Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste "Konkurrenceredegørelse 2007" KAPITEL 4Konkurrence i postsektoren
4.1 Resumé og konklusionerEuropa-Kommissionen har foreslået en fuld konkurrenceudsættelse af postsektoren fra 1. januar 2009. Det skal ske ved at afskaffe postvæsenernes eneret til at omdele breve under 50 g. Kommissionen lægger også op til generelt at afskaffe de landsdækkende enhedstakster for befordringspligtige forsendelser. Det vil dog fortsat være muligt at opretholde landsdækkende ”styktakster” for breve og pakker, som frankeres enkeltvis med frimærker. Disse forsendelser afsendes typisk af private eller mindre virksomheder. Efter forslaget er det op til medlemsstaterne at træffe beslutning om andre forhold af betydning for konkurrencen på postområdet. Det drejer sig om befordringspligtens omfang, kvalitetskrav og serviceniveau, vilkårene for postoperatørernes adgang til brevmarkedet og eventuelle regler for finansiering af befordringspligten. Disse beslutninger vil få afgørende betydning for, hvor intens konkurrencen bliver på postområdet fra 2009.
Post Danmark er den største aktør i den danske postsektor og er den eneste landsdækkende operatør på markedet for breve. Post Danmark har desuden en stærk markedsstilling for distribution af magasiner, adresseløse forsendelser og pakker, selv om konkurrenter også opererer på disse områder. Selskabet har også en god indtjening.
EU9-landene er ikke nået lige langt med liberaliseringsprocessen. Danmark er blandt de EU9-lande, der har liberaliseret priser og adgang til brevmarkedet mindst. Andre lande som Sverige og Finland har betydeligt færre rettigheder og pligter for den befordringspligtige operatør.
Det er endvidere forskelligt, hvor langt EU9-landene er kommet med at sikre lige adgangsvilkår til vigtig postinfrastruktur som fx postbokse og adresser. Danmark er placeret i midterfeltet af EU9-landene, mens Sverige, Tyskland og et par andre lande er nået væsentlig længere med at liberalisere adgangsvilkårene til fx postbokse og adresseoplysninger.
Endelig er der også forskelle i momsreglernes udformning på postområdet i EU9. I Sverige og Finland betaler alle operatører moms, hvorimod befordringspligtige tjenester i større eller mindre omfang er momsfritaget i de øvrige EU9-lande. På den baggrund har Kommissionen indledt undersøgelser af flere landes momsregler for postydelser for at sikre en ensartet anvendelse af momsreglerne i EU i overensstemmelse med det gældende momsdirektiv.
En afskaffelse af eneretten for breve under 50 g fra 2009 vil forringe Post Danmarks indtjening. Omvendt vil Post Danmarks indtjening forbedres, når selskabet kun kan pålægges landsdækkende enhedstakster for befordringspligtige enkeltstyksforsendelser i stedet for alle befordringspligtige forsendelser.
De friere muligheder for at prissætte hovedparten af de befordringspligtige forsendelser vil reducere den økonomiske byrde ved at løfte befordringspligten. Et overslag udarbejdet af Konkurrencestyrelsen viser, at byrden var ca. 700 mio. kr. i 2005. Konkurrencestyrelsen vurderer, at det vil være muligt at reducere byrden betydeligt fra 2009. Når dertil lægges, at konkurrencen formentlig kun gradvist vil slå igennem på de forskellige ydelser og områder, og at Post Danmark vil have betydelige fordele ved at være landsdækkende og størst, skønnes der ikke at være behov for at kompensere Post Danmark for byrden ved befordringspligten i de første år efter den fulde liberalisering.
På længere sigt kan situationen dog ændre sig. Det kan bl.a. skyldes, at der udvikler sig et postmarked med en effektiv konkurrence, og at markedsforholdene kan ændre sig som følge af den stigende digitalisering. I givet fald kan der opstå et behov for at kompensere Post Danmark for befordringspligten eller reducere omfanget af befordringspligten. Det kan fx ske ved at reducere antallet af omdelingsdage pr. uge for befordringspligtige breve fra seks til fem dage pr. uge, hvilket svarer til EU’s minimumskrav. En anden mulighed vil være at give Post Danmark økonomisk støtte, men det vil indebære en række praktiske problemer, fordi den modsvarende kompensation er vanskelig at beregne nøjagtigt. Støtteordninger er også administrativt ressourcekrævende.
Det er et EU-krav, at medlemslandene opretholder en landsdækkende befordringspligt. I de første mange år efter liberaliseringen vil Post Danmark være den eneste virksomhed, som er i stand til at påtage sig denne pligt. For at sikre effektiv konkurrence på postmarkedet fra 2009 med én stor aktør er det helt afgørende, at der ellers er lige konkurrencevilkår for alle operatører, uden at de påtvinges samme forretningsmodel som Post Danmark. Nye licensregler bør sikre, at alle operatører opfylder de samme minimumskrav til kvalitet og service. Er disse krav opfyldt, bør ingen operatør kunne nægtes en tilladelse til at befordre post. Det har også central betydning, at operatørerne har adgang til hinandens postbokse. Vilkårene for adgang til postbokse bør ske til en rimelig pris, så reel adgang ikke hindres. Konkurrenterne bør også have samme adgang til oplysninger om adresseændringer som Post Danmark, så konkurrenterne har samme mulighed for at levere posten til korrekte adresser. Det bør endvidere sikres, at der er fastlagt procedurer for, hvordan fejlafleverede breve skal behandles, så de returneres til rette afsendere uanset hvilken operatør, der sørger for befordringen. Endelig bør det overvejes enten at ophæve Post Danmarks momsfritagelse eller at tilpasse momsreglerne på en måde, så de bliver konkurrenceneutrale for alle postoperatører. Dette kan kræve en ændring af EU’s 6. momsdirektiv.
Kapitlets hovedkonklusioner fremgår af boks 4.1.
Boks 4.1: Hovedkonklusioner
For at etablere effektiv konkurrence på postmarkedet fra 2009 er det afgørende, at alle aktører stilles lige. Derfor anbefales:
I afsnit 4.2 gennemgås postsektorens rammebetingelser, og i afsnit 4.3 redegøres for postsektorens struktur og udvikling. I afsnit 4.4 sammenlignes priser og kvalitet i Danmark med de øvrige EU9-lande. I afsnit 4.5 sammenlignes liberaliseringsgraden for Post Danmark med EU9-landene, og adgangsvilkårene sammenlignes mellem Danmark og EU9. I afsnit 4.6 undersøges, hvilke virkninger det vil få i Danmark, hvis Kommissionens direktivforslag gennemføres, og den mulige økonomiske byrde ved at varetage befordringspligten fra 2009 beregnes. I afsnit 4.7. analyseres, hvordan der skabes lige konkurrencevilkår for alle postoperatører.
4.2 Postsektorens rammebetingelserDen nuværende konkurrence på postområdet er resultatet af EU’s postdirektiver fra 1997 og 2002. Direktiverne har gradvist indsnævret Post Danmarks eneret til kun at gælde breve under 50 g. Liberaliseringen blev påbegyndt som led i iværksættelsen af det indre marked for posttjenester med Kommissionens Grønbog allerede i 1992.1 Postdirektiverne fastsætter tidsfrister og rammer for liberaliseringen. De indeholder minimumskrav om, hvad befordringspligten skal omfatte. Direktiverne sætter desuden rammer for, hvordan postvirksomheder udpeges til at varetage befordringspligten.
Ud over EU’s postdirektiver fastlægger også Verdenspostkonventionen og national lovgivning rammerne for postsektoren. I Danmark har staten ved koncession pålagt Post Danmark A/S at udføre almene posttjenester gennem en befordringspligt. Befordringspligten sikrer, at alle borgere i landet får mulighed for dagligt at modtage og sende post. Befordringspligten omfatter Post Danmarks opgaver om at indsamle, sortere, transportere og omdele post i Danmark.2
Den danske regulering bygger på det såkaldte balanceprincip. Det går ud på, at Post Danmark mod at udføre opgaverne i forbindelse med befordringspligten er tildelt rettigheder, som medvirker til at opretholde og finansiere befordringspligten, jf. boks 4.2. Da første postdirektiv blev vedtaget, omfattede eneretten alle forsendelser op til 350 g. Liberaliseringen førte til, at denne vægtgrænse i alle EU-lande blev reduceret til 100 g fra 1. januar 2003 og til 50 g fra 1. januar 2006. I Danmark blev vægtgrænsen for breve dog nedsat til 50 g allerede fra 1. januar 2005.
Boks 4.2: Befordringspligt og eneret Post Danmark skal sørge for omdeling mindst én gang dagligt, seks dage om ugen (mandag til lørdag). Befordringspligten omfatter:
Til befordringspligten er der knyttet andre krav og mål:
I Danmark omfatter befordringspligten højere vægtgrænser og flere omdelingsdage end EU’s minimumskrav, hvor vægtgrænsen for indenlandske pakker kun går op til 10 kg, og hvor der kun skal ske 5 ugentlige omdelinger.
Staten har eneret til at befordre adresserede breve op til 50 g og har tildelt Post Danmark koncession på rettigheden. Eneretten omfatter adresserede indenlandske breve og adresserede breve fra udlandet op til vægtgrænsen på 50 g og op til en prisgrænse på 2,5 gange taksten for et 1. klasses brev i laveste vægtklasse (svarende til 2,5 gange taksten på 4,75 kr., dvs. knap 12 kr.).
Eneretten omfatter ikke adresserede kataloger, brochurer og blade m.v. med et ensartet trykt indhold i gennemsigtig emballage. Kurerpost og dokumentudveksling er heller ikke omfattet af eneretten.
Eneretten er kombineret med et prisloft, som sætter en grænse for de årlige portostigninger for breve op til 50 g. Prisloftet betyder, at taksten for disse tjenester ikke må stige mere end den procentvise stigning i forbrugerprisindekset opgjort for tjenester. Note 1: Danmark er ifølge Verdenspostkonventionen forpligtet til gratis at befordre blindeforsendelser op til 7 kg. Blinde-forsendelser er adresserede forsendelser med materiale til brug for blinde (fx publikationer i punktskrift eller indtalte bånd). Ifølge Post Danmark medfører blindeforsendelser et indtægtstab for selskabet på 18 mio. kr. årligt. Note 2: Det er ikke en følge af EU's postdirektiver, at medlemslandene skal indføre enhedstakster. De gældende direktiver lader det være op til medlemsstaterne, hvorvidt der skal indføres enhedstakster. Kilde: Post Danmarks koncession, bkg. nr. 1312, 2004, jf. § 6, stk. 3, og § 6, stk. 4,1 . punktum, og § 10, stk. 2.
Post Danmark har ved koncessionen desuden fået tildelt tilladelse til (1) at oprette og drive en database over adressater i Danmark (modtagerdatabase), (2) at opstille postkasser, (3) at udstede frimærker og (4) at anvende det kronede posthorn som kendetegn.
Post Danmarks modtagerdatabase omfatter samtlige postmodtagere i Danmark. Det særlige ved denne database er, at Post Danmark har lov til at indhente relevante oplysninger i elektronisk form fra offentlige registre, herunder CPR-registret.3 Post Danmark har dog pligt til at sælge informationer fra databasen til andre postoperatører.4
Post Danmark er i dag den eneste virksomhed med tilladelse til at opstille postkasser på offentligt område.5 Tilladelsen er tæt forbundet med befordringspligten. Formålet er at sikre, at borgerne får adgang til et offentligt postnetværk. Der er dog intet til hinder for, at andre operatører kan søge om tilladelse til at opstille postkasser.6 En sådan tilladelse kan en operatør søge om hos Færdselsstyrelsen. Desuden skal operatøren indhente konkrete tilladelser til at opstille egne postkasser hos kommuner og grundejere.
Post Danmark er fritaget for at indkræve moms på indsamling og omdeling af befordringspligtige forsendelser.7 Da momssystemet i 1970’erne blev introduceret i EU gennem et momsdirektiv, blev befordringspligtige posttjenester – udført af de nationale postvæsener – fritaget. Begrundelsen var, at befordringspligtig post er en aktivitet af væsentlig offentlig interesse. I Sverige og Finland er befordringspligtige ydelser senere blevet pålagt fuld moms.
Efterhånden som postområdet er blevet liberaliseret, har situationen ændret sig. Post Danmark har nu fået konkurrenter, som skal opkræve moms af deres tjenester. Kommissionen foreslog i 2003 at ændre momsreglerne for postydelser, således at alle postydelser blev momspligtige – dog sådan at medlemslandene kunne fastsætte nedsat momssats for nogle ydelser. Forslaget var begrundet i den stigende liberalisering af postmarkedet, men skulle også ses i lyset af, at medlemslandene har forskellig fortolkning af de gældende momsregler på området. Forslaget blev dog ikke vedtaget på grund af uenighed om det blandt medlemslandene.
Kommissionens forslag til nyt postdirektiv8 fuldfører liberaliseringen af det indre marked for posttjenester. Direktivudkastet foreslår, at monopolet for breve under 50 g – det såkaldte eneretsområde – afskaffes senest 1. januar 2009. Forslaget fastslår dog, at EU-landene fortsat har pligt til at sikre, at der er adgang til almindelige posttjenester i landene.
Det kan ske i form af en befordringspligt, hvor der udpeges en eller flere befordringspligtige postvirksomheder. Forslaget fastholder de hidtidige minimumskrav til pligtens produktmæssige omfang og antallet af ugentlige omdelingsdage. Desuden skal konkurrerende operatører have ubegrænset adgang til postmarkederne i EU-landene. I licenser eller tilladelser kan landene stille krav til fx operatørernes service, kvalitet og tilgængeligheden af posttjenester. Landene kan dog ikke indføre begrænsninger i antallet af tilladelser.9
Ifølge EU’s postdirektiver skal EU-landene sørge for overkommelige takster, men det er op til medlemslandene, om der skal indføres landsdækkende enhedstakster for befordringspligtige forsendelser. Danmark har enhedstakster for befordringspligtige forsendelser. Det nye i direktivforslaget er, at der lægges op til et forbud mod landdækkende enhedstakster undtagen for enkeltstyksforsendelser, dvs. enkeltvise breve, som frankeres med et frimærke.
Forslaget indebærer desuden, at hver medlemsstat skal tage stilling til, om der er behov for at regulere adgangen til vigtig postal infrastruktur eller postale tjenester.10 Det kan fx dreje sig om regulering af adgang til infrastruktur og tjenester som postnummersystemer, adressedatabaser, postbokse, postkasser og brevindkast, oplysninger om adresseændringer samt eftersendelse og returnering af post.
4.3 Postsektorens struktur og udviklingI 2006 var Post Danmarks omsætning på 11,4 mia. kr., og selskabet havde knap 22.000 ansatte i Danmark. Det svarer til knap 1 pct. af det samlede antal beskæftigede.11 I de øvrige EU-lande lå postvæsenernes andel af beskæftigelsen på et tilsvarende niveau.12. Post Danmark er den største aktør i den danske postsektor, og selskabet har en stærk position på de fleste postmarkeder, jf. figur 4.1. Selskabet har foretaget store omstruktureringer gennem de sidste 15 år i takt med, at sektoren er blevet gradvist liberaliseret. Den tilbageværende regulering af postsektoren hviler især på de rettigheder og pligter, der knytter sig til Post Danmarks befordringspligt og eneret.
Forsendelser kan opdeles i adresserede og adresseløse forsendelser, jf. figur 4.1. Den væsentligste forskel er, at omdeling af adresserede forsendelser stiller større krav til logistik og sortering. Adresserede forsendelser kan opdeles i 5 delmarkeder.
Figur 4.1: Ooversigt over forskellige typer af forsendelser
Anm.: Befordringspligt og enhedspriser omfatter adresserede breve, magasiner, aviser og pakker op til de vægtgrænser, som fremgår af boks 4.2. Kurer- og eksprespost er eksplicit undtaget fra befordringspligten. BtB betegner Business-to- Business, som udgør hovedparten af den samlede mængde pakker. Kilde: ECORYS Study on Development of Competition in the European Postal Sector, bilag 2 (Danmark), juli 2005.
ECORYS´ skøn for markedsandelene er baseret på mængde og vil kunne have ændret sig efter 2004.
Post Danmark har eneret til breve under 50 g og er den eneste landsdækkende operatør på markedet for breve. Der har hidtil kun været meget begrænset konkurrence om brevpost over 50 g, men fra januar 2007 er CityMail Danmark A/S begyndt at distribuere breve over 50 g (industriel post) i hovedstadsområdet.13 En analyse foretaget af ECORYS for Kommissionen i 2004 viste, at Post Danmark havde en stærk position på adresserede forsendelser som breve og magasinpost med markedsandele over 90 pct.14, mens Post Danmarks markedsandele var lavere for de øvrige markeder.
Adresseløse forsendelser omfatter bl.a. reklamer, lokale, regionale og landsdækkende gratisaviser samt telefonbøger. ECORYS’ analyse viste, at Post Danmark i 2004 på dette marked havde en markedsandel på godt 50-60 pct. med Forbruger- Kontakt som den primære konkurrent. Post Danmarks markedsandel vurderes dog at være faldet siden, fordi Post Danmark mistede sin største kunde Coop til Forbruger-Kontrakt med virkning fra 2007.15 Andre distributører er kommet til efter introduktionen af flere nye gratisaviser i 2006. På markedet for adresseret avispost er Post Danmarks markedsandel noget lavere og vigende.
Antallet af breve har – med undtagelse af et enkelt år – været faldende siden 1997. Fra 2001 til 2005 var der en nedgang på 15 pct., jf. figur 4.2. Denne tendens kan primært tilskrives overgang til elektronisk kommunikation og må forventes at fortsætte i de kommende år.
Adresserede breve er Post Danmarks hovedprodukt med en årlig omsætning på ca. 7 mia. kr. Det svarer til ca. 60 pct. af selskabets samlede omsætning, som i 2005 var på knap 12 mia. kr. Blade og adresseløse forsendelser udgør godt 1,5 mia. kr. af selskabets omsætning svarende til 10-15 pct.16 Pakker og kurerpost udgør en tilsvarende del af omsætningen, mens omdelingen af aviser udgør mindre end 10 pct. af selskabets omsætning.
Figur 4.2: Post Danmarks omsætning og afsætning for breve, 1995-2005
Kilde: Post Danmarks årsregnskaber 1995-2005 og Styrelsens skøn.
Post Danmark konkurrerer med private virksomheder om bl.a. pakker og adresseløse forsendelser. Post Danmarks afsætning og omsætning for pakker har været stigende siden 2002, jf. figur 4.3a. Det samlede marked for adresseløse forsendelser er kendetegnet ved en jævn vækst målt på antal forsendelser og omsætning i perioden 2001-2005, jf. figur 4.3b.
Figur 4.3a: Post Danmarks omsætning og afsætning for pakker, 1996-2005
Figur 4.3b: omsætning og afsætning for totale marked for adresseløse forsendelser, 2001-2005
Kilde: Post Danmarks årsregnskaber 996-2005 og Styrelsens skøn.
Det fortsatte fald i mængden af breve og den stigende konkurrence på de markeder, hvor Post Danmark ikke har eneret, har medført markante omlægninger af selskabets produktion. Post Danmark har over en årrække reduceret antallet af brevpostcentre og pakkecentre. Samtidig er der sket en reduktion i antallet af betjeningssteder og en omdannelse af posthuse til postbutikker eller butikker med postfunktion (fx købmænd). Selskabet har desuden investeret i nye sorteringsanlæg, så en stor andel af forsendelserne kan sorteres maskinelt.
Disse omlægninger har ført til en reduktion af antallet af ansatte fra knap 26.000 i 1999 til ca. 21.500 ansatte i 2005.17 Post Danmark er dog fortsat blandt landets 30 største virksomheder med ca. 900 posthuse og postbutikker, hvoraf kun 200 er egendrevne, samt en omsætning på knap 12 mia. kr. i 2006.18 Den faldende afsætning mht. breve er blevet kompenseret af stigende portotakster. Selskabets økonomiske resultater fremgår af boks 4.3.
EU’s postdirektiver har medført en række organisatoriske ændringer på postområdet med henblik på at gøre aktørerne bedre rustet til et mere konkurrencepræget marked.
Først blev myndigheds- og driftsopgaver på postområdet adskilt i 1995. Postvæsenet blev udskilt som en særskilt enhed samtidig med, at myndighedsopgaverne blev overført til det daværende Trafikministerium og et nyt Posttilsyn. Dette tilsyn bliver nu varetaget af Færdselsstyrelsen. Post Danmark blev herefter omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed. I 2002 blev Post Danmark omdannet til et aktieselskab ejet 100 pct. af staten. I 2005 solgte staten 22 pct. af aktierne til den britiske kapitalfond CVC Capital Partners og 3 pct. af aktierne til medarbejderne i Post Danmark.19
Boks 4.3: Post Danmarks resultater Post Danmark er den største aktør på markedet for posttjenester i Danmark. Post Danmarks nettoomsætning steg fra 2005 til 2006 med ca. 2 pct. til 11,6 mia. kr., jf. figur 4.4a. Brevposten er med en andel på ca. 60 pct. af omsætningen selskabets hovedprodukt. Den faldende afsætning af breve har begrænset væksten i omsætningen, men stigende portotakster har kompenseret for de faldende mængder. Overskudsgraden var stigende fra 2001 til 2004, men faldt i 2005, jf. figur 4.4a, da der blev etableret et medarbejderaktieprogram. Siden 2004 har årets resultat for Post Danmark ligget over 700 mio. kr., og det hidtil bedste resultat var på 892 mio. kr. i 2006. Figur 4.4a: nettoomsætning og omkostninger
Figur 4.4b: resultat og egen kapitalforrentning
Anm.: I 2001 indgik Post Danmark en aftale om overgang til overenskomstansættelse af 96 pct. af Post Danmarks tjenestemænd. Aftalen førte til en engangsbetaling på 549 mio. kr., som er med til at forklare det negative resultat i 2001 . Årene 2002 og 2003 var ligeledes præget at markante engangsydelser så som gennemførelse af personalereduktioner og centralisering af pakke- og brevcentre. Kilde: Post Danmarks årsregnskaber 1995-2005.
Det er vanskeligt at identificere et mål for effektivitet, som er anvendeligt for postsektoren. En mulighed er at måle antallet af breve omdelt pr. ansat. Dette mål tager dog ikke højde for, at Post Danmarks ansatte i stigende grad udfører andre aktiviteter og giver derfor ikke et retvisende billede. I stedet kan effektiviteten tilnærmes ved at betragte udviklingen i Post Danmarks reale omsætning pr. ansat, jf. tabel 4.1. Dette mål viser et fald på ca. 1 pct. i perioden 2001-2002 efterfulgt af en stigning. Niveauet i 2005 var knap 1 pct. under niveauet i 2001.
4.4 Priser og kvalitet i Danmark sammenlignet med EU9
Portoen Danmark er et af de lande i EU920, der har den højeste porto for et indenlandsk standardbrev.21 I gennemsnit var portoen for et standardbrev 0,55 EUR for EU9- landene i 2006. Den danske porto på 0,64 EUR blev kun overgået af Finland. Storbritannien og Holland havde de laveste takster, jf. figur 4.5.
Figur 4.5: Forbrugerpriser for indenlandske standardbreve, 2006
Kilde: Deutsche Post, Letter prices in Europe, januar 2006.
En række forhold gør det vanskeligt at drage håndfaste konklusioner på baggrund af prissammenligningen. I sammenligningen dækker taksterne første vægtinterval, der imidlertid ikke er ens i samtlige EU9-lande. I Danmark dækker første vægtinterval 0-50 g, hvorimod dette interval dækker 0-20 g i en række andre EU9- lande.22 Taksten i Danmark dækker således over et mere omfattende produkt end i de fleste andre lande.23
Dertil kommer, at der er en række forskelle i distributionen mellem landene. Det gælder både afstande inden for hvert enkelt land, befolkningstæthed, brevmængde pr. husstand samt nationale regler for, om post skal afleveres i brevsprækker, postkasser ved vejen eller særlige brevkasseanlæg (i etageejendomme).
Endelig er der forskelle i takstreguleringen, som i de fleste lande i forskellig udstrækning er underlagt et loft, i omfanget af subsidier og i de indirekte skatter. Fx behandles postydelser ikke ens i alle EU9-landene mht. moms. I de fleste EU9- lande, herunder Danmark, er den befordringspligtige virksomhed momsfritaget, men købsmoms kan ikke fradrages. Modsat er der moms på hhv. 22 pct. og 25 pct. på postydelserne i Finland og Sverige, som til gengæld kan fradrage købsmoms.
Når Finland har høje forbrugerpriser på trods af, at der er sket en liberalisering af sektoren, skyldes det bl.a., at det ikke har været attraktivt for konkurrenter at gå ind på brevmarkedet i Finland. En væsentlig årsag er, at der ved tildeling af en licens stilles krav om befordringspligt i dækningsområdet, og at nye postoperatører skal betale en afgift på op til 20 pct. af deres omsætning afhængig af befolkningstætheden i dækningsområdet24.
Forbrugerpriserne for postydelser er de sidste 10 år steget med ca. 30 pct. i både Danmark og i EU-landene som helhed, jf. figur 4.6a. og 4.6b. I Danmark dækker det over en relativ svag vækst i priserne fra 1996 til 2001 og en stærkere vækst i priserne i den sidste del af perioden. Når priserne er steget mere i Danmark efter 2001, skyldes det bl.a. en lempelse af prisloftet fra 2004. Prisloftet blev omlagt fra at følge det samlede forbrugerprisindeks til i stedet at følge forbrugerprisindekset for tjenester.
Portoen for postydelser dækker i denne sammenhæng portoen for private forsendelser og for pakker. De reale stigninger i forbrugerpriserne for postydelser har i Danmark været en smule lavere end EU9-landene som helhed i 10-års perioden fra 1996-2006, jf. figur 4.6b. I perioden 2002-2006 var der i Danmark markante reale stigninger i portotaksterne. Denne udvikling skyldes primært Post Danmarks forøgede portotakster, men den reale stigning skal også ses i lyset af en mere moderat udvikling i de generelle forbrugerpriser i perioden 2002-2006 sammenlignet med tidligere år.
Figur 4.6a: Forbrugerpriser for postydelser for Danmark og EU9. nominelle priser, 1996-2006
Figur 4.6b: Forbrugerpriser for postydelser for Danmark og EU9. reale priser, 1996-2006
Anm.: Indeksene for postydelser er fra opgørelsen af HICP indeks, dvs. harmoniserede forbrugerpriser. Indekset for EU9 er et simpelt gennemsnit. Det reale prisindeks fremkommer ved at korrigere det nominelle indeks for den generelle prisudvikling (HICP). Kilde: Eurostat og Styrelsens beregninger.
Kvaliteten
Leveringstiden er en af de vigtigste faktorer i kvaliteten for posttjenester. Den angiver, hvor hurtigt posten bliver omdelt efter indlevering. De fleste EU9-lande anvender leveringstiden for breve af hurtigste kategori som mål for kvaliteten. Der er sat krav og mål for leveringstiden i de nationale reguleringer, og myndighederne kontrollerer, om kravene er opfyldt.
Kvaliteten måles som hovedregel på, hvor stor en andel af brevene, der er omdelt næste hverdag efter indleveringen. Post Danmarks leveringstider var i 2005 de femtebedste ud af de syv EU-lande, som indgår i figur. 4.7.
I Danmark er kravet for indenlandske adresserede breve (A-breve) dag-til-dag levering på alle hverdage. Minimumskravet er iht. Post Danmarks koncession, at 93 pct. af disse breve skal være omdelt første hverdag efter indleveringen.25 Det er desuden en målsætning, at kvaliteten er bedre end minimumskravet, og at mindst 95 pct. af brevene er omdelt første hverdag efter indleveringen.
Figur 4.7: Indenlandske breve af hurtigste kategori omdelt følgende hverdag, 2005
Note: Alle EU-lande er ifølge Verdenspostkonventionen forpligtet til gratis at befordre blindeforsendelser op til 7 kg. Det er adresserede forsendelser, som indeholder kommunikationsmateriale til brug for blinde (fx publikationer i punktskrift eller bånd med indlæste tidsskrifter). Anm.: Der er ikke tilgængelige data for Frankrig og Italien. For Tyskland er kravet om leveringstid, at brevene skal være omdelt senest 2 hverdage efter indlevering. Kilde: Unex opgørelse fra IPC for 2005 og Styrelsens undersøgelse.
Post Danmarks leveringstider i 2005 var dog lavere end i de to foregående år26, hvor leveringstiderne for A-breve var over 95 pct. I 2006 steg leveringstiden svagt til 94,1 pct.
Sammenligningen af de enkelte landes leveringstider tager ikke højde for forskelle i landespecifikke forhold. Det gælder fx spørgsmålet om, hvornår et brev senest skal være indleveret for at nå frem næste dag, og hvornår modtageren senest skal have modtaget brevet næste dag, for at tidspunktet for modtagelse betragtes som rettidigt. Har et land seneste indleveringstidspunkt kl. 13, og er servicemålet for levering til modtageren senest kl. 16 næste dag, kan postvæsenet have lettere ved at opnå en god kvalitet. De geografiske afstande kan også have betydning for leveringstiderne. Desuden har ikke alle lande krav om lørdagsudbringning. Da lørdagsomdeling indgår i kvalitetsmålingen, er det sværere for lande med lørdagsudbringning at nå et givet mål for leveringstiderne.
Dertil kommer, at fordelingen på henholdsvis A- og B-breve kan have betydning for, hvor let kvalitetsmålet kan opfyldes. Post Danmark har en høj andel af A-breve og tilbyder mulighed for sen indlevering.
Effektivitet
Det er i praksis meget vanskeligt at sammenligne effektiviteten i postsektoren på tværs af lande. Der er store forskelle i antal breve pr. indbygger, befolkningstæthed og de geografiske forhold. Der er også store forskelle i omfanget af samproduktion. I Danmark har postvæsenet aktiviteter inden for fx adresseløse forsendelser og pakker, mens det ikke er tilfældet i alle andre lande. Derfor kan simple mål for antallet af forsendelser pr. ansat give et misvisende billede af effektiviteten. Alternative indikatorer som omsætning pr. ansat er af lignende årsager også svære at sammenligne på tværs af lande.
4.5 Rettigheder, pligter og adgangsvilkår i Danmara og EU9Kommissionen lægger i et direktivforslag op til yderligere liberalisering af postsektoren. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil eneretten for breve under 50 g blive afskaffet fra 2009. Det vil få stor betydning for sektoren – især hvis de andre lovmæssige barrierer, som fortsat hæmmer konkurrencen, også fjernes.
Få lande har allerede tilpasset rammebetingelserne ved at afskaffe eneretten til omdeling af breve. Sverige og Finland afskaffede monopolet for brevpost allerede i 1994, og Storbritannien ophævede brevmonopolet med virkning fra 2006. De øvrige lande har kun delvist fjernet eneretten for udvalgte brevtyper, jf. tabel 4.2. Holland og Tyskland har dog vedtaget at afskaffe brevmonopolet fra 2008.
Tabel 4.2: omfanget af eneretten for breve, 2006
Note 1: Direct mail er de facto liberaliseret i Danmark, fordi over 95 pct. af disse forsendelser vejer over 50 g.Kilde: Transport- og Energiministerens svar på spørgsmål nr. 6 til Trafikudvalget, 5. januar 2007.
Konkurrencestyrelsens undersøgelse viser, at Danmark er blandt de EU9-lande, der opretholder flest rettigheder og pligter på postområdet. Danmark har således fastholdt Post Danmarks eneret på breve op til og med 50 g og fastholdt et loft for portostigninger på breve op til 50 g. Danmark har også en mere vidtgående befordringspligt end EU’s minimumskrav og en enhedstakst på alle forsendelser omfattet af befordringspligten. Finland og til dels Sverige har i højere grad givet aktørerne frit spil på disse områder, jf. boks 4.4.
De fleste lande har en mere vidtgående befordringspligt end EU’s minimumskrav. I Danmark er vægtgrænsen for pakker 20 kg mod EU’s minimumskrav for indenlandske pakker på 10 kg. I Danmark omfatter befordringspligten seks ugentlige omdelingsdage for breve mod EU’s krav om fem ugentlige omdelingsdage. Finland og Belgien har som de eneste EU9-lande fastsat befordringspligten på samme niveau som EU’s minimumskrav.
EU-landene anvender forskellige modeller for reguleringen af taksterne, når eneretten er afskaffet. I Finland er der ikke prisloft for posttjenester, men myndigheden kan gribe ind over for høje stigninger. I Sverige gælder prisloftet kun for enkeltbreve op til 500 g, hvor portoen ikke må stige mere end forbrugerprisindekset. Storbritannien har et prisloft for befordringspligtige tjenester.
Ud over Danmark har Tyskland og Italien enhedstakster for alle befordringspligtige tjenester. Andre lande begrænser derimod enhedstakster til udvalgte befordringspligtige forsendelser. Enkelte lande har således ophævet princippet om enhedstakster for masseforsendelser. Sverige har fx kun enhedstaksterne for enkeltbreve, og i Frankrig gælder enhedstakster ikke for masseforsendelser. Finland anvender kun enhedstakster for breve af hurtigste kategori, dvs. en kategori, som svarer til A-breve i Danmark.
Boks 4.4: Forskelle i rettigheder og pligter i Eu9, 2006
Note 1: ) Grønt er opfyldt, 2) gult er delvis opfyldt, og 3) rødt er ikke opfyldt. Note 2: DK (Danmark), SE (Sverige), FI (Finland), UK (Storbritannien), NL (Nederlandene), DE (Tyskland), FR(Frankrig), BE (Belgien), IT (Italien).
Begrænsning af eneret:
Prisloft:
Omfang af befordringspligt:
Enhedstakster:
Kilde: Styrelsens spørgeskemaundersøgelse hos EU9-landenes postmyndigheder og konkurrencemyndigheder.
Forskellige adgangsvilkår Hvis der skal være reel konkurrence på postområdet fra 2009, er det afgørende, at der er ens og lige konkurrencevilkår (”level playing field”) for alle operatører. De lige konkurrencevilkår bør fx omfatte adgang til vigtig postal infrastruktur som postbokse, postkasser samt databaser for adresser og adresseændringer. Kommissionen har udpeget vigtig postal infrastruktur og vigtige postale tjenester, men lader det være op til den enkelte medlemsstat at tage stilling til, hvorvidt adgangen til disse faciliteter bør reguleres.27
En sammenligning viser, at der er store forskelle i vilkårene for adgang til postinfrastrukturer i EU9-landene, jf. boks 4.5. Danmark er placeret i midterfeltet. Andre lande er nået længere med at tilpasse adgangsvilkårene til vigtig postal infrastruktur i et marked med flere operatører.
Sverige, Tyskland og Finland er lande, som er kommet langt med at sikre ensartede konkurrencevilkår på markedet. De har i højere grad end Danmark tilpasset reguleringen, så den sikrer konkurrenter lige adgang til væsentlige infrastrukturer.
Boks 4.5: Forskellige adgangsvilkår i Eu9, 2006
Note : 1) Grønt er opfyldt, 2) gult er delvis opfyldt, og 3) rødt er ikke opfyldt. Note 2: DK (Danmark), SE (Sverige), FI (Finland), UK (Storbritannien), NL (Nederlandene), DE (Tyskland), FR (Frankrig), BE (Belgien), IT (Italien).
Adgang til adressedatabaser:
Adgang til postbokse:
Opstilling af postkasser:
Kilde: Styrelsens spørgeskemaundersøgelse hos EU9-landenes postmyndigheder og konkurrencemyndigheder.
I Sverige er der i dag en reel konkurrence, fordi CityMail er kommet ind på brevmarkedet som konkurrent til Posten AB i og omkring de større svenske byer. I Finland har det til gengæld endnu ikke været attraktivt for konkurrenter at gå ind på brevmarkedet, fordi der ved tildeling af en licens stilles krav om befordringspligt i dækningsområdet som en del af tilladelsen.28 Som nævnt har kravet om befordringspligt i Finland været kombineret med et krav om, at nye postoperatører skal betale en afgift. Kommissionens udkast til postdirektiv forbyder specifikt denne kombination.
Disse eksempler viser, at den valgte reguleringsmodel har stor betydning for, om konkurrencen bliver reel på de respektive markeder.
I Sverige sikrer lovgivningen alle aktører adgang til hinandens postbokse. Licenssystemet er opbygget således, at hvis en distributør får tildelt en licens, skal distributøren samtidig give konkurrenterne adgang til sine postbokse på ikke-diskriminerende vilkår og til omkostningsbaserede priser.29 I Finland er distributørerne ifølge lovgivningen forpligtet til at samarbejde om adgang til postbokse og eftersendelse af post, og resultatet af forhandlingerne skal godkendes af postmyndigheden.
I Sverige kan alle operatører få adgang til adresseoplysninger. Posten AB og CityMail A/S har oprettet et fælles selskab, Svensk Adressändring, som drives af Posten AB og varetager en database med adresseændringer.
I Danmark kan konkurrenter til Post Danmark søge om en tilladelse til at opstille postkasser, men hidtil har ingen konkurrenter søgt om en sådan tilladelse. I Sverige og Tyskland har konkurrenter fået tilladelser og opstillet egne postkasser.30
Alle postvirksomheder skal gennem en ukompliceret registrering hos Færdselsstyrelsen for at kunne befordre adresserede forsendelser op til 20 kg.31
En sammenligning viser, at der i samtlige EU9-lande anvendes autorisations- og licenssystemer for distributører af adresserede breve. Der er forskelle mellem EU9- landene mht. krav om tilladelse eller registrering for at starte som pakkedistributør. I enkelte lande er der ikke sådanne krav for at udføre pakkedistribution.
Moms Momsreglerne bygger i EU-landene på 6. momsdirektiv, som fritager de nationale postoperatører for moms, for så vidt angår befordringspligtige tjenester. Reglerne er derfor udformet, så de ikke tager højde for et marked med flere operatører, hvilket medfører ulige konkurrencevilkår for konkurrerende operatører. Kun i Sverige og Finland er der moms på alle postydelser. I de øvrige EU9-lande er de tjenester, som er omfattet af befordringspligt, i større eller mindre omfang momsfritaget, mens tilsvarende tjenester udført af andre distributører er momspligtige.
Kommissionen har tidligere foreslået, at alle postydelser bliver pålagt moms, men dette forslag blev ikke vedtaget af ministerrådet. Kommissionen skal derfor sikre, at det gældende momsdirektiv overholdes ensartet i Europa, og har indledt undersøgelser af de nationale momsregler for tidligere postmonopoler i UK, Tyskland og Sverige.32 Ifølge Kommissionen går de nationale momsregler i UK og Tyskland videre end momsdirektivet tillader, fordi de nationale operatører er momsfritaget for næsten alle deres ydelser, dvs. momsfritagelsen rækker videre end de befordringspligtige ydelser. I Sverige følger de nationale momsregler ikke direktivets momsfritagelse for befordringspligtige posttjenester, fordi alle postydelser pålægges moms.
Kommissionen er opmærksom på, at tilsvarende problemer eksisterer i andre lande, men Kommissionen har udvalgt prøvesager vedrørende disse tre lande.
4.6 Byrden ved befordringspligtByrden ved befordringspligten opstår, når postoperatøren ved offentlig regulering er forpligtet til at udbyde en tjeneste, hvor indtægterne er mindre end udgifterne. Sådanne tab kan fx skyldes, at operatørens frihed til at fastsætte taksterne er begrænset som følge af krav om enhedstakster. Andre tab, som ikke fremkommer pga. reguleringsmæssige forpligtelser, men som alene er et resultat af virksomhedens egne kommercielle dispositioner, indgår ikke i byrden.
Kommissionens forslag om at ophæve eneretten for breve fra 2009 indebærer, at brevpost under 50 g kan konkurrenceudsættes. Det vil mindske Post Danmarks muligheder for at fastsætte sine priser uden hensyntagen til konkurrenterne.
Forslaget indebærer også, at der kun kan være nationale regler om landsdækkende enhedstakster for enkeltvise forsendelser omfattet af befordringspligten. Det vil betyde en væsentlig begrænsning i anvendelsen af enhedstakster i Danmark. Det vil øge Post Danmarks kommercielle handlefrihed, og tab for alle andre ydelser end enkeltvise forsendelser vil kunne undgås.
Forslaget giver desuden mulighed for, at befordringspligtens indhold kan begrænses yderligere. Det kan fx ske ved, at pligten ikke går videre end EU’s minimumskrav mht. antallet af omdelingsdage. Danmark kan således beslutte, at antallet af omdelingsdage pr. uge for befordringspligtige forsendelser reduceres fra seks til fem dage pr. uge, svarende til EU’s minimumskrav. Danmark kan også beslutte, at postkasser skal placeres i skel for huse/villaer på landet, som der er krav om for visse parcel- og rækkehuse i byområder.
Byrden ved befordringspligten i 2005 Konkurrencestyrelsen har beregnet et skøn for, hvor stor en byrde befordringspligten udgør for Post Danmark under den nuværende regulering. Beregningerne er foretaget på grundlag af Post Danmarks regnskabstal for 2005. De hviler på en række forudsætninger, som der er redegjort for i boks 4.6.
Byrden ved befordringspligten er under de angivne forudsætninger beregnet til ca. 700 mio. kr. i 2005. Denne byrde bliver finansieret af overskud på ydelser fra områder, hvor konkurrencesituationen og eneretten giver Post Danmark mulighed herfor. Samlet havde selskabet et overskud på op mod 738 mio. kr. i 2005. Det steg til 892 mio. kr. i 2006. Det er selskabets hidtil bedste resultat.
Boks 4.6: Byrden ved befordringspligten i 2005 Post Danmarks byrde ved at varetage befordringspligten er beregnet til at have udgjort ca. 700 mio. kr. i 2005. Beregningen er lavet på grundlag af de inkrementelle omkostninger (IC) i Post Danmarks konkurrenceregnskab for 2005. Inkrementelle omkostninger er de omkostninger, som over en tidshorisont på 3-5 år falder bort, hvis en given aktivitet ophører. Der er nærmere redegjort for beregningerne i et metodenotat, der kan ses på Styrelsens hjemmeside http://www.ks.dk/1. Omkostningerne er opgjort for hver af de 5 befordringspligtige produkter opdelt på land og by. De 5 befordringspligtige produkter er: (1) breve under 50 g, (2) breve over 50 g, (3) magasinpost, (4) befordringspligtige pakker og (5) dagblade. Omkostningerne er desuden opdelt på omkostninger, der kan henføres til filialer, salg, indsamling, sortering, transport, distribution og overhead. Distributionsomkostningerne, som er langt den største omkostningspost, er fordelt mellem land og by ud fra de ruteundersøgelser, som Post Danmark løbende gennemfører. Omkostningerne til filialer, salg, indsamling, sortering, transport og overhead er fordelt mellem land og by efter antallet af forsendelser.
Byrden ved befordringspligten på ca. 700 mio. kr. fremkommer ved at lægge underskuddene for de befordringspligtige produkter opdelt på land og by sammen. Post Danmark har også pligt til at befordre blindeforsendelser, hvortil der knytter sig en mindre ekstra byrde. Bladstøtten er holdt ude af beregningerne, fordi bladstøtten til Post Danmark ophørte den 1. januar 2007. Byrden skyldes primært de landsdækkende enhedstakster og prisreguleringen af breve under 50 g. Note : Beregningerne bygger på de samme principper, som NERA tidligere har anvendt ved opgørelse af byrden ved forsyningspligt. Se evt. NERA, Costing and Financing of Universal Service Obligation, 1998 . Kilde: Post Danmarks regnskabsoplysninger for hvert af de 5 befordringspligtige produkter fra 2005 og http://www.ks.dk/.
Byrden ved befordringspligt fra 2009 Post Danmark vil kunne få konkurrence på alle postydelser i alle områder af Danmark med ophævelsen af eneretten for breve i 2009. I praksis vil der dog næppe komme konkurrence i landområder, hvor det i dag er vanskeligt for blot én operatør at opnå kritisk masse. Tabet ved den større konkurrence opvejes i nogen grad af, at de landsdækkende takster begrænses til kun at gælde for enkeltvise forsendelser af breve og pakker.
De elementer i forslaget til nyt postdirektiv, der påvirker opgørelsen af byrden ved befordringspligt, er vist i boks 4.7.
Boks 4.7: Kommissionens forslag til ændrede rettigheder og pligter fra 2009 Kommissionens forslag til nyt postdirektiv indeholder følgende elementer med betydning for Post Danmarks rettigheder og pligter fra 2009 og for omfanget og størrelsen af befordringspligtbyrden:
Masseforsendelser af breve fra virksomheder og magasinpost udgør ikke enkeltstyksforsendelser og vil derfor ikke længere være underlagt enhedstakster. Masseforsendelser udgør langt hovedparten af den samlede mængde forsendelser, hvorimod enkeltstyksbreve og enkeltstykspakker kun repræsenterer mindre andele af den samlede mængde forsendelser.
Afskaffelsen af eneretten ventes at påføre Post Danmark mere konkurrence. Det vil lægge pres på Post Danmarks indtjening på de områder, hvor Post Danmark i dag henter størstedelen af selskabets overskud. Det understøttes af erfaringer fra Sverige, hvor priserne på masseforsendelser er faldet efter liberaliseringen.
Omvendt vil begrænsningen af de landsdækkende takster til enkeltvise forsendelser give Post Danmark større kommerciel frihed og øgede indtjeningsmuligheder, bl.a. ved at hæve priserne på de områder, der i dag giver underskud. Dette er belyst nærmere i boks 4.8. Post Danmark vil altså miste overskud på nogle områder pga. øget konkurrence, men omvendt kan selskabet nedbringe underskud på andre områder.
Boks 4.8: Byrden ved befordringspligten fra 2009 Forslaget til nyt postdirektiv indebærer, at Post Danmark fra 2009 får større frihed til at fastsætte taksterne på befordringspligtige ydelser og dermed tilpasse taksterne til de underliggende omkostninger. Den væsentligste ændring er, at enhedstaksterne for breve og pakker fremover kun vil gælde for enkeltforsendelser, jf. tabel 4.3. Den enkelte medlemsstat kan beslutte at opretholde eller indføre et prisloft for disse forsendelser. Det er en politisk beslutning. Tabel 4.3: regulering af takster i dag og fra 2009
Note: Efter den gældende regulering gælder et prisloft for adresserede breve op til 50 g.
Den reducerede anvendelse af enhedstakster fra 2009 vil bl.a. indebære, at Post Danmark kan hæve prisen på industrielle forsendelser i de områder, hvor postomdeling i dag giver underskud. Det drejer sig primært om landområder. Post Danmark vil derved hurtigt kunne nedbringe underskuddet på de befordringspligtige tjenester.
Direktivforslaget giver dog mulighed for, at enhedstaksterne for distribution af dagblade kan bibeholdes, men Post Danmark kan forhøje enhedstaksterne, så de dækker omkostningerne i by og på land under ét. For Post Danmark er det afgørende, hvor hurtigt konkurrencen slår igennem og eliminerer selskabets overskud. Det er Styrelsens vurdering, at det vil tage lang tid, fordi konkurrenterne først skal etablere sig og opbygge en distribution. Konkurrencen må derfor ventes at slå igennem gradvist og vil sandsynligvis aldrig brede sig fuldt ud til alle ydelser og til alle områder af landet. Konkurrencen ventes i første omgang at komme i byområderne og rette sig mod masseforsendelser som fx industriel post og magasinpost.
Befordringspligten har dog også en positiv værdi for Post Danmark, idet selskabet som befordringspligthaver kan tilbyde landsdækkende service og en bred vifte af postydelser med mulighed for at etablere helkundeforhold. Det er svært at anslå den positive værdi, men den vil sandsynligvis være betydelig – også i et mere konkurrencepræget marked. Selskabet kan som den eneste virksomhed tilbyde landsdækkende omdeling og har et unikt brand. Befordringspligten bidrager til at give Post Danmark både stordriftsfordele og samproduktionsfordele i forhold til konkurrenterne. Fx kan Post Danmark på samme tid omdele flere typer adresserede forsendelser og adresseløse forsendelser. Derfor vil mange kunder fortsat være afhængige af Post Danmark som eneste mulige leverandør.
Alt i alt vil det næppe være nødvendigt at kompensere Post Danmark for befordringspligten i de første år efter liberaliseringen i 2009.
På længere sig kan situationen ændre sig. Det afhænger imidlertid af udviklingen på en række områder, herunder hvor hurtigt der opbygges en effektiv konkurrence, og hvor-dan brev- og pakkemarkederne udvikler sig i takt med digitaliseringen. Det er i dag ikke muligt præcist at forudse udviklingen.
Hertil kommer, at de ydre forhold omkring postbranchen vil ændre sig, ikke mindst som følge af digitaliseringen, som med stor sandsynlighed vil føre til yderligere fald i brevmængderne. Det vil også påvirke Post Danmarks omkostninger og byrde ved at udføre befordringspligten, men næppe afgørende på kortere sigt.
Alt i alt er det vurderingen, at der i de første år efter den fulde liberalisering næppe vil være en økonomisk byrde af større betydning for Post Danmark ved befordringspligten. Samtidig vil Post Danmarks størrelse og kendskab til det danske postmarked give selskabet væsentlige fordele i konkurrencen med andre operatører. Disse fordele skønnes at modvirke byrden ved befordringspligten.
Inden for visse grænser overlader Kommissionens forslag det til medlemsstaterne at gå videre med nationale foranstaltninger, der letter forsyningspligtbyrden yderligere. Danmark kan fx reducere befordringspligten til mindst én omdeling og indsamling fem dage om ugen i stedet for de nuværende seks dage. Post Danmark vurderer, at det vil betyde en større besparelse.
Andre tiltag kan fx gå ud på at reducere byrden i landområder ved at stille krav om postkasser i skel for huse/villaer på landet, hvilket vil kunne reducere omkostningerne ved at varetage befordringspligten på land. Det er allerede tilfældet for nyere parcel- og rækkehuse i byområder.33 Her skal brevkasser opstilles ved indgangen til den enkelte parcel og placeres således, at posten kan afleveres i brevkassen direkte fra offentlig vej.
At den fulde liberalisering sandsynligvis ikke de første år vil indebære en byrde ved befordringspligten af større betydning for Post Danmark, understøttes af de svenske erfaringer. I Sverige er der efter fuld liberalisering ikke etableret støtte-ordninger for at kompensere Posten AB for at varetage befordringspligten. Beford-ringspligten vurderes tværtimod at udgøre et erhvervsmæssigt aktiv på trods af Sveriges større afstande og lavere befolkningstæthed m.v.34 Sidstnævnte har dog også den konsekvens, at der er større egne af landet, hvor det næppe er sandsynligt, at konkurrenter nogensinde ville kunne få profitabel distribution op at stå i konkurrence med Posten AB. I Danmark vil de geografiske forhold og den højere befolkningstæthed tilsige, at konkurrenter har nemmere ved at etablere konkurrerende distribution til Post Danmark.
Det skal også nævnes, at Posten AB hvert år har modtaget støtte på 400 mio. svenske kr. for at opretholde en særlig kassetjeneste, som i visse egne af landet udføres af landpostbude, fordi denne tjeneste hidtil har givet underskud for selskabet. Kassetjenesten udøves af Posten AB i et samarbejde med bankerne for at sikre borgernes muligheder for kontant ind- og udbetalinger i hele landet.35 Bortset fra landpostbudenes tjenester har kassetjenesten siden 2002 været helt adskilt fra de øvrige posttjenester. Der er fremsat et forslag om, at Posten AB ophører med at varetage denne service vedrørende kassetjenesten fra 2008. Forslaget bliver formentlig vedtaget. Herefter forventes kassetjenesten at blive overtaget af detailkæder og tankstationer.
Finansiering af en befordringspligtbyrde Kommissionen peger i forslaget på forskellige instrumenter36, som EU-landene kan benytte mht. finansiering af en eventuel byrde ved befordringspligten. Finansieringen kan ske vha. statsstøtte, offentlige udbud af befordringspligten, kompensationsfonde eller udligning af omkostningerne mellem operatørerne. Disse muligheder kan kombineres med, at staten udsteder licenser til flere postoperatører, som indeholder forpligtelser i forbindelse med befordringspligten.
En eventuel statsstøtte skal beregnes således, at der ikke sker en overkompensation i forhold til byrden ved befordringspligt. Det er dog vanskeligt i praksis at beregne byrden nøjagtigt og dermed den modsvarende kompensation. Det vil forudsætte et meget indgående kendskab til befordringspligthaverens økonomi. Muligheden for at yde statsstøtte forudsætter derfor særskilt myndighedsregulering og et detaljeret regnskabsmæssigt tilsyn. Instrumentet er administrativt ressourcekrævende.
Andre muligheder er at etablere en kompensationsfond eller at lave en udligningsordning. Disse muligheder betyder, at alle postoperatører skal medfinansiere den beregnede byrde ved befordringspligten, fx operatørens befordringspligtige omsætning. Beregningen af kompensationsfondens størrelse vil også være vanskelig at foretage og vil indebære samme administrative besværligheder som i forbindelse med statsstøtte.
Offentligt udbud af befordringspligten kan være et velegnet instrument til at finde markedsprisen på byrden ved befordringspligten. Instrumentet forudsætter imidlertid, at der er flere, som er i stand til at byde på befordringspligten. Indtil videre er Post Danmark alene om at kunne løfte en landsdækkende befordringspligt. Det er derfor afgørende, at et udbud tilrettelægges, så flere kan byde. Det kan enten ske ved, at befordringspligten opdeles geografisk, så andre end Post Danmark kan være med, eller ved at befordringspligten opdeles vertikalt, så fx posthusnettet eller indsamlingen af post gennem postkasser udbydes. Hvis befordringspligten splittes op på flere geografiske områder, vil det blive nødvendigt med detaljeret regulering for at sikre, at de forskellige operatører kan udveksle og koordinere deres ydelser, så der ikke sker tab af effektivitet med ekstraomkostninger til følge.
Ingen af de foreslåede instrumenter er ideelle, fordi de alle kan lede til konkurrencebegrænsninger, og fordi de i forskellig grad medfører administrative byrder.
Post Danmark har foreslået, at det ud fra en lighedsbetragtning kunne være rimeligt at pålægge andre postoperatører end den befordringspligtige operatør en befordringspligt for breve op til 50 g i de geografiske områder, hvor de pågældende operatører har licens. En befordringspligt for nye operatører vil kunne udgøre en adgangsbarriere, der kan udelukke reel konkurrence. Den rummer også en risiko for at pålægge operatørerne samme forretningsmodel som Post Danmark, hvis de fx skal bringe post ud hver dag eller bliver pålagt landsdækkende befordringspligt. Det kan hæmme innovation hos nye operatører, som ved brug af andre forretningsmodeller ellers ville være interesserede i at virke på brevmarkedet.
4.7 Lige konkurrenceviiiårFor at få en velfungerende konkurrence på postområdet er det ikke tilstrækkeligt at fjerne Post Danmarks eneret og reducere omfanget af enhedstakstssystemet eller befordringspligten. Det er også nødvendigt at afskaffe andre juridiske barrierer, der kan holde konkurrenter ude af markedet eller kan påføre konkurrenterne ulige konkurrencevilkår.
Adgangsvilkårene bør derfor være fri og lige, ligesom konkurrencevilkårene i øvrigt bør være ens for alle på postmarkedet. Denne holdning kommer også klart til udtryk i Kommissionens direktivforslag om lige nationale spilleregler på postområdet.
Hvis Kommissionens forslag bliver gennemført, bliver det op til EU-landene at sikre gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår37 og at fremme konkurrencen ved at regulere adgangen til væsentlige infrastrukturer eller tjenester i postsektoren. Det drejer sig for Danmarks vedkommende især om følgende konkurrencevilkår:
Det er vigtigt, at disse konkurrencevilkår er fastlagt senest på det tidspunkt, hvor Kommissionens forslag om liberalisering af postområdet gennemføres. Regeringens strategi for Danmark i den globale økonomi forudsætter, at der skal foretages et analysearbejde, inden der fremlægges et beslutningsgrundlag for den fortsatte liberalisering.38
Nye licensregler Den fremtidige befordringspligt sikres bedst ved, at én virksomhed udfører opgaven. Post Danmark vil i de næste mange år være den eneste virksomhed, der vil kunne påtage sig landsdækkende befordringspligt. Selvom der er tale om en pligt, medfører den også mange kommercielle fordele for selskabet.
Det vil bidrage til lige konkurrencevilkår, at der etableres en licensordning, hvor alle operatører skal opfylde de samme minimumskrav til fx service og kvalitet for ydelser og geografiske områder, hvor operatørerne får licens. Licensregler bør dog ikke påtvinge nye operatører samme forretningsmodel som Post Danmark ved fx at fastsætte krav om daglig befordringspligt i deres dækningsområde eller landsdækkende befordringspligt. Dette vil indebære en risiko for, at konkurrenter aldrig trænger ind på markedet. Krav i licensreglerne kan derimod dreje sig om leveringstider for B-breve m.v., idet det må formodes, at dag-til-dag levering af A-breve ikke er et attraktivt markedssegment for nye konkurrenter. Andre vilkår kan vedrøre clearing af fejlafleverede forsendelser og returpost, mulighed for befordring til andre operatørers postbokse m.v.
Ifølge Kommissionens direktivforslag kan ingen operatør udelukkes, hvis licensreglernes krav opfyldes. Hvis licensreglerne ikke overholdes, bør der være sanktioner, der i tilfælde af gentagne overtrædelser kan medføre bortfald af licensen.
Der må især udvises tilbageholdenhed med at stille krav om befordringspligt eller ensartede takster for andre end den operatør, der har fået tildelt befordringspligten. Det vil være uhensigtsmæssigt at stille krav om tvungen befordringspligt i regionale postoperatørers dækningsområder, fordi licenssystemet dermed i sig selv kan blive en barriere for adgang til markedet.
Lige adgang til adresseoplysninger Borgerne er forpligtet til at meddele vedvarende adresseændringer til folkeregisteret, der gennem CPR-registeret har oplysninger om borgernes vedvarende adresser og ændringer heraf.
Midlertidige adresseændringer oplyses imidlertid ikke i samme omfang til folkeregisteret, fx hvis en borger i en måned ønsker posten fremsendt til ferieadressen i sommerhuset frem for til hjemmeadressen. I så fald gives der typisk kun meddelelse om den midlertidige adresseændring til Post Danmark.
Gennem offentlig regulering er Post Danmark som indehaver af befordringspligten sikret en unik adgang til offentlige registre som fx CPR-registeret. Post Danmark har hermed mulighed for at samle alle adresseoplysninger i en modtagerdatabase. Selskabet er udelukkende sikret denne adgang for at kunne varetage befordringspligten.39 Oplysningerne må således kun anvendes i forbindelse med opfyldelse af befordringspligten, idet Post Danmark dog i visse tilfælde kan anvende oplysningerne for tjenester, som driftsmæssigt er sammenblandet med befordringspligtige tjenester. Det er fx tilfældet, når hensynet til kvaliteten og en effektiv tilrettelæggelse af befordringen gør det nødvendigt at sammenblande befordringspligtige og andre forsendelser. Post Danmark skal mod betaling levere visse informationer fra databasen til andre postoperatører.40 Udleveringen er begrænset til oplysninger om (1) flytteoplysninger og (2) husstande tilmeldt »Ingen reklamer, tak«-ordningen. Udleveringen sker efter skriftlig aftale mellem Post Danmark og den pågældende operatør. Adressedatabasen fulgte med som en del af aktiverne, da selskabet blev omdannet fra en selvstændig offentlig virksomhed til et aktieselskab i 2002.
Koncessionen sætter imidlertid en række begrænsninger i andre operatørers adgang til oplysningerne. Ifølge koncessionen har Post Danmark således kun pligt til at give konkurrenterne adgang til oplysninger om vedvarende og midlertidige adresseændringer efter forudgående identifikation af adressaten, jf. næste afsnit. Endvidere skal Post Danmark udlevere oplysninger om husstande tilmeldt »Ingen reklamer, tak«-ordningen til andre operatører. Oplysninger om flytninger for personer eller virksomheder, der er registreret med navne- og adressebeskyttelse i modtagerdatabasen, vil ikke kunne udleveres.41 Lov om behandling af personoplysninger42 begrænser desuden andre postoperatørers muligheder for at videregive de oplysninger, som de modtager fra databasen.43
Når Post Danmark videresælger oplysningerne fra selskabets adressedatabase til andre postoperatører, foregår det i praksis ved selskabets ydelse, som betegnes ”adressevask”. Hyppigheden af adressevasken sker ud fra kundens ønske og kan fx gennemføres dagligt. Ydelsen består i, at andre operatører indleverer deres adressedatabases oplysninger til Post Danmark, der så sammenligner oplysningerne med Post Danmarks database. Hvis en anden operatørs database identificerer en adressat på samme måde, vil operatøren få besked om vedvarende og midlertidige adresseændringer. Er adressaten ikke på forhånd korrekt identificeret ifølge Post Danmarks kriterier herfor, modtager de andre operatører ingen fejlmeddelelse retur fra adressevasken. Konkurrenterne får derfor ikke gennem adressevask besked om, hvilke adressater som ikke lever op til kriterierne om forudgående identifikation. Det indebærer, at de ikke får besked om, hvilke adresser i deres egen adressedatabase, som ikke matcher Post Danmarks adressedatabase. Det forhold kan resultere i en større fejlmargin blandt adresserne hos de nye operatører.
Oplysninger om visse grupper af befolkningen, som Post Danmark modtager fra CPR, videregives ikke til andre operatører, medmindre de er tilmeldt som flytninger, hvilket ikke altid er tilfældet.44
Det er vigtigt, at konkurrenter kan tilbyde kunderne en god service og ikke hindres heri på grund af en mindre fordelagtig adgang til de offentlige registre, end Post Danmark har. I medfør af CPR-lovens § 38 kan postoperatører mod betaling tegne abonnement på oplysninger fra CPR-registeret gennem en tjeneste, som betegnes adressematch. Som redskab anvendes typisk postoperatørens egen adressedatabase, som vil blive sammenholdt med eventuelle oplysninger i CPR. En postoperatør har således ikke adgang til CPR, men kan mod betaling abonnere på tjenesten og således få opdaterede oplysninger for de adressater, som operatøren på forhånd kan identificere. Hvis en postoperatør kun anvender abonnement på oplysninger fra CPR, vil der imidlertid fortsat være en række midlertidige adresseændringer (fx til ferieadresser), som operatøren ikke får meddelelse om.45
Der er derfor behov for at sikre konkurrenterne adgang på samme vilkår til adresseoplysninger, som gælder for Post Danmark. Det gælder både vedvarende og midlertidige adresseændringer.
Hvis konkurrenter pålægges en befordringspligt i deres dækningsområde vil de efter Post Danmarks vurdering være berettiget til samme adgang som Post Danmark til CPR-registeret. Konkurrencestyrelsen vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at kæde adgangen til adresser sammen med en befordringspligt, fordi det indebærer en risiko for nye adgangsbarrierer for konkurrerende operatører og kan tvinge dem ind i samme forretningsmodel som Post Danmark.
I Sverige er adressedatabasen udskilt fra Posten AB’s øvrige virksomhed. Posten AB og CityMail A/S ejer i fællesskab et selskab, Svensk Adressändring, som håndterer en database med adresseændringer. Repræsentanter for uafhængige svenske postvirksomheder er også repræsenteret i bestyrelsen i selskabet. Selskabets vedtægter og særlige aftaler med branchens aktører sikrer, at alle operatører kan få adgang til databasens oplysninger om adresseændringer. Det har ikke været behov for at regulere adgangen til databasen i den svenske postlovgivning yderligere.
Lige spilleregler for eftersendelse og returpost Med flere postoperatører på det danske postmarked er der større risiko for, at fejlagtigt afleverede forsendelser bliver returneret af modtageren til befordring via en anden postoperatør. Denne operatør vil typisk være Post Danmark, som udfører den landsdækkende befordringspligt. I øjeblikket håndteres fejlafleveringer ved, at de mod betaling af taksten for befordring af den pågældende forsendelse udleveres til rette postvirksomhed, adressat eller afsender, medmindre de pågældende operatører har aftalt andet gennem en særskilt aftale.
Hvis der således ikke foreligger en aftale mellem postoperatørerne, vil det indebære en betaling af fuld takst, og Post Danmark vil stå i den mest fordelagtige forhandlingssituation ved indgåelse af aftaler om clearing af fejlafleveringer.46Regler om clearing af befordring af andre operatørers eftersendelse og returnering af fejlagtigt afleverede forsendelser lægger op til et sæt spilleregler, der kan indgå i operatørernes licensbetingelser. Derved sikres lige konkurrencevilkår og bedre postydelser.
Lige adgang til postbokse Post Danmark har i forlængelse af selskabets eneret og befordringspligt for breve opbygget et netværk af postbokse, hvortil kun Post Danmark i dag har adgang til aflevering af post. Hvis andre operatører skal aflevere et brev i en postboks, er de derfor nødt til at sende brevet gennem Post Danmark til postboksen og betale Post Danmarks fulde takst. Det kan gøre det vanskeligt for andre operatører at konkurrere på markedet for adresserede forsendelser.
Postboksadresser benyttes især af virksomheder, der ønsker forsendelserne samlet på én adresse, og som ønsker at kunne afhente posten på et tidligt tidspunkt på dagen. Virksomhedspost udgør op imod 80 pct. af al befordringspligtig post, og det ventes, at konkurrencen især vil komme omkring denne del af brevposten. Konkurrenter kan i dag kun befordre breve over 50 g, men når eneretten afskaffes i 2009, bliver lige adgang til postboksadresser for breve under 50 g også af væsentlig betydning for de lige konkurrenceforhold.
Konkurrenceneutrale momsregler Post Danmark er fritaget for moms af befordringspligtige ydelser, hvorimod andre operatørers konkurrerende tjenester er pålagt moms. Selv om Post Danmark ikke kan fradrage købsmoms og desuden betaler lønsumafgift, har Post Danmark alligevel samlet set en fordel i forhold til konkurrenterne. Post Danmark har tidligere oplyst, at momsfordelen andrager ca. 200 mio. kr. For at sikre lige konkurrencevilkår bør det overvejes enten at ophæve Post Danmarks momsfritagelse eller at tilpasse momsreglerne på en måde, så de bliver konkurrenceneutrale for alle postoperatører.
Regeringen har allerede tilkendegivet, at den momsmæssige behandling af posttjenester vil skulle indgå i analyserne af de fremtidige rammebetingelser for postsektoren.
Det kan dog forudsætte en ændring af 6. momsdirektiv, hvis den momsmæssige behandling af postydelser skal ændres, så operatørerne behandles ens.
Så længe dette forslag ikke er vedtaget af ministerrådet, er Kommissionen forpligtet til at håndhæve de gældende momsdirektiver, jf. Kommissionens undersøgelser af momsreglerne i UK, Tyskland og Sverige47.
Da momsmæssig forskelsbehandling af de europæiske postvæsener kan påvirke konkurrencen mellem medlemsstaterne, bør der sigtes mod en harmonisering af momsreglerne for posttjenester på EU-plan. Fodnoter 1 Jf. Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 97/67/EF ( . postdirektiv), ændret ved direktiv nr. 2002/39/EF (2. postdirektiv) og Kommissionens Grønbog om udvikling af det indre marked for posttjenester, ( 992), KOM/9 /476.. 2 Jf. Post Danmarks koncession, bkg. nr. 3 2, af 4. 2 2004, § 2 og § 6. 3 L nr. 472 om postbefordring af 4. september 2004, § 3 og LFF nr. 121 til lov om postbefordring af 17. december 2003, bemærkninger til § 3. 4 Bkg. nr. 1312 om koncession for Post Danmark A/S af 14. december 2004, § 18. 5 Bkg. nr. 1312 fra 2004, jf. § 6. 6 Sidstnævnte fremgår ikke direkte af lovtekst eller bekendtgørelser, men fremgår af brochurer udgivet af Post Danmark om postkassers udformning m.v.. 7 Fritagelsen omfatter derfor adresserede breve, pakker, dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter. Hertil kommer desuden adresserede breve og pakker, der sendes rekommanderet eller med angiven værdi. LBK nr. 966 af merværdiafgiftsloven af 14. oktober 2005, § 13, 1. stk., litra 13. 8 Jf. Kommissionen, Forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet. KOM (2006) 594 endelig. 9 Jf. Kommissionen, Forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet. KOM (2006) 594 endelig, ændret artikel 9, stk. 2. 10 Jf. Kommissionens direktivforslag, jf. foregående note, jf. artikel 11 a. og betragtninger. 11 Jf. Post Danmarks årsregnskab 2005 m.v. 12 Jf. WIK Consult, Main Developments in the Postal Sector (2004-2006), maj 2006, kapitel 1. 13 CityMail Danmark A/S ejes via CityMail Group af Posten Norge og er et søsterselskab til CityMail Sweden. Industriel post er primært store partier post fra erhvervslivet. 14 Jf. ECORYS, Study on Development of Competition in the European Postal Sector, annex 2 vedr. Danmark, juli 2005., jf. DG MARKT´s hjemmeside: http://ec.europa.eu/internal_market/post/studies_en.htm/. DG MARKET´s hjemmeside: http://ec.europa.eu/internal_market/post/studies_en.htm/. (skøn for markedsandelene er baseret på mængde). 15 Jf. Post Danmarks regnskabsmeddelelse for . januar-30. juni 2006. 16 Jf. Post Danmarks årsregnskab 2004-2005. 17 Jf. Finansministeriet, Statens selskaber, juni 2006, Færdselsstyrelsens hjemmeside og Post Danmarks årsregnskaber ( 1995-2005). 18 Selskabet ejer desuden en række datterselskaber og associerede selskaber, fx den belgiske postoperatør, De Post – La Poste, som selskabet i 2005 opkøbte sammen CVC Capital Partners. 19 Staten solgte 3 pct. af aktierne til Post Danmark med henblik på, at selskabet kunne etablere dels et generelt medarbejderaktieprogram, dels et særligt aktieincitamentsprogram for ledelsen, jf. Finansministeriet, Statens selskaber, juni 2006. 20 EU9-landene er: Belgien, Storbritannien, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Sverige, Tyskland og Danmark. 21 Et indenlandsk standardbrev er i alle lande defineret som den hurtigste brevkategori, som er underlagt et mål for, hvor stor en andel af brevene, der skal være omdelt næste hverdag. I Danmark er den hurtigste brevkategori A-breve op til 50 g. I andre EU9-lande dækker den hurtigste brevkategori A-breve i vægtklassen 0-20 g. 22 Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Italien. 23 Taksterne i figur 4.5 er omregnet til EUR ved anvendelse af de faktiske valutakurser i 2005. I stedet kunne omregningen ske ved at benytte købekraftspariteter, hvorved der tages højde for forskelle i niveauet for de samlede forbrugerpriser i de enkelte lande. Ved en sådan sammenligning har Danmark de tredjelaveste takster for indenlandske standardbreve i EU9. 24 Jf. PricewaterhouseCoopers: The Impact on Universal Service of the Full Market Accomplishment of the Postal Internal Market in 2009, bilag 2 (Finland), 2006. 25 Jf. bkg. nr. 3 2 om koncession for Post Danmark A/S af 4. december 2004, § 3, stk. 4. 26 Ifølge Post Danmark faldt kvaliteten i 2005. Selskabet har som hovedårsager angivet vejrliget og indkøringsvanskeligheder vedrørende overgang til to brevcentre vest for Storebælt. (Se bestyrelsens beretning til ordinær generalforsamling i 2006). 27 Jf. Kommissionen, Forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet. KOM (2006) 594 endelig, jf. artikel a samt forslagets betragtninger. 28 Jf. PricewaterhouseCoopers, The Impact on Universal Service of the Full Market Accomplishment of the Postal Internal Market in 2009, bilag 2 (Finland), 2006. 29 Jf. PricewaterhouseCoopers, The Impact on Universal Service of the Full Market Accomplishment of the Postal Internal Market in 2009, bilag 2 (Sverige), 2006. 30 Jf. Styrelsens undersøgelse hos EU9-landenes post- og konkurrencemyndigheder. 31 Jf. Færdselsstyrelsens hjemmeside; http://www.fstyr.dk/. Færdselsstyrelsen fører det generelle tilsyn med postvirksomheder. Alle virksomheder, der udfører erhvervsmæssig postbefordring af adresserede forsendelser op til 20 kg, skal registreres hos Færdselsstyrelsen. 32 Jf. Kommissionens pressemeddelelse IP/06/4 4 af 0. april 2006. 33 Kravet gælder parcel- og rækkehuse opført efter byggetilladelse udstedt efter 1. januar 973. 34 Jf. The Liberalised Swedish Postal Market, Post og Telestyrelsen, (Sverige), marts 2007. 35 Jf. The Liberalised Swedish Postal Market, Post og Telestyrelsen, (Sverige), marts 2007 og CEP-news, nyhedsbrev om postsektoren, MRU Consultancy GmbH, Tyskland, 2007. 36 Jf. Kommissionen, Forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet. KOM (2006) 594 endelig, jf. forslag til ny artikel 7. 37 Jf. Kommissionen, Forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet. KOM (2006) 594 endelig, jf. artikel a. 38 Jf. Regeringen, Fremgang, fornyelse og tryghed – strategi for Danmark i den globale økonomi, 2006. 39 Jf. L nr. 472 om postbefordring af 4. september 2004, § 3 og LFF nr. 121 til lov om postbefordring af 17. december 2003, bemærkninger til § 3. 40 Jf. bkg. nr. 1312 om koncession for Post Danmark A/S af 14. december 2004, § 16-17. 41 Jf. L nr. 472 om postbefordring af 4. september 2004, § , pkt. 15 og bkg. nr. 1312 om koncession for Post Danmark A/S af 14. december 2004, § 17, stk. 2. 42 Jf. L nr. 429 om behandling af personoplysninger af 31 . maj 2000, kapitel 4. 43 Jf. bkg. nr. 1312 om koncession for Post Danmark A/S af 4. december 2004, § 20, lov om postbefordring, nr. 472 af 9. juni 2004, § 3, stk. 4, og L nr. 429 om behandling af personoplysninger af 31 . maj 2000, § 12. 44 Det gælder oplysninger om nyfødte og indvandrede til Danmark, som Post Danmark modtager fra CPR. 45 Det gælder bl.a. midlertidige adresseændringer til fx ferieadresser, som adressaterne har meddelt Post Danmark, men ikke har meddelt til CPR. 46 Jf. LFF nr. 121 til lov om postbefordring af 17. december 2003, bemærkninger til § 8. 47 Jf. Kommissionens pressemeddelelse IP/06/484 af 10. april 2006. Version 1.0 Juni 2007 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering |