Konkurrenceredegørelse 2007 - KAPITEL 1 Hovedkonklusioner

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

Konkurrenceredegørelse 2007

KAPITEL 1
Hovedkonklusioner Konkurrenceredegørelse 2007

1.1 Indledning

Effektiv konkurrence sikrer, at ressourcerne i samfundet bliver ledt derhen, hvor de gør mest gavn og fremmer vækst og innovation. Det øger velstanden både for den enkelte borger og for samfundet. Det er et led i regeringens globaliseringsstrategi, at konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedste OECD- lande.

Målet er, at de danske forbrugere har adgang til et bredt udbud af varer og tjenesteydelser til de lavest mulige priser i forhold til kvaliteten. Vejen til at nå det mål er en sund konkurrencekultur blandt danske virksomheder og en offentlig sektor, som udsætter sine aktiviteter for konkurrence og giver borgerne mulighed for at vælge mellem alternative løsninger og leverandører.

Konkurrenceredegørelsen 2007 indeholder en række analyser af konkurrenceforhold i Danmark. De 5 analysekapitler i årets redegørelse sætter fokus på:

• Konkurrenceintensiteten i Danmark – hvad er status?
• Tærskelværdierne i dansk fusionskontrol – er der behov for stramninger?
• Liberalisering af postsektoren – hvordan bliver konkurrencen effektiv?
• Brancheforeningers informationsudveksling – hvor går grænserne?
• Engrosmarkedet for naturgas – hvordan kan konkurrencesituationen forbedres?

Boks 1.1: Hovedkonklusioner

1.2 Konkurrenceintensiteten i Danmark

Analyserne indikerer, at konkurrencen er forbedret i nogle brancher, men at der stadig er konkurrenceproblemer i en væsentlig del af økonomien.

Antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer er støt faldende og ligger nu på 36 ud af i alt 501 brancher. Regeringens mål er 32 i år 2010. Brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer findes især inden for den finansielle sektor og forsyningsbrancherne.

Selvom antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer er faldet, peger udviklingen i priserne ikke på en forbedring af konkurrencen. De danske priser er høje. Når moms og afgifter er trukket fra, og der er korrigeret for velstandsforskelle, betaler en dansk forbruger stadig ca. 8 pct. mere end i sammenlignelige EU-lande. Hvis denne prisforskel blev elimineret, ville en gennemsnitsdansker på årsbasis spare ca. 10.000 kr. på sit køb af varer og tjenesteydelser. Utilstrækkelig konkurrence, bl.a. fra udlandet, er formentlig en væsentlig del af årsagen til de høje danske priser.

Der er stor forskel på, hvad der er dyrt og billigt i Danmark i forhold til sammenlignelige EU-lande. Sundhedsvæsen, restauranter og hoteller samt brød og kornprodukter er eksempelvis dyrere, mens fisk og telekommunikation er billigere.

Det offentlige udgør en stor del af den danske økonomi. Derfor er offentlige udbud og borgernes mulighed for frit valg mellem leverandører vigtige elementer til at sikre en effektiv konkurrence i økonomien. Udviklingen i antallet af offentlige opgaver, der udsættes for konkurrence, går i den rigtige retning, men ligger fortsat på et relativt lavt niveau.

Statens og kommunernes udlicitering af opgaver og antallet af offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser, der sendes i EU-udbud, steg lidt i 2004-2005. Men omfanget af EU-udbud var fortsat lavere end gennemsnittet af de 15 ”gamle” EU-lande.

I 2006 havde 43 pct. af kommunerne på ældreområdet frit leverandørvalg inden for personlig pleje og 74 pct. inden for praktisk hjælp. Andelen af brugere, der benytter sig af frit valg, er fordoblet fra 2004 til 2006, men niveauet er stadig lavt. I 2006 benyttede 21 pct. af brugerne en privat leverandør af praktisk hjælp, mens kun 4 pct. modtog personlig pleje fra en privat leverandør.

For at holde fokus på konkurrencen i det offentlige vil Konkurrencestyrelsen som et nyt initiativ hvert år frem til 2010 udtage en stikprøve på 5 kommuner for at undersøge kommunernes afregningspriser.

1.3 Tærskelværdier i fusionskontrollen

Fusionskontrol skal sikre, at konkurrencemyndighederne har mulighed for at vurdere fusioners konsekvenser for den effektive konkurrence, inden en fusion kan gennemføres.

I EU-landene skal virksomheder som hovedregel kun anmelde fusioner til konkurrencemyndighederne, hvis omsætningen hos de virksomheder, der indgår i fusionen, ligger over visse grænser, de såkaldte tærskelværdier. Der er typisk tale om to grænser. En grænse for virksomhedernes samlede årsomsætning og en grænse for hver virksomheds årsomsætning.

Analysen viser, at der er risiko for, at der kan finde fusioner sted i Danmark, som ikke er omfattet af fusionskontrollen, selvom de kan skabe problemer for konkurrencen. Det skyldes, at tærskelværdierne for anmeldelse af fusioner i Danmark er meget høje.

Tærskelværdierne i Danmark er højere end i de lande, vi plejer at sammenligne os med. Tærskelværdien for den samlede omsætning er 3,8 mia. kr. Det er den højeste grænse i EU. Tærskelværdien for de enkelte virksomheder er 300 mio. kr. Denne grænse er højere end i Tyskland og højere end i andre små lande i EU som fx Holland, Finland og Sverige. Kun Italien og Frankrig med betydeligt større økonomier har lidt højere grænser.

Inden for brancher med en omsætning under 6 mia. kr. kan der med de gældende tærskelværdier på 3,8 mia. kr. forekomme fusioner mellem virksomheder, som skaber markedsandele på mellem 60 og 100 pct., uden at de vurderes af konkurrencemyndighederne. Disse brancher udgør godt halvdelen af Danmarks bruttonationalprodukt.

Desuden vil fusioner, hvor store dominerende virksomheder kan styrke deres dominans ved opkøb af mindre virksomheder med en omsætning under 300 mio. kr., ikke være omfattet af anmeldelsesreglerne. Det gælder også i tilfælde, hvor der opstår dominans ved løbende opkøb af mindre virksomheder.

Analysen omfatter 13 konkrete tilfælde, hvor fusioner, som ikke har været omfattet af fusionskontrollen, har skabt eller styrket en dominerende stilling på de relevante markeder. Konklusionen er, at der er behov for at stramme de danske fusionskontrolregler.

Det anbefales:

• At der nedsættes et udvalg, som skal fremkomme med forslag til, hvordan de danske fusionskontrolregler kan ændres, så fusioner, der kan begrænse den effektive konkurrence betydeligt, bliver omfattet af fusionskontrol.

En mulighed er lavere tærskelværdier. En grænse for den samlede omsætning på 1 mia. kr. og en grænse for omsætningen i den enkelte virksomhed på 150 mio. kr. vil føre til, at de danske tærskelværdier vil være på samme relative niveau i forhold til landets økonomi som i de fleste lande i EU.

En uundgåelig virkning af at udvide anmeldelsespligten er flere anmeldelser end i dag. En stor del af de anmeldte fusioner vil være konkurrencemæssigt uproblematiske. De vil kunne godkendes med en relativt beskeden ressourceindsats i Konkur-rencestyrelsen. En forenklet anmeldelsesprocedure med færre krav om oplysninger vil betyde, at den administrative belastning for de fleste virksomheder vil være lille.

1.4 Konkurrence i postsektoren

Et forslag fra Europa-Kommissionen vil give konkurrencen på postmarkedet helt fri fra 1. januar 2009.

For Post Danmark vil fri konkurrence på postmarkedet fra 2009 betyde, at eneretten falder helt bort. Det vil sandsynligvis reducere indtjeningen. Omvendt kan en øget frihed til at fastsætte takster for postomdeling forbedre Post Danmarks indtjening, og derved forventes den økonomiske byrde ved at varetage befordringspligten at blive reduceret mærkbart.

På baggrund af analysen skønnes, at det ikke vil være nødvendigt at kompensere Post Danmark særskilt for befordringspligten i de første år efter 2009. Analysen indikerer, at den økonomiske byrde ved befordringspligten, der opgøres til ca. 700 mio. kr. i 2005, vil blive reduceret betydeligt fra 2009. Det skyldes bl.a., at gevinsterne, dvs. muligheden for at opnå højere priser, der i højere grad afspejler omkostningerne, vil vise sig hurtigere end de negative konsekvenser i form af tab af markedsandele som følge af stigende konkurrence. Dertil kommer, at Post Danmark fortsat vil have fordel af at være landsdækkende og størst.

På længere sigt kan markedsforholdene ændre sig bl.a. som følge af den stigende digitalisering, og der kan opstå et behov for en reduktion af eller kompensation for befordringspligten.

For at få effektiv konkurrence på postmarkedet er det nødvendigt, at alle virksomheder inden for postbranchen har lige vilkår. Derfor skal der opstilles en række nye spilleregler, som sikrer kvalitet og service for forbrugerne, og som samtidig sikrer, at alle udbyderne får lige adgang til at konkurrere på postmarkedet.

Det anbefales:

• Nye licensregler, der bygger på lige vilkår mellem alle postoperatører og sikrer, at de alle opfylder minimumskrav til kvalitet og service.
• Lige adgang til postbokse, så alle operatører har adgang til hinandens postbokse på rimelige vilkår fx mht. pris. Lige adgang til adresseoplysninger, herunder oplysninger om vedvarende og midlertidige adresseændringer.
• Lige spilleregler for eftersendelse og returpost, så post returneres eller eftersendes uanset, hvilken operatør der har sørget for befordringen.
• En tilpasning af momsreglerne, så de bliver konkurrenceneutrale for alle postoperatører. Det kan dog kræve en ændring af EU's momsdirektiv.

1.5 Brancheforeningers informations udveksling

Brancheforeninger repræsenterer uafhængige, konkurrerende virksomheder. De udsender informationer til deres medlemmer om en række forskellige forhold.

Det afhænger af en konkret vurdering, om en brancheforenings informationsudveksling er lovlig. Kapitlet giver en guide til de vigtigste kriterier, som en konkret informationsudveksling vil blive vurderet ud fra. Det giver eksempler på informationsudveksling, der som hovedregel er forbudt, som hovedregel er tilladt eller ligger i en gråzone.

Forbudsprincippet blev indført i den danske konkurrencelov i 1998, og siden da har Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen grebet ind over for brancheforeningers informationsudveksling i mere end 50 sager.

Enhver form for anbefaling om priser og rabatter m.v. fra brancheforeninger er forbudt, fordi de kan hæmme konkurrencen. Udsendelse af information om fremtidige priser, salg og produktion er som hovedregel også forbudt. Til gengæld kan udsendelse af historiske informationer være lovlig, hvis informationerne er tilstrækkeligt gamle og aggregerede.

Også udsendelsen af medlemmers individuelle informationer kan skade konkurrencen og kan være forbudt. Det gælder fx udsendelse af informationer om, hvor meget en virksomhed sælger i forskellige områder. Når en brancheforening udsender informationer, der normalt er fortrolige, skaber det en gennemsigtighed blandt medlemmerne om deres konkurrenters position og strategier på markedet. Det kan medføre en ensretning og koordinering af medlemmernes adfærd til skade for konkurrencen.

Om udveksling af information er forbudt, afhænger især af informationens art, alder, aggregeringsniveau og koncentrationen på markedet, samt hvordan informationen offentliggøres og til hvem.

1.6 Engrosmarkedet For naturgas

Naturgas udgør knap en fjerdedel af det samlede danske energiforbrug. Flere udbydere og øget handel på engrosmarkedet er en vigtig forudsætning for at fremme udviklingen af et mere konkurrencepræget naturgasmarked i Danmark, som i sidste ende kan give forbrugerne et bredere udvalg af produkter og lavere priser.

I en europæisk sammenhæng er Danmark på naturgasområdet nået relativt langt med liberaliseringen, og det danske gasmarked er på det område et af de mere velfungerende i Europa. Engrosmarkedet for naturgas i Danmark er imidlertid præget af en høj markedskoncentration med få aktører og begrænset handelsaktivitet mellem aktørerne. Derfor er det relevant at vurdere mulighederne for at gøre konkurrenceforholdene endnu bedre.

Transporten af gas foregår i rørledninger. Sørørene i Nordsøen udgør pt. en væsentlig adgangsforbindelse for gas til Danmark. DONG Energy ejer og driver sørørene. Når produktionen i Nordsøen aftager, kan sørørene komme til at udgøre et transportsystem mellem det danske og det hollandske marked. Sørørene kan dermed få stor betydning for nye udbydere af gas til det danske marked. DONG Energy’s ejerskab og drift af sørørene kan imidlertid påvirke antallet af udbydere på engrosmarkedet, fordi transportkunder i rørene skal give DONG Energy oplysninger om bl.a. transportmængder og tidspunktet for transporten. Det kan virke som en begrænsning på konkurrenternes ønske om at benytte sørørene. I sådan en situation kan det fremme konkurrencen, hvis DONG Energy til den tid ikke fungerer som både ejer og systemoperatør.

En anden mulighed for at transportere gas til og fra Danmark er via forbindelsen til Nordtyskland. Der er imidlertid tegn på kapacitetsbegrænsninger ved den dansk/tyske grænse (Ellund) samt i rørforbindelsen mellem den dansk/tyske grænse og det øvrige europæiske marked (DEUDAN-forbindelsen). Samtidig er der problemer med allokeringen af den knappe kapacitet ved Ellund og med udnyttelsen af DEUDAN-forbindelsen.

Ud over en forbedret kapacitet i transportvejene for naturgas til og fra Danmark og en mere hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten vil tekniske/systemmæssige tiltag, der reelt medvirker til at sammenkoble markederne i Nordeuropa, kunne bidrage til bedre rammer for konkurrencen. Det samme vil en harmonisering af tariffer og vilkår for gashandel og -transport på tværs af de nationale markeder.

Bedre mulighed for handel på engrosmarkedet for naturgas er en afgørende forudsætning for et mere konkurrencepræget marked. Internt i Danmark kan der skabes grundlag for mere handel med gas, hvis en kunde – fx et kraftværk – kunne sende overskydende gas tilbage til transmissionsnettet og sælge gassen til andre aktører på markedet. Dette er ikke muligt efter de gældende regler for levering af gas til transmissionsnettet.

Oprettelsen af en gasbørs vil understøtte handlen med gas. Forbedrede rammer gennem mere kapacitet, bedre udnyttelse af kapaciteten, harmoniserede tariffer og vilkår m.v. vil kunne tiltrække flere aktører og dermed give et bedre grundlag for at etablere en gasbørs. På grund af den begrænsede størrelse af det danske marked vil det være naturligt at se på, hvorvidt det danske og det nordtyske marked kunne dækkes af en fælles gasbørs.

• Indførsel af auktioner ved kapacitetsallokeringen i Ellund ved den dansk/tyske grænse.
• Overvejelse af en udbygning af kapaciteten i Ellund.
• En mere hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse i DEUDAN, der respekterer rør-irør princippet – fx ved en uafhængig systemoperatør eller en fælles IT-løsning mellem systemoperatørerne, der sikrer optimal udnyttelse af den ledige kapacitet.
• At Energinet.dk og Energitilsynet fortsat understøtter det internationale arbejde med regionalt at sammenkoble markederne og skabe harmoniserede tariffer og vilkår for gashandel og -transport.
• At Energinet.dk arbejder for at etablere interne leveringspunkter (entrypunkter) i det danske transmissionssystem.
• At Energinet.dk som følge af begrænsningerne på det danske marked undersøger muligheden for at sammenkoble det danske og det nordtyske markedsområde på en fælles gasbørs.
  At en eller flere aktører påtager sig at agere market maker ved at forpligtige sig til at stille bud- og udbudspriser.
• På sigt – hvis sørørene skifter funktion til transport af gas mellem markeder og fortsat er en væsentlig adgangsvej for gas til Danmark – en uafhængig ejer af sørørene eller en uafhængig part, der varetager rollen som systemoperatør i sørørene.

Samlet set vil det fremme konkurrencen på det danske engrosmarked for naturgas, hvis flere aktører får adgang til markedet, og hvis det er uafhængige parter, der ejer og driver adgangsvejene for transport af gas til Danmark. Det vil endvidere fremme konkurrencen med tiltag, der bidrager til en reel sammenkobling af det nordeuropæiske marked. Et velfungerende nordeuropæisk marked for naturgas kan være et skridt på vejen til at realisere et indre marked for naturgas i Europa.

Version 1.0 Juni 2007 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering