninger, hvis informationerne er aktuelle.⁶⁹

Udveksling af informationer om individuelle omkostninger kan skabe best practice og medføre effektivitetsfordele samt sænke det generelle omkostningsniveau i en branche til gavn for forbrugerne. Udveksling af individuelle omkostninger i strid med konkurrencelovens § 6 kan derfor i konkrete situationer fritages efter konkurrencelovens § 8. Det vil dog normalt være en forudsætning herfor, at de udsendte best practices er anonymiserede, så virksomheder ikke får viden om navngivne konkurrenters omkostningsstrukturer.⁷⁰

Brancheforeninger må derfor som hovedregel ikke udsende informationer til deres medlemmer om disses individuelle omkostninger, medmindre sådanne informationer medfører dokumenterbare effektivitetsfordele og er anonymiserede.

Appendiks 1 – oversigt over brugte forkortelser i kapitel 5

Praksis

generelle meddelelser m.v. fra myndigheder og organisationer

Litteratur

Oversigt over sager, hvori Konkurrencerådet har grebet ind over for brancheforeningers informationsudveksling m.v. fra 1998 til 2006

Fodnoter

1 Når der i dette kapitel tales om brancheforeningers informationsudveksling, menes der brancheforeningers udsendelse af informationer til deres medlemmer eller til offentligheden.

2 En oversigt over disse sager er medtaget i Appendiks 2.

3 Konkurrencestyrelsen har foretaget en høring af brancheforeningerne for at klarlægge, hvilke informationer foreningerne i praksis udveksler med medlemmerne. Høringsbrev er udsendt til 58 brancheforeninger, hvoraf 33 har svaret.

4 Forbudet mod konkurrencebegrænsende informationsudveksling gælder ikke, hvis konkurrencebegrænsningen er en direkte og nødvendig følge af offentligretlig regulering, jf. konkurrencelovens § 2. Informationsudveksling om egentlige løn- og arbejdsforhold, fx arbejdsgiverforeningers informationsudveksling om kollektive overenskomster, er ligeledes undtaget fra forbudet i § 6, jf. § 3.

5 Jf. FT 1996/97, tillæg A, side 365 , h. sp.

6 Jf. nærmere nedenfor i afsnit 5.4.

7 Jf 81 (3)-meddelelsen, punkt 21 -22 og Konkurrenceankenævnets kendelse i Isoleringsbranche-sagen.

8 Jf. 81 (3)-meddelelsen, punkt 24-27. Til brug for denne vurdering er det nødvendigt at fastslå, hvordan konkurrencen ville have udspillet sig uden vedtagelsen, jf. i denne retning FIR’s dom i O2-sagen, præmis  6. Et eksempel på en ”til følge”vurdering findes i EF-Domstolens dom i UK Tractor-sagen, præmis 88-90.

9 Kravet om uafhængighed er fastslået af EF-Domstolen i dommen i Suiker Unie-sagen, præmis 173- 174 og senere fulgt op i EF-Domstolens dom i UK Tractor-sagen, præmis 86- 87.

10 Jf. EF-Domstolens dom i UK Tractor-sagen, præmis  88-90.

11 Jf. Konkurrencerådets afgørelser i PAR-sagen, pkt. 60 og 72, og i Håndværksrådssag nr. 2, pkt. 6.

12 Jf. Konkurrencestyrelsens vejledende udtalelser i NEMA-sagen og Produktionshjælps-sagen.

13 Jf. FT 1996/97, Tillæg A, side 3658 , h. sp. og Konkurrencerådets afgørelse i DSK-sagen, pkt. 6.

14 Jf. Københavns Byrets dom i DAG-sagen.

15 Jf. FT 1996/97, Tillæg A, side 3658 , h. sp. og Konkurrencerådets afgørelse i Skovdyrkerforenings-sagen.

16 Jf. Konkurrencerådets afgørelse i Håndværksrådssag nr. 2.

17 At drøftelser på møder kan påvirke konkurrencen i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler fremgår af Kommissionens beslutning i FEG- og TU-sagen, pkt.  115, som opretholdt i præmis 329 i FIR's dom i ankesagen. Det fremgår desuden af Van Bael & Bellis, side 435-436, at begrebet ”vedtagelser” skal fortolkes bredt. Både bindende og ikke-bindende vedtagelser er omfattet af begrebet, jf. FT 1996/97, Tillæg A, side 3658 , h. sp.

18 Dette skete i Københavns Byrets dom i DAG-sagen. Denne sag gennemgås i boks 5.5.

19 Jf. Konkurrencerådets afgørelse i Kørelærer-sagen, hvor medlemmerne af visse lokalafdelinger under Dansk Kørelærer-Union var bundet til fastsatte mindstepriser, idet overtrædelse ville føre til eksklusion af unionen og fratagelse af muligheden for at benytte unionens faciliteter.

20 Fx har de amerikanske myndigheder i American Peanut-sagen godkendt udsendelsen af vejledende handelsbetingelser og kvalitetsstandarder. Tilsvarende har Konkurrencestyrelsen vurderet, at AB92 og ABT 93 ikke indeholder bestemmelser i strid med § 6, jf. AB92-sagen.

21 Jf. Konkurrenceankenævnets kendelse i VOV-sagen, Konkurrencerådets afgørelse i Danske Havne-sagen, pkt. 54-70, hvor en nettoprisreguleringsklausul blev givet en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9, Konkurrencestyrelsens afgørelse i DGFL-sagen og Styrelsens udtalelse vedrørende Danske Entreprenørers individuelle forbehold.

22 Jf. Konkurrencerådets afgørelse i PAR-sagen.

23 Se i øvrigt Kühn & Vives for en nærmere gennemgang af teorien bag informationsudvekslingens betydning for konkurrencen.

24 Fx vil det kunne være et argument for, at en brancheforenings informationsudveksling er forbudt, at denne forening dækker en stor del af markedet, så den konkurrenceskadelige virkning af udvekslingen øges, jf. Konkurrencestyrelsens behandling af Produktionsstatistik-sagen, Kommissionens Information note, punkt 22, og Kommissionens 24. beretning, side 724. Se også Konkurrenceredegørelse 2004, kapitel 7, afsnit 5.

25 Jf. Konkurrencestyrelsens udtalelse i MICEdata-sagen. Se også Konkurrencestyrelsens afgørelse i Produktionsstatistiksagen. Se desuden Bissocoli, side 102, og Capobianco, side 1264.

26 Se U.S. Departement of Justice og The Federal Trade Commissions Sundhedsudtalelse.

27 Se Kommissionens beslutning i Fedtsyre-sagen, pkt. 35.

28 f. Kommissionens 29. beretning, side 160.

29 Jf. Konkurrencestyrelsens udtalelse i MICEdata-sagen.

30 Jf. U.S. Departement of Justice og the Federal Trade Commissions Sundhedsudtalelse.

31 Se tilsvarende Konkurrencestyrelsens afgørelse i sagen om Dansk Planteværns statistik.

32 Se Kommissionens 29. beretning, side 160.

33 Se generelt om markedsgennemsigtighed i Konkurrenceredegørelse 2004, kapitel 7.

34 Det understreges i Kommissionens 7. beretning, side 21 , at Kommissionen vil lægge vægt på, om også køberne får adgang til de udvekslede oplysninger. Endvidere fremgår det af EF-Domstolens dom i UK Tractor-sagen, præmis 91 , at det i den konkrete sag var et skærpende moment, at forbrugerne ikke kunne drage fordel af de udvekslede informationer. Se desuden Kommissionens Information note, punkt 22.

35 Litteraturen er dog ikke entydig på dette punkt. Et argument for, at øget gennemsigtighed kan skade konkurrencen, er, at virksomhederne som følge af den øgede gennemsigtighed vil kunne have tilskyndelse til at samordne priser. Begrundelsen er, at det vil være for dyrt at konkurrere, hvis kunderne altid ved, hvilken virksomhed, der har den laveste pris.

36 Albæk m.fl. beskriver en sag i betonbranchen, hvor de skadelige effekter dominerer.

37 Jf. Konkurrencerådets afgørelse i Håndværksrådssag nr. 2, pkt. 9.

38 Hvis det fx er besværligt at skaffe sig informationerne på egen hånd, vil almen tilgængelighed normalt ikke være et argument for, at forbuddet mod konkurrencebegrænsende informationsudveksling ikke er overtrådt, jf. Kommissionens beslutning i Pergamentpapir-sagen, pkt. 68 og i COBELPA/VNP-sagen, pkt. 30.

39 Se Kommissionens Information note, punkt 21 .

40 Se Price Transparency fra OECD. Se desuden Konkurrenceredegørelse 2004, kapitel 7.

41 Høj produkthomogenitet kan have modsatrettede effekter på stabiliteten af et kartel eller et stiltiende samarbejde. På den ene side vil tabet i indtjening, hvis samarbejdet opløses, være stort, da konkurrencen uden et samarbejde er hård. Det øger stabiliteten. På den anden side vil gevinsten ved at løbe fra samarbejdet og fx sætte en lavere pris være stor, da kunderne er mindre loyale i homogene markeder. Det reducerer stabiliteten, jf. fx Ross.

42 I det omfang en konkret informationsudveksling er tilladt i medfør af en gruppefritagelse, vil informationsudvekslingen være undtaget fra forbuddet i § 6 forudsat, at gruppefritagelsens betingelser er opfyldt.

43 De amerikanske myndigheder har fx i Truckload-sagen accepteret, at Truckload Carriers Association udveksler individuelle oplysninger om branchens omkostninger, så de enkelte medlemmer har bedre mulighed for at nedbringe egne omkostninger.

44 Jf. Kommissionens beslutning i Stichting Baksteen-sagen, hvor en konkurrencebegrænsende aftale om informationsudveksling blev fritaget i henhold til EF-Traktatens artikel  , stk. 3, for at afhjælpe branchens problemer med overkapacitet.

45 Jf. dog nedenfor i afsnit 5.4 om maksimalpriser, der undtagelsesvist kan være lovlige at udveksle.

46 Jf. afsnit 5.3 oven for og gennemgangen af Håndværksrådssag nr. 2 i boks 5.10.

47 Jf. i denne retning Kommissionens 24. beretning, side 725, Office of Fair Tradings Skoleudtalelse, punkt 4. Se desuden bemærkningerne oven for i afsnit 5.3. Se dog Konkurrencerådets afgørelse i Skovforenings-sagen, der indeholder et eksempel på, at det undtagelsesvist kan være tilladt for en brancheforening at udsende informationer, der kan bruges til at finde frem til denne brancheforenings forventninger til den fremtidige prisudvikling i en branche.

48 Se fx Konkurrencestyrelsens afgørelse i DK-Camp-sagen. Konkurrencerådet har i Biltilsynsudtalelsen udtalt, at maksimalprisregulering ved lov ud fra en konkurrencemæssig vurdering kun bør anvendes i tilfælde, hvor der er tale om produkter eller ydelser af væsentlig samfundsmæssig interesse, og hvor der er begrundet risiko for, at markedet ikke selv kan frembringe virksom konkurrence og derved en rimelig grad af økonomisk effektivitet.

49 Jf. Konkurrencerådets afgørelse i Danhostel-sagen, punkt 123. Se desuden Konkurrencerådets biltilsynsudtalelse. Her var der ved lov indført en maksimalpris på 400 kr. for syning af privatbiler. Stort set alle udbydere tog maksimalprisen for syning.

50 For andre varer end kampagnevarer må kædesamarbejdet kun udmelde vejledende priser, jf. Konkurrencestyrelsens Kædevejledning, side 14- 15.

51 Jf. boks 5.2 ovenfor.

52 Armeringsnet-sagen indeholder et eksempel på, at brancheforeninger kan bruges af dens medlemmer til at give en konkurrencebegrænsende aftale mere vægt og større virkning, end den ville have uden inddragelsen af foreningen, jf. punkt 207 i Kommissionens beslutning i denne sag.

53 Jf. gennemgangen af DK-Camp-sagen ovenfor i boks 5. 13, hvor en lav maksimalpris ikke kunne begrunde, at der kunne gives en individuel fritagelse efter konkurrencelovens § 8.

54 Denne problemstilling er gennemgået oven for i afsnit 5.3.

55 Jf i denne retning Kommissionens 7. beretning, punkt 20, Kommissionens 24. beretning, side 724-725, og FIR’s dom i Sarrio-sagen, præmis 281.

56 Se oven for i afsnit 5.3.

57 Jf. Kommissionens Information note, punkt 21 og 108 .

58 Jf. Kommissionens beslutning i Stålbjælke-sagen, pkt. 266. Se desuden EF-Domstolens dom i UK Tractor-sagen, præmis 89 og Bergquist, side 97.

59 Jf. Kommissionens beslutning i UK Tractor-sagen, punkt 37 og 40.

60 Jf. Kommissionens beslutning i Zink-sagen, punkt 68.

61 Jf. Kommissionens 29. beretning, side 60, bemærkningerne oven for i afsnit 5.3. og boks 5.6 og 5.7.

62 Jf. Kommissionens Information note, punkt 21 og 108 , Kommissionens 7. beretning, side 20, og bemærkningerne oven for i afsnit 5.4 om brancheforeningers indsamling af informationer om priser.

63 Jf. Konkurrencerådets afgørelse i Håndværksrådssag nr. 2, der er gennemgået oven for i boks 5.10. Se desuden afsnit 5.3. og 5.4. ovenfor.

64 Jf. Konkurrencestyrelsens afgørelse i BYG Data-sagen. Sagen er gennemgået oven for i afsnit 5.2 i boks 5.5.

65 Jf. Konkurrencerådets afgørelse i Håndværksrådssag nr. 2, pkt.5,8 og 11 , der vedrører allerede afholdte omkostninger. Sagen er gennemgået oven for i afsnit 5.2 i boks 5.5.

66 Jf. fx Kommissionens beslutning i Fenex-sagen, punkt 60-63.

67 Jf. Office of Fair Tradings anbefalinger i Skoleudtalelsen, punkt 6 i). Se desuden Konkurrencestyrelsens afgørelse i Funktionærsagen.

68 Jf. Kommissionens beslutning i IFTRA-sagen, afsnit III A. Sagen gennemgås i boks 5.22.

69 Jf. afsnit 5.3. ovenfor. Se desuden Bissocoli, der på side 02 anbefaler, at brancheorganisationer kun udveksler informationer om omkostninger, der vedrører historiske forhold.

70 Jf. afsnit 5.3. ovenfor. Se desuden Office of Fair Tradings anbefalinger i Skoleudtalelsens punkt 6 ii).

Version 1.0 Juni 2007 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering