Konkurrenceredegørelse 2006 - KAPITEL 6 - Grønne opgaver

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2006"

KAPITEL 6
Grønne opgaver

6.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER

Gartnererhvervet er et erhverv i fremgang. En stor del af fremgangen er drevet af en stigende offentlig efterspørgsel.

Anlægsgartnere udfører et bredt spektrum af opgaver. De anlægger haver, parker, sportspladser og andre grønne områder. De har også driftsopgaver med at klippe, beskære, gøde, renholde, rydde sne m.v.

På dette brede marked udgør omsætningen mindst 3,5 mia. kr. årligt i Danmark. Private virksomheder udfører de fleste opgaver. De har en årlig omsætning på 2,5 mia. kr. Resten bliver udført af den offentlige sektor, især af kommunale park- og vejafdelinger. Der er mindst 4.500 fuldtidsbeskæftiget med gartnervirksomhed.

Næsten to tredjedele af statens grønne opgaver bliver i dag udført af private anlægsgartnere. Staten har sparet 15-30 pct. herved. Kommunerne har derimod i gennemsnit alene udliciteret 29 pct. af opgaverne.

Der er store forskelle på den effektivitet, opgaverne bliver udført med. Der er også store forskelle på de priser, som bliver tilbudt. Det viser en undersøgelse, Konkurrencestyrelsen har gennemført. Og forskellene gælder både for kommunerne og blandt de private anlægsgartnere. De store forskelle kan skyldes, at det er svært at opgøre tidsforbruget. Ifølge undersøgelsen er kommunerne i gennemsnit billigere end de private virksomheder. Samtidig er de dyreste kommuner dog betydeligt dyrere end de billigste anlægsgartnere.

Kombineret med den store spredning i priserne blandt private anlægsgartnere indikerer dette, at markedet ikke er gennemsigtigt, og at der ikke er velfungerende konkurrence blandt de private anlægsgartnere.

Det kan derfor betale sig at se sig godt for, når der indhentes tilbud på grønne opgaver. De store prisforskelle betyder, at både offentlige indkøbere, private virksomheder og husstande kan spare mange penge ved at undersøge markedet og indhente priser fra flere anlægsgartnere.

De store prisforskelle betyder også, at de dyreste kommuner kan spare meget ved at udlicitere grønne opgaver. Kommunerne bør derfor løbende overveje og vurdere, hvilke opgaver private anlægsgartnere skal udføre. Når opgaverne sendes i udbud, kan kommunerne teste, om opgaverne løses bedst og billigst.

Det er svært at få et samlet overblik over, hvor meget den enkelte kommune bruger på grønne områder, og hvor meget kommunen får for pengene. Det er også svært at se, hvor mange penge kommunen bruger i forhold til andre kommuner. Ligesom på andre områder kan der opstilles nøgletal. Fx bliver kommuner målt på udgifter til børnepasning og antal pladser i forskellige daginstitutioner. Sygehusene bliver fx målt på, hvor få fejlbehandlinger de har. Nøgletallene vil give større gennemsigtighed, og sammenligning af nøgletallene vil kunne fremme kommunernes arbejde med at sikre effektivitet på de grønne områder.

Der gælder forskellige regler for kommunale og statslige udbud. De forskellige regler kan medvirke til at forklare de store forskelle i kommunernes og statens udlicitering af grønne opgaver. Efter de statslige regler skal udbudsegnede opgaver sendes i udbud. Staten kan alene tildele opgaven til sig selv, hvis statens eget kontrolbud er det mest fordelagtige. Det samme gælder ikke for kommunerne.

De forskellige regler kan også være med til at forklare, hvorfor konkurrencen om de kommunale opgaver i udbud ikke er velfungerende. Private virksomheder har oplevet eksempler på, at kommuners kontrolbud er urealistisk lave, og at udbud er blevet annulleret, selv om eksterne tilbud var billigere.

Med kommunalreformen bliver der større enheder i kommunerne. Det vil også ske på det kommunale gartnerområde. Kommunerne bør derfor i stigende grad overveje at opdele udbuddene i mindre klumper eller delkontrakter, så også mindre virksomheder kan byde på opgaverne. Samtidig bør mindre anlægsgartnere overveje at gå sammen i byderkonsortier, så de tilsammen har de nødvendige kompetencer og den tilstrækkelige størrelse til at løfte opgaverne.

Samlet set er det meget vigtigt for konkurrencen mellem de private anlægsgartnere, at forholdene omkring de kommunale udbud bliver forbedret. Omkring 45 pct. af efterspørgslen efter grønne opgaver er fra det offentlige.

Derfor vil øget konkurrence i udbudssituationen også give øget konkurrence mellem de private anlægsgartnere.

Mange af opgaverne på det grønne område bliver brugt til at aktivere ledige. Det sker fx ved beskæftigelsesprojekter, virksomhedspraktik, løntilskud, fleksjob og sociale klausuler i udbud m.v. Kommunerne kan bruge ordningerne, uanset om opgaverne på det grønne område bliver udført af private virksomheder eller kommunerne. Der er derfor ikke noget til hinder for, at kommunerne i stigende grad anvender private anlægsgartnere.

På denne baggrund anbefales,

• at offentlige indkøbere, private virksomheder og husstande ser sig godt for og fx indhenter 2-3 tilbud, før de vælger en anlægsgartner til at udføre grønne opgaver,
• at kommunerne offentliggør nøgletal om kvalitet og effektivitet på de grønne områder,
• at kommunerne fortsætter udviklingen med at udbyde flere grønne opgaver – gerne således, at kommunerne følger reglerne i det statslige udbudscirkulære og udbyder alle udbudsegnede opgaver,
• at kommunerne beregner kontroltilbud efter regler svarende til det statslige udbudscirkulære og kun kan annullere et udbud, hvis kontrolbuddet er det mest fordelagtige,
• at kommunerne opdeler udbud i mindre dele, så det bliver muligt for mindre gartnervirksomheder at afgive tilbud, og
• at små og mellemstore private anlægsgartnere i højere grad går sammen i konsortier for at afgive fælles bud.

6.2 GARTNERERHVERVET

Det samlede erhverv

Anlægsgartnere udfører en lang række opgaver med anlæg og drift af grønne områder. Det drejer sig om at anlægge haver, parker, sportspladser og grønne områder ved bygninger og veje m.v. Men det drejer sig også om driftsopgaver med at klippe hæk, beskære buske, fælde træer, passe blomsterbede, gøde og bekæmpe ukrudt. Andre driftsopgaver kan være at fjerne affald ved veje og rastepladser samt at salte og rydde sne.

På dette brede marked udgør omsætningen mindst 3,5 mia. kr. årligt i Danmark. Private virksomheder og husstande efterspørger opgaver, som har en samlet værdi på omkring 2 mia. kr. Kommunernes efterspørgsel udgør 1,4 mia. kr. årligt, mens staten kun efterspørger omkring 0,1 mia. kr. årligt.

Private virksomheder udfører de fleste opgaver. De private virksomheder har en omsætning på 2,5 mia. kr. om året. Resten bliver udført af den offentlige sektor, især af kommunale park- og vejafdelinger. Det drejer sig om opgaver, der svarer til næsten 1 mia. kr. Der er mindst 4.500 beskæftiget med gartnervirksomhed i Danmark.

De private anlægsgartnere

Den private del af området er præget af mange små virksomheder med lille omsætning. Der er også få større virksomheder, som står for størstedelen af omsætningen og beskæftigelsen. I de seneste år har der været betydelig stigning i både omsætningen, beskæftigelsen og antallet af private virksomheder.

I 2003 var der omtrent 964 private virksomheder¹, som udførte grønne opgaver i Danmark. Heraf var 79 pct. enkeltmandsvirksomheder.² De mange små virksomheder på markedet kan hænge sammen med den relativt lette adgang til at etablere et anlægsgartnerfirma. Lovgivningsmæssigt er der ikke krav om en særlig uddannelse for at etablere et anlægsgartnerfirma. Da det heller ikke kræver store investeringer at starte et anlægsgartnerfirma, er der ikke markedsbarrierer af betydning.

Strukturen med mange små virksomheder er også tydelig, når der ses på virksomhedernes omsætning. I 2003 havde 603 virksomheder en omsætning under 1 mio. kr. Det svarer til 63 pct. af virksomhederne på markedet. Næsten 97 pct. af virksomhederne havde en omsætning under 10 mio. kr, jf. figur 6.1. Ud af 964 virksomheder med aktiviteter på det grønne område havde kun 38 virksomheder en omsætning på 10 mio. kr. eller derover.

Figur 6.1: Virksomheder, omsætning og beskæftigelse i 2003

Anm.: Tallene for antal virksomheder, omsætning og årsværk er angivet som pct. af hele markedet. Et årsværk svarer her til en fuldtidsstilling i et år. Da branchen er præget af sæsonarbejde, er der betydeligt flere jobs i branchen, end der er årsværk. I 2003 var der omkring 5.500 jobs hos private anlægsgartnere i Danmark. Beskæftigelsen var dog kun på omkring 60 pct. målt i årsværk. Ved beregning af årsværk er der taget højde for, at en del af virksomhederne er enkeltmandsvirksomheder.

Kilde: Generel firmastatistik fra Danmarks Statistik og oplysninger fra større entreprenør- og renholdningsselskaber med væsentlig omsætning på det grønne område.

Disse 38 virksomheder står for halvdelen af omsætningen. Af de 38 største virksomheder er 32 rene anlægsgartnerfirmaer og 6 virksomheder med en anden hovedaktivitet end anlægsgartnervirksomhed, jf. boks 6.1.

Boks 6.1: Blandede virksomheder

Den samlede beskæftigelse hos private anlægsgartnere dækker ca. 3.500 årsværk. Der er flest ansat i de få store virksomheder og færrest i de mange små. Mens de små virksomheder kun står for en tiendedel af den samlede omsætning, står de for en fjerdedel af beskæftigelsen, jf. figur 6.1. Der er således en klart større omsætning pr. medarbejder i de store virksomheder.

De store virksomheder har de senere år fået en stadig større andel af den samlede omsætning. Det er sket på bekostning af de mellemstore virksomheder med en årlig omsætning på 1-10 mio. kr. Denne gruppe virksomheder havde for 5 år siden 50 pct. af den samlede omsætning. Nu har den 40 pct. De små virksomheder har i hele perioden stået for næsten 10 pct. af den samlede omsætning.

Den samlede omsætning hos de private anlægsgartnere er steget fra 1,8 mia. kr. i 1999 til 2,5 mia. kr. i 2004. Det svarer til en stigning på 36 pct. Hvis der korrigeres for inflationen, er der tale om en vækst på 22 pct. i den 5-årige periode. Næsten samme udvikling kan ses i antallet af virksomheder og i beskæftigelsen, jf. tabel 6.1.

Tabel 6.1: Udvikling i omsætning, virksomheder og beskæftigelse

Kilde: Generel firmastatistik fra Danmarks Statistik og oplysninger fra større entreprenør- og renholdningsselskaber med væsentlig omsætning på det grønne område.

Samlet har der i de seneste år været betydelig vækst i omsætningen, beskæftigelsen og antallet af private virksomheder, som udfører opgaver på det grønne område.

De grønne opgaver i kommunerne

Kommunerne har behov for at få udført opgaver på en række grønne områder. Kommunerne skal både have anlagt og vedligeholdt parker, legepladser, idrætsanlæg, vejrabatter, strande m.v.

Udgifterne til de grønne opgaver bliver registreret på flere forskellige områder i de kommunale regnskaber. Det sker fx på poster under fritidsområder, kirkegårde, veje, institutioner m.v. På en række af disse områder er det ikke muligt at adskille de grønne opgaver fra andre opgaver. Det er derfor heller ikke muligt at lave en helt præcis opgørelse over de kommunale udgifter på det grønne område.

På fritidsområdet dækker de fleste udgifter opgaver på de grønne områder. Det drejer sig om drifts- og anlægsarbejde på fritidsområdet, dvs. i parker, legepladser, skove, natur- og strandområder. I 2004 var kommunernes totale udgifter på fritidsområdet næsten 1,4 mia. kr. Udgifterne er vokset fra omkring 1,1 mia. kr. i 2000 til 1,4 mia. kr. i 2004, jf. figur 6.2.

Figur 6.2: Kommunale udgifter til opgaver på grønne områder

Kilde: Danmarks Statistiks kommunale regnskaber for fritidsområder (konto 0.20-0.24).

Kommunerne udfører selv 71 pct. af opgaverne på fritidsområdet. Ud af de samlede udgifter på 1,4 mia. kr. i 2004 udførte ansatte i kommunale park- og vejafdelinger opgaver til en samlet værdi af knap 1 mia. kr.

Dette tal omfatter formentlig også mindre opgaver, der ikke er egentlige, grønne opgaver. Omvendt omfatter kommunernes samlede efterspørgsel på grønne områder også grønne opgaver på andre områder end på fritidsområdet. Det er dog ikke muligt at beregne omfanget af grønne opgaver mere præcist ud fra de generelle kommunale regnskaber. I denne analyse omtales derfor alene kommunale tal for fritidsområdet.

Opgaver i staten

De statslige grønne opgaver består bl.a. af opgaver på grønne områder ved statens bygninger, statsveje og jernbaner.³ Opgaverne har en samlet værdi på lidt mere end 0,1 mia. kr. årligt. Næsten to tredjedele af opgaverne bliver udført af private anlægsgartnere.

Slots- og Ejendomsstyrelsen står for driften af haver og grønne områder ved 25 slotte og kulturhistoriske ejendomme samt ca. 180 kontorbygninger. Der bliver udført arbejde for omkring 34 mio. kr. af private anlægsgartnere ud af et samlet budget på 42 mio. kr.

Vejdirektoratet efterspørger en række grønne opgaver ved statens veje. Opgaverne vedrører rabatter, grøfter, rastepladser og parkeringspladser og udgør årligt godt 30 mio. kr. Alle grønne opgaver på Vejdirektoratets område bliver udført af private virksomheder.

Modsat udfører statsansatte de fleste grønne opgaver langs jernbanerne. Alle de grønne opgaver har været i udbud. Banedanmarks egen entreprisedivision udfører de fleste opgaver langs skinnerne, mens fx renholdningsopgaver på stationerne typisk bliver udført af private virksomheder. De grønne opgaver, som Banedanmark selv udfører, svarer til ca. 32 mio. kr. årligt.

6.3 UNDERSØGELSE AF PRISER PÅ STANDARDOPGAVER

I de seneste år er en række forskellige offentlige opgaver blevet udbudt. Erfaringerne fra disse udbud har sat øget fokus på, om private kan udføre de offentlige opgaver mere effektivt.

Konkurrencestyrelsen har derfor undersøgt, om kommunerne med fordel kan konkurrenceudsætte de grønne opgaver i højere grad end i dag. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer, hvor kommunerne og en række private anlægsgartnere er blevet bedt om at oplyse priser for seks standardopgaver på det grønne område. De seks standardopgaver er:

1. Klippe græs på spilleareal (50 x 100 m.).
2. Klippe 100 løbende m. bøgehæk.
3. Bekæmpe ukrudt med gas langs kantsten og 1.000 løbende m. fortov.
4. Anlægge sportsplæne (50 x 100 m.).
5. Anlægge bøgehæk på 500 løbende m.
6. Plante 20 træer.

Kommunerne og de private anlægsgartnere er også blevet bedt om at oplyse det tidsforbrug og den lønsum, som de skal bruge for at løse opgaverne.

Boks 6.2: Spørgeskemaundersøgelsen

Det kan være svært at sammenligne priser fra kommuner og private virksomheder. Kommunerne har traditionelt ikke ført omkostnings- men udgiftsregnskaber. Det betyder bl.a., at kommunerne typisk ikke har afskrevet anlægsaktiver over flere år. Udgiften er bogført i det år, hvor kommunerne foretager investeringen. Kommunerne bogfører også udgifter til administration på andre konti end konti for de enkelte aktivitetsområder. Kommunerne er ved at indføre det omkostningsbaserede regnskabs- og budgetsystem. Men det tager tid at indføre, og det er fx først blevet obligatorisk at omkostningsregistrere på alle kommunale områder i regnskabet for 2005. Det kan derfor fortsat være svært for kommunerne at beregne og fordele alle omkostninger på den enkelte grønne opgave. En del af omkostningerne kan være registreret for andre år eller på andre konti.

Når kommunernes og de private virksomheders priser bliver sammenlignet, bør alle relevante omkostninger være medtaget. Det gælder både de kortsigtede materialeomkostninger, de mere langsigtede omkostninger ved investeringer i fx bygninger og maskiner m.v., direkte omkostninger ved opgaven og indirekte omkostninger som fx administrative og finansielle omkostninger m.v.

Derfor er der valgt at tage udgangspunkt i tidsforbruget i stedet for priser. Først bliver tidsforbruget ganget med den gennemsnitlige timeløn hos hhv. private og offentlige anlægsgartnere. Til sidst bliver det samme procentvise tillæg (i form af en mark-up) for øvrige omkostninger lagt til lønsummen hos både de private og de kommunale anlægsgartnere.

Mark-up'en er udregnet på baggrund af de private virksomheders omkostninger til maskiner, materialer, administration og finansielle omkostninger m.v. Den bliver udregnet særskilt for hver enkelt opgave, dvs. et gennemsnit af prisen fratrukket lønomkostningerne for hver enkelt opgave. I tabel 6.3 er den gennemsnitlige mark-up udregnet i kr. og i procent af den gennemsnitlige lønomkostning.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i gennemsnit har et lavere tidsforbrug for alle seks standardopgaver, jf. tabel 6.2. Der er i gennemsnit en forskel i tid på 38 pct. hos kommuner og de private virksomheder.⁴

Tabel 6.2: Gennemsnitligt tidsforbrug på standardopgaver, 2006

Undersøgelsen viser en overraskende stor spredning i svarene mht. tidsforbruget. Det vil normalt skyldes forskelle i effektivitet. Men forskellene kan også skyldes andre forhold, fx forskellige kvalitetsniveauer eller lignende.⁵

Forskellene kan dog også delvist skyldes, at det er svært at sikre en ensartet opgørelse af tidsforbrug. Tallene skal derfor tages med forbehold.

Både kommunerne og de private virksomheder er for hver opgave blevet bedt om at oplyse den andel af prisen, som ikke udgør lønomkostninger. Hvis der tages højde for de private virksomheders avance, har kommunerne ikke større omkostninger til materialer, maskiner, administration m.v. Det tyder derfor ikke på, at kommunerne anvender flere eller bedre maskiner til opgaveløsningen. Der er således ikke noget, som tyder på, at forskelle i tid skyldes forskelle i brug af maskiner.

Tabel 6.3: Private virksomheders gennemsnitlige mark-up

Anm.: Mark-up'en for hver opgave er udregnet som gennemsnitspris for opgaven minus de gennemsnitlige lønomkostninger for opgaven (gennemsnitstid ganget med timelønnen på 240 kr.). Mark-up'en i pct. er beregnet som mark-up i kr. som pct. af de gennemsnitlige lønomkostninger.

Herefter kan priserne udregnes ved at lægge den gennemsnitlige procentvise mark-up for private virksomheder til lønomkostningerne, jf. tabel 6.4. Lønomkostningerne er udregnet ved at gange de gennemsnitlige timelønninger for private og kommunalt ansatte med tidsforbruget. De gennemsnitlige timelønninger for private og kommunalt ansatte anlægsgartnere er gennemsnitlig hhv. 240 og 229 kr. i undersøgelsen. De private timelønninger ligger således ca. 5 pct. højere end de offentlige timelønninger.

Tabel 6.4: Gennemsnitspriser for standardopgaver, 2006

Derved fås nye beregnede priser, hvor der er taget højde for de forskelle, der er mellem udgifter hos kommuner og omkostninger hos private. Ud fra en gennemsnitsbetragtning er kommunerne i undersøglesen samlet billigere end de private. Det skyldes, at kommunerne bruger mindre tid på opgaverne, jf. tabel 6.2.

Hvis resultaterne bliver grupperet på en anden måde, viser de et mere nuanceret billede af prisforskellene. Svarene fra kommuner og private anlægsgartnere er i det følgende grupperet i tredjedele. Der er udregnet gennemsnitspriser for hhv. de billigste kommuner, kommuner i den mellemste tredjedel og de dyreste kommuner.

Der er meget stor forskel på priserne i de dyreste og billigste kommuner, jf. tabel 6.5. Som nævnt kan det dække over, at det kan være svært at opgøre tidsforbruget. Undersøgelsen indikerer dog, at der er store pris- og effektivitetsforskelle kommunerne imellem.

Tabel 6.5: Gennemsnitspriser i billigste, mellemste og dyreste kommuner

Der er også stor forskel på, hvor mange penge de forskellige kommuner anvender på grønne områder. En del af forskellen på udgiftsniveauet hos kommunerne kan skyldes, at kommunernes grønne områder er forskellige i omfang og størrelse. Andre forskelle kan skyldes forskellig kvalitet, da nogle kommuner lægger mere vægt på velplejede grønne områder end andre kommuner.

Det er svært at få et samlet overblik over, hvor meget den enkelte kommune bruger på grønne områder. Det er også svært at se, hvor mange penge kommunen bruger i forhold til andre kommuner. De kommunale regnskaber giver ikke et samlet overblik over kommunens udgifter til grønne områder. De viser heller ikke, hvad pengene bliver brugt til, og hvor effektivt opgaverne bliver løst. Lige som på andre områder kan det være hensigtsmæssigt at opstille nøgletal. Fx bliver kommuner målt på udgifter til børnepasning og antal pladser i forskellige daginstitutioner. Sygehusene bliver fx målt på, hvor få fejlbehandlinger de har. Nøgletallene vil give større gennemsigtighed, og sammenligning af nøgletallene vil kunne fremme kommunernes arbejde med at sikre en effektiv anvendelse af ressourcer på de grønne områder.

Det anbefales derfor, at kommunerne opstiller nøgletal for det grønne område, som viser, hvilke opgaver der bliver løst, og hvor effektivt de bliver løst.

Dette kan ske på forskellige måder. Fx kan effektivitet i parkdriften måles ved at se på udgifter pr. m², parkareal pr. løntime eller parkdrift pr. indbygger. Men er det et mål at vise, hvad kommunerne får for den årlige udgift til parkdriften, bør kommunerne supplere nøgletallene med oplysninger om parktilbudet og parkernes indhold.⁶ Er nøgletallene rettet mod borgerne, kan det fx være oplysninger om, hvor mange gange græsset bliver slået på de grønne arealer.

Der er i 2006 oprettet et nyt evalueringsinstitut for kommunerne. Instituttet skal analysere og evaluere, hvordan kommuner og regioner løser deres opgaver. Det skal styrke indsatsen for en bedre ressourceanvendelse, kvalitetsudvikling og økonomistyring. Kommunernes opstilling og evalueringen af nøgletal kan derfor med fordel ske i samarbejde med det nye evalueringsinstitut.

Som nævnt er der store prisforskelle blandt kommunerne. Undersøgelsen viser også store prisforskelle mellem de private anlægsgartnere, jf. tabel 6.6.

Tabel 6.6: Gennemsnitspriser hos de billigste, mellemste og dyreste private anlægsgartnere

Konkurrencestyrelsen har undersøgt, om disse store prisforskelle fx skyldes, at de større virksomheder er mere effektive end de mindre virksomheder. Det er imidlertid ikke tilfældet, og der kan i svarene ikke konstateres nogen tydelig sammenhæng mellem pris/tid og de private virksomheders størrelse. Det er derfor ikke kun de største virksomheder på markedet, som er indeholdt i gruppe med den billigste tredjedel. Det samme billede gælder for kommunerne.

I det følgende er der vist et eksempel på, at nogle kommuner kan opnå fordele ved at udbyde de grønne opgaver. De gennemsnitlige priser fra den dyreste tredjedel af kommuner er sammenlignet med gennemsnitspriserne fra den billigste tredjedel af de private virksomheder, jf. tabel 6.7. Eksemplet viser, at de dyre kommuner kan spare 23-79 pct. ved at udlicitere disse grønne opgaver. Tallene bør tages med forbehold for fx den geografiske variation. Alle private virksomheder i undersøgelsen er ikke landsdækkende og vil derfor ikke kunne byde på alle kommunale udbud. Det er således ikke sikkert, at alle de billigste, private virksomheder kan klare efterspørgslen fra de dyreste kommuner. De dyreste kommuner kan ligge i egne af landet, hvor det pga. transport vil koste mere for de billigste private virksomheder at løse opgaverne. Ikke desto mindre må der formodes at være et effektiviseringspotentiale til stede.

Tabel 6.7: Gennemsnitspriser i dyreste kommuner og hos billigste private

Undersøgelsen viser, at der er store forskelle på den effektivitet, opgaverne bliver udført med. Der er også store forskelle på de priser, som bliver tilbudt. Det gælder både blandt kommunerne og blandt de private anlægsgartnere. Undersøgelsen skal som nævnt tages med det forbehold, at det er svært at opgøre tidsforbruget. Ifølge undersøgelsen er kommunerne i gennemsnit billigere end de private virksomheder. Samtidig er de dyreste kommuner dog betydelig dyrere end de billigste private anlægsgartnere.

Dette kombineret med den store spredning i priserne blandt private anlægsgartnere indikerer, at markedet ikke er gennemsigtigt, og at der ikke er velfungerende konkurrence blandt de private anlægsgartnere.

Det kan derfor betale sig at se sig godt for, når der indhentes tilbud på grønne opgaver. De store prisforskelle på markedet betyder, at både offentlige indkøbere, private virksomheder og husstande kan spare mange penge ved at undersøge markedet og indhente priser fra flere anlægsgartnere.

Det anbefales derfor, at offentlige indkøbere, private virksomheder og husstande ser sig godt for og fx indhenter 2-3 tilbud, før de vælger en anlægsgartner til at udføre grønne opgaver.

Når kommunerne i gennemsnit er billigere end de private virksomheder, er det samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at kommunerne i en række tilfælde selv løser de grønne opgaver. Men prisforskellene viser også, at der vil være samfundsmæssige gevinster, hvis de dyreste kommuner anvender private anlægsgartnere til at udføre grønne opgaver. Det er med andre ord samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at kommunerne løbende overvejer og vurderer, hvilke opgaver private anlægsgartnere skal udføre. Ved at sende opgaverne i udbud kan kommunerne teste, hvor de løses bedst og billigst.

6.4 KOMMUNERNES UDLICITERING PÅ DET GRØNNE OMRÅDE

Kommunerne udliciterer i stigende grad opgaver på de grønne områder. Udliciteringsgraden på fritidsområderne er på 3 år steget fra 22 pct. i 2001 til 29 pct. i 2004, jf. tabel 6.8. Lidt mere end en fjerdedel af de kommunale opgaver på fritidsområderne bliver nu udført af private anlægsgartnere.⁷ Der kan være flere opgaver, som har været i udbud, end dem som er udliciteret. Kommunerne kan således have vundet en del af egne opgaver, som har været i udbud.

Tabel 6.8: Udliciteringsgrader på forskellige kommunale opgaver, pct.

Anm.: De kommunale tal er baseret på udgifter til køb af fremmede tjenesteydelser, der består af udgifter til entreprenør- og håndværkerydelser og øvrige tjenesteydelser (art 45 og 49). Bruttoudgifterne er opgjort efter hovedart 1-4. Tallene dækker både anlæg og drift.

Kilde: Danmarks Statistiks kommunale regnskaber.

Udliciteringsgraden på fritidsområderne er imidlertid ikke høj sammenlignet med udliciteringsgraden på andre ”tekniske” områder. I 2004 var udliciteringsgraderne på områderne for trafik og infrastruktur, byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger samt forsyningsvirksomheder m.v. alle mindst 40 pct. Lige som på fritidsområderne har kommunerne også på disse andre områder udliciteret flere opgaver de seneste år.

Udliciteringsgraden på det grønne fritidsområde varierer efter kommunernes størrelse. De store kommuner med over 60.000 indbyggere udliciterer flest opgaver. Her udfører private anlægsgartnere 32 pct. af opgaverne. I de mellemstore kommuner med 30.000-60.000 indbyggere er udliciteringsgraden på 30 pct. I de små kommuner er udliciteringsgraden kun på 22 pct., jf. figur 6.3.

Figur 6.3: Udliciteringsgrad på det grønne fritidsområde, 2004

Anm.: Udliciteringsgraden er opgjort som den procentdel af de grønne opgaver målt i værdi, som bliver udført af private anlægsgartnere.

Kilde: Danmarks Statistiks kommunale regnskaber for fritidsområder (konto 0.20-0.24).

Kommunalreformen fører til en reduktion i antallet af små kommuner. Med reformen bliver antallet af kommuner reduceret fra de nuværende 271 til 98 kommuner. Antallet af store kommuner med mere end 60.000 indbyggere stiger fra 11 til 25, og antallet af mellemstore kommuner stiger fra 29 til 48 kommuner. Samtidig sker der et fald fra de nuværende 231 til 25 små kommuner.

Kombinationen af, at kommunalreformen fører til større kommuner, og at større kommuner udliciterer flere opgaver på fritidsområdet end små kommuner, kan medføre, at kommunerne udliciterer flere grønne opgaver i de kommende år.

Hvis de nye større kommuner udliciterer i samme omfang, som de nuværende kommuner gør ifølge deres størrelsesfordeling, vil den samlede kommunale udliciteringsgrad på fritidsområder stige fra 29 pct. til godt 31 pct., jf. figur 6.3. Men selv hvis kommunalreformen har denne ”mere automatiske effekt” på kommunernes brug af private anlægsgartnere, vil udliciteringsgraden på det grønne område fortsat være betydeligt lavere end den faktiske udliciteringsgrad på øvrige tekniske områder i 2004.

Det må antages, at de kommuner, der i 2004 har valgt at udlicitere de grønne opgaver, har gjort det, fordi kommunerne har fundet det fordelagtigt. Samtidig viste prisundersøgelsen, at de mindst effektive kommuner kan høste gevinster ved at lade private anlægsgartnere udføre de grønne opgaver, jf. afsnit 6.3.

Der vil derfor være samfundsmæssige gevinster, hvis de mindst effektive kommuner øger brugen af private anlægsgartnere, når de skal have udført grønne opgaver.

I øvrigt vil øget udbud og konkurrence om opgaverne sætte fokus på, hvilke opgaver kommunerne ønsker løst på de grønne områder og med hvilken kvalitet. Dertil kommer øget fokus på omkostningerne i de kommunale park- og vejafdelinger, og om opgaverne kan udføres mere effektivt, hvis kommunerne anvender eksterne leverandører.

6.5 STATENS ERFARINGER MED AT UDLICITERE GRØNNE OPGAVER

På det statslige område er der gode erfaringer med at udlicitere de grønne opgaver. Staten har eksempelvis sparet 15-30 pct. ved at udlicitere grønne opgaver. Og næsten to tredjedele af statens opgaver udføres i dag af private anlægsgartnere, mens kommunerne i gennemsnit kun har udliciteret 29 pct. af opgaverne.

Som eksempel på de statslige erfaringer kan nævnes, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har udliciteret en stadig større del af deres havedrift. Indtil 1998 blev alle de grønne opgaver udført af egne gartnere. Processen begyndte i 1998 med et udbud, som svarede til 1 pct. af Slots- og Ejendomsstyrelsens udgifter på området. Udbuddet viste et betydeligt besparingspotentiale. I dag har Slots- og Ejendomsstyrelsen udliciteret omkring 80 pct. af havedriften. Slots- og Ejendomsstyrelsen har indtil nu sparet 15-30 pct. ved at udlicitere havedrift.

Kommunerne kan også spare penge ved at udbyde opgaver, selv om opgaverne i sidste ende ikke bliver udliciteret, men forsat bliver løst af kommunen selv. Alene processen frem til udbuddet, hvor opgaverne bliver registreret og målt, kan medføre en effektivisering internt i kommunen. Som eksempel fra staten kan nævnes Banedanmark, som har udbudt de grønne opgaver langs skinnerne og renholdningsopgaver på stationerne. Banedanmark vurderer, at de har sparet 15-20 pct. på udbud af disse opgaver. Denne besparelse er opnået, selv om Banedanmark kun har udliciteret renholdningsopgaverne, men selv har beholdt de grønne opgaver i egen entreprisedivision.⁸

I 2003 gennemførte Slots- og Ejendomsstyrelsen en benchmarkundersøgelse i samarbejde med fem større kommuner. I undersøgelsen blev priserne på ni udvalgte opgaver inden for havedrift sammenlignet. Der blev sammenlignet priser for Slots- og Ejendomsstyrelsens egne gartnere, for ansatte i de kommunale park- og vejafdelinger og for private anlægsgartnere.

Undersøgelsen viste store prisforskelle hos især de private anlægsgartnere. Det samme resultat er fundet i Konkurrencestyrelsens undersøgelse, jf. afsnit
6.3. Ved udbud af opgaverne har kommunerne således opnået lavere priser på nogle opgaver, mens Slots- og Ejendomsstyrelsen har fået lavere priser på andre opgaver.

For hver opgave er der kommet tilbud fra private virksomheder, som var billigere end både Slots- og Ejendomsstyrelsens og kommunernes egne priser. Undersøgelsen viste, at kommunerne kan spare mere end 30 pct. på at udlicitere udvalgte men ikke alle opgaver.

Også i en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening var der store forskelle i priserne på de tilbud, som kommunerne har modtaget. Ud af 11 udbud inden for parker og grønne områder var der en forskel i pris på det laveste og det højeste tilbud på 26-50 pct. i en tredjedel af tilbudene. I en anden tredjedel af tilbudene var der en prisforskel på 51-75 pct., mens der i den sidste tredjedel af tilbudene var 76-100 pct. forskel i pris.⁹

6.6 UDBUD I KOMMUNERNE

Som nævnt går 29 pct. af kommunernes grønne udgifter til private virksomheder. Tallet viser udliciteringsgraden, dvs. den andel af opgaverne, som bliver varetaget af private. Men tallet siger ikke noget om, i hvilket omfang kommunerne udbyder opgaverne på det grønne område.

Der foreligger ikke nogen nyere samlet opgørelse over kommunernes udbud af grønne opgaver. Virksomheden NCC har dog stillet virksomhedens egen undersøgelse til rådighed for Konkurrencestyrelsen. Undersøgelsen dækker en stor del af de kommunale udbud på park- og vejområdet. Den dækker 51 kommunale udbud i årene 2000-2005. Der er tale om de udbud, hvor NCC har afgivet tilbud, og hvor kommunen har afgivet kontrolbud, jf. boks 6.3. NCC's undersøgelse giver ikke et fuldstændigt billede af området. Den kan opfattes som en god stikprøve, der viser nogle retningsgivende tendenser om de kommunale udbud på det grønne område.

Oplysningerne fra NCC viser, at en stor andel af de udbudte opgaver er blandede opgaver, jf. boks 6.3. De blandede opgaver indeholder ud over gartneropgaver også opgaver som fx vedligeholdelse af veje, fejning og renhold m.v. Det stiller store krav til de virksomheder, som skal give tilbud på opgaverne. Virksomhederne er nødt til at have andre kompetencer, fx inden for vedligeholdelse af veje eller renholdning, hvis de skal konkurrere om disse opgaver.

Undersøgelsen viser, at der her er et potentiale for små og mellemstore virksomheder til at styrke deres markedsandele. Hvis de små og mellemstore anlægsgartnere kan udvide deres forretningsområder og supplere deres kompetencer, vil de få nemmere ved at byde på de større og mere sammensatte opgaver i kommunerne. Det vil øge antallet af tilbudsgivere og konkurrencen om de kommunale opgaver.

En stor andel af de kommunale opgaver i udbud er større opgaver med en værdi over 5 mio. kr. Det gælder for omkring en fjerdedel af de udbudte opgaver. Disse store opgaver udgør tilsammen ca. 80 pct. af den samlede værdi af alle 51 kommunale udbud. Opgavernes størrelse stiller således også krav til virksomheders størrelse for at deltage i kommunale udbud.

For at skabe øget konkurrence om de store opgaver i kommunerne anbefales det, at små og mellemstore private anlægsgartnere i højere grad går sammen i konsortier for at afgive fælles bud.

Det vil også være en fordel, at kommunerne tilrettelægger udbuddene sådan, at der kommer tilbud fra flere af de mindre og mellemstore virksomheder. Derfor anbefales det, at de nye storkommuner opdeler udbud i mindre dele, så det bliver muligt for mindre og mellemstore anlægsgartnervirksomheder at afgive tilbud. Et andet aspekt kan være, om kommunerne skal udbyde hele opgaveløsningen eller kun dele heraf. Det kan afhænge af det konkrete leverandørmarked i området og af opgavens omfang og sammensætning.¹⁰

Boks 6.3: Kommunale udbud af park- og vejopgaver i 2000-2005

Kilde: Entreprenørvirksomheden NCC.

En tidligere undersøgelse fra Kommunernes Landsforening viser, at knap en tredjedel af de grønne opgaver, som blev udbudt af kommunerne i perioden 1994-1999, havde en værdi på mellem 3 og 10 mio. kr. De to undersøgelser viser tilsammen en udvikling mod, at kommunerne udbyder flere og større opgaver på det grønne område.

Brancheforeningen Danske Anlægsgartnere har undersøgt hvor mange af deres medlemmer, som deltager i offentlige udbud. Undersøgelsen viser, at kun godt en tredjedel afgiver tilbud på offentlige opgaver. Desuden viser undersøgelsen, at de væsentligste begrundelser for ikke at deltage er, at de offentlige opgaver typisk er for store, at det er for besværligt at byde, og at der er for få penge at tjene på de offentlige opgaver.¹¹ Brancheforeningen vurderer, at årsagen til denne skepsis især er, at kvalitetskravene ofte er upræcise. Der er i praksis tvivl om, hvorvidt det er den beskrevne kvalitet i udbudsmaterialet eller kvaliteten, der ses ved den praktiske gennemgang af arealerne, der bliver målt på. Forskellen kan medføre større omkostninger for de private virksomheder, hvis de skal bringe standarden op til kravene i udbudsmaterialet. De mener, at et løft af kvaliteten er med til at fjerne dækningsbidraget på opgaven, hvis de ikke bliver kompenseret herfor. Derfor deltager nogle private anlægsgartnere ikke i de offentlige udbud.

Det er derfor vigtigt, at kommunerne foretager en systematisk gennemgang af deres grønne arealer og registrerer den kvalitet for opgaveløsningen, som bliver udført i praksis. Kommunerne kan fx gøre det ved at måle græshøjden løbende i et år på de grønne plæner. Derefter bør kommunen gøre sig klart, om den ønsker det eksisterende kvalitetsniveau eller et andet niveau, og om budgettet følger med. En systematisk gennemgang og registrering af forholdene på de grønne områder vil give grundlag for en øget konkurrence om opgaverne i udbud og vil sammen med kommunale nøgletal på området øge fokus på forholdet mellem kvalitet, udgifter og effektivitet. Klarhed om kvalitet og pris vil således øge konkurrencen om de kommunale opgaver og derfor også mellem de private anlægsgartnere.

En række private virksomheder har bidraget med oplysninger til Konkurrencestyrelsens prisundersøgelse. Flere af disse virksomheder har desuden oplyst, at de oplever forskellige problemer ved de kommunale udbud af grønne opgaver.

For det første giver de udtryk for, at kommunerne bør konkurrenceudsætte langt flere opgaver. For det andet mener de, at der mangler åbenhed om, hvordan kommunerne beregner deres kontrolbud. Det er et problem, fordi nogle kontrolbud opleves som meget lave med priser, som ligger langt under de private virksomheders omkostninger. For det tredje udtrykker virksomhederne frustration over, at de bruger tid og penge på at byde på kommunale udbud, som bliver aflyst, selv om et eksternt bud er lavere end kommunens kontrolbud.

Branchens erfaringer med kommunale udbud er, at mange af de kommunale kontrolbud er væsentligt lavere end det laveste bud fra en privat virksomhed. NCC's undersøgelse viser, at 14 pct. af kommunernes kontrolbud var mere end 40 pct. billigere end de laveste bud fra de private virksomheder. Undersøgelsen viser også, at 4 ud af de 51 udbud er blevet annulleret, selv om der var et lavere bud fra en privat virksomhed, jf. boks 6.3.

Der er stor forskel på de regler for udbud, som staten og kommunerne er underlagt. De forskellige regler kan være en del af forklaringen på de store forskelle i kommunernes og statens udlicitering af grønne opgaver.

Kommunerne har ikke pligt til at teste markedet.¹² De bestemmer selv hvilke opgaver, som de ønsker at udbyde. Kun når kommunerne vælger at udbyde opgaver, er de omfattet af de regler, der gælder efter udbudsdirektiverne og tilbudsloven.

Staten har derimod pligt til at teste markedet. Staten skal udbyde alle de opgaver, som er egnede til at sende i udbud. Statslige institutioner skal jævnligt gennemgå deres opgaver for at identificere de udbudsegnede opgaver. Staten skal indgå kontrakt med private virksomheder, når udbud har vist, at det er det mest fordelagtige. Staten kan kun annullere udbuddet, hvis det er økonomisk mere fordelagtigt at løse opgaven internt. Her skal staten sammenligne eget kontrolbud med de eksterne tilbud.

Det anbefales derfor, at der indføres regler om, at kommunerne også skal teste markedet. Dette vil øge konkurrencen om de kommunale opgaver på det grønne område. Kommunerne vil i så fald skulle vurdere, om de større kommunale opgaver på det grønne område er udbudsegnede. Det vil give flere udbud og mere konkurrence om opgaver på det grønne område.¹³

Undersøgelsen i afsnit 6.3 viser, at mange af kommunerne er klar til denne konkurrence. Det vil i mange tilfælde være økonomisk fordelagtigt fortsat at løse opgaverne internt i kommunerne. Her vil udbudspligten også give positive virkninger, fordi der bliver større bevidsthed om opgaverne, kvaliteten og omkostningerne.

Selv om kommunerne ikke har pligt til at foretage udbud, er de omfattet af EU-udbudsreglerne og tilbudsloven, når de foretager udbud. I disse regler er der ikke krav om, at kommunerne skal udforme eller offentliggøre kontrolbud. Direktiverne og tilbudsloven indeholder dog et forbud mod at annullere et udbud¹⁴, hvis der ikke foreligger en saglig grund herfor. I praksis er kontrollen hermed dog begrænset.

Modsat må staten kun tildele opgaven til sig selv, hvis kontrolbuddet er mere fordelagtigt end de eksterne bud. Når staten udformer et kontrolbud, skal det ske efter reglerne i et cirkulære fra Finansministeriet, jf. boks 6.4. Staten skal indregne alle omkostninger ved opgaven, både de kortsigtede, langsigtede, direkte og indirekte omkostninger i kontrolbuddet.

De samme regler gælder kun for kommunerne, når de giver tilbud på andre kommuners udbud. Kommunerne må ikke afgive et tilbud ved et kommunalt udbud til en pris, som er lavere end de samlede omkostninger til at udføre opgaven, jf. boks 6.4.

Det anbefales derfor, at kommunerne bliver forpligtet til at følge de samme regler, som gælder for statslige kontrolbud. Det vil betyde, at en kommune kun kan tildele en opgave til sig selv, hvis kommunens kontrolbud er økonomisk mere fordelagtigt end de eksterne bud. Kommunernes kontrolbud skal indeholde alle omkostninger, også omkostninger til overhead. Det vil fremme udbud af de kommunale opgaver på det grønne område.

Boks 6.4: Udbudspligt, kontrolbud og annullering af udbud

Samlet set er det meget vigtigt for konkurrencen mellem de private anlægsgartnere, at forholdene omkring de kommunale udbud bliver forbedret. Omkring 45 pct. af efterspørgslen efter grønne opgaver er fra det offentlige. Derfor vil øget konkurrence i udbudssituationen også automatisk medføre øget konkurrence mellem de private anlægsgartnere.

6.7 AKTIVERING OG SOCIALE KLAUSULER

Mange af opgaverne på det grønne område bliver brugt til at aktivere ledige. Det gælder fx kommunale driftsopgaver med at vedligeholde grønne områder, bekæmpe ukrudt, opsamle affald ved veje og rastepladser samt rydde sne m.v.

Kommunerne kan bruge opgaverne på de grønne områder til at få ledige ind på arbejdsmarkedet eller til at bevare særligt udsatte medarbejdere i arbejde, fx langtidssyge. Aktiveringen kan ske på forskellige måder, fx ved beskæftigelsesprojekter, virksomhedspraktik, løntilskud, fleksjob eller ved at anvende sociale klausuler i udbud m.v.

Ledige kan blive aktiveret i ordninger, hvor ældre og pensionister bliver tilbudt hjælp til at ordne have eller rydde sne. Fælles for alle disse aktiveringsordninger er, at de ikke må være konkurrenceforvridende, jf. boks 6.5.

Socialforskningsinstituttet har undersøgt, hvor mange projekter kommunerne har med at aktivere ledige. Deres resultater dækker 414 projekter med et gennemsnitligt antal deltagere pr. projekt på 22 personer. Undersøgelsen viser, at 44 pct. af kommunerne har mindst et projekt, hvor de aktiverede vedligeholder kommunens parker, grønne områder, reparerer legepladser m.v. 28 pct. af kommunerne har mindst et projekt, hvor de aktiverede ordner have, rydder sne m.v. for kommunens ældre og svage borgere. Af alle projekterne i kommunerne er der 36 pct., som dækker arbejde i kommunens parker m.v., og 22 pct. der dækker havearbejde for ældre borgere m.v.¹⁵

At aktivere ledige og skabe jobs for særligt udsatte grupper er vigtige kommunale opgaver. Opgaverne kan udmærket kombineres med fortsat eller forstærket tendens til at udlicitere grønne opgaver i kommunerne.

Kommunen kan lave aftaler med private virksomheder om at aktivere ledige til at producere forskellige ydelser eller varer. Fx kan kommunen indgå en aftale med en privat anlægsgartner om, at et vist antal ledige kan deltage i forskellige arbejdsopgaver på det grønne område. Det vil være muligt at markedsprøve en del af eller hele aktiveringsordninger på det grønne område. Kommunerne bør derfor undersøge, om nogle af deres aktiveringsordninger med opgaver inden for havearbejde og snerydning er egnede til at blive udbudt.

Kommunerne kan også anvende sociale klausuler i udbud og kontrakter.¹⁶ En social klausul kan være krav om at ansætte medarbejdere på særlige vilkår, ansætte personer fra bestemte målgrupper eller stille krav til personalepolitikken på den opgave, som er i udbud. Kommunen kan i et udbud stille krav om, at der bliver ansat langtidsledige eller personer med begrænset arbejdsevne.

Sociale klausuler hindrer derfor ikke, at kommunerne udliciterer eller udbyder flere opgaver på de grønne områder. Kommunerne kan fortsat anvende forskellige aktiveringsinstrumenter som fx sociale klausuler, selv om de øger udlicitering af de grønne opgaver.

Boks 6.5: Rammerne for aktivering af ledige på de grønne områder

Fodnoter

1 Tallet omfatter virksomheder med anlægsgartneropgaver som hovedaktivitet og virksomheder med anden hovedaktivitet, men med en stor omsætning på området.

2 De resterende 21 pct. af virksomhederne var i 2003 fordelt på 13 pct. ApS'er, 4 pct. A/S'er og 4 pct. med anden ejerform, herunder K/S, I/S og fonde.

3 Også forsvaret, politiet, kriminalforsorgen og de statslige læreanstalter har grønne arealer.

4 De gennemsnitlige tidsforbrug for kommuner og private er udregnet på baggrund af en vægtning af opgavernes forekomst i kommunerne.

5 Konkurrencestyrelsen har derfor foretaget kvalitetscheck af de svar, som afviger væsentligt fra gennemsnittet. Eventuelle misforståelser og fejlbesvarelser er derved minimeret.

6 Se Jens Ole Juul's rapport ”Nøgletal – Kommunal forvaltning af grønne områder”, Forskningscentret for skov og landskab, Park- og Landskabsserien, nr. 9 1995. I rapporten indgår mange forskellige nøgletal for de grønne områder.

7 Kommunerne kan ikke udlicitere alle opgaver, der svarer til udgifterne på hovedart 1 – 4 i de kommunale regnskaber. Det skyldes, at private virksomheder ikke kan overtage myndighedsopgaver (fx design af udbudsrunder). Den potentielle udliciteringsgrad er derfor ikke 100 pct. men noget lavere. Den er afhængig af udgifternes form, og et evt. skøn bør baseres på erfaringerne på området.

8 Pressemeddelelse af 22. november 2005 findes på adressen http://www.bane.dk/.

9 Kommunernes Landsforening har i 2000 lavet en undersøgelse af kommunernes udbud og udlicitering på det tekniske område. Undersøgelsen dækker 1040 udbud af driftsopgaver på det kommunaltekniske område i en 5-årig periode fra 1994 til 1999. Udbuddene er foretaget af 166 kommuner. På de grønne områder er der 32 udbud, hvilket svarer til 3,1 pct. af alle udbud. Udbud af opgaver inden for vintertjenester fylder med 5,2 pct. lidt mere, jf. "Udbud og udlicitering på det tekniske område", Kommunernes Landsforening 2001.

10 En anden overvejelse kan være hvilken form for offentlig-privat samarbejde, der er mest hensigtsmæssigt at anvende. Om det skal ske ved traditionel udlicitering eller fx driftspartnerskaber.

11 Danske Anlægsgartnere, ”Medlemsanalyse” februar 2006. Analysen er foretaget blandt foreningens 237 medlemmer. Der blev gennemført interview med 185 af medlemmerne. Analysen er ikke offentlig tilgængelig.

12 Der findes en udfordringsret for private. Private kan således udfordre kommunen ved at give tilbud på udførelse af kommunale opgaver, som kommunen udfører for sig selv. Når en privat har afgivet et konkret tilbud på en sådan opgave, skal kommunalbestyrelsen beslutte, om opgaven fortsat skal udføres af kommunen. Til brug for beslutningen skal kommunalbestyrelsen sammenligne omkostningerne ved kommunens egen opgaveudførelse og de omkostninger, der vil være forbundet med at antage det indkomne tilbud. Men kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at træffe nogen bestemt beslutning på baggrund af sammenligningen af omkostningerne. Dette gælder, uanset om det private tilbud fører til en bedre og billigere opgavevaretagelse end den kommunale. Kommunalbestyrelsen kan også inddrage andre kriterier end prisen, fx kvalitet, teknisk værdi, æstetisk og funktionsmæssig værdi, miljø- og arbejdsmiljøforhold, teknisk bistand, service og leveringsdato. Reglerne findes i §§ 62 a og 62 b i lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003 om kommunernes styrelse og i vejledning nr. 1 af 2. januar 2003 om privates udfordringsret.

13 Anbefalingen om, at kommuner bliver pålagt en udbudspligt på linie med staten, indgår også i regeringens globaliseringsstrategi.

14 Iht. udbudsdirektiverne og tilbudsloven skal kommunerne give en begrundelse til de tilbudsgivere, som ikke vandt udbuddet. Se §§ 14 og 15 i lov nr. 338 af 18. maj 2005 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven) og art. 42 i 2004/18/EF.

15 Jf. tabel 2.5 og 2.6 i rapporten "Kommunale aktiveringsprojekter med produktion", Socialforskningsinstituttet, 2006.

16 Efter EU's udbudsregler kan en leverandør af en offentlig opgave blive pålagt at varetage bredere samfundsmæssige hensyn end de rent kommercielle. Sådanne sociale klausuler skal være tydeligt beskrevet i udbudsmaterialet, de skal være saglige og ikke-diskriminerende, og de skal i deres omfang have en naturlig sammenhæng med kontrakten. Se EF-Domstolens praksis, fx C-31/87 og C-225/98, samt artikel 26 i udbudsdirektivet 2004/18/EF.

Version 1.0 Maj 2006 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering