Konkurrenceredegørelse 2006 - KAPITEL 8 - Pesticider

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2006"

KAPITEL 8
Pesticider

8.1 RESUMÉ OG KONKLUSION

Der er fordele og ulemper ved at bruge pesticider (plantebeskyttelsesmidler) til at holde ukrudt, skadedyr og svampesygdomme nede. Fordelen er, at de er lette at håndtere og har stor effekt. Moderne midler har været med til at øge produktionen i landbruget afgørende. Pesticider medvirker til at holde mange afgrøder fri for skadedyr og svamp, og de letter det fysiske arbejde med at bekæmpe ukrudt på markerne.

Ulempen er, at pesticider kan være farlige for sundheden og miljøet. Det er derfor nødvendigt med særlige forholdsregler for at sikre, at midlerne ikke bruges i for store mængder, og at brugerne håndterer dem korrekt, så de ikke udsætter sundheden eller miljøet for skade. Der er både i Danmark og på internationalt plan indført specielle regler for pesticider. De dækker alle dele af omsætningen – produktion, salg, opbevaring og brug. I Danmark og en række andre lande er der også indført en pesticidafgift for at mindske forbruget.

Køb af pesticider er en væsentlig omkostning for de landmænd, der dyrker jorden i Danmark. Hen ved 2/3 af landbrugsproduktionen går til eksport, og hvis danske landbrugsprodukter fortsat skal kunne klare sig i konkurrencen på verdensmarkedet, forudsætter det gode rammevilkår og lave omkostninger. Det er derfor vigtigt at vurdere, om den offentlige regulering og de øvrige konkurrencevilkår på markedet kan forbedres.

Den regulering, der er indført over for producenter, importører og produkter, følger EU's retningslinjer. Virksomhederne skal have tilladelse af Miljøstyrelsen, før de må markedsføre pesticider her i landet. Dette sikrer de danske myndigheder mulighed for at få dokumenteret, at de markedsførte produkter ikke skader naturen eller sundheden. Landmandens brug af pesticider påvirkes også gennem krav om uddannelse, rådgivning fra virksomheder og uafhængige konsulenter, sprøjtejournaler og gennem betaling af afgift.

Flere af markedets aktører har overfor Konkurrencestyrelsen rejst kritik af forholdene på markedet. Kritikken er især rettet mod den måde, afgiften og godkendelsessystemet er udformet på. Styrelsen har derfor undersøgt vilkårene på markedet.

Styrelsens undersøgelser viser, at der er mulighed for forbedringer på flere punkter. Forbedringerne vil kunne gavne landbrugets konkurrenceevne uden at forringe effekten af de miljøpolitiske tiltag på området.

Konkret anbefales det:

• at afskaffe de prismærker, der i dag skal påsættes alle pakninger med pesticider til landbrug m.v.
• at ændre praksis i forbindelse med Miljøstyrelsens revurdering, så generiske producenter og parallelimportører får samme adgang til markedet som de eksisterende aktører.

For det første kan man afskaffe de prismærker, der i dag sættes på alle pakninger med pesticider. Klagerne har fremført, at et system med prismærker er administrativt tungt og ufleksibelt, ligesom priskonkurrencen bliver sat delvis ud af kraft. Kritikken kommer fra både producenter, parallelimportører og grossister.

Afgiften beregnes af den maksimale detailpris og udgør i gennemsnit 33,1 pct. Den maksimale detailpris skal fremgå af et prismærke på hver enkelt pakning. Prismærkerne tjener til kontrol af, at der er betalt afgift. Brug af mærker betyder, at prisfastsættelsen bliver ufleksibel, da det kræver en ekstra indsats at ændre priserne i løbet af sæsonen. Det forudsætter nye prismærker, og det tager tid. Nye mærker kan fx blive et problem ved pludselige angreb af meldug eller rust, hvis der ikke er tilstrækkelige midler på lager. Når det tager et par uger at rekvirere mærkerne, er der risiko for, at forsyningen ikke kommer frem inden for de 8-10 dage, hvor sådanne plantesygdomme hærger. I stedet for prismærker kan den maksimale detailpris fremgå af prislister, som skal ligge hos de enkelte udsalgssteder.

For det andet er det muligt at ændre Miljøstyrelsens praksis, så parallelimportører og generiske producenter kan markedsføre produkter på lige vilkår med originalproducenterne.

Revurderingen kan strække sig over 3-4 år eller mere. I denne periode udsteder Miljøstyrelsen ikke nye tilladelser til generiske producenter og parallelimportører til at markedsføre lignende eller identiske produkter. Det betyder, at disse aktører er afskåret fra adgang til markedet, selv om de miljømæssigt lever op til de samme krav som konkurrenterne, og selv om de hidtidige aktører stadig kan sælge de tilsvarende produkter.

De generiske producenter presser originalproducenterne ved at fremstille produkter, der ligner disses succes'er, når patenterne er udløbet.

Parallelimportører handler med produkter, der er helt identiske med produkter, der allerede er tilladt i Danmark men køber evt. fra en anden leverandør. Kritikken af godkendelsessystemet er især kommet fra disse aktører, der klager over, at Miljøstyrelsen under revurdering ikke giver nye tilladelser til markedsføring.

For at markedsføre generiske produkter skal producenterne have tilladelse (ligesom originalproducenter), og de skal fremlægge data og testresultater. I visse situationer kan generiske producenter og parallelimportører imidlertid ikke få tilladelse til at markedsføre produkterne, selvom de opfylder samme vilkår som originalproducenterne. Det skyldes, at markedsføringstilladelser er tidsbegrænsede, højst 10 år, men ofte kortere. Herefter skal produkterne revurderes – dvs. de markedsførende virksomheder skal fremlægge ny dokumentation for produkternes virkninger på sundhed og miljø.

Når beskyttelsesperioden for originalproducenternes produkter er udløbet (typisk 20 år efter ansøgningstidspunktet), og de har haft mulighed for at få indtjent deres udviklingsomkostninger, er det vigtigt, at andre virksomheder – såsom generiske producenter og parallelimportører – kan komme ind på markedet.

For at undgå forskelsbehandling ved revurderinger bør praksis ændres, så der gælder samme regler for alle.

En afskaffelse af prismærkerne vil især komme omsætningsleddene – producenter og importører – til gode, da de sparer en række administrative omkostninger. Lige adgang til markedet vil især komme generiske producenter og parallelimportører til gode. De vil kunne komme tidligere ind på markedet og lægge pres på originalproducenterne.

De forbedrede konkurrencevilkår kan føre til lavere priser. Det kan komme landmændene til gavn, men hvis lavere priser fører til øget forbrug af pesticider, kan det være negativt for miljøet. Der er dog flere forhold, der peger i retning af, at der ikke bliver tale om en mærkbar forbrugsudvidelse. For det første er forbruget af pesticider ikke følsomt over for mindre prisændringer. På kort sigt afhænger efterspørgslen mere af vejret og forekomsten af skadevoldere. Dernæst går indsatsen for at nedbringe forbruget af pesticider først og fremmest ud på at sikre kvalificeret rådgivning og kontrol med anvendelsen – og lavere priser vil ikke påvirke denne indsats.

8.2 BRUGEN AF PESTICIDER

Nye og moderne ukrudtsmidler har givet samfundet en række fordele. Jordbrugets produktion er øget væsentligt, og landmændene er sluppet for en stor del af det hårde fysiske markarbejde. Uden pesticider ville samfundet gå glip af en række indtægter, da landbrugsproduktionen ville være lavere. Beregninger viser, at det er muligt at reducere forbruget uden væsentlige omkostninger for erhvervet, men hvis pesticider bliver helt udfaset, vil det føre til, at fx produktionen af hvede, byg m.v. vil falde med 70 pct.¹ Eksporten ville falde, og der ville være behov for at importere betydelige mængder af foder. Samlet er det anslået, at der ville ske en reduktion af den danske produktion (BNP) på 7-8 mia. kr., hvis der slet ikke blev brugt pesticider.²

Pesticider kan også være farlige for sundheden, og forkert brug kan skade planter, dyr og mennesker. Det kan efterlade rester af gift i fødevarerne, hvis forbruget er for stort. På længere sigt er der for nogle stoffer risiko for, at rester fra disse kan sive ned igennem jorden til grundvandet og forurene drikkevandet. Som følge af disse risici er handelen med pesticider i Danmark reguleret stærkt. Reguleringen er skærpet inden for de seneste 10-20 år.

Det kræver tilladelse fra miljømyndighederne at markedsføre pesticider her i landet. Tilladelserne er tidsbegrænsede, og produkterne skal jævnligt revurderes. Derudover er brugen af pesticider reguleret gennem detaljerede forskrifter for, hvordan brugerne må anvende dem. Der er også en betydelig afgift på pesticider.

Det danske marked er udover stærk regulering præget af koncentration i omsætningen. I hvert omsætningsled – produktion, distribution og salg – er der nogle få aktører og produkter, der hver især har betydelige markedsandele.

Samlet forbruger landbruget for 1 mia. kr. (ekskl. afgift) pesticider om året. Der er mere end 800 forskellige pesticidprodukter på det danske marked, men landbruget bruger kun ca. 200 produkter. Resten består bl.a. af rottemidler, træbeskyttelse og midler til havebrug. Salget er ikke jævnt fordelt; der er et stort salg af nogle få produkter, mens en lang række produkter (mærker) kun omsætter for beskedne beløb.

Figur 8.1: Koncentrationen for de mest solgte produkter, 2004

Kilde: Konkurrencestyrelsens undersøgelse.

Figur 8.1 viser det koncentrerede salg af pesticider. Kurven starter med at vise det mest solgte produkts markedsandel, derefter de to største produkter samlet, osv. Den afspejler, at efterspørgslen samler sig om nogle få produkter (mærker). De 10 mest solgte produkter udgjorde mere end 40 pct. af det samlede salg i 2004. Det skyldes især, at dansk jordbrug er domineret af nogle få afgrøder, som beslaglægger en stor del af produktionsjorden, især hvede og byg. Udbuddet af pesticider vil naturligt fokusere på disse afgrøder og deres skadevoldere.

Alle de 10 mest solgte produkter er originalprodukter. Når originalproducenternes markedsandel er så stor, antyder det, at det er de nyeste produkter, som markedet efterspørger. Det er typisk også disse produkter, der er dyrest. Originalprodukternes høje andel af de mest solgte produkter kan hermed medvirke til et højt prisniveau.

Markedet er præget af en høj grad af produktudvikling. Producenterne udvikler fortsat nye produkter. Det er dyrt at udvikle nye stoffer, som lever op til miljømyndighedernes krav.³ Dette arbejde har derfor igennem årene samlet sig hos nogle få virksomheder med stor udviklingskapacitet, der opererer over hele verden. Blandt originalproducenterne har der været en række fusioner, der har ført til stigende koncentration. Hvor der i 1988 var 12 større originalproducenter, er antallet i dag reduceret til 6: BASF, Bayer, Syngenta, Dow, Dupont og Monsanto.⁴

Virksomhederne vil normalt søge patent på deres nye produkter for at kunne tjene udviklingsomkostningerne ind. Ved siden af originalproducenter eksisterer der et antal virksomheder, som ikke selv udvikler nye produkter, men som satser på at lægge sig tæt op ad originalproducenternes succes'er, når patentbeskyttelsesperioden er udløbet – normalt efter 20 år. Sådanne generiske producenter, der tilbyder midlerne billigere, lægger pres på originalproducenterne.

Originalproducenternes mærker dækker ca. 90 pct. af salget til landmændene. De resterende 10 pct. af produkterne på det danske marked stammer fra generiske producenter og parallelimportører. Her hører Inter-Trade og Cheminova til blandt de største i Danmark. Dansk Planteværn⁵ vurderer, at andelen af generiske produkter er steget i Danmark, da det er blevet sværere at udvikle nye produkter, bl.a. på grund af øgede miljø- og sundhedsmæssige krav til produkterne.

På trods af deres beskedne markedsandel er det vigtigt ikke at undervurdere betydningen af de generiske producenter og parallelimportørerne. Konkurrencen fra disse udbydere er med til at opretholde et fortsat pres på de virksomheder, der udvikler nye midler. For det første øger de priskonkurrencen. Det prismæssige pres virker også som incitament for originalproducenterne til at opfinde nye og endnu bedre produkter, hvor de kan få en højere profit evt. i kraft af patentbeskyttelse. Set i lyset af dette er det vigtigt, at de generiske producenter har adgang til markedet på rimelige vilkår, når originalproducenternes eneret er udløbet.

På verdensplan har de generiske producenter en markedsandel på 20 pct. Parallelimportørernes markedsandel anslås til 15 pct.⁶ For begge typer ud -bydere gælder, at deres markedsandel er større på verdensmarkedet end i Danmark. Det danske markeds begrænsede størrelse spiller en rolle i den forbindelse, men samtidig tydeliggør det relevansen af at undersøge eventuelle adgangsbarrierer for disse udbydere på det danske marked.

Brugerne af pesticider er først og fremmest landmænd. Den mængde, de sprøjter på markerne forår og efterår, udgør 80 pct. af det totale danske forbrug. Antallet af landbrugsbedrifter er halveret de seneste 20 år til 45.000 i 2004. Gårdene er blevet større, og driften foregår i dag ved brug af moderne metoder med IT og udstrakt brug af automatik, bl.a. moderne sprøjter.⁷

Samtidig er landbrugets beskæftigelse faldet fra 120.000 til omkring 75.000 personer.⁸

Markedet

Landmændenes brug af pesticider er sæsonbetinget og afpasset efter afgrødernes vækstcyklus samt angreb af fx ukrudt, svampesygdomme eller insekter. Højsæsonen for brug af pesticider er forårsmånederne, når planterne spirer frem. 75 pct. af forbruget finder sted om foråret, mens det resterende forbrug finder sted om efteråret for vinterafgrøderne.

Efterspørgslen er forholdsvis uelastisk. Landmændenes efterspørgsel afhænger normalt i højere grad af vejret og forekomsten af skadevoldere end af prisændringer på fx 5 pct. Der er forskel i forbruget afhængigt af afgrøde, jordbund o.lign., men en landmand køber i gennemsnit pesticider for 100-150.000 kr. på årsbasis.⁹

Det kan være vanskeligt for landmændene at få overblik over markedet. Ganske vist overstiger antallet af produkter ikke ca. 200, men producenterne præsenterer hvert år nye midler på markedet. Producenterne markedsfører deres produkter massivt og giver betydelige tilskud til grovvareselskaberne på betingelse af, at de markedsfører producentens produkter aktivt.

Der bliver løbende offentliggjort nye resultater fra test af midler, bl.a. om korrekt dosering, sprøjteteknik og virkninger. Landmændene modtager råd og vejledning både fra producenter og fra grovvareselskaberne. Mange jordbrugere henter også vejledning fra en uafhængig landbrugskonsulent, der kan anbefale hvilke produkter, landmanden bør bruge. Dette kan fx ske samtidig med rådgivning om gødskning.

Boks 8.1: Aktørerne på det danske pesticidmarked

Typisk samler landmanden sine indkøb af pesticider for en sæson ét sted. Ofte indhenter landmændene 2-3 tilbud ved indkøb af pesticider, men der er også en vis grad af loyalitet over for leverandører, de har tillid til, knyttet til landmændenes indkøb. Grovvareselskaberne søger at øge landmændenes loyalitet ved at tilbyde rabatter, hvis landmændene samler deres indkøb af pesticider. Dertil kommer, at pesticider udgør en mindre andel af de fleste landmænds samlede køb. Nogle landmænd foretrækker derfor at købe produkterne hos den lokale grovvarehandel, hvor der er lave priser på nogle af de mere omsætningstunge produkter, fx såsæd. Et af grovvareselskaberne oplyser, at mere end 80 pct. af landmændene handler pesticider og såsæd samme sted. De fleste landmænd er også andelshavere i et grovvareselskab, hvilket kan øge deres loyalitet, da det er almindeligt, at landmændene får andel i selskabets overskud.

Nogle landmænd har set en mulighed i at gå sammen 20-30 gårde og købe ind i fællesskab, fx foder og pesticider. Sådanne køberklubber er i dele af landet i stand til at lægge pres på de etablerede detailhandlere og gå grovvareselskaberne ”i bedene”.

Konkurrencen i detailleddet er i første række lokal, da detailforhandlerne fører forskelligt sortiment af pesticider inden for lokalområderne, afhængigt af afgrødefordelingen. Langt størstedelen af de lokale detailforhandlere er en del af større grovvareselskaber. DLG er det største grovvareselskab med i alt 140 detailforretninger og en markedsandel omkring 45 pct. De øvrige grovvareselskaber kan have en stærk position regionalt. Blandt store regionale udbydere kan nævnes Aarhusegnens Andel, Østsjællands Andel og Hedegaard.

Grovvareselskaberne køber typisk ind via indkøbsselskaber. Tilsammen forsyner de to indkøbsselskaber, SweDane Crop Protection og DLA Agro, 80-90 pct. af det danske marked. SweDane køber ind for bl.a. DLG, Hedegaard og det svenske grovvareselskab, Lantmännen, mens DLA Agro køber ind for en række danske og svenske andelsgrovvareforeninger samt private selskaber.

Når grovvareselskaberne køber ind til sæsonen, forhandler de aftaler med de danske importører og producenter. Med den position på markedet, de store indkøbsorganisationer har, er det vigtigt for importørerne op til sæsonen at få fodfæste i disses lagerføring og produktprogram.

Der er 7 store internationale virksomheder og nogle få mindre virksomheder, der leverer til det danske marked (de 6 originalproducenter nævnt tidligere og Makhteshim-Agan¹⁰). De 7 store virksomheder sidder hver især på specialiserede delmarkeder. Da de enkelte virksomheders produkter ofte er rettet mod forskellige afgrøder og skadevoldere, er de ikke altid i direkte konkurrence med hinanden. De 7 store virksomheder har en samlet markedsandel på mere end 85 pct.

Størstedelen af det danske forbrug af pesticider består af importerede produkter. Forsyningen er domineret af de store originalproducenters danske repræsentanter, typisk et datterselskab. Importørerne sørger for at skaffe de nødvendige tilladelser fra myndighederne, først og fremmest Miljøstyrelsen, og for at registrere virksomheden med henblik på afgiftsbeskatningen.

Prisniveau

Markedet er overordnet karakteriseret ved stram offentlig regulering. Omsætningen er præget af leverandører med stærke mærkevarer, et engrosled med stor koncentration og et detailled, hvor salget af pesticider er en del af flere elementer i grovvarehandelens forhandlinger med landmændene. Efterspørgslen er koncentreret til en kort sæson og er ret uelastisk. De generiske producenter og parallelimportørerne udøver et vist pres på priserne m.v. på originalproducenternes succes'er, mens disse til gengæld satser på fortsat at præsentere nye, forbedrede produkter, der lever op til markedets krav. På et marked med disse træk er der risiko for, at prissætningen er præget af utilstrækkelig konkurrence. Flere har over for Konkurrencestyrelsen peget på, at den meget stærke koncentration i grossistleddet ganske vist kan give fordele, fordi selskaberne kan sikre sig indkøbsfordele. På den anden side øger koncentrationen risikoen for priskoordinering. Desuden har de generiske producenter og parallelimportørerne peget på, at der er nogle adgangsbarrierer.

Figur 8.2: Prisindeks, 1996-2004, 1996 = 100

Kilde: Danmarks Statistik: Landbrug og egne beregninger.

Priserne er samlet steget 25 pct. i perioden 1996-2004. Det skyldes især, at staten fra 1. november 1998 fordoblede pesticidafgiften. Priserne er dog også steget, selv om man ser bort fra afgifter, jf. den underste kurve i figur 8.2. Det skyldes, at der er kommet nye, mere effektive men også dyrere midler.

Afgiften og de medfølgende prisstigninger har haft effekt for forbruget. Dog hænger nedgangen i forbruget også sammen med en række andre ændringer inden for landbruget. En del arealer sprøjtes ikke mere, jf. senere, men effekten har været begrænset på den del af jorden, der er inkluderet i landbrugsproduktion. Det fremgår, når man ser på behandlingshyppigheden (BH), jf. boks 8.2.

BH er et teoretisk mål, der udtrykker det antal gange, det er muligt at sprøjte det samlede dyrkede landbrugsareal med den solgte mængde pesticider opgjort i standarddoser. Danmarks JordbrugsForskning opgør en standarddosis for hvert produkt. Målet tager højde for størrelsen af det dyrkede areal, forskydninger i forbruget over mod mere koncentrerede produkter, der bruges i mindre mængder o.lign. BH giver et mere nuanceret billede af landmændenes forbrug end en rent mængdemæssig opgørelse.

Boks 8.2: Behandlingshyppighed

Note 1: Det samlede dyrkede areal.

Selv om priserne er steget væsentligt, er den gennemsnitlige BH blot faldet fra 2,6 til 2,3 i perioden 1992-1994 til 2002-2004. Det afspejler, at efterspørgslen er ret uelastisk.

De miljøpolitiske mål

Brugen af pesticider tog for alvor fart efter 2. verdenskrig. Sprøjtning med pesticider var en effektiv og tidsbesparende måde at bekæmpe skadevoldere på. Resultatet var, at forbruget steg stærkt op igennem 50'erne og 60'erne.

Senere blev man opmærksom på, at brugen af pesticider også havde skadelige følger for naturen og sundheden. I Danmark førte dette til, at der blev udarbejdet en række pesticidhandlingsplaner, første gang i 1986. Målsætningen for planerne er flere gange revideret, jf. boks 8.3, men hovedlinien har været at sænke forbruget markant.

Boks 8.3: Pesticidhandlingsplanernes mål

Selv om målene for de første handlingsplaner ikke blev nået fuldt ud, har planerne haft succes i den forstand, at de har sikret et væsentligt fald i det samlede forbrug. Det samlede forbrug af pesticider er reduceret med 31 pct. de seneste 10 år, jf. tabel 8.1. Landbruget står i dag for omkring 90 pct. af det samlede forbrug og har også bidraget væsentligt til det fald, der er konstateret.¹¹

Tabellen omfatter det samlede forbrug af pesticider, dvs. også de mængder, der bruges andre steder end landbruget, fx gartneri, skovbrug og offentlige arealer. Forbruget omfatter herbicider (ukrudtsmidler, fx mod ukrudt i kornafgrøder), fungicider (svampemidler, fx skimmelsvamp i kartofler) og insekticider (insektmidler, fx bladlus i kornafgrøder). Derudover findes vækstregulerende midler, men forbruget af disse midler finder især sted indenfor afgrænsede områder, fx potteplanteproduktion o.lign., og er ikke vist her.

Tabel 8.1: Salget af pesticider

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Danmark hører til blandt de lande i EU, der har reduceret sit pesticidforbrug mest, jf. tabel 8.2, selv om det danske forbrug i forvejen lå klart under gennemsnittet.

Tabel 8.2: Forbrug af pesticider i EU, kg aktivstof/ha landbrugsareal

Note 1: Landbrugsareal inkl. gartneri.

Kilde: Tal om landbruget 2004- Landbrugsrådet, Eurostat.

Forskellene mellem landene afspejler ikke kun deres politik over for pesticider men viser også noget om arten og intensiteten af landbrugsproduktionen. Det høje forbrug i Belgien skyldes bl.a., at der sprøjtes 3-4 gange årligt på arealerne med hvede, og det hollandske tal er påvirket af den store drivhusproduktion. Afgrødehøsten er helt anderledes sammensat i landene mod syd, hvor vejret er varmere, vækstsæsonen længere, men hvor der til gengæld også er længere tørkeperioder.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at Danmark ligger på et lavt niveau sammenlignet med de fleste andre lande i EU. Kun Finland og Sverige ligger lavere, men disse lande har hævet pesticidforbruget med 10-20 pct. over de seneste år og derved nærmet sig det danske niveau.

Den øgede interesse for økologisk produktion har medvirket til faldet i pesticidforbruget. Det økologiske areal er mere end 7-doblet i perioden 1993-2003 og udgjorde i 2003 mere end 5 pct. af det samlede dyrkede areal. Forbruget af pesticider på de økologiske bedrifter er minimalt, da kun et meget begrænset antal midler må benyttes i denne type landbrug.¹² Et andet vigtigt forhold er EU's landbrugspolitik, der har ført til, at en del landbrugsarealer efterhånden er taget ud af produktionen. Siden 1986 er det dyrkede areal faldet med 6 pct.¹³ EU's braklægningspolitik gælder også i de andre medlemsstater, uden at der her er set samme kraftige fald i forbruget. Der er derfor næppe tvivl om, at pesticidhandlingsplanerne har medvirket til det betydelige fald i forbruget i Danmark.

For at nå planernes målsætninger har der været introduceret en bred vifte af tiltag. Over for landbrugets forbrug er bl.a. indført sprøjtecertifikater og sprøjtejournaler. Landmanden skal bestå en prøve for at få tilladelse til at sprøjte (sprøjtecertifikat), og bedrifter på mere end 10 ha skal udfylde en sprøjtejournal, der angiver det sprøjtede areal, den sprøjtede afgrøde, det brugte middel, doseringen og datoen for udbringningen. Sprøjtejournalerne og brugen af professionelle rådgivere er med til at støtte de miljøpolitiske mål om at holde brugen af pesticider inden for bestemte rammer.

Resultater fra undersøgelser viser, at landmændene kan reducere den mængde af pesticider, de bruger, væsentligt, uden at det økonomiske udbytte af høsten falder. Hvis brugerne følger anbefalingerne fra den nyeste forskning, kan BH sænkes fra ca. 2,0 til 1,4 – dvs. med 30 pct. – uden, at det fører til lavere afkast.¹⁴

8.3 PESTICIDAFGIFTEN

Der blev i 1982 indført en afgift på pesticider med det formål at begrænse forbruget.¹⁵ I 1996 blev afgiften omlagt fra en engrosafgift til en afgift baseret på detailværdien. Ved revisionen af den første pesticidhandlingsplan blev afgiftssatserne fordoblet den 1. november 1998¹⁶, jf. tabel 8.3.

Tabel 8.3: Pesticidafgifter

Kilde: Skatteministeriet.

For et herbicid, der uden afgift er prissat til 100 kr., betyder afgiften således en ekstra udgift på 33 kr. For insekticider er afgiften endnu højere, 54 pct. Skatteministeriet har sat en særlig høj sats, da prisen på insekticider gennemgående er væsentligt lavere end prisen på herbicider og fungicider. Det er Skatteministeriets vurdering, at effekten på forbruget hænger sammen med det beløb i kroner og ører, der kan spares ved at undgå afgiften, og derfor er der valgt en ekstra høj afgiftssats. Da mere end 90 pct. af forbruget er koncentreret omkring herbicider og fungicider, er den gennemsnitlige afgift tæt på 25 pct. af detailværdien (inkl. afgift).

Afgiften har ført til et fald i forbruget, jf. tabel 8.4. I perioden 1996-2004 faldt forbruget af aktivstoffer med 21 pct. Der er dog også andre forhold end afgiften, der har påvirket forbrugsudviklingen.

Tabel 8.4: Forbruget¹ af pesticider og provenu fra pesticidafgiften

Note 1: Mængden af aktivstoffer. De fleste pesticider indeholder ud over aktivstofferne en række hjælpestoffer, som ikke medregnes.

Kilde: Danmarks Statistik og Skatteministeriet.

Der er ikke tilsigtet noget fiskalt formål med afgiften. For ikke at øge det samlede omkostningsniveau i erhvervet fører staten provenuet fra afgiften tilbage til landbruget, bl.a. gennem lavere jordskat, jf. boks 8.4

Boks 8.4: Tilbageføring af pesticidafgiftens provenu

Afgiftspligten påhviler producenten/importøren. Enhver virksomhed, der producerer pesticider eller importerer dem fra udlandet til videresalg, skal lade sig registrere hos SKAT som oplagshaver.¹⁷ I 2004 var 106 virksomheder registreret. Registrerede virksomheder kan modtage varer fra andre registrerede virksomheder uden afgift.

Afgifter i andre lande

Danmark er ikke det eneste land med en pesticidafgift. De øvrige nordiske lande, og enkelte andre lande i EU¹⁸, har også indført særlige afgifter på brugen af pesticider, jf. tabel 8.5.

Tabel 8.5: Pesticidafgifter i Norden

Kilde: Rapport om muligheden for at omlægge pesticidafgiften til en afgift på behandlingshyppighed, Bichel-udvalget, marts 2001, diverse statistikbanker og egne beregninger.

Afgifterne i de øvrige nordiske lande er alle klart lavere end i Danmark. Afgiftsgrundlaget er også forskelligt. Finland, Island og Sverige har valgt systemer, der er simple at administrere, men som også har haft beskeden effekt på forbruget. Norge har valgt et komplekst system, der bygger på at klassificere de enkelte produkter/aktivstoffer efter deres effekt på miljø og sundhed.

De miljømæssige erfaringer fra afgifterne i de øvrige lande kan ikke direkte overføres til Danmark. Der er store forskelle i klimaet og på, hvor intensivt landene dyrker jorden. Forbruget af pesticider pr. ha i Finland og Sverige er således lavere end i Danmark, jf. tabel 8.1. Det spiller også en rolle, at der er forskelle i afgrøderne.

Afskaffelse af prismærkerne

Til kontrol af, at staten får den rette procent i afgift, sættes der prismærker på hver enkelt pakning, der angiver detailprisen inkl. afgift. Dette er kritiseret over for Konkurrencestyrelsen. Prismærkerne bestilles hos SKAT, og der er en leveringstid på godt 2 uger.¹⁹ De registrerede virksomheder skal for hver måned opgøre den afgiftspligtige værdi af virksomhedens udlevering af afgiftspligtige varer og indbetale afgiften senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Prismærkeprisen er en maksimalpris, som detailhandlen ikke må overskride. Til gengæld må de gerne sælge produkterne billigere end angivet på mærket, men de skal stadig betale afgift af den mærkede pris.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har analyseret samfundets og virksomhedernes omkostninger ved forskellige skatter og afgifter.²⁰ Denne undersøgelse viser, at pesticidafgiften er blandt de 10 mest omkostningsfulde love på Skatteministeriets område målt ved den byrde, den påfører den enkelte virksomhed. Omkostningerne er omkring 21.000 kr. pr. virksomhed på årsbasis.

Systemet er da også over for Konkurrencestyrelsen blevet kritiseret for at være omkostningskrævende og for lidt fleksibelt. Kritikerne hævder, at det reducerer konkurrencen på prisen, at produktets maksimale pris skal stå på pakningen. Derudover hæmmer det også priskonkurrencen, at ordningen gør det besværligt at ændre prismærkeprisen i løbet af sæsonen.

Efter styrelsens vurdering er det muligt at forbedre systemet og konkurrencen i branchen, uden at det berører de adfærdsregulerende incitamenter af afgiften.

Det vil forbedre priskonkurrencen på markedet og mindske de administrative omkostninger at afskaffe prismærkerne. Mærkerne tjener i dag til kontrol af, at der er betalt afgift af den enkelte pakning. SKAT kan stadig kontrollere afgiften helt ud i detailleddet uden prismærke på emballagen. Det kan fx ske ved at forpligte detailleddet, dvs. grovvarehandelen, til at opbevare prislister, der redegør for maksimalpriserne gennem salgssæsonen. Disse lister skal være tilgængelige, så SKAT kan kontrollere afgiften i samme omfang, som det finder sted i dag. Ændringen vil heller ikke få negative konsekvenser for afgiftens tilsigtede forbrugsbegrænsende virkninger, men den gør det lettere at ændre priser løbende, og grovvarehandelen kan spare en række omkostninger.

Ifølge grovvarehandelen betyder prismærkerne i dag, at processen med at forhandle sæsonens priser skal begynde op til 6 måneder, før sæsonen begynder. Ellers kan det ikke lade sig gøre at sætte alle mærkerne på, inden salget til landmændene begynder. Et af selskaberne har oplyst, at det skal banderolere mere end 300.000 forskellige pakninger hver sæson. Hvis kravet om prismærkning udgår, vil det være muligt at undgå hele proceduren med at fremskaffe de rigtige mærker og sætte dem på. Det betyder også, at det bliver enklere at ændre priser i løbet af sæsonen, fx hvis selskabets forventninger ikke holder stik, og der opstår en mangelsituation, eller hvis selskabet mister markedsandele til konkurrenterne.

Allerede i dag har importørerne, som er de umiddelbart registreringspligtige hos SKAT, mulighed for at overlade afregningen af afgift til grovvareselskabernes indkøbere (fx DLA Agro), hvis disse også er registreret. Flere af de store importører har benyttet denne adgang for at undgå den administrative byrde og de vanskelige forhandlinger med deres kunder. Ansvaret for at påføre mærker er derfor allerede i dag i mange tilfælde overladt til detailhandelens indkøbere, som er nærmere ved kunden og formodentlig bedre kan vurdere den bedste pris. Ved at afskaffe prismærkningen vil det blive lettere for detailhandlerne at fastsætte priser og ændre dem i løbet af sæsonen.

En omlægning af systemet vil give bedre muligheder for individuel fastsættelse af priserne og aktiv priskonkurrence. Så længe der skal prismærker på pakningerne, og afgiftspligten som udgangspunkt påhviler importørerne, er der risiko for, at der kommer samme pris på alle pakningerne til alle kunder. Det betyder, at alle grovvareselskaber får samme mærke på emballagen. Det er tilladt at yde rabat, og styrelsens undersøgelser bekræfter, at der i visse tilfælde gives en rabat for eksempel for store kvanta, forudbestilling m.m., men alle prisforhandlinger vil tage udgangspunkt i samme pris.

Som nævnt tidligere afhænger landmændenes efterspørgsel mere af vejr og angreb fra skadevoldere end af prisen, så efterspørgslen er uelastisk. Dette betyder, at øget priskonkurrence ikke automatisk vil føre til et øget forbrug til skade for miljøet. Til gengæld vil ændringen skaffe landmændene den efterspurgte mængde pesticider til en mere konkurrencedygtig pris.

8.4 GODKENDELSE AF PRODUKTER

Aktivstoffet er den centrale bestanddel i pesticider. Det er aktivstoffet, der bekæmper de forskellige skadevoldere, og det er derfor især aktivstoffet, der har fået opmærksomhed fra miljømyndighedernes side.

Antallet af nye aktivstoffer er faldende, og de fleste nyheder på markedet består af nye produktsammensætninger, hvor producenterne inddrager forskningens nyeste erfaringer. Ud over aktivstoffet indeholder de færdige produkter forskellige hjælpestoffer, tilsætningsstoffer, opløsningsmidler m.v. Hjælpestofferne kan fx være med til at sikre holdbarheden, øge opløseligheden i vand eller medvirke til, at aktivstoffet kan klæbe sig fast til blade m.v. En del af produktudviklingen foregår derfor inden for hjælpestoffer. Det meget anvendte herbicid Roundup er fx baseret på aktivstoffet glyphosat og hjælpestoffet polyoxyethylenamin. Hjælpestoffet nedsætter sprøjtevæskens overfladespænding, således at den ikke preller af på bladenes vokslag og derved fremmer deres evne til at optage glyphosat²¹.

Det spiller en rolle for tilgangen af nye midler, at producenterne har mulighed for at patentbeskytte pesticiderne. Patenter giver indehaveren ret til at forbyde andre at bruge samme opfindelse kommercielt for en længere periode, jf.boks 8.5 Det har stor betydning på et område som pesticider, hvor udviklingsomkostningerne er høje.

Boks 8.5: Patentregler i EU

Producenterne beskytter derfor nye aktivstoffer (og kombinationer af aktivstoffer og hjælpestoffer) via patenter. Rettighedshaver får herved ekstra muligheder for at dække udviklingsomkostningerne og tjene et overskud. Ofte vil markedsføringsperioden være kortere end patentperioden, og der er derfor indført en mulighed for at forlænge beskyttelsestiden – dog max. 5 år, jf. boks 8.5. Det koster i gennemsnit omkring 1 mia. kr. at udvikle et nyt aktivstof, jf. tidligere. På den anden side får producenterne mulighed for at tjene pengene ind og opnå et rimeligt overskud, hvis de kan præsentere nye produkter, der er effektive til at bekæmpe skadevoldere i de store afgrøder globalt, fx hvede.

Det er især de store producenter, der har kapacitet til forskning og udvikling. De satser på midler til store afgrøder, og det er ikke altid, at de markedsfører produktet i alle lande. Hvis der er tale om et marked, som de vurderer til at være for lille, søger de ikke om tilladelse til at markedsføre her. Det betyder, at det bliver op til de generiske producenter evt. at udvikle produkter til disse markeder.

Når beskyttelsesperioden for et aktivstof m.v. er udløbet, kan konkurrenter frit udnytte opfindelsen. De vil også kunne udnytte den i nye kombinationer (med andre aktivstoffer eller hjælpestoffer), og de vil kunne få patent på sådanne nye produktformuleringer, hvis de opfylder betingelserne.

De generiske producenter verden over bruger denne mulighed for at udnytte et aktivstof, når patentperioden udløber. Der er ofte tale om store producenter, der agerer på markedet på samme måde som de originale producenter.

En af de største generiske producenter er danske Cheminova, der kun markedsfører få produkter her i landet (bl.a. nogle glyphosatbaserede ukrudtsmidler).

Markedsføringstilladelse

For at kunne udbyde et nyt produkt i handelen skal man have en markedsføringstilladelse. Det kræver, at virksomheden fremlægger særskilte tests og analyser, der dokumenterer produktets effekt på sundheden og for miljøet. Godkendelsen finder sted i to trin. Først skal selve aktivstoffet vurderes efter en procedure, der er fastlagt af EU og gælder for alle medlemsstater. Derefter skal importøren søge om markedsføringstilladelse i de enkelte medlemsstater og for hvert enkelt produkt. Landene har forskellige krav til de produkter, som de tillader på markedet. Det hænger bl.a. sammen med forskelle i klima, jordbundsforhold m.v.

EU-reglerne

EU-reglerne på området er fastsat i direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (pesticider).

Direktivet er ved at blive revideret. Planen er bl.a. at harmonisere medlemsstaternes godkendelser yderligere, jf. nedenfor. Det er uvist, hvornår forhandlingerne er afsluttet, så planerne er ikke taget i betragtning her.

Det nuværende direktivs formål er at sikre den frie handel med pesticider mellem medlemsstaterne og samtidig sikre et ensartet højt beskyttelsesniveau for mennesker, dyr og miljø.

Til det formål fører EU en liste over godkendte aktivstoffer (generelt omtalt som bilag I). Det er ikke tilladt at bruge et aktivstof, som ikke er opført på bilag I. Producenterne skal søge om at få deres midler optaget på bilaget, og de skal betale et gebyr, der dækker omkostningerne ved at få behandlet ansøgningen. I Danmark er gebyret 1,6 mio. kr. Derudover skal de fremlægge fuldstændig dokumentation for midlets egenskaber og virkninger for sundheden og for miljøet, hvilket nemt kan løbe op i adskillige millioner kr. og tage lang tid. Opgaven med at behandle ansøgningerne er fordelt mellem de forskellige medlemslande. Vurderingen af aktivstofferne afsluttes med, at ”Den Stående Plantekomité” får forelagt ansøgningen. Hvis komiteen godkender aktivstoffet, udsteder EU et direktiv.

Direktiv 91/414 betød, at nye aktivstoffer ikke kunne markedsføres, før de var godkendt og optaget på bilag I. De gamle aktivstoffer, dvs. dem, der var tilladt, da direktivet trådte i kraft i 1991, skulle også søge om optagelse, men de kunne blive på markedet, indtil ansøgningen var færdigbehandlet.

Blandt de gamle aktivstoffer er de mest brugte og de potentielt mest skadelige blevet vurderet først. Processen med at behandle ansøgningerne er endnu ikke afsluttet. Tidsplanen er revideret flere gange, og målet er at være færdig senest i 2008, jf. tabel 8.6.

Tabel 8.6: Aktivstoffer godkendt pr. maj 2004

Anm.: Der var pr. 1. januar 2006 godkendt 66 nye aktivstoffer i EU.

Et aktivstof kan maksimalt være på bilag I i 10 år. Herefter skal det vurderes igen. Revurderingen skal sikre, at et aktivstof er vurderet ud fra den nyeste viden på området. Herved kan der blive luget ud i gamle, skadelige aktivstoffer. Denne revurdering forudsætter nye prøver og ny forskning, men kravene vil normalt være mindre omfattende end ved den første vurdering.

Efterhånden som de gamle aktivstoffer bliver optaget på bilag I, skal medlemsstaterne inden for en frist igen vurdere de godkendelser til markedsføring, som de har givet til produkter, der indeholder dette aktivstof. Indehaverne af godkendelser kan derefter søge på ny. De skal her komme med ny dokumentation for produktet. Hvis virksomheden ikke kan fremlægge disse oplysninger inden for en nærmere fastsat periode i det enkelte tilfælde, skal myndighederne trække produktet ud af markedet. Det sikrer, at der i forlængelse af hele EU's revurdering af aktivstoffer også er en revurdering af produkterne.

De danske regler

Det er op til de enkelte medlemsstater at vurdere, om de vil tillade producenterne at markedsføre pesticidprodukter, der indeholder et aktivstof, som EU har godkendt.

Myndighedernes godkendelse af pesticider følger regler og procedurer, som er bestemt i direktivet, men det er muligt at tage nationale hensyn. I Danmark er der fx hensynet til grundvandressourcerne. Pligten til at søge om markedsføringstilladelse gælder både originalproducenter, generiske producenter og parallelimportører.

I det forslag til nyt direktiv, der for tiden er under udarbejdelse i EU, indgår overvejelser om at opdele landene i ensartede klimazoner. Inden for disse klimazoner skal myndighederne lægge hinandens vurdering til grund inden for visse rammer. Udfaldet af forslaget og de efterfølgende forhandlinger er endnu uvist.

Det er den virksomhed, der ønsker at importere (og videresælge) produktet, eller som selv ønsker at producere bekæmpelsesmidler til det danske marked, der skal søge godkendelse til markedsføring. Antallet af midler til landbruget udgør mindre end 200 fordelt på 15-20 godkendelsesindehavere.

Myndighederne kræver i dag en række oplysninger for at kunne godkende et pesticidprodukt. Kravet til oplysninger varierer, alt efter hvilke oplysninger, de i forvejen har adgang til, men der skal generelt kunne redegøres for, at midlet virker efter hensigten samt, hvordan det påvirker sundhed og miljø.

De data, som en virksomhed forelægger for miljømyndighederne i forbindelse med ansøgning om godkendelse/revurdering, kan ikke uden videre lægges til grund ved andre virksomheders ansøgninger efter aktivstoffets optagelse på bilag I. Det skyldes, at der med direktivet 91/414/EØF er indført regler om databeskyttelsesperioder. Perioden er på 10 år fra første gang, aktivstoffet er optaget på bilag I og 5 år ved revurdering.

Denne beskyttelse er indført, fordi der er en række omkostninger ved at foretage tests. Beskyttelsen sikrer, at konkurrenter ikke kan trække på andres indsats, uden at de selv bidrager til at dække omkostningerne. Reglen gælder udelukkende nye data. Når beskyttelsesperioden er udløbet, kan konkurrenter få godkendelse til markedsføring blot ved at henvise til, at de har fremstillet et produkt, som ligger tæt op ad et, der allerede markedsføres, og at miljømyndighederne derfor allerede ligger inde med oplysningerne, jf. senere om me-too ansøgninger.

Godkendelserne kan opdeles i 3 grupper.

Godkendelse af nye produkter

For at få en godkendelse skal aktivstoffet være opført på bilag I – der kan dog gives en foreløbig godkendelse. Hvis aktivstoffet er optaget på bilag I, skal man kun indsende oplysninger om produktet. Det kræver færre forsøg, men koster stadig adskillige mio. kr.

Det er hovedsageligt originalproducenterne, der falder ind under denne kategori. I enkelte tilfælde er der dog også generiske producenter, der sammensætter helt nye produkter på grundlag af kendte aktivstoffer, der ikke længere er patentbeskyttet.

Det tager 3-4 år for miljømyndighederne at behandle en sådan ansøgning.

Me-too godkendelser

For ansøgninger, der bygger på et aktivstof, der allerede er godkendt til markedsføring i Danmark, er der smidigere regler – de såkaldte me-too ansøgninger. I disse tilfælde har myndighederne allerede oplysninger om aktivstoffet, og ansøgeren kan henvise til disse data. Det eneste, ansøgeren behøver at oplyse, er koncentration og renhedsprofil på aktivstoffet i sit produkt samt navn på og mængder af hjælpestoffer. Dette forudsætter, at patentperioden samt databeskyttelsesperioden er udløbet, jf. foran.

Denne procedure bruges mest af generiske producenter. Når de sammensætter deres produkt, forsøger de ofte at lægge sig tæt op ad det originale. Det giver flere fordele. For det første kan de få godkendt deres produkt hurtigere. En me-too ansøgning tager omkring 1-2 år at få behandlet. Det giver mulighed for at komme på markedet hurtigt, og mens produktet er aktuelt. Dernæst sparer ansøgeren omkostninger til undersøgelser. Markedsføringen bliver også lettere, hvis landmanden kender det oprindelige produkt.

For at få en me-too godkendelse – ved hjælp af henvisning til data for et andet produkt – må der kun være meget små udsving i forhold til det produkt, hvis data der henvises til. Der er derfor stort set tale om et identisk produkt.

Antallet af generiske produkter har været stigende i EU. De har i dag 19 pct. af det europæiske marked mod 13 pct. i 1999.

Parallelimportgodkendelse

Parallelimporterede produkter er identiske med produkter, der allerede er markedsført her i landet. Godkendelse kræver blot, at miljømyndighederne i eksportlandet (fx Tyskland) bekræfter, at formuleringen af produktet svarer til det, Miljøstyrelsen allerede har godkendt. Godkendelserne søges dels af ”rene” parallelimportører, men også af grovvareselskaberne.

Parallelimportørerne køber bl.a. ind på spotmarkederne, hvor der kan være midlertidige prisnedsættelser. Hvis der er partier til overs i et land, fx pga. udsving i vejret, kan parallelimportørerne ofte købe disse restpartier til lave priser. Da der ikke sprøjtes samtidig i hele Europa, er indkøbsmønstrene også forskellige. Landmændenes indkøb er i nogle lande ved at være overstået, når de danske landmænd går i gang. Der er derfor mulighed for, at parallelimportørerne kan udnytte de bevægelser, der altid vil være, især på et marked der er afhængigt af så usikre forhold som vejr og vind.

Parallelimportørerne er på den måde med til at sikre forsyningerne til landmanden til konkurrencedygtige priser. Grovvareselskaberne bruger også parallelimportørerne til at presse prisen under de årlige forhandlinger om indkøb med producenterne.

Det tager ca. 3 mdr. at få behandlet en parallelansøgning. Da parallelimportørerne hyppigt køber ind på spotmarkedet, vil de oftere end andre skulle bruge nye godkendelser. Der er mulighed for at søge godkendelse til flere lande på én gang og have dem liggende i skuffen til senere brug. Det er imidlertid ikke af stor betydning for parallelimportørerne, da de mest interessante indkøb ofte vil være de nye aktuelle produkter, der sælges til en høj pris, og hvor de skal ud og ansøge om en ny godkendelse.

Revurdering

Uanset hvilken godkendelsestype, man har fået, er den tidsbegrænset og ender, når godkendelsen for det aktive stof udløber, dvs. efter højst 10 år. Når perioden er udløbet, skal produktet revurderes. Alle produkter med det samme aktivstof tages op til revurdering samtidig. Godkendelsesperioden varierer således afhængigt af udstedelsestidspunktet.

For de mest brugte aktivstoffer kan der blive tale om revurdering af adskillige produkter. Primo 2006 er der fx givet tilladelse til at markedsføre 50 produkter med glyphosat, der er et af de mest brugte aktivstoffer.

Hvis et produkt indeholder flere forskellige aktivstoffer, hvor tilladelserne udløber på forskellige tidspunkter, kan der blive kort tid mellem, at produktet kommer under revurdering.

Dertil hører, at myndighederne kan indkalde et produkt til ekstraordinær revurdering på et hvilket som helst tidspunkt, hvis der er kommet nye oplysninger om produktet, der har betydning for dets virkninger på fx miljø eller sundhed. Der er forskel i proceduren afhængigt af, om der er tale om ordinær eller ekstraordinær revurdering. Særlig indkaldelse af produkter bruges sjældent, men den har været praktiseret i forlængelse af den revurdering af alle aktivstoffer, der har været i EU.

Når der er tale om et almindeligt udløb af godkendelsen, skal alle, der har en godkendelse, søge om fornyelse senest 1 år før udløb.

Myndighederne vil i forbindelse med revurderingen ofte bede om yderligere oplysninger. Hvis ansøgeren ikke kommer med disse oplysninger inden en vis frist, skal produktet trækkes ud af markedet.

Fra det tidspunkt, hvor godkendelsen udløber, og indtil revurderingen er afsluttet, behandler de danske miljømyndigheder ikke nye ansøgninger for produkter med det pågældende aktivstof, hvis de ikke var nye på markedet, da godkendelsen udløb. I de øvrige europæiske lande, styrelsen har oplysninger om, fx England, Tyskland og Belgien, sættes ansøgninger ikke i bero i revurderingsfasen.

I de særlige situationer, hvor revurderingen skyldes, at myndighederne indkalder produkterne på markedet til ny vurdering, sker det samme, dog regnet fra det tidspunkt hvor myndighederne indkalder nye oplysninger.

Ændrede regler i revurderingsperioden

Den danske praksis omkring revurdering betyder, at kun de virksomheder, der har fået tilladelse til at markedsføre deres produkter, inden revurderingen starter, jf. foran, kan fortsætte med at sælge det, indtil revurderingen er færdig.

Det har ført til klager fra parallelimportørerne og de generiske producenter.

Det betyder nemlig, at parallelimportøren - så længe revurderingen løber – ikke kan få tilladelse til at importere og markedsføre midlet, selvom dette er fuldstændig identisk med det middel, der allerede er på markedet. Parallelimportørernes indkøb er ofte baseret på ad hoc tilbud i forskellige lande. Hvis parallelimportørerne ikke har godkendelser liggende, kan de ikke få adgang til markedet i revurderingsfasen.

Tilsvarende begrænsninger gælder for de generiske producenter. Generiske producenter, der gerne vil ind på markedet med et nyt produkt, der bygger på et aktivstof, der allerede er godkendt men under revurdering, vil ikke få deres ansøgning behandlet, før revurderingsfasen er slut. Det gælder, selv om der er tale om en formulering, der ligger tæt op ad den oprindelige. For metoo produkter sker dette til trods for, at de stort set er identiske med allerede markedsførte produkter.

Det kan trække ud at behandle ansøgninger om revurdering. Det er ikke ualmindeligt, at det varer 3-4 år eller længere. Revurderingen er først og fremmest baseret på, at de virksomheder, der allerede har fået en godkendelse, og som har indsendt ansøgning, fremlægger fyldestgørende materiale for produkternes virkninger. Parallelimportørerne og de generiske virksomheder peger på, at disse derved har en naturlig interesse i at trække processen i langdrag og unddrage sig nærgående konkurrence fra nye udbydere.

Der er ikke foretaget sammenlignende undersøgelser af sagsbehandlingstiden i Danmark og udlandet, så der er ikke belæg for at sige noget om eventuelle forskelle. Til gengæld er reglen om ikke at behandle nye ansøgninger i revurderingsperioden problematisk. Denne særlige, danske regel kommer til at fungere som beskyttelse af de eksisterende udbydere på markedet. Efter styrelsens vurdering må der lægges vægt på, at alle virksomheder, der godtgør, at de opfylder lovgivningens krav til pesticider, kan få tilladelse til at markedsføre dem på lige vilkår.

Parallelimportører og generiske producenter tilbyder en række produkter med samme aktivstoffer som originalproducenterne og med identisk eller stort set identisk formulering. Prismæssigt vil disse producenter prøve at presse originalproducenterne og lægge sig i underkanten af deres priser. De kan også være specielt tilpasset til danske forhold. Det er derfor vigtigt, at disse grupper ikke stilles dårligere end fx originalproducenterne, når det drejer sig om at få tilladelse til at markedsføre produkter.

Miljøstyrelsen har oplyst, at den gældende praksis hænger sammen med, at man er betænkelig ved at give tilladelse til flere producenter af et produkt, der er under revurdering, bl.a. fordi det kan medvirke til at forøge forbruget, og fordi der er risiko for at produkterne er skadelige. Miljøstyrelsen frygter, at der vil blive sprøjtet mere, hvis der er flere forskellige produkter at vælge mellem.

Disse betænkeligheder må dog omfatte samtlige produkter og ikke kun nye ansøgninger fra parallelimportører etc.

Parallelimportører bidrager således ikke med nye produkter. De satser på de produkter og sammensætninger, som de mærker der findes i forvejen, og lancerer dem under eget navn. Der bør derfor ikke være nogen betænkeligheder ved at behandle sådanne ansøgninger.

De generiske produkter konkurrerer med samme lignende aktivstof, som allerede har fået tilladelse til markedsføring. Det er ikke sandsynligt, at flere importører af samme type produkt skulle føre til, at grovvarebranchen øger sine indkøb mærkbart.

For landmændene er pesticider dyre at bruge. Der er ikke grund til at antage, at landmændene øger forbruget, fordi der kommer flere produkter med samme aktivstof på markedet. De nye produkter vil sandsynligvis være billigere, men risikoen for, at det fører til en mærkbar forøgelse af sprøjtningen på markerne, er lille. Erfaringerne viser, at bestræbelserne på at påvirke landbrugets pesticidforbrug skal hvile på en bred vifte af forskellige foranstaltninger. Mindre udsving i priserne spiller ikke nogen mærkbar rolle. Flere importører vil snarere føre til et øget produktudvalg – også af miljøvenlige midler.

Fodnoter

1 Jf. bl.a. afsnit 8.2 om de miljøpolitiske mål.

2 Rapport fra ”Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af en hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen”, Bichel-udvalget, 1999.

3 Ifølge ECPA (European Crop Protection Association) koster det gennemsnitligt 184 mio. $, hvilket svarer til 1,1 mia. kr.

4 Kilde: ECPA.

5 Dansk brancheforening for producenter.

6 Kilde: ECPA.

7 En ny sprøjte til pesticider koster 200-300.000 kr.

8 Kilde: Danmarks Statistik.

9 Tallene gælder for en landmand med en bedrift på 165 ha. Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

10 Primært en generisk producent.

11 Forskellen i udviklingen i det samlede forbrug og i behandlingshyppigheden skyldes bl.a. et kraftigt fald i det dyrkede areal, og at forbruget har drejet sig over mod mere koncentrerede og effektive midler, hvor det mængdemæssige forbrug er lavere.

12 Rådets Forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler.

13 Kilde: Danmarks Statistik.

14 Kilde: Fødevareøkonomisk Institut, Rapport nr. 163, Driftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug - en opdatering af Bichel-udvalgets analyser, København 2003.

15 Lov nr. 259 af 9. juni 1982 med ikrafttræden den 15. juni 1982.

16 For en række midler, som ikke spredes i naturen, blev afgiften fastholdt på et lavere niveau, nemlig 3 pct. af engrosværdien. Det drejer sig bl.a. om træbeskyttelsesmidler, slimmidler, algemidler, rottegift og visse mikrobiologiske midler (benyttes især i væksthusgartnerier).

17 Jf. § 3 i lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

18 Frankrig og Italien (2 pct.).

19 Afgiftsopkrævningen foregår dog uden brug af prismærke i tilfælde, hvor produkterne er indført fra udlandet til eget forbrug. Registrering af privatpersoner, der modtager varer fra udlandet, er ikke nødvendigt, men disse skal angive varerne ved modtagelse.

20 Kilde: AMVAB Miljøministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, oktober 2005. Fra 2006 er reglerne for prismærkning ændret, således at det nu også er muligt for grossister at påsætte prismærker, hvor det tidligere kun var importørerne/producenterne. Det betyder, at der sker en fordeling af omkostningerne forbundet med påsætningen af priserne afhængigt af, hvilke aftaler der indgås, om hvem der skal forestå prismærkningen.

21 Kilde: Artikel i Miljøsk nr. 11, 1997. Roundup - verdens mindst giftige ukrudtsmiddel af Jette Rank, Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, RUC og Dansk Planteværn.

Version 1.0 Maj 2006 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering