Konkurrenceredegørelse 2006 - KAPITEL 2 - Konkurrenceintensiteten i Danmark

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2006"

KAPITEL 2
Konkurrenceintensiteten i Danmark

2.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER

Konkurrence fremmer velstand og fornyelse. En skarp konkurrence øger effektiviteten på kort sigt og fremmer innovation, udvikling og vækst på længere sigt. Det gavner forbrugerne og bidrager til at sikre beskæftigelsen i Danmark.

En stærk konkurrencekultur afhænger af flere forhold. Derfor udpegede regeringen i den konkurrencepolitiske strategi „Mere konkurrence – større vækst“ fra 2004 seks fokusområder, der hver især har betydning for konkurrencekulturen, jf. figur 2.1. Strategien hviler bl.a. på den erkendelse, at det kræver en indsats på mange områder, hvis det skal lykkes at forbedre konkurrenceforholdene.

Figur 2.1: Konkurrencepolitiske fokusområder

For at opnå målet om en intens konkurrence er der gennemført initiativer inden for alle seks fokusområder. Tilsammen understøtter tiltagene en generel styrkelse af konkurrencekulturen.

I forlængelse af den konkurrencepolitiske strategi blev der lanceret en række delmål, der alle skal være opfyldt i 2010:

• Antal brancher med konkurrenceproblemer er halveret til 32
• De danske nettoforbrugerpriser er ikke højere end i EU9-landene
• Offentlig regulering hæmmer konkurrencen på færre områder
• Konkurrencen om offentlige opgaver skal være øget væsentligt i 2010
• Danmark skal i 2010 være en mere åben økonomi og dermed stå stærkere i globaliseringen

Et led i processen for at nå målene i 2010 er, at omfanget af de konkurrencemæssige fremskridt løbende overvåges. De konkurrencemæssige fremskridt i Danmark må ses i lyset af udviklingen i de lande, vi konkurrerer med. Derfor er situationen i Danmark sammenlignet med den gennemsnitlige standard i EU, jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1: Status for konkurrencen de seneste år

Note: ↑, ↓ og ↔ angiver henholdsvis fremgang, tilbagegang og stilstand i den første søjle og henholdsvis over, på niveau og under EU gennemsnittet i den anden søjle.

Som det fremgår af tabel 2.1, er der sket fremskridt for konkurrencen på en lang række områder siden 1998, hvor Konkurrencestyrelsen startede med at udvikle årlige indikatorer for konkurrence.

Først og fremmest er der i flere tempi blevet foretaget en række ændringer af konkurrenceloven, som har bragt den danske lovgivning på niveau med EU. Der er kun ganske få områder, hvor Danmark stadig halter efter de andre EU-lande – fx i forhold til kartelbekæmpelse. Dette område har dog også udsigt til forbedringer. Et specialudvalg vil således til sommer komme med anbefalinger om, hvordan leniency kan blive indarbejdet i den danske konkurrencelov. Udvalget skal ligeledes undersøge mulighederne for en række andre håndhævelsestiltag – bl.a. administrative bøder i konkurrencesager.

Man kan også pege på, at grænserne for, hvornår fusioner skal godkendes af konkurrencemyndighederne, er højere i Danmark end i de fleste andre lande. Konkurrencestyrelsens håndhævelsesniveau er svært at måle men ligger relativt højt i EU målt ved antallet af sager, der anmeldes til det europæiske konkurrencenetværk.

Danmark har gennem de seneste 10 år liberaliseret en del af infrastrukturerne. De andre europæiske lande har dog gjort det samme, så Danmarks relative placering har derfor ikke ændret sig. Som belyst i Konkurrenceredegørelse 2004 ligger Danmark lidt ringere end de andre lande i forhold til at begrænse brugen af enerettigheder samt i forhold til reduktion af tekniske barrierer, mens Danmark er langt fremme, hvad angår strukturelle reformer.

Den konkurrencebegrænsende regulering er blevet reduceret i flere brancher. Det vil på længere sigt være med til at øge konkurrencen både i disse brancher samt måske også i brancher, der modtager ydelser herfra.

Anvendelse af udbud er et område, hvor Danmark tidligere har klaret sig godt. Men tabel 2.1. viser, hvor vigtigt det er, at indsatsen opretholdes, da de andre EU-lande også hele tiden forbedrer sig. I takt med at andre lande også har skærpet indsatsen, er Danmarks relative placering i forhold til de øvrige EU-lande således blevet forringet.

Med hensyn til frit-valg ordningerne er vi på niveau med EU, men der er også her mulighed for forbedringer. Analyserne tyder på, at mulighederne for frit valg til en vis grad er til stede, men at anvendelsen af ordningerne fra borgernes side er begrænset. En årsag hertil kan være utilstrækkelig information om valgmuligheder og kvalitet. En anden årsag kan være begrænsninger i kapaciteten, der kan være med til at skabe ventelister.

I forhold til globaliseringen er der svage tegn på, at Danmark i højere grad end tidligere udnytter sit handelspotentiale overfor udlandet. Danmarks eksport- og importandel af BNP er således stigende. Dette er bl.a. med til i højere grad at udsætte danske virksomheder for konkurrence fra udenlandske virksomheder. Graden af samhandel og dermed udenlandsk konkurrence varierer dog meget fra erhverv til erhverv, og de ind- og udgående direkte investeringer faldt i 2004. På dette område er der derfor fortsat muligheder for at kunne bidrage til øget konkurrence, men udviklingen går den rigtige vej.

Antallet af brancher med konkurrenceproblemer er faldet fra 53 til 48 siden sidste år. Bag nedgangen i det samlede antal af brancher med konkurrenceproblemer findes både nye brancher, der er indtrådt i statistikken samt brancher, der har forladt statistikken. Det er realistisk at nå 2010-målet om, at antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal ned på 32.

De danske nettopriser er fortsat ca. 6 pct. højere end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med. En del af denne prisforskel kan henføres til det høje danske lønniveau og en lønstruktur, der gør de samme ydelser dyrere end i andre lande. En anden måde at udføre prissammenligninger på er at skelne mellem varer og tjenesteydelser.

Varepriserne i Danmark er ca. 1 pct. højere end i de øvrige EU-lande, når der tages hensyn til tilbudsvarer m.v. For så vidt angår varer, er 2010 målsætningen således inden for rækkevidde.

For nogle tjenesteydelser er der enten ikke mange muligheder for at skærpe priskonkurrencen gennem fx effektivisering og innovation, eller også er konkurrencen med udlandet stærkt begrænset. Det gælder fx mange personlige tjenesteydelser. Det er således hovedsageligt de højere lønninger i Danmark, der afspejler prisforskellene, og her er prisen derfor ikke en relevant konkurrenceindikator.

Andre tjenesteydelser er – eller burde i højere grad end i dag - være konkurrenceudsatte fra udlandet, f.eks. finansielle tjenesteydelser og byggeydelser. Disse tjenesteydelser bør ikke være dyrere end i andre lande, vi sammenligner os med. Højere lønninger i disse brancher kan endvidere opvejes af en højere produktivitet eller teknologiske fremskridt. Priserne for denne type af tjenesteydelser i Danmark er ca. 8 pct. højere end i de øvrige EU-lande. Dette betyder, at det næppe er realistisk at kunne udjævne prisforskellen på tjenesteydelser før 2015.

En anden måde at vurdere Danmarks placering på er at se på indikatorer for konkurrencens virkninger. Et forsøg herpå kan ses i dette kapitel. Målt i forhold til øvrige OECD-lande placerer Danmark sig i dag i den bedste halvdel mht. konkurrenceintensiteten. Her har Danmark tidligere ligget i den dårligste halvdel. Det er imidlertid ikke meget, der skiller landene fra hinanden, så en bibeholdelse af den danske placering vil kræve en fortsat indsats.

2.2 FÆRRE BRANCHER MED KONKURRENCEPROBLEMER

Konkurrencestyrelsen udpeger hvert år brancher med konkurrenceproblemer. Det er brancher, hvor styrelsen vurderer, at konkurrencen er svag.

Målet i regeringens konkurrencestrategi er, at antallet af brancher med konkurrenceproblemer i Danmark er halveret fra 64 i 2001 til 32 i 2010.

I år er antallet af brancher med konkurrenceproblemer faldet med 5, så der nu i alt er 48 brancher tilbage. Antallet af sorte brancher siden 2001 er angivet i figur 2.2.

Figur 2.2: Antallet af brancher med konkurrenceproblemer

Note: Metoden for 2001 afviger marginalt fra metoden, der bliver anvendt fra 2002 og frem. Dette er bl.a. årsagen til, at antallet stiger fra 2001 til 2002. Kravet om en halvering af antallet af brancher med konkurrenceproblemer fra 2001 til 2010 svarer således reelt til mere end en halvering.

Kilde: Egne beregninger.

I tabel 2.2 nedenfor er angivet, hvordan de 48 brancher med konkurrenceproblemer fordeler sig på hovedsektorer. Endvidere er der sammenlignet med andel af BFI i den private sektor.¹

Tabel 2.2: Antal brancher med konkurrenceproblemer fordelt på hovedbrancher

Note: Se evt. bilag 2.2 for en komplet liste over brancher med konkurrenceproblemer. BFI-andelen henviser til hovedbranchens samlede BFI-andel i pct. af de anførte hovedbrancher. Andel brancher henviser til den andel af brancher med konkurrenceproblemer, der kan henføres til de enkelte hovedbrancher (ekskl. de 3 brancher anført under ”øvrige”). Kilde: Data fra Danmarks Statistik og Experian (Købmandsstandens oplysningsbureau) samt egne beregninger.

Industrien har en relativ høj andel af brancherne med konkurrenceproblemer (i praksis især nærings- og nydelsesmidler samt byggevarer). Det samme gælder forsyningserhverv og den finansielle sektor.

I bilag 2.1 er det nærmere beskrevet, hvordan brancherne med konkurrenceproblemer bliver udpeget. Her er også en samlet liste over de 48 brancher, der i år vurderes at have konkurrenceproblemer.²

Der er kommet nye brancher på listen over brancher med konkurrenceproblemer. Det betyder imidlertid ikke, at der tidligere har været en meget intens konkurrence indenfor disse brancher. Konkurrencen er nu blot blevet så svag, at brancherne udpeges.

Tilsvarende er der brancher, der tidligere har været på listen, men som i år udgår af opgørelsen. Konkurrencen i disse brancher er typisk ikke intens, men er blot forbedret tilstrækkeligt til, at de udgår. Konkurrencen i flere af disse brancher kan derfor fortsat blive bedre.

For at realisere en fortsat reduktion i antallet af brancher med konkurrenceproblemer har styrelsen udarbejdet handlingsplaner for flere af brancherne med konkurrenceproblemer med henblik på at forbedre konkurrencen.³

2.3 PRISSAMMENLIGNINGER

De danske nettopriser er ca. 6 pct. højere i Danmark end i resten af Europa.⁴ Det er uændret i forhold til sidste år. Gennem tiden er Konkurrenceredegørelsens metode til at måle prisspændet til sammenlignelige EU-lande blevet forfinet. Beregninger i tidligere konkurrenceredegørelser har bl.a. vist, at en del af prisspændet kan forklares ved en række øvrige forhold som lønninger, regulering og befolkningstæthed. Det har derfor været målet at isolere den del af prisspændet, som skyldes lav konkurrence.

Analyserne af lønforholdenes betydning bygger på den såkaldte Balassa-Samuelson-effekt, som er en økonomisk teori, der forklarer prisforskelle på tværs af lande.

Kort fortalt siger teorien, at højere lønninger i et land er en naturlig følge af, at dette land har en højere produktivitet i brancher, der er udsat for international konkurrence. Hvis varer og tjenesteydelser er i fri konkurrence mellem lande, kan et højt lønniveau i et land kun opretholdes, hvis produktiviteten er tilsvarende høj. I brancher, der ikke er udsat for international konkurrence, vil høje lønninger blive overvæltet på priserne.⁵

Analyser på data for EU9-landene viser, at ud af de ca. 6 pct., som danske priser overstiger udenlandske priser, kan godt halvdelen tilskrives de højere danske lønninger. Konkret kan lønningerne alene forklare ca. 3½ pct. En mindre intens konkurrence m.m. kan således forklare de resterende ca. 2½ pct., jf. figur 2.3.

Figur 2.3: Årsagerne til de højere danske priser

Kilde: Eurostat samt egne beregninger.

Påvirkningerne fra de højere danske lønninger finder primært sted indenfor relativt arbejdskraftintensive serviceerhverv, der opererer på hjemmemarkedet. Disse erhverv har kun i beskedent omfang et produktionsapparat, der kan effektiviseres, ligesom de ikke er præget af nye innovationer, der kan understøtte et højt lønniveau. Et eksempel kunne være frisørbranchen. Her vil priser på tværs af forskellige lande i meget høj grad være påvirket af, hvor store lønforskellene er. Det er således højere danske frisørlønninger, der forklarer, at de gennemsnitlige priser i frisørbranchen er højere i Danmark.

De samme problemstillinger gør sig gældende i flere andre brancher. I disse brancher vil en sammenligning af priser på tværs af landegrænser ikke nødvendigvis give en indikation af, hvor intens konkurrencen er i Danmark i forhold til udlandet. Prisforskelle i disse brancher vil derimod i høj grad afspejle lønforskelle.

Tjenester, der er uegnet til sammenligning med andre lande, vedrører bl.a. privates betaling af husleje, sociale ydelser, hotel- og restaurationsydelser, sundhedsydelser, kultur, uddannelse m.m., jf. tabel 2.3.⁶ En fællesnævner for disse tjenesteydelser er ligeledes, at de alle enten er påvirket af offentlig regulering og subsidier og kun i begrænset grad i konkurrence med udlandet. Prissammenligninger på disse ydelser vil derfor ikke være retvisende for konkurrenceintensiteten i Danmark. Det samlede indeks for disse tjenester er 114.

Tabel 2.3: Priser på tjenester, der er uegnet til sammenligning ift. EU9

Kilde: Eurostat, OECD samt egne beregninger.

Anderledes forholder det sig for tjenesteydelser, hvor priserne i højere grad afhænger af konkurrenceforholdene, jf. tabel 2.4. Det vil primært sige tjenesteydelser, hvor der er mulighed for stadige produktivitetsfremskridt, eller hvor det danske prisniveau i højere grad vurderes at være afhængigt af konkurrenceforholdene end af lønniveauet og lønstrukturerne på det danske arbejdsmarked.

Tabel 2.4: Priser på udvalgte tjenester

Note: Forsyning dækker over tele, post, vand, varme, elektricitet, benzin, diesel, fyringsolie m.m. Transport inkluderer taxa, bus og togtrafik samt flyrejser og pakkerejser. Byggeydelser dækker her over den del af det private forbrug, der kan henføres til vedligehold og reparation af private boliger. Indeksene angiver gennemsnit for årene 2003-2004.

Kilde: Eurostat, OECD samt egne beregninger.

I forhold til forsyningstjenester er teknologiske fremskridt i høj grad med til at reducere omkostningerne for forsyningsvirksomheder. Dette vil som hovedregel kunne aflæses i lavere priser. Samtidig er forsyningsområdet i vid udstrækning åben for udenlandsk konkurrence.

Et andet eksempel er finansielle tjenester. Her bør den voksende grad af digitalisering gøre virksomhederne i stand til at opnå omkostningsbesparelser, der i sidste ende vil resultere i lavere priser. Mulighederne for at øge konkurrencen om finansielle ydelser er emnet for kapitel 3 og 4 i denne redegørelse.

Byggeydelser er ligeledes et område, hvor konkurrencen burde medføre, at priserne kom på samme niveau som resten af Europa. Det er således en branche med mulighed for nye effektive fremstillingsmetoder, nye typer byggematerialer og konkurrence fra udenlandske entreprenører. På trods af dette ligger priserne 17 pct. over EU-gennemsnittet. Konkurrencen i byggeriet kan bl.a. fremmes ved fjernelse af standarder og normer, selektive salgssystemer samt større prisgennemsigtighed.

Prisen for autoreparationer er for høj. Tabel 2.4 viser således, at prisen på autoreparationer i Danmark ligger 26 pct. over EU9. Indekset indeholder hovedsageligt servicedelen, idet en andel af forbruget af reservedele indgår i vareprisindekset nedenfor. Værkstedspriserne holdes oppe af en række barrierer, som Konkurrencestyrelsen løbende søger at fjerne.

Transportområdet er også et område, der er åbnet op for konkurrence, idet udenlandske konkurrenter kan byde ind på at udføre fx tog- og bustransport. Flytransport er i sagens natur ligeledes udsat for stærk international konkurrence. Samtidig er kunderne i høj grad begyndt at benytte sig af internettet, når de skal booke en rejse, hvilket for det første fører til omkostningsbesparelser for virksomhederne. For det andet betyder det, at kunderne i højere grad søger efter alternative produkter – både indenlands og udenlands – hvilket igen skulle føre til skærpet konkurrence og lavere priser.

Som det fremgår af tabel 2.4., er der i høj grad forskel på, hvor meget de danske priser afviger fra de gennemsnitlige priser i EU9. Priserne på forsyningstjenester ligger i Danmark under EU-gennemsnittet. Derimod er priserne på finansielle tjenester, byggeydelser, autoreparationer og transport over gennemsnittet. Det samlede prisindeks på udvalgte tjenesteydelser er 8 pct. over gennemsnittet i EU9.

Tabel 2.5: Nettopriser på varer

Note 1: Danmark sammenlignet med Sverige, Tyskland, Holland og UK
Anm.: Indeksene angiver gennemsnit for årene 2003-2004.

Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger.

For danske varer ligger det samlede prisindeks i dag på ca. 101, dvs. at danske varer i gennemsnit er ca. 1 pct. dyrere end i de øvrige EU9-lande. Denne forskel dækker imidlertid over store variationer indenfor de enkelte varer, jf. tabel 2.5.

I beregningerne af varepriserne er der fuldt ud taget højde for moms, vareafgifter (også vareafgifter i produktionen) og tilbudsvarer, jf. boks 2.1.

Boks 2.1: Beregning af nettopriser

Det er fortsat en central konkurrencepolitisk målsætning, at danske forbrugere ikke skal betale mere for forbrugsgoder end forbrugere i andre lignende europæiske lande. For varer bør dette mål realiseres inden år 2010.

For de udvalgte tjenesteydelser er en tilsvarende målsætning ikke realistisk. Her vil målet bl.a. være afhængigt af, om og hvordan servicedirektivet gennemføres, hvorved der opstår et mere velfungerende indre marked for serviceydelser. Hertil kommer, at den såkaldte Østaftale fra 2009 vil give bedre mulighed for ansættelse af arbejdskraft på tværs af EU-landene, hvilket tilsvarende kan presse de danske priser. Et mere realistisk – men meget ambitiøst – mål vil være, at priserne i Danmark på tjenesterne i 2015 skal være på niveau med priserne i EU9.

Endelig vil priserne på investeringsvarer blive fulgt løbende. Her er det især høje priser på boligbyggeri, der er med til at trække prisindekset for investeringsvarer op, jf. tabel 2.6.

Tabel 2.6: Nettopriser for investeringsvarer

Note: Priserne er renset for moms og afgifter. Indeksene angiver gennemsnit for årene 2003-2004. Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger.

2.4 ØVRIGE KONKURRENCEINDIKATORER

Udover prisniveau og brancher med konkurrenceproblemer er der naturligvis også en række andre indikatorer, der kan beskrive konkurrenceniveauet. Det gælder såvel graden af konkurrencebegrænsende regulering, udenrigshandel som anvendelsen af offentligt udbud og frit valg af tjenesteydelser.

Den konkurrencebegrænsende regulering er reduceret

Reguleringen på de danske produktmarkeder er relativt lav i Danmark ifølge opgørelserne fra OECD, jf. figur 2.4.

Figur 2.4: Regulering på produktmarkederne

Kilde: OECD Economics Department Working Paper No. 419, “Product Market Regulation in OECD-Countries: 1998 to 2003.”

Der er imidlertid stadig en række reguleringer og regler i danske brancher, som begrænser konkurrencen, og som derfor – ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt – med fordel kan reduceres. Flere af disse branchespecifikke regler er ikke inkluderet i OECD's undersøgelser vedrørende produktmarkedsreguleringerne. Det kan derfor ikke udelukkes, at OECD's opgørelse tegner et lidt for positivt billede.

Disse regler vedrører bl.a. begrænsninger i antallet af udbydere, autorisationskrav, krav om branchemedlemskab, prisregulering samt begrænsninger i virksomhedernes produktion eller markedsføring, ejerforhold og etableringsret.

Flere af reglerne opfylder en række samfundsinteresser, der bl.a. relaterer sig til sundhed, miljø, sikkerhed m.m. I nogle tilfælde kan reglerne imidlertid medføre uhensigtsmæssige og utilsigtede konkurrenceskadelige effekter. Der er i disse tilfælde tale om en afvejning af modstridende hensyn.

Regeringen arbejder på løbende at reducere de regler, der unødigt er til skade for konkurrencen. Dette arbejde har i flere brancher resulteret i en mere hensigtsmæssig regulering, der sikrer bedre vilkår for en intensivering af konkurrencen.

Konkret er lukkeloven blevet mere lempelig, fx i form af tilladelse til at holde åbent flere dage om året. Det giver flere alternativer for forbrugerne og medvirker til øget konkurrence på pris og kvalitet til glæde for forbrugerne.

Også reglerne på byggeområdet er blevet liberaliseret, så det nu er tilladt for andre håndværkere end elektrikere og vvs-uddannede at udføre de samme el- og vvs-arbejder, som private selv må udføre.

Endelig er sket en række ændringer indenfor fx ejendomsmæglervirksomhed, der skal gøre det bedre og billigere at købe, sælge og eje sin bolig, jf. tabel 2.7 nedenfor.

Tabel 2.7: Status for en række initiativer til ændringer af konkurrencebegrænsede regler

Danmark udnytter i højere grad sit handelspotentiale

Samhandel med andre lande er med til at øge den danske velfærd. Dette gælder både eksport og import. Eksport til udenlandske markeder udsætter virksomhederne for konkurrence med andre internationale virksomheder. Det er med til at styrke danske virksomheder.

Tilsvarende vil en høj grad af import styrke konkurrencen i Danmark ved, at flere udbydere er til stede på de danske markeder. Hertil kommer, at import af billige halvfabrikata m.v. kan gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige både på hjemmemarkederne og på eksportmarkederne.

Samhandel er derfor vigtig for konkurrencen i Danmark og for den danske velfærd.

Analyser baseret på de nyeste tal indikerer, at Danmark i højere grad end tidligere udnytter sit handelspotentiale overfor udlandet. I forhold til lande som Sverige, Finland og USA er der fortsat plads til forbedringer. Det gælder både for eksporten og importen. De største muligheder synes her at ligge i en bedre udnyttelse af importpotentialet, idet Danmark halter mest efter de øvrige lande på dette punkt, jf. figur 2.5.

Figur 2.5: Udnyttelse af import-, eksport- og handelspotentiale

Note: EU14 er det vejede gennemsnit for de daværende 15 EU-lande, ekskl. Luxembourg.

Kilde: Data fra OECD og Eurostat samt egne beregninger.

Den lave udnyttelsesgrad af importpotentialet er bekræftet i andre analyser af danske samhandelsmønstre foretaget af bl.a. OECD.⁷ For en nærmere beskrivelse af handelsmodellen, se boks 2.2.

Boks 2.2: Konkurrencestyrelsens handelsmodel

Foruden den direkte samhandel mellem lande er det tilsvarende af stor betydning, at Danmark kan tiltrække udenlandske investeringer, samt at danske virksomheder investerer i udlandet.

I den seneste opgørelse fra 2005 har Danmark imidlertid oplevet en nedgang i både indgående og udgående direkte investeringer i forhold til tidligere år. Årsagerne er flere. Danske virksomheder har investeret for knap 29 mia. kr. i udlandet. I samme periode har udenlandske virksomheder investeret ca. 40 mia. kr. i Danmark. Årsagen til faldet er bl.a., at koncerner i stigende grad er begyndt at tilbageføre koncernlån.

I en sammenligning af den samlede beholdning af direkte udenlandske investeringer blandt landene i EU ligger Danmark på et middelniveau, jf. figur 2.6.

Figur 2.6: Beholdning af direkte udenlandske investeringer

Note 1: Tallet for EU15 er et simpelt gennemsnit for EU-landene.

Kilde: World Investment Report 2005.

Styrket konkurrence om offentlige opgaver

Udover gennem regulering og markedsovervågning kan det offentlige påvirke konkurrencen i forbindelse med offentlige indkøb og levering af offentlige ydelser. Det offentlige kan eksempelvis fremme konkurrencen om offentlige opgaver ved større anvendelse af udbud samt øget anvendelse af frit-valg ordninger.

Udbud vedrører kontrakter, som indgås med offentlige myndigheder, og hvor private leverandører kan tilbyde ydelser af en given kvalitet til en af leverandøren fastsat pris. Det offentlige kan vælge den bedste og billigste leverandør til en given opgave.

Offentlig-privat samarbejde på baggrund af udbud kan organiseres på en række forskellige måder – fra traditionel udlicitering til mere partnerskabsprægede samarbejdsformer, fx Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Når et udbud overstiger EU's tærskelværdier, vil det være omfattet af EU-direktivernes procedureforskrifter. I europæisk regi har Danmark tidligere haft en relativt høj grad af EU-udbud i den offentlige sektor. I takt med, at andre EU-lande i stigende grad anvender udbud, er Danmarks relative placering forringet. Konkret er Danmarks placering faldet fra en 5. til en 12. plads, jf. figur 2.7.

Figur 2.7: Andel af offentligt indkøb i EU-udbud

Kilde: Data fra Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det indre Marked samt egne beregninger.

Et interessant aspekt ved den relativt lave anvendelse af udbud i Danmark er, at kommunerne i mindre grad end staten inddrager private leverandører i opgaveløsningen. I staten er udliciteringsgraden således omkring 20 pct., hvorimod den i kommunerne er ca. det halve.⁸ Der kan være flere årsager til dette. Bl.a. kan kommunernes opgaver i mindre grad være egnet til udbud end opgaverne i staten. Men en anden årsag kan også være, at staten traditionelt har været underlagt strengere krav til, hvornår en opgave skal udbydes.

Situationen er en anden, når det drejer sig om frit-valg ordningerne. Her ligger udbredelsen i Danmark tæt på EU-gennemsnittet, jf. figur 2.8.

Figur 2.8: Udbredelsen af frit valg

Kilde: OECD 2004 – Annual Review Denmark.

En analyse fra Konkurrenceredegørelse 2005 viser, at danskerne har relativt gode muligheder for frit at vælge mellem udbydere af forskellige serviceudbydere. Hvis man kun ser på reglerne, ligger Danmark således i den gode ende. I praksis anvender danskerne dog disse muligheder i mindre grad, end det er tilfældet i de øvrige EU-lande, jf. figur 2.9.

Figur 2.9: Indikator for mulighed for og brug af frit valg

Note: Ydelserne er rangordnet efter, hvor gode de samlede muligheder er – i princippet og i praksis – i Danmark i forhold til et gennemsnit af de udvalgte lande.

Kilde: Egen spørgeskemaundersøgelse.

Den relative lave grad af anvendelsen af frit valg i Danmark kan skyldes, at flere af disse ordninger ikke har eksisteret i særligt lang tid. Dette kan fx være afspejlet ved den hyppige anvendelse af frit valg indenfor læger og tandlæger, hvor ordningerne har fungeret i længere tid, hvorimod flere af de øvrige ordninger er relativt nye. Hertil kommer, at forbrugerne skal være i stand til at vurdere kvaliteten på tværs af forskellige udbydere for at kunne træffe et hensigtsmæssigt valg af leverandør. Denne gennemsigtighed kan for en række serviceydelser blive bedre. Endelig er det en forudsætning, at den fornødne kapacitet er til rådighed, så forbrugerne har mulighed for at vælge den udbyder, de måtte foretrække.

2.5 KONKURRENCEN I DANMARK ER BLEVET MERE INTENS SAMMENLIGNET MED UDLANDET

Sammenlignet med øvrige OECD-lande ser konkurrencen i Danmark ud til at være blevet mere intens, end den har været tidligere. Det viser en tentativ sammenligning af konkurrencen for 25 OECD-lande baseret på tilgængelige økonomiske nøgletal fra bl.a. OECD.⁹

I Konkurrenceredegørelse 2002 viste en lignende sammenligning, at Danmark lå placeret som nummer 16. I år viser sammenligningen, at Danmark er avanceret til en 10. plads, jf. tabel 2.10. På trods af, at der er stor usikkerhed forbundet med disse undersøgelser, bekræfter dette indikationerne fra tabel
2.1. om, at det går den rigtige vej for konkurrencen i Danmark. Landenes placeringer i undersøgelsen fremgår af figur 2.10 nedenfor.

Figur 2.10: Konkurrenceintensiteten på tværs af OECD-lande

Kilde: Data fra OECD, US Department of Labour, World Economic Forum, Europa-Kommissionen (Generaldirektoratet for Det Indre Marked) samt egne beregninger.

Internationale sammenligninger af konkurrenceintensiteten skal tages med betydelige forbehold, og denne sammenligning er ingen undtagelse. De anvendte indikatorer bygger på OECD-data. I undersøgelsen er der medtaget beregninger for virksomhedernes indtjening, lønkorrigeret prisniveau og offentlig regulering af konkurrencen. Derudover er oplysninger om graden af offentlig og lokal konkurrence medtaget. Alle disse oplysninger er blevet vægtet sammen i indeks, som viser landenes relative placering.¹⁰ Beregningerne er beskrevet i bilag 2.3.

Ifølge økonomisk teori skaber konkurrence mere velstand, fordi økonomien fungerer mere optimalt. Derfor er det oplagt at sammenligne konkurrenceindikatorerne med landenes velstand (målt ved BNP pr. indbygger i US dollar¹¹). Nedenstående figur 2.11 viser, at der er en sammenhæng mellem velstand og konkurrence, om end sammenhængen er svag.

Figur 2.11: Sammenhængen mellem velstand og konkurrence

Note: Forklaringsgraden (R2) er på 19 pct. Det vil sige, at 19 pct. af variationen af BNP pr. indbygger kan forklares ved hjælp af konkurrenceindikatorerne. Hældningen er desuden forskellig fra 0 på et 5 pct. signifikansniveau. I beregningen er Schweiz udeladt. Hvis Schweiz inkluderes i beregningen, falder forklaringsgraden til 7,5 pct.

Kilde: National Accounts of OECD Countries, Main Aggregates, Volume 1 og egne beregninger.

Der er mange andre faktorer, som kan påvirke et lands velstandsniveau ud over graden af konkurrence. Nogle eksempler er naturlige ressourcer som i Norge samt niveauet af udenlandske investeringer som i Irland. Desuden kan tilpasningen fra planøkonomi til markedsøkonomi for østeuropæiske lande også have en indflydelse på velstandsniveauet. Konkurrencen er derfor kun én ud af mange faktorer, der bestemmer et lands velstandsniveau.

2.6 VISMÆNDENE OM KONKURRENCEINTENSITETEN

Det Økonomiske Råd (DØR) kom i efteråret 2005 med en rapport om konkurrencesituationen i Danmark.¹² Konklusionerne heri ligger tæt op ad konklusionerne i dette kapitel: Konkurrencen i Danmark er relativt intens, men der er fortsat muligheder for forbedringer indenfor specifikke bran-cher samt i relation til den mere overordnede regulering af produktmarkederne.

Som indikatorer for den konkurrencemæssige situation i en branche anvender DØR bl.a. såkaldte mark-ups, egenkapitalforrentning og lønpræmier.¹³

Indikatorerne anvendes i rapporten til at udpege hovedbrancher, hvor kon kurrencen ikke er tilstrækkelig intens. Konkret fremhæver DØR, at i brancher indenfor energiudvinding, el, gas og fjernvarme, nydelsesmiddelindustrien samt finansielle tjenester er konkurrencen tilsyneladende mindre intens. Denne udpegning stemmer godt overens med udpegningen af brancher med konkurrenceproblemer som beskrevet i dette kapitels afsnit 2.3.

Endelig har DØR beregnet konsekvenserne af, hvis konkurrencen i Danmark bliver lige så intens som i USA.¹⁴ Beregningerne viser, at beskæftigelsen vil stige med mere end 10.000 og resultere i en stigning i det private forbrug på mere end 7 mia. kr.

Ydermere vurderer DØR, at såfremt der samtidig finder reformer sted på arbejdsmarkedet, vil effekterne på beskæftigelsen og det private forbrug blive mere end dobbelt så store.¹⁵ En yderligere forstærkning af effekterne vil finde sted, hvis resten af landene i EU tilsvarende kommer på niveau med USA på disse punkter.

DØR vurderer således, at der er betydelige velfærdsmæssige gevinster at hente fra en intensivering af konkurrencen i Danmark, og at effekterne heraf blot vil blive endnu større, såfremt lignende tiltag gennemføres i resten af EU.

I en tidligere rapport har DØR set specifikt på konkurrencen om offentlige opgaver (DØR (2004)). DØR lavede et skøn over effektiviseringspotentialet, hvis fx alle kommuner hævede deres brug af udlicitering, så de nåede op på det nuværende gennemsnit i kommunerne. Med forskellige antagelser om omfanget af udlicitering m.v. estimerer DØR et besparelsespotentiale på 1,6-4,4 mia. kr. årligt.

2.7 TILGANGEN AF NYE VIRKSOMHEDER ER VIGTIG

Hvert år etablerer ca. 15.000 virksomheder sig i Danmark. De nye virksomheder bidrager til den danske vækst og velfærd i form af forbedrede produktionsprocesser, flere jobs, nye produkter m.m.

Samtidig fører tilgangen til øget konkurrence, der giver lavere priser og højere kvalitet til glæde og gavn for forbrugerne. I sidste ende er dette også med til, at danske virksomheder klarer sig bedre internationalt. Tilgangen af nye virksomheder er derfor vigtig for det danske erhvervsliv og for danske forbrugere.

Tilgangen kan konkret bidrage til, at konkurrencen bliver mere intens i danske brancher. Tendensen er imidlertid, at brancher med konkurrenceproblemer i mindre omfang oplever tilgang af nye virksomheder, hvilket bl.a. indikeres i figur 2.12 nedenfor.

Figur 2.12: Sammenhæng mellem tilgang og konkurrenceintensitet

Anm.: Konkurrenceindikatoren er her renset for effekten af tilgangsraten. Data er fra 2002. 'Sorte' brancher henviser her til brancher med konkurrenceproblemer (beskrevet i bilag 2.1).

Kilde: Data fra Danmarks Statistik samt egne beregninger.

I kapitel 10 i denne redegørelse er det analyseret hvilke faktorer, der påvirker tilgangen af virksomheder på tværs af danske brancher.

BILAG 2.1 BRANCHER MED TEGN PÅ KONKURRENCEPROBLEMER

Udpegningen af brancher med konkurrenceproblemer

Konkurrencestyrelsen udpeger brancher med konkurrenceproblemer ud fra en bagatelgrænse, et sæt konkurrenceindikatorer og Konkurrencestyrelsens vurdering af konkurrencen i branchen.

Bagatelgrænsen er todelt, hvor begge dele skal opfyldes. Den ene del går på branchens samlede omsætning. Den anden del går på antal ansatte i branchen. Minimumskravet til branchens samlede omsætning er 500 mio. kr. pr. år. Det samlede antal ansatte skal minimum udgøre 600.

Udpegningen af brancherne med konkurrenceproblemer sker i første omgang helt kvantitativt. Det sker ud fra et antal konkurrenceindikatorer, jf. bilagstabel 2.1.

Bilagstabel 2.1: Konkurrenceindikatorer til udpegning af brancher med konkurrenceproblemer

Fælles for de enkelte kvantitative konkurrenceindikatorer er, at de ofte, men ikke altid, siger noget om konkurrencen i branchen. Når alle indikatorer vurderes i sammenhæng, giver de imidlertid som regel et godt grundlag for at vurdere konkurrencen i en branche.

Fx er en høj koncentration ikke altid udtryk for ringe konkurrence. En høj koncentration er bl.a. helt naturlig i brancher med store skalafordele. Men hvis branchen også har en lav mobilitet, en høj indtjening, en lav tilgangsrate og en høj lønpræmie, tyder det på, at konkurrencen er svag.

Konkurrenceindikatorerne indgår i et pointsystem, hvor brancherne opnår en markering, hvis en given konkurrenceindikator ligger over en vis grænse. Hver markering giver et, to eller tre point. Summen af pointene udgør branchens samlede konkurrencescore, jf. bilagstabel 2.2.

En branche er kvantitativt udpeget, hvis branchen opnår en samlet score på mindst 60 pct. af det mulige antal point, der indikerer konkurrenceproblemer.

Endelig indgår der en vurdering i udpegningen, som i nogle tilfælde er udslagsgivende for branchens placering. Vurderingen bygger primært på, om styrelsen, Konkurrencerådet eller Europa-Kommissionen har haft konkurrencesager i den pågældende branche.

Antal brancher med konkurrenceproblemer

Antallet af brancher med tegn på konkurrenceproblemer er i år faldet til 48. De udpegede brancher, og årsagerne til at brancherne er udpeget, fremgår af bilagstabel 2.2.

Bilagstabel 2.2: Brancher med tegn på konkurrenceproblemer i 2005

Note: Hvis en branche er udpeget på en indikator efter kriterierne i bilagstabel 2.1, er det markeret med en *.

Anm.: O står for offentlig regulering. K står for koncentration. IK står for importkorrigeret koncentration. T står for tilgang. M står for mobilitet. SP står for spredning i produktivitet. L står for lønpræmier. A står for afkastningsgrad. P står for priser. V står for Konkurrencestyrelsens vurdering. Se også bilagstabel 2.1.

BILAG 2.2 CENTRALE KONKURRENCEINDIKATORER

Importkorrigeret koncentration

En høj koncentration i en branche betyder, at branchen er kendetegnet ved, at der er få og store virksomheder i branchen.

Normalt er konkurrencen mindre intens, jo højere koncentrationen i en branche er. Men brancher med en stor import har ofte intens konkurrence, selv om koncentrationen herhjemme er høj.

Det er årsagen til, at den importkorrigerede koncentration også indgår i udpegningen af brancher med konkurrenceproblemer. Den importkorrigerede koncentration har vist faldende tendens over de sidste 10 år, jf. bilagsfigur 2.1.

Bilagsfigur 2.1: Importkorrigeret koncentration på sektorniveau

Note: Der er databrud i 2001.

Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Mobilitet af markedsandele

Mobiliteten af markedsandele viser, hvor meget virksomhedernes markedsandele ændrer sig i branchen i løbet af året.

Den normale antagelse er, at en høj mobilitet indikerer skarp konkurrence. Intuitionen er, at en høj mobilitet er et resultat af, at virksomhederne konkurrerer hårdt om markedsandelene.

Ligesom for den indenlandske koncentration er det dog værd at bemærke, at mobiliteten ikke tager hensyn til importkonkurrence. Det er dog ikke muligt at importkorrigere mobiliteten ligesom koncentrationen.

Bortset fra indtil midten af 1990'erne har mobiliteten i Danmark været relativt konstant indenfor både fremstilling, servicesektoren samt bygge og anlæg.

Bygge og anlæg har den højeste mobilitet. Fremstilling har den laveste mobilitet. Og servicesektorens mobilitet ligger et sted imellem, jf. bilagsfigur 2.2.

Bilagsfigur 2.2: Mobilitet på sektorniveau

Note: Pga. databrud mangler der data for 2000. Desuden er det ikke muligt direkte at sammenligne tallene før 2000 med tallene for 2001-2004.

Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

Lønpræmier

En branches lønpræmie viser, om branchens ansatte gennemsnitligt får højere løn end ansatte i andre brancher, når der er taget højde for lønforskelle, der følger af bl.a. køn, uddannelse, alder, bopæl og familiemæssige forhold.

En høj lønpræmie kan indikere svag konkurrence i en branche. I en branche med hård konkurrence er avancerne normalt konkurreret i bund. Dermed har virksomhederne normalt ikke råd til at aflønne de ansatte højere end i andre brancher.

Høje lønpræmier kan dog også skyldes, at branchen beskæftiger mange fra faggrupper med mangel på arbejdskraft. Når der er mangel på en bestemt faggruppe, stiger deres lønninger ofte stærkt. Desuden kan højere arbejdsproduktivitet, ubetalt overarbejde m.m. være med til at forklare højere lønpræmier.

Det kan også fremføres, at organiseringen af arbejdskraften samt visse lønsystemer indenfor enkelte brancher kan være med til at presse lønningerne i vejret. Hertil kommer, at visse typer af arbejde i sig selv kan påvirke lønpræmierne. Dette kan bl.a. gøre sig gældende indenfor fx udvinding af råolier og naturgas, hvor arbejdstiderne og risici ifm. arbejdet er særegne.

I den seneste rapport fra Det Økonomiske Råd (DØR) blev lønpræmierne tilsvarende analyseret på tværs af danske brancher. DØR har analyseret lønpræmierne på en lidt anden måde end i denne redegørelse. Forskellene er imidlertid meget begrænsede og indikerer kvalitativt de samme tendenser, jf. bilagstabel 2.3.

Bilagstabel 2.3: De 10 brancher med den højeste lønpræmie, pct.

Anm.: Lønpræmier beregnes i forhold til lønpræmien i en bestemt branche. I styrelsens og DØRs beregninger er møbelindustrien anvendt som sammenligningsgrundlag. Konkurrencestyrelsens lønpræmier er beregnet på baggrund af specialkørsler fra Danmarks Statistik. DØR's beregninger er baseret på data fra 2002, hvor Konkurrencestyrelsens beregninger er baseret på data fra 2003.

Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik samt Det Økonomiske Råd.

Det har været fremført fra bl.a. de finansielle brancher, at estimationerne af lønpræmierne ikke tager højde for intern videreuddannelse af medarbejdere. Dette er til en vis grad korrekt, idet ikke alle videreuddannelser bliver registreret i Danmarks Statistiks database.

Problemet finder sted i alle brancher, men er specielt stort i den finansielle sektor. Den finansielle sektors uddannelsesstatistik peger i retning af, at an -satte i den finansielle sektor modtager ca. et halvt års videreuddannelse mere end gennemsnittet for den private sektor. På den baggrund er uddannelsesniveauet for den finansielle sektor blevet opjusteret, hvilket har medført et fald i lønpræmierne på ca. 2-3 pct. point for brancherne for forsikringsvirksomhed, servicevirksomhed for finanssektoren, realkreditinstitutter og pengeinstitutter, i de tal der fremgår af bilagstabel 2.3 ovenfor. Korrektionen ændrer ikke ved, at lønpræmierne i den finansielle sektor fortsat er høje.

BILAG 2.3 OPGØRELSE AF KONKURRENCEINTENSITETEN PÅ TVÆRS AF OECD-LANDE

En international sammenligning af konkurrencen kan gennemføres på flere forskellige måder. Konkurrencelovgivningen og konkurrencemyndighedernes beføjelser i forskellige lande bliver ofte sammenlignet i internationale konkurrencetidsskrifter. Det afgørende må dog være resultatet, dvs. effekten af konkurrencepolitikken.

På baggrund af økonomiske data har Konkurrencestyrelsen lavet et mål for konkurrencens intensitet for 25 forskellige OECD-lande. I Konkurrenceredegørelse 2002 blev der lavet en tilsvarende sammenligning. Danmark lå i den tidligere undersøgelse nr. 16 men har nu forbedret sin position til en 10. plads. Det skal dog tilføjes, at landene ligger meget tæt, så selv små ændringer i tallene kan ændre landenes placering flere pladser. Kombineret med data -usikkerheden gør det, at undersøgelsen skal tages med betragtelige forbehold. De enkelte indikatorer er angivet i bilagstabel 2.4 nedenfor.

Bilagstabel 2.4: Konkurrenceintensiteten på tværs af OECD-landene

Kilde: Data fra OECD, US Department of Labour, World Economic Forum, Europa-Kommissionen (Generaldirek toratet for Det Indre Marked) samt egne beregninger.

Den samlede konkurrenceindikator består af tre delindikatorer: Effektiv konkurrence (60 pct.), konkurrence om offentlige opgaver (15 pct.) og intensitet af lokal konkurrence (25 pct.).

Effektiv konkurrence indeholder data for national konkurrenceintensitet. I undersøgelsen er der brugt data for virksomhedernes indtjening, prisniveauet i de enkelte lande og mål for offentlig regulering af konkurrencen.

Virksomhedernes indtjening er fundet på baggrund af data for bruttooverskudsrater, der kan beregnes på baggrund af de enkelte landes national- regnskaber¹⁶. Bruttooverskudsraterne beregnes på sektorniveau og vægtes ift. sektorernes økonomiske betydning for de enkelte lande givet ved bruttoværditilvæksten. Sektorerne er opdelt som følgende:

• Landbrug, fiskeri m.v.
• Fremstillingserhverv, energi- og vandforsyning
• Bygge- og anlægsvirksomhed
• Engros- og detailhandel, hotel, transport m.v.
• Finansieringsvirksomhed og forretningsservice
• Andre serviceerhverv

Alle sektorerne har for hvert land fået tildelt point efter lineær interpolation, hvor sektoren med den laveste bruttooverskudsrate får 100 point og sektoren med den højeste bruttooverskudsrate får 0 point.

Som beskrevet tidligere i afsnit 2.3 er der en sammenhæng mellem lønniveau og prisniveau. Derfor er der, ud over at bruge nettoprisniveauet for de 25 lande direkte i sammenligningen, også taget højde for lønniveauet i de enkelte lande. Nettoprisniveauet og det lønkorrigerede nettoprisniveau er for de enkelte lande blevet tildelt point efter lineær interpolation. Herefter er pointene blevet vægtet sammen i et samlet indeks for nettopriser.

Mål for offentlig regulering er baseret på data fra OECD, som med jævne mellemrum laver undersøgelser og evaluerer de enkelte lande. Data er rekalkuleret til undersøgelsen, så målet viser hvor lidt offentlig regulering, der er i det enkelte land i pct. Jo mindre offentlig regulering der er i et land, desto bedre er mulighederne for konkurrence, og desto flere point har landet fået.

Konkurrencen om offentlige opgaver, som vægter 15 pct. i det samlede indeks, er et mål for, i hvilken grad konkurrenceudsættelse anvendes i det offentlige. Konkurrencen om offentlige ydelser er derfor forsøgt sammenlignet. Det er sket ved at se på offentlig licitation og udbud og graden af frit brugervalg. Desuden er liberalisering og privatisering af forsyningstjenesterne også inkluderet i indekset.

Intensitet af lokal konkurrence, som vægter 25 pct. i det samlede indeks, er beregnet af World Economic Forum. I undersøgelsen er virksomhedsledere blevet anmodet om at vurdere intensiteten af lokal konkurrence. De har taget stilling til, i hvilken grad prisnedsættelser er sjældne, og hvorvidt markedslederen ofte udskiftes.

Undersøgelsen skal tages med betydelige forbehold. Ud over at datagrundlaget ikke er komplet for alle lande, er det mere et estimat for konkurrencen end et direkte mål. Men på trods heraf passer landenes placeringer godt overens med tidligere undersøgelser og med Konkurrencestyrelsens forventninger. Danmarks placering lidt over middel er heller ikke overraskende.

Placeringen er internationalt set ikke dårlig, selvom der stadig er plads til forbedringer.

De point, landene har fået, er et udtryk for den relative forskel mellem landene og ikke et absolut mål for konkurrencen. Derfor er det også vanskeligt at sige, om konkurrencen generelt er blevet bedre i de enkelte lande. Hertil kræves landespecifikke analyser som gennemført for Danmark (beskrevet i afsnit 2.2 til 2.4 i dette kapitel).

Fodnoter

1 Bruttofaktorindkomst er opgjort som produktion fratrukket forbrug i produktionen samt produkt- og produktionsskatter.

2 For information om tidligere års redegørelser og nærmere beskrivelse af metode m.m. se http://www.ks.dk/publikationer/konkurrenceredegoerelsen/.

3 Handlingsplanerne findes på styrelsens hjemmeside http://www.ks.dk/.

4 Priserne er her opgjort som nettopriser renset for moms og afgifter. Sammenligninger sker som udgangspunkt med EU9-landene. Foruden Danmark er det Belgien, England, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Sverige og Tyskland.

5 For en gennemgang af sammenhængen mellem lønninger og priser, se Konkurrenceredegørelse 2005, kapitel 11.

6 Disse tjenesteydelser summer til i alt ca. 200 mio. kr., hvoraf størstedelen stammer fra huslejebetalinger.

7 Se evt. ”Boosting Growth through Better Competition in Denmark”, OECD working paper nr. 431 samt ”Konkurrenceevneredegørelse 2006” fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.

8 For flere analyser i relation til konkurrence i det offentlige, se Konkurrenceredegørelse 2005, kapitel 4

9 Analysen sammenligner følgende 25 OECD-lande: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Mexico, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, UK, Ungarn, USA og Østrig.

10 I de tilfælde, hvor der ikke har været absolutte mål for indikatorerne, er landenes placering fundet ved hjælp af lineær interpolation. Denne metode estimerer, hvor godt landene klarer sig i forhold til hinanden, hvor det bedste land får tildelt 100 point og det dårligste 0 point.

11 Data er derudover justeret for købekraftspariteter (PPP).

12 Se evt. ”Dansk Økonomi, efterår 2005” på http://www.dors.dk/.

13 Mark-up er defineret som overskud ifm. salg fratrukket lønninger samt kapitalomkostninger. Egenkapitalforrentning er defineret som virksomhedens overskud ift. egenkapitalens størrelse. Lønpræmier er nærmere beskrevet i bilag 2.2.

14 Samme konkurrenceintensitet vil her sige samme markup i fremstillings- og serviceerhverv.

15 Reformer på arbejdsmarkedet dækker her over, at markup'en på det danske arbejdsmarked bliver den samme som markup'en på arbejdsmarkedet i USA.

16 Bruttooverskudsraten udtrykker bruttooverskuddet i pct. af bruttoværditilvæksten. Den viser, hvor meget af kapitalapparatet der anvendes til forrentning af kapitalapparatet, aflønning af fremmedkapital, aflønning af selvstændige og profit. I denne undersøgelse er bruttooverskudsraterne blevet korrigeret for aflønning af selvstændige. Tilsvarende kan en høj kapitalintensitet for enkelte lande give overestimerede bruttooverskudsrater, men det har i praksis ikke været muligt at justere for dette.

Version 1.0 Maj 2006 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering