Konkurrenceredegørelse 2007 - KAPITEL 3 Tærskelværdier i fusionskontrollen

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2007"

KAPITEL 3
Tærskelværdier i fusionskontrollen

3.1 Resumé og konklusioner

Formålet med fusionskontrol er at sikre, at fusioner ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Fusionskontrolregler skal således give konkurrencemyndighederne mulighed for at vurdere fusionens konsekvenser for konkurrencen, inden fusionen kan gennemføres.

For at målrette fusionskontrollen mod de fusioner, som kan påvirke konkurrencen, er der behov for at fastlægge kriterier for, hvornår fusioner er omfattet af kontrollen. Udgangspunktet er, at kriterierne i videst muligt omfang skal opfange de fusioner, hvor der er risiko for samfundsøkonomiske skadevirkninger af konkurrenceforringelser. Men kontrolformålet skal afbalanceres af to andre hensyn: Administrativt besvær ved anmeldelse af små uproblematiske fusioner skal begrænses. Kriterierne skal desuden være objektive og simple at arbejde med for virksomhederne.

I landene i EU er kriterierne for anmeldelsespligt hovedsageligt baseret på tærskelværdier for omsætningen hos de virksomheder, som indgår i fusionen. Der er typisk tale om to grænser: En grænse for virksomhedernes samlede årsomsætning og en grænse for hver virksomheds årsomsætning. Virksomhederne skal kun anmelde fusioner, hvor omsætningen ligger over disse grænser.

De danske tærskelværdier er høje sammenlignet med andre lande. Tærskelværdien for den samlede omsætning er den højeste i EU. Den er betydeligt højere end i store lande som fx Frankrig og UK. Tærskelværdien for omsætningen hos de enkelte virksomheder ligger også højt. Den er fx højere end i Tyskland, og den er dobbelt så høj som den finske grænse og ca. 4 gange så høj som svenske. Kun den franske og italienske grænse er lidt højere end den danske.

De høje danske tærskelværdier betyder, at der i Danmark er større risiko for, at der kan ske fusioner med skadelige virkninger for konkurrencen.

Boks 3.1: sammenfatning af analyseresultater

Konkurrencestyrelsen finder på denne baggrund, at der er behov for at stramme de danske fusionskontrolregler.

• Sigtet skal være en udvidelse af anmeldelsespligten. Herved skal der blive bedre muligheder for at opfange fusioner og virksomhedsovertagelser, som kan skabe problemer for konkurrencen.
• En udvidelse af anmeldelsespligten vil føre til flere anmeldelser end i dag. For at lette virksomhedernes administrative byrde bør det derfor overvejes at indføre en forenklet anmeldelsesprocedure for visse fusioner samtidig med en udvidelse af anmeldelsespligten.

En stramning af de danske fusionskontrolregler kan ske på flere måder. Det anbefales:

• At der nedsættes et udvalg, som skal fremkomme med forslag til, hvordan de danske fusionskontrolregler kan ændres, så fusioner, der kan begrænse den effektive konkurrence betydeligt, bliver omfattet af fusionskontrol.

En mulighed er lavere tærskelværdier. En grænse for den samlede omsætning på 1 mia. kr. og en grænse for omsætningen i den enkelte virksomhed på 150 mio. kr. vil svare til det relative niveau, der gælder i de fleste lande i EU.

Det kan også overvejes at indføre en meldepligt for alle fusioner med en samlet omsætning over et relativt lavt niveau. Herved kan opfanges flere potentielt problematiske fusioner. Meldepligten skal alene indebære, at de involverede virksomheder i første omgang skal afgive få og simple oplysninger om fusionen. Konkurrencestyrelsen vil herefter på grundlag af disse oplysninger kunne beslutte, om der konkret er behov for, at fusionen pålægges en egentlig anmeldelsesprocedure.

En uundgåelig virkning af at udvide anmeldelsespligten er flere anmeldelser end i dag. En stor del af de anmeldte fusioner vil være konkurrencemæssigt uproble-matiske. De vil kunne godkendes med en relativt beskeden ressourceindsats i Kon-kurrencestyrelsen. En forenklet anmeldelsesprocedure med færre krav om oplysninger end i dag vil betyde, at den administrative belastning for de fleste virksomheder vil være lille.

I afsnit 2 er der redegjort for sammenhængen mellem fusioner og risici for konkurrenceproblemer. Herunder redegøres for de faktorer, som spiller en rolle for, om der kan opstå skadelige virkninger for konkurrencen.

I afsnit 3 sammenlignes de danske retsregler for fusionskontrol med retsregler og tærskelværdier i udvalgte lande i EU og Norge samt Kommissionens fusionskontrolregler.

I afsnit 4 er kort redegjort for resultaterne af fusionskontrollen i Danmark. Antallet af anmeldte fusioner i Danmark sammenlignes med antallet i andre lande. Des-uden gennemgås en række brancher og problematiske fusioner, som med de nugældende tærskelværdier ikke er omfattet af fusionskontrollen.

I det afsluttende afsnit 5 gennemgås forskellige muligheder for ændringer i kriterier og procedurer for anmeldelse af fusioner i Danmark.

3.2 Fusioner og risici for konkurrenceproblemer

Fusioner omfatter både sammenlægninger af virksomheder og virksomhedsovertagelser. Det afgørende er, at fusionen fører til, at to eller flere uafhængige virksomheder erstattes eller kontrolleres af én virksomhed.

Set fra virksomhedernes side er motiverne til at indgå i en fusion normalt at opnå fordele knyttet til størrelse.¹ For samfundet kan der være både fordele og ulemper ved fusioner, jf. tabel 3.1.

Tabel 3.1: mulige fordele og mulige ulemper ved fusioner

Ved fusioner kan der opnås omkostningsbesparelser gennem stordrift og synergieffekter. Ved virksom konkurrence er sådanne effektivitetsgevinster gavnlige for både virksomheder og samfundet.

Fusioner kan imidlertid også skabe markedsdominans. Herved opstår der risici for konkurrencebegrænsninger, som skader samfundet. Herunder at mulige effektivitetsgevinster ikke bliver realiseret eller ikke kommer forbrugerne til gode.

Nogle fusioner vil normalt ikke have betydning for konkurrencen. Det gælder fx fusioner mellem virksomheder i forskellige brancher. Sådanne fusioner vil medføre en risikospredning hos fusionsparterne og dermed større robusthed over for markedsændringer. Men fusionen vil ikke ændre virksomhedernes andele på det enkelte marked.

Det er således især fusioner med horisontale virkninger² på samme marked, som kan påvirke konkurrencesituationen. Navnlig fusioner, som skaber eller styrker en dominerende stilling, kan være problematiske, jf. tabel 3.2.

Tabel 3.2: Typer af fusioner og risici for konkurrenceproblemer

Europa-Kommissionen har udstedt nogle retningslinier for vurdering af horisontale fusioner.³ Boks 3.2, 3.3 og 3.4 tager udgangspunkt i disse retningslinier. Generelt gælder, at jo højere koncentrationsgraden er på et marked, des større risiko for konkurrenceproblemer, jf. boks 3.2. Det skyldes to forhold.

For det første vil en høj koncentrationsgrad betyde, at virksomheder med store markedsandele kan være mindre udsat for konkurrencepres fra andre virksomheder. Et lille konkurrencepres medfører, at der er mulighed for at opretholde en pris, der er højere end den pris, der ville være ved aktiv konkurrence. For det andet vil der på et marked med relativt få betydende udbydere være bedre muligheder for koordineret adfærd.⁴ Det vil svække den aktive konkurrence og føre til højere priser.

Boks 3.2: markedsandele og risici for konkurrenceproblemer

Kilde: Kommissionens retningslinier for vurdering af horisontale fusioner.

Boks 3.3: markedsforhold, som øger risiko for konkurrenceproblemer

Kilde: Kommissionens retningslinier for vurdering af horisontale fusioner.

Boks 3.4: Kendetegn ved maverickvirksomheder

Kilde: Kommissionens retningslinier for vurdering af horisontale fusioner.

Ud over koncentrationsgrad er der også en række andre markedsforhold, som kan øge risici for, at fusioner kan skade konkurrencen, jf. boks 3.3.

Omvendt er risici for skadelige virkninger for konkurrencen mindre, hvis der på markedet er virksomheder, som har muligheder for og incitamenter til en aktiv konkurrenceadfærd – en såkaldt ”maverick”, jf. boks 3.4. En sådan adfærd vil navnlig kunne forekomme på markeder med muligheder for differentiering af produkter og service. Det gælder fx på markeder præget af hurtig teknologisk udvikling, hvor der er muligheder for at realisere innovationer i produkter også i en lille produktionsskala.

Eksistensen af en maverick-virksomhed medfører et aktivt konkurrencepres. En ”maverick” kan både føre til lavere priser og et mere varieret produktudbud. En maverick-virksomhed kan i en aktuel situation være lille og alligevel udgøre en væsentlig konkurrencetrussel for de andre virksomheder på markedet. Konkur-rencetruslen består dels i, at maverick-virksomheden kan vokse sig større. Men derudover kan eksistensen af en lille maverick-virksomhed også besværliggøre en koordineret adfærd, herunder en markedspris over konkurrenceprisen.

Andre virksomheder på markedet har derfor et særligt incitament til at få kontrol over maverick-virksomheden ved at overtage den. Det er et af de forhold, som vil indgå i fusionskontrollen.

Ved fusionskontrollen foretager konkurrencemyndighederne en vurdering af risici for skadelige virkninger for konkurrencen af den konkrete fusion. Konkur-rencemyndighederne lægger navnlig vægt på, om fusionen skaber eller styrker en dominerende markedsstilling. Men også andre forhold kan indgå, jf. boks 3.2, 3.3 og 3.4.

Fusionskontrol supplerer bestemmelserne om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og forbud mod misbrug af dominerende markedsstilling.

Uden fusionskontrol kan konkurrencemyndighederne kun gribe ind over for konkurrencebegrænsninger i strid med forbudsbestemmelserne, efter fusionen er gennemført. Efterfølgende indgreb forudsætter, at ulovlig adfærd kan påvises. Dokumentation for overtrædelse af forbudsbestemmelserne er tidskrævende og forbundet med processuelle vanskeligheder. Det indebærer, at der er risiko for betydelige skadevirkninger for samfundet gennem længere tid som følge af reduceret konkurrence.

Fusionskontrolregler giver mulighed for, at konkurrencemyndighederne kan forholde sig til fusioner med potentielt skadelige virkninger for konkurrencen, inden disse virkninger er indtrådt. Heri indgår bl.a. muligheden for at godkende en fusion på vilkår af, at virksomhederne giver tilsagn om foranstaltninger, som imødegår konkurrencemæssige betænkeligheder. Eksempler på tilsagn er omtalt i afsnit 3.4.

3.3 Retsregler og tærskelværdier I Danmark og andre lande

I reglerne for fusionskontrol indgår kriterier for, hvornår fusioner er omfattet af kontrollen, jf. boks 3.5.

Boks 3.5: Elementer i fusionskontrollen

Note 1 : Nogle fusioner påvirker konkurrenceforholdene i flere lande og skal derfor anmeldes til konkurrencemyndighederne i flere lande. EU-Traktaten indeholder regler om fusionskontrol, der indebærer, at fusioner med fællesskabsdimension skal anmeldes til Kommissionen. Anmeldelse skal ske, når de deltagende virksomheder tilsammen har en omsætning på verdensplan, der overstiger 5 mia. EUR. Samtidig skal mindst to af de deltagende virksomheders samlede omsætning i fællesskabet hver især overstige 250 mio. EUR. Der skal dog ikke ske anmeldelse til Kommissionen, hvis hver af de deltagende virksomheder har mere end to tredjedele af deres omsætning i én og samme medlemsstat.

Alle lande i EU med fusionskontrol har indført sådanne kriterier. De er hovedsagelig baseret på tærskelværdier for omsætningen hos de virksomheder, som indgår i fusionen. Der er typisk tale om kumulative⁵ bestemmelser med en tærskelværdi for virksomhedernes samlede årsomsætning og en tærskelværdi for hver virksomheds årsomsætning, jf. tabel 3.3. Det gælder også Danmark, jf. boks 3.6.

Tabel 3.3: Tærskelværdier i udvalgte lande

Note 1: De svenske konkurrencemyndigheder har i november 2006 udsendt en rapport: ”Bättre omsätningsgränser fùr anmälan av fùretagskoncentrationer”. Rapporten indeholder forslag om, at omsætningsgrænserne for anmeldelsespligten ændres således: Grænsen for virksomhedernes samlede omsætning opgøres nationalt og nedsættes til  mia. SEK svarende til ca. 107 mio. EUR. Grænsen for omsætningen i mindst to af de deltagende virksomheder hæves til 200 mio. SEK svarende til ca. 2 mio. EUR. Herved kommer de svenske grænser på linie med de relative tærskelværdier i de fleste andre lande.

Note 2: I Tyskland bortfalder anmeldelsespligten dog i to tilfælde: Hvis den ene deltager har en verdensomsætning under 10 mio. EUR. Hvis markedet nationalt udgør mindre end 15 mio. EUR.

Note 3: Belgien har ændret tærskelværdier med virkning fra juli 2005. Grænserne var tidligere 15 mio. EUR og 40 mio. EUR.

Note 4: Italien reviderer tærskelværdierne hvert år under hensyn til inflationen. Kriterierne er alternative.

Note 5: De britiske kriterier er alternative og fastlægger, hvornår konkurrencemyndighederne i UK kan gribe ind. Anmeldelse er frivillig.

Note 6: I Norge gælder en meldepligt for alle fusioner, som ligger inden for de anførte tærskelværdier. Meldepligten indebærer, at virksomhederne i første omgang kun skal afgive nogle få oplysninger. Herved får den norske konkurrencemyndighed en første information til at kunne afgøre, om der skal ske en egentlig anmeldelse med flere oplysninger. Anm: Tabellen omfatter ni sammenlignelige EU-lande (EU9) samt Norge.

Kilde: Global Competition Review.

Samlet set er billedet, at de fleste små lande samt Frankrig og Tyskland har fusionsbestemmelser, der minder om hinanden bortset fra størrelsen af tærskelværdierne. Italien, UK og Norge har opbygget deres fusionskontrol lidt anderledes.

De absolutte tærskelværdier i Danmark er betydeligt højere end i de andre små lande og på niveau med eller højere end i de store lande⁶.

Boks 3.6: Danske regler for fusionskontrol

Formålet med de nationale anmeldelsesregler er at opfange fusioner, som kan hæmme konkurrencen på de enkelte landes hjemmemarkeder. Umiddelbart skulle man derfor antage, at der er en positiv sammenhæng mellem tærskelværdierne i de enkelte lande og størrelsen af de enkelte landes økonomi. Dette gælder også til en vis grad for nogle af landene. Andre lande har tærskelværdier, som  afviger fra denne tendens. Det gælder bl.a. Danmark.

Figur 3.1: Tærskelværdi for den samlede omsætning i forhold til bruttonationalprodukt i 2005

Anm. : Tærskelværdien er den globale omsætning i Sverige, Finland, Tyskland, Holland, og Frankrig. Tærskelværdien er den nationale omsætning i Belgien, Danmark, Italien, UK og Norge.

Anm. 2: SE* er den tærskelværdi, som er foreslået i den svenske rapport, jf. tabel 3.3, note . Tærskelværdien er den nationale omsætning.

Kilde: Eurostat og Global Competition Review.

Hvad angår størrelsen af den samlede årlige omsætning i de virksomheder, der indgår i fusionen, har Danmark den højeste tærskelværdi, jf. figur 3.1. Kun Tyskland med en 10-11 gange større økonomi har omtrent samme tærskelværdi.⁷I forhold til størrelsen af landenes økonomi har Danmark, Sverige og Finland⁸relativt høje tærskelværdier⁹. Norge, Frankrig og UK har relativt lave tærskelværdier.

Hvad angår tærskelværdien for omsætningen i de enkelte virksomheder, der indgår i fusionen, ligger Danmark også højt, jf. figur 3.2. Kun de to store lande Frankrig og Italien har lidt højere tærskelværdier end Danmark. Bortset fra Belgien har de andre lande lavere tærskelværdier end Danmark.

Figur 3.2: Tærskelværdi for de enkelte virksomheders omsætning i forhold til bruttonationalprodukt i 2005

Anm. 1: Tærskelværdierne angiver alle den nationale omsætning i virksomhederne.
Anm. 2: SE* er den tærskelværdi som er foreslået i den svenske rapport, jf. tabel 3.3, note 1.
Anm. 3: UK er ikke medtaget, da UK ikke har tærskelværdier for de enkelte virksomheder, jf. tabel 3.3.
Kilde: Eurostat og Global Competition Review.

Danmark er således det eneste land, der både for den samlede omsætning og for omsætningen i de enkelte virksomheder har høje tærskelværdier.

3.4 Fusioner i Danmark under de nuværende fusionskontrolregler

I Danmark blev fusionskontrol indført i 2000, jf. omtalen af reglerne i boks 3.6.

I årene med dansk fusionskontrol¹⁰ har Konkurrencestyrelsen indtil udgangen af 2006 behandlet 64 fusionsanmeldelser. 63 fusioner er godkendt. I 12 tilfælde blev fusionen dog først godkendt, efter at parterne havde afgivet tilsagn. Ingen fusioner er blevet forbudt. I ét tilfælde blev fusionen opgivet undervejs i processen, jf. tabel 3.4.

De behandlede fusioner er hovedsagligt sket inden for følgende brancher: Engrosog detailhandel, gødning og grovvarer, slagterier, nydelsesmidler, bygge- og anlæg, benzin og olie, finansielle ydelser, IT- og teleydelser, transport, energiforsyning samt medier.

Tabel 3.4: Danske fusioner behandlet efter fusionskontrol reglerne, 20002006

Anm.: I tre tilfælde har Kommissionen henvist fusioner, hvori der deltager danske virksomheder, til behandling i Danmark.

En fusion er blevet behandlet af Kommissionen i tæt samarbejde med Konkurrencestyrelsen.
Kilde: Konkurrencestyrelsens egne oplysninger.

Størstedelen af de behandlede fusioner var konkurrencemæssigt ukomplicerede, jf. figur 3.3. 36 af de godkendte fusioner indebar en mindre koncentration på de relevante markeder, som ikke skønnedes at hæmme den effektive konkurrence betydeligt. I 15 af fusionerne var de fusionerende parter ikke aktive på samme markeder.

I 12 tilfælde var det vurderingen, at fusionen ville kunne hæmme konkurrencen betydeligt. For at imødegå dette afgav virksomhederne tilsagn med henblik på at eliminere de skadelige virkninger af fusionen.

Tilsagnene har omfattet: Salg af fabriksanlæg, salg af virtuel kraftværkskapacitet, salg af aktiepost hos konkurrent, afvikling af enerettigheder og klausuler, ændrede vilkår for benyttelse af infrastruktur o.l., pligt til samhandel, foranstaltninger vedrørende information og gennemsigtighed samt priser og rabatter. Der har typisk været afgivet flere tilsagn i forbindelse med den enkelte fusion.¹¹

Figur 3.3: Antal godkendte danske fusioner fordelt på typer, 2000-2006

Kilde: Konkurrencestyrelsens egne tal.

Antallet af anmeldte fusioner er betydeligt større i andre lande end i Danmark. I 2005 var antallet af anmeldelser i Danmark 8, mens det i Finland var 33, i Sverige 90, i Belgien 28 og i Holland 80, jf. tabel 3.5.

I Danmark har i gennemsnit i årene 2000-2006 været 9 anmeldelser.

I Norge gælder som nævnt ovenfor en meldepligt for fusioner ved relativt lave tærskelværdier. I 2005 var 623 fusioner omfattet af meldepligten. Den norske konkurrencemyndighed har bedt om fuldstændig anmeldelse i 19 af disse fusioner. Det er mere end dobbelt så mange som i Danmark i samme år.

I alle lande er de fleste anmeldte fusioner konkurrencemæssigt ukomplicerede. I 2005 udgjorde andelen af fusioner, som blev godkendt på vilkår af afgivne tilsagn, ca. 1 pct. Andelen af ikke-godkendte fusioner udgjorde i gennemsnit ca. ½ pct.

Til sammenligning kan nævnes, at for alle de næsten 3.300 fusioner, som Kommissionen har behandlet i årene 1990-2006, er andelen af ikke-godkendte fusioner ca. 1 pct. Andelen af godkendte fusioner, hvor der er givet tilsagn, udgjorde ca. 7 pct.

Tabel 3.5: Anmeldte fusioner i Eu, Eu9 og norge, 2005

Kilde: Konkurrencemyndighedernes årsberetninger og hjemmesider.

I årene med dansk fusionskontrol har andelen af fusioner med tilsagn udgjort ca. 20 pct. Denne andel er således højere end i andre lande, bortset fra Norge.

Både det relativt lille antal anmeldelser og den relativt høje andel i Danmark af mere konkurrencemæssigt komplicerede fusioner må antages i nogen grad at være en følge af de høje tærskelværdier.

Fusioner, som ikke er omfattet af fusionskontrolreglerne

De høje danske tærskelværdier betyder imidlertid også, at der er en relativt stor risiko for, at der sker fusioner i Danmark, som ikke er omfattet af fusionskontrollen, selv om de kan skabe problemer for konkurrencen.

Knap 70 pct. af alle brancher i Danmark havde i 2006 en omsætning, som lå under tærskelværdien for den samlede omsætning på 3,8 mia. kr. Disse brancher stod for 36 pct. af Danmarks nationalprodukt, jf. figur 3.5.

Virksomheder i disse brancher vil kun blive berørt af fusionskontrolreglerne, hvis de indgår i en fusion med en større virksomhed uden for branchen. Sådanne fusioner vil imidlertid sjældent byde på særlige konkurrencemæssige betænkeligheder, da markedsandelene på de berørte markeder vil være uændrede.

Ved fusioner, som alene berører virksomheder inden for den enkelte branche, kan der derimod være risici for konkurrenceproblemer, hvis der opnås markedsandele på 50 pct. og derover. I nogle tilfælde også ved lavere markedsandele.

Figur 3.4: Bundgrænsen for anmeldelsespligt i forhold til brancheomsætning og markedsandel

Anm. 1: Grafen viser grænsen for anmeldelsespligt i forhold til opnået markedsandel ved forskellige brancheomsætninger. Ved en brancheomsætning på under 3, mia. kr. er alle fusioner inden for samme branche uden for fusionskontrol. Ved en brancheomsætning på 4 mia. kr. omfatter fusionskontrol kun fusioner, som opnår en markedsandel over 95 pct. Ved en brancheomsætning på 6 mia. kr. omfatter fusionskontrol kun fusioner, som opnår en markedsandel over 63 pct. Ved en brancheomsætning på 0 mia. kr. omfatter fusionskontrol fusioner, som opnår en markedsandel over 3 pct.

Anm. 2: Fusioner med virksomheder, som har en omsætning under 300 mio. kr., er dog ikke omfattet af fusionskontrollen.

Kilde: Egne beregninger.

Tærskelværdien på 3,8 mia. kr. indebærer, at sådanne fusioner vil være helt unddraget fusionskontrol i brancher med en omsætning under 3,8 mia. kr. Men også i brancher med en større omsætning end 3,8 mia. kr. vil der kunne ske konkurrencemæssigt problematiske fusioner, som ikke er omfattet af fusionskontrollen. I en branche med en omsætning på fx 6 mia. kr. vil kun de fusioner, som medfører en markedsandel på over 63 pct., være anmeldelsespligtige. I brancher med en omsætning mellem 3,8 mia. kr. og 6 mia. kr. skal markedsandelen være endnu højere, jf. figur 3.4.

I brancher med en omsætning under 6 mia. kr. er det således muligt at opnå mar-kedsandele på mellem godt 60 pct. og 100 pct. ved fusioner, uden at Konkur-rencestyrelsen kan tage stilling til fusionens virkninger for konkurrencen.

Der er ca. 300 brancher med en omsætning under 6 mia. kr. Det svarer til godt 75 pct. af alle brancher. Produktionen i disse brancher udgør godt halvdelen af Danmarks økonomi målt med bruttoværditilvæksten (BVT)¹², jf. figur 3.5.

Figur 3.5: Andelen af brancher og af nationalindkomsten, der ikke er omfattet af fusionskontrol

Anm. 1: I det gule felt er fusioner inden for branchen uden for fusionskontrol. I det blå felt er det muligt at opnå en markedsandel mellem 63 og 99 pct. uden at være under fusionskontrol. I det grønne felt er de fleste fusioner med mulige konkurrencemæssige virkninger omfattet af fusionskontrol. Ved en brancheomsætning på fx 7 mia. kr. er fusioner med en markedsandel på 54 pct. og derover omfattet. Jf. i øvrigt figur 3.4.

Anm. 2: Fusioner med virksomheder, som har en omsætning under 300 mio. kr., er dog ikke omfattet af fusionskontrollen.

Kilde: Danmarks Statistik.

I mange brancher med en omsætning under 6 mia. kr. er der en betydelig koncentration. I de i boks 3.7 nævnte brancher har de største virksomheder en samlet markedsandel på mellem 55 pct. og 95 pct.

I flere af de anførte brancher er der tegn på konkurrenceproblemer, jf. bilagstabel
2.2 til kapitel 2 om ”Konkurrenceintensiteten i Danmark”.

Boks 3.7: Brancher med betydelig koncentration og en omsæt ning på under henholdsvis 3,8 mia. kr. og 6 mia. kr.

Note 1: I nogle af de ovenfor anførte brancher er der færre end fire virksomheder. Danmarks Statistik oplyser ikke omsætning i brancher med færre end tre virksomheder. Oplysninger om omsætning er i disse tilfælde indhentet fra KOB erhvervsdatabasen, som er en privat database, der indeholder oplysninger om virksomheder, regnskabstal, koncernstruktur og ejerforhold.

Kilde: Danmarks Statistik og KOB erhvervsdatabasen.

Nedenfor nævnes 6 eksempler på fusioner, som ikke har været anmeldt, fordi den samlede omsætning i Danmark var under 3,8 mia. kr., jf. tabel 3.6.

Fusionerne har ført til forøget koncentration på de relevante markeder. I tre tilfælde (Løgstør Rørs køb af Alstom Power Flow System, fusionen mellem Unicon Beton og 4K Beton og DSV Miljø A/S køb af RGS 90 A/S) har den fusionerende virksomhed opnået en anslået markedsandel på ca. 75 pct.

Tabel 3.6: overtagelser, som har skabt en stærk markedsposition

Kilde: Dagspressen, fagblade og Konkurrencestyrelsens egne oplysninger.

De gældende tærskelværdier indebærer, at Konkurrencestyrelsen ikke kan foretage en vurdering af de konkurrencemæssige konsekvenser af fusioner, der omfatter virksomheder med en omsætning på under 300 mio. kr. Den høje tærskelværdi for omsætningen i den enkelte virksomhed kan udgøre et problem – også i brancher med stor omsætning.

Det skyldes, at der på alle markeder er risiko for skadelige virkninger for konkurrencen ved fusioner, hvor store dominerende virksomheder kan styrke deres dominans ved opkøb af mindre virksomheder.

Desuden er der risiko for konkurrenceproblemer som følge af dominans opstået ved, at en virksomhed foretager successive opkøb af mindre virksomheder. Den kan fx ske ved, at en virksomhed successivt opkøber de fleste butikker i en detailhandelsbranche.

Nedenfor er nævnt 7 eksempler på fusioner, som ikke har været anmeldt, fordi den overtagne virksomhed har haft en omsætning i Danmark under 300 mio. kr.¹³, jf. tabel 3.7. Ved fusionerne har en dominerende virksomhed styrket sin markedsdominans ved at overtage en mindre virksomhed.

Tre af overtagelserne vedrører mejerier. To vedrører telekommunikation. Én vedrører cementbranchen og én forarbejdede kødvarer. For alle fire markeder gælder, at de er stærkt koncentrerede, og at én virksomhed har en dominerende markedsposition.

Endvidere har i hvert fald enkelte af de opkøbte små virksomheder udvist en adfærd, som har bevirket, at de på trods af deres beskedne størrelse har ydet væsentlige bidrag til konkurrencen på de relevante markeder. Det gælder fx den lille men voksende udbyder af mobiltelefoni, Telmore, som blev opkøbt af TDC.

Ingen af de anførte fusioner og virksomhedsovertagelser i tabel 3.6 og 3.7 er omfattet af de gældende fusionskontrolregler. Konkurrencestyrelsen har derfor ikke haft adgang til oplysninger, som gør det muligt at vurdere, om der konkret har været tale om fusioner, der kunne være skadelige for konkurrencen.

Tabel 3.7: overtagelser, som har forøget en meget stærk markedsposition

Kilde: Dagspressen, fagblade og Konkurrencestyrelsens egne oplysninger.

3.5 Muligheder For ændringer i kriterier og procedurer for anmeldelse af fusioner

Anmeldelseskriterierne i Danmark betyder, at Konkurrencestyrelsen i forhold til konkurrencemyndigheder i andre lande har færre muligheder for at forholde sig til fusioner og virksomhedsovertagelser, der kan skabe problemer for konkurrencen.

Ændrede tærskelværdier for omsætning

En mulighed for at opfange flere problematiske fusioner i den danske fusionskontrol vil være at nedsætte tærskelværdierne.

En lavere grænse for den samlede omsætning i en fusion vil betyde, at Konkurrencestyrelsen kan foretage en konkurrencemæssig vurdering af fusioner i flere brancher.¹⁴

En nedsættelse af tærskelværdien for den samlede årlige omsætning i Danmark fra 3,8 mia. kr. til fx 1 mia. kr. (133 mio. EUR) vil betyde, at den danske tærskelværdi kommer på samme niveau i forhold til størrelsen af økonomien som de fleste andre lande. Tærskelværdien i Danmark vil herefter have samme størrelse som grænserne i Belgien, Holland og UK samt den foreslåede nye grænse i Sverige, jf.  tabel 3.3, note 1.

En lavere grænse for de enkelte virksomheders omsætning vil betyde, at Konkur-rencestyrelsen i flere tilfælde end i dag får mulighed for at tage stilling til, om stærkt dominerende virksomheders opkøb af små og mindre konkurrenter begrænser eller udelukker konkurrencen.¹⁵

En nedsættelse af tærskelværdien for den årlige omsætning i de deltagende virksomheder fra 300 mio. kr. til fx 150 mio. kr. (20 mio. EUR) i Danmark vil bringe den danske grænse på samme niveau i forhold til størrelsen af økonomien som de fleste andre lande. Tærskelværdien i Danmark vil herefter have samme størrelse som den finske og den foreslåede forhøjede svenske tærskel.

En simpel nedsættelse af omsætningsgrænserne vil imidlertid ikke kunne fange situationer, hvor en virksomhed opnår dominans gennem successive opkøb af mindre virksomheder med en omsætning under tærskelværdien.¹⁶ Der kan derfor være behov for en særlig regel, der supplerer omsætningsgrænserne.

Reglen kunne fastsætte, at hvor én virksomhed gennem fx 2 år foretager successive opkøb af andre virksomheder, er disse opkøb omfattet af fusionskontrolreglerne, hvis den samlede omsætning hos de opkøbte virksomheder overstiger tærskelværdien.

Boks 3.8: successive opkøb

Sådanne ændringer i regler om tærskelværdier vil opfange de fleste problematiske fusioner.

Der vil dog fortsat være brancher med stærk koncentration, hvor fusioner mellem virksomheder inden for branchen er uden for fusionskontrollen.

Ligeledes vil der kunne være situationer, hvor opkøb af små virksomheder kan skabe dominansproblemer, uden at der er fusionskontrol.

Andre kriterier

Der kan derfor være grund til også at overveje andre kriterier. Det kan blandt andet være kriterier, som gør det muligt for fusionskontrollen at opfange særlige situationer, hvor der måtte være et konkret behov for at vurdere fusionens konsekvenser for konkurrencen.

Et alternativ til omsætningsværdier kunne være at lade anmeldelsespligten afhænge af deltagernes markedsandele. UK har således i en årrække haft regler om fusionskontrol, som blandt andet er baseret på, at de deltagende virksomheder ved fusionen opnår en markedsandel på 25 pct. eller derover. Herved bliver anmeldelsespligten i højere grad knyttet til fusionernes konkurrencemæssige betydning.

Anmeldelsesregler, der knytter an til markedsandele, er egnede til at frasortere fusioner, som ikke har nogen væsentlig markedsmæssig betydning. Ulempen er, at sådanne kriterier skaber usikkerhed hos virksomhederne. De har ikke altid selv de fornødne oplysninger til at vurdere, om de falder på den ene eller den anden side af en sådan grænse. ICN¹⁷ tager i sine anbefalinger afstand fra at anvende markedsandele som kriterium for anmeldelse, idet markedsandele ikke er et tilstrækkeligt klart og entydigt kriterium.

I Sverige kan konkurrencemyndigheden kræve fusioner forelagt til stillingtagen, når der foreligger særlige grunde hertil. Det kræver, at den samlede omsætning er over tærskelværdien, mens det er ikke nødvendigt, at omsætningen for de enkelte deltagende virksomheder ligger over tærskelværdien. Det betyder, at de svenske konkurrencemyndigheder har bedre muligheder for også at forholde sig til styrket dominans ved, at dominerende virksomheder overtager små virksomheder.

En tredje model er at anvende en meldepligt for alle fusioner mellem virksomheder, som ligger over relativt lave tærskelværdier. Herved opfanges flere potentielt problematiske fusioner.

Norge har et sådant system. Meldepligten indeholder kun krav om oplysninger af et begrænset omfang. Hensigten er at give konkurrencemyndigheden information nok til at kunne afgøre, om den skal se nærmere på sagen og bede om en fuldstændig anmeldelse. I bekræftende fald indhentes de supplerende oplysninger, der gør en vurdering af fusionens virkninger mulig.

Ulempen ved de to ovennævnte systemer er, at de kan skabe en vis usikkerhed for virksomhederne, fordi de overlader initiativet til konkurrencemyndigheden.¹⁸

Ændret anmeldelsesprocedure

En udvidelse af anmeldelsespligten vil føre til flere anmeldelser end i dag. Det bør derfor også overvejes at indføre ændringer i anmeldelsesproceduren. Ændringerne skal medføre, at fusioner, som normalt vil være uproblematiske, skal have hurtigere og nemmere behandling.

De ovennævnte svenske og norske anmeldelsesprocedurer indebærer, at anmeldelsespligten er opdelt i to trin. I den norske model skal virksomhederne kun give få og enkle oplysninger i første omgang.

I forhold til nuværende oplysningskrav i de danske regler for anmeldelse vil anmeldelsespligt i to trin kunne være en mere lempelig løsning for den enkelte virksomhed. Det vil være tilfældet, hvis reglerne indrettes således, at kun et begrænset antal fusioner skal anmeldes fuldstændigt.

En anden mulighed kan være en forenklet anmeldelsesprocedure for fusioner, som opfylder en række kriterier, som indebærer, at det ikke umiddelbart er sandsynligt, at fusionen medfører konkurrenceproblemer.¹⁹ For fusioner, der opfylder disse kriterier, kunne indføres den valgmulighed, at de kan nøjes med at anmelde nærmere bestemte enkle dokumentationsoplysninger.

Fodnoter

1 Den enkelte virksomhed kan blive større enten gennem investeringer i egne anlæg (organisk vækst) eller ved at indgå i fusioner. Der kan være en række strategiske fordele ved fusionsmodellen. Disse omfatter fx hastighed samt overtagelse af varemærker, patenter, rettigheder samt eksisterende distributionsnet og kundebaser.

2 Fusioner mellem virksomheder på samme marked (horisontale fusioner) vil derfor kunne få betydning for konkurrencen.
Fusioner mellem virksomheder i forskelligt omsætningsled (vertikale fusioner) vil også kunne have konkurrencemæssig betydning. Det gælder fx, hvis fusionen har afledte horisontale virkninger på et marked.

3 ”Kommissionens retningslinier for vurdering af horisontale fusioner. ” Retningslinierne bygger på retspraksis og Kommis-sionens erfaringer med Traktatens konkurrencebestemmelser.

4 Direkte samordnet adfærd er omfattet af konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Det er ikke altid muligt at påvise en sådan adfærd. På markeder med få udbydere er det generelt nemmere at overskue markedet. Det kan føre til, at aktørerne udviser parallel adfærd og afholder sig fra at konkurrere aktivt. En sådan adfærd kan bl.a. skyldes kultur, bekvemmelighed, gensidig uformel forståelse og markedslederskab af en dominerende virksomhed.

5 Kumulativ betyder, at begge tærskelværdier skal være opfyldt.

6 De danske tærskelværdier er uændrede, siden fusionskontrolreglerne blev indført i 2000. Realværdien er derfor sænket i takt med inflationen. Bortset fra Italien er tærskelværdierne i de andre lande heller ikke inflationsreguleret.

7 Den samlede omsætning i den tyske fusionskontrol opgøres globalt. Det betyder, at den tyske fusionskontrol kan omfatte fusioner med en mindre samlet omsætning i Tyskland. I Danmark er tærskelværdien for den samlede omsætning opgjort nationalt.

8 Også i Sverige og Finland opgøres tærskelværdierne for den samlede omsætning globalt.

9 Relativ tærskelværdi er tærskelværdien sat i forhold til landets bruttonationalprodukt.

10 Inden der blev indført obligatorisk fusionskontrol, har Konkurrencestyrelsen behandlet tre fusioner. Heraf blev der afgivet tilsagn i to, og én blev opgivet.

11 Erfaringerne med den danske fusionskontrol, herunder de afgivne tilsagn, er behandlet i kapitel 9 i Konkurrenceredegørelse 2004.

12 De 300 branchers andel af den samlede omsætning er mindre end deres andel af BVT. Det skyldes, at der blandt brancher med stor omsætning er mange brancher inden for handel. Her udgør værditilvæksten kun en lille del af omsætningen. I brancher med produktionsvirksomheder udgør værditilvæksten typisk en større del af omsætningen.

13 I ét tilfælde (cement) gælder, at også virksomhedernes (branchens) samlede omsætning var under 3,8 mia. kr.

14 Dansk Handel og Service har tidligere foreslået, at fusionskontroltærsklerne blev gradueret efter branche. Det er imidlertid vanskeligt at finde kriterier til at fastsætte sådanne grænser i de enkelte brancher. Desuden opererer store virksomheder ofte inden for flere forskellige brancher. Der er ingen andre lande, som anvender forskellige tærskelværdier for forskellige sektorer.

15 Jf. eksemplerne Arla Foods, TDC og Danish Crown i tabel 3.7.

16 Fx hvis en stor del af butikker i en branche successivt opkøbes til en kapitalkæde.

17 ICN, International Competition Network, er konkurrencemyndighedernes internationale samarbejdsorgan. ICN har udformet anbefalinger om bedste praksis inden for fusionskontrol.

18 Også i dag sker der konsultationer med Konkurrencestyrelsen, før der tages beslutning om fusion. Det sker især, hvor virksomhederne frygter problemer med at få godkendt fusionen. Ved systemer svarende til den svenske konsultationspligt eller den norske meldepligt vil der ske det samme. Men med lavere grænser for meldepligten vil det kunne blive aktuelt i flere tilfælde.

19 En sådan forenklet anmeldelsesprocedure findes i forbindelse med anmeldelser af fusioner til Kommissionen. Blandt kriterierne for at være omfattet af den forenklede anmeldelsesprocedure anfører Kommissionen bl.a. følgende: Fusionen vedrører virksomheder inden for forskellige brancher. En horisontal fusion mellem virksomheder, som tilsammen har en andel af det relevante marked på under 5 pct. En vertikal fusion mellem virksomheder, som hverken hver for sig eller tilsammen har en markedsandel i nogle af de involverede omsætningsled, der overstiger 25 pct.

Version 1.0 Juni 2007 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering