Konkurrenceredegørelse 2006 - KAPITEL 12 - Konkurrenceloven i 2005

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2006"

KAPITEL 12
Konkurrenceloven i 2005

12.1 INDLEDNING

Konkurrencerådet afgør de store og principielle sager. I 2005 traf rådet 31 afgørelser, jf. tabel 12.1. Styrelsen traf 52 større afgørelser, som blev offentliggjort. Endeligt afsluttede styrelsen i løbet af året 567 mindre sager, herunder sager om aktindsigt, borgerspørgsmål m.v.

Tabel 12.1: Oversigt over afgørelser i 2005

Rådets og styrelsens afgørelser kan indbringes for Konkurrenceankenævnet. Ankenævnet traf 25 afgørelser i 2005, jf. tabel 12.2. Heraf blev 17 afgørelser stadfæstet, mens 8 sager blev omstødt eller hjemvist til fornyet behandling.

Tabel 12.2: Ankenævnskendelser i 2005

Alle rådets beslutninger lægges på internettet kl. 14.00 samme dag, beslutningen er truffet. På www.ks.dk kan man finde en beskrivelse af alle de sager, der er omtalt i dette kapitel.

Hjemmesiden indeholder også oversigter over afholdte og kommende rådsmøder. Der er desuden oversigter over styrelsens publikationer, der alle frit kan downloades. Man kan også abonnere på styrelsens elektroniske nyhedsbreve.

Dette kapitel giver først en kort status over straffesager på konkurrenceområdet. Dernæst gennemgås de vigtigste sager på konkurrenceområdet.

12.2 STRAFFESAGER

I løbet af 2005 har domstolene afsagt dom i to sager, hvor virksomheder har overtrådt konkurrenceloven. Det drejede sig om DAG, Dansk Autogenbrug, og Swatch Group-sagerne.

Mejeriselskabet Arla Foods A.m.b.A. blev, ved en dom afsagt af Retten i Århus den 10. februar 2006, dømt for at have misbrugt sin dominerende stilling på det danske marked for mælk og syrnede produkter.

Retten fandt det bevist, at Arla havde udbetalt et markedsføringstilskud på 200.000 kr. til Metro Cash & Carry Danmark ApS under forudsætning af, at Metro bragte samhandelen med Hirtshals Andelsmejeri til ophør. Retten idømte på den baggrund Arla en bøde på 5 mio. kr. Det er den første dom efter konkurrencelovens § 11 og det nye bødeniveau.

Bøde på 50.000 kr. til DAG, Dansk Autogenbrug

Den 28. februar 2005 idømte Københavns Byret DAG, Dansk Autogenbrug, en bøde på 50.000 kr. for at koordinere priser på miljøbehandling af biler. Bøden var baseret på det gamle bødeniveau.

Sagen startede ved, at Konkurrencestyrelsen foretog kontrolbesøg hos DAG i september 2002. Styrelsen fandt materiale, der viste, at DAG i juli 2002 havde udsendt en prisliste til medlemmerne. Prislisten angav nøje bl.a. tidsforbrug ved miljøbehandling af biler samt pris pr. enhed ved bortskaffelse af affaldsstoffer.

DAG havde udsendt prislisten, selv om Konkurrencestyrelsen flere gange tidligere havde indskærpet over for DAG, at de ikke skulle udsende kalkulationsvejledninger til medlemmerne, hvor der var fastsat priser for de enkelte ydelser.

Retten lagde ved fastsættelsen af bøden vægt på, at der på den ene side var tale om en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven og på den anden side, at det ikke var dokumenteret, at overtrædelsen havde haft virkning på det relevante marked.

Bøde på 200.000 kr. til ur-grossist og en personlig bøde til direktøren

Den 1. december 2005 idømte Østre Landsret Swatch Group Nordic en bøde på 200.000 kr. Virksomheden blev dømt for at have indgået aftaler med forhandlere om, at disse ikke måtte sælge ure med rabat i forhold til de vejledende priser. Sådanne aftaler om faste mindstepriser er forbudt efter konkurrenceloven.

Ud over bøden til Swatch Group idømte Landsretten tillige virksomhedens direktør en personlig bøde på 10.000 kr., fordi direktøren selv havde taget aktivt del i lovovertrædelsen. Det er første gang, der bliver gjort personligt strafansvar gældende i forbindelse med konkurrencelovsovertrædelser.

Bøderne var baseret på det gamle bødeniveau.

12.3 OFFENTLIG REGULERET VIRKSOMHED (§ 2)

Konkurrencerådet vil have mere konkurrence i Københavns Frihavn (juni)

Konkurrencerådet har anbefalet transport- og energiministeren at udforme mere konkurrencevenlige regler for Københavns Frihavn.

Københavns Frihavn er dækket af en række særregler, der bl.a. giver Copenhagen Malmö Port (CMP) eneret til at udføre en række tjenesteydelser i Københavns Frihavn og fritager Københavns Havn samt CMP for ejendomsskatter.

Konkurrencestyrelsens analyser viser, at eneretten forringer andre virksomheders muligheder for at tilbyde konkurrerende tjenesteydelser. Problemet opstår bl.a. i forbindelse med håndtering af containere og tjenesteydelser til krydstogtskibe. Denne manglende konkurrence giver højere priser til skade for havnens brugere.

Analyserne viser også, at skattefritagelsen giver Københavns Havn mulighed for at have en overnormal indtægt på at leje erhvervslejemål ud. Skattefritagelsen betyder, at konkurrencen forvrides på markedet for udlejning af erhvervslejemål. Københavns Havn får en konkurrencefordel i forhold til andre erhvervshavne.

Mere konkurrence om råstoffer fra havbunden (juni)

Konkurrencerådet har anbefalet miljøministeren, at reglerne for råstofudvinding ændres, så erhvervet åbnes for mere konkurrence.

Der er stærkt begrænset adgang til at indvinde råstoffer som grus og sten fra den danske havbund. Nye virksomheder har svært ved at komme ind på markedet. Det skyldes bl.a., at der ofte gives langvarige eneretter til at udvinde i bestemte områder. Der er også fastsat en maksimal lastekapacitet for den samlede flåde og for det enkelte skib. Derfor er det svært for nye virksomheder at få tilladelse til at udvinde råstoffer i Danmark.

Øget konkurrence vil betyde, at råstoffer kan udvindes mere effektivt på havbunden. Det kan øge branchens konkurrencedygtighed over for at udvinde råstoffer på land, som ofte skæmmer naturen. Det vil være til gavn både for miljøet og forbrugerne.

Konkurrencerådet ønsker mere konkurrence i apotekssektoren (november)

Konkurrencerådet har anbefalet indenrigs- og sundhedsministeren at foretage en delvis deregulering af apotekssektoren.

Konkurrencestyrelsen udarbejdede i forbindelse med Konkurrenceredegørelse 2005 en analyse af apotekssektoren i Danmark. Analysen viste, at offentlig regulering begrænser konkurrencen inden for distribution af lægemidler i Danmark.

På den baggrund foreslår rådet følgende ændringer på apotekerområdet:

• Bedre mulighed for at etablere og eje apoteker.
• Apotekerne skal have lov til at udvide sortimentet.
• Mere liberale åbningstider, som svarer til den almindelige detailhandel.
• Mulighed for at etablere ”rene” internetapoteker.
• At de nuværende faste priser erstattes med maksimale priser, så apotekerne kan konkurrere på prisen.
• Mulighed for at udbyde driften af apoteker, der modtager økonomiske tilskud.

Med disse ændringer vil apotekssektoren i Danmark blive endnu mere udviklingsorienteret og effektiv. Dette kan ske uden, at der gives køb på hensynet til forbrugernes sikkerhed.

12.4 KONKURRENCEBEGRÆNSENDE AFTALER (§ 6-10)

Konkurrencerådets afgørelser

De Samvirkende Købmænd overtrådte konkurrenceloven (maj)

De Samvirkende Købmænd (DSK) overtrådte konkurrenceloven, da der blev indført gebyr på Dankortet.

Sagen opstod på baggrund af den undersøgelse af dankortgebyret, som Konkurrencestyrelsen foretog i februar 2005. Undersøgelsen viste bl.a., at DSK i medlemsblade og skrivelser mv. tilskyndede medlemmerne til at opkræve et dankort-gebyr på 50 øre hos kunderne frem for blot at overvælte udgifterne på priserne. Samtidig udsendte DSK en mærkat, som angav, at medlemmerne opkræver 50 øre fra kunderne, når de anvender dankort.

DSK havde hermed opfordret sine medlemmer til en såkaldt ”samordnet praksis” på markedet. Konkurrencerådet vurderede, at DSK's adfærd var ulovlig.

Overtrædelsen var ophørt som resultat af det nye Dankortforlig, da rådet traf sin afgørelse.

Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening har overtrådt konkurrenceloven (oktober)

Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening har overtrådt konkurrenceloven ved at afskære dyrlægerne fra selv at forhandle aftaler om honorar.

Det fremgår af de Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforenings vedtægter, at foreningen har eneret til at forhandle aftaler om honorarer m.v. på de praktiserende dyrlægers vegne. Vedtægterne forhindrer private foreninger i at indgå individuelle aftaler med de enkelte dyrlæger, selvom de kan opnå en bedre pris ad denne vej.

Vedtægterne har derfor begrænset dyrlægernes frihed til selv at fastsætte og bruge deres priser til at tiltrække flere kunder.

Afgørelsen er anket.

Apotekerforeningens samarbejde med medicinalgrossister er ulovligt (oktober)

Danmarks Apotekerforening og medicinalgrossisterne Nomeco A/S, Max Jenne A/S og K.V. Tjellesen A/S har i strid med konkurrenceloven indgået en ordning, der har til formål at hjælpe apoteker med dårlig økonomi.

Ordningen betød i praksis, at de tre medicinalgrossister delte omsætningen til de nødlidende apoteker mellem sig i et fastlåst forhold. Insolvente apoteker under aftalen måtte ikke ændre deres indkøbsmønstre.

I alt 24 apoteker har haft deres samhandelsmønster fastlåst i hele eller en del af perioden fra 1998 til i dag.

Apotekerforeningen hjalp ved ordningen medlemmer med dårlig økonomi, idet man bl.a. fik medicinalgrossisterne til at påtage sig kreditrisikoen ved leverancer til nødlidende apoteker uden nogen form for sikkerhed. Medicinalgrossisterne har også måttet dække ca. halvdelen af de løbende administrationsomkostninger og advokatudgifter. De tre medicinalgrossister fik til gengæld den fordel ved aftalen, at konkurrencen om leverancer til de omfattede apoteker var sat ud af kraft.

Afgørelsen er anket.

Konkurrencerådet offentliggør sortbøger i vvs-branchen (november)

Konkurrencerådet har besluttet at offentliggøre dele af de såkaldte ”sortbøger”, som Konkurrencestyrelsen fik kendskab til ved undersøgelsen af vvs-branchen.

En sortbog er en kartelvirksomheds regnskab over, hvem der ”har vundet” konkrete udbudsopgaver, og hvem der har ”til gode at vinde” fremtidige udbudte arbejder. I en sortbog findes et ark for hver virksomhed, som bogens ejer i tidens løb har koordineret tilbud med. Bøgerne viser, sammen med Konkurrencestyrelsens undersøgelser, at i hvert tilfælde dele af vvs-branchen før i tiden har koordineret tilbud på samme måde, som det blev afsløret i sagen om el-kartellet.

De sortbøger, som styrelsen har, går langt tilbage i tiden og viser alene licitationer og udbud, der er foregået før 1999. Forældelsesfristen for strafansvar er 5 år fra gerningstidspunktet. Der kan derfor ikke gives bøder. Forældelsesfristen for erstatningsansvar er imidlertid længere, nemlig 5 år fra det tidspunkt, hvor ofrene vidste eller burde vide, at der var et kartel.

Danske Kroer og Hoteller har overtrådt konkurrenceloven (december)

Dansk Kroer og Hoteller har overtrådt konkurrenceloven ved at kræve, at deres medlemmer overholder en fast mindstepris på værelserne.

Det fremgår af Danske Kroer og Hotellers vedtægter, at medlemmerne ikke må udleje værelser under en mindstepris, som er fastsat af Danske Kroer og Hoteller. Medlemmerne må heller ikke annoncere eller skilte med værelsespriser, som er under den fastlagte mindstepris. Hvis medlemmerne ikke overholder disse krav, kan det medføre eksklusion fra Danske Kroer og Hoteller.

Vedtægterne har betydet, at medlemmerne af Danske Kroer og Hoteller ikke har konkurreret på værelsesprisen. Der har med andre ord været tale om en kartelaftale. Konkurrencerådet har påbudt Danske Kroer og Hoteller at ophæve disse krav til mindstepriser.

Mere konkurrence om forsikringer (december)

Konkurrencestyrelsen har i en årrække ønsket mere konkurrence på forsikringsmarkedet. Det kan bl.a. opnås ved at gøre det nemmere for kunderne at skifte. Derfor anbefalede styrelsen i 2002, at forsikringsselskaberne ændrede deres praksis med, at forsikringer kun kunne opsiges en gang om året. Styrelsen anbefalede, at forsikringer kunne opsiges løbende.

Styrelsen var til gengæld betænkelig ved lofterne på hhv. 500 og 1.000 kr. I mange andre brancher er det en normal risiko, som virksomhederne må bære, at kunderne også inden for det første år, efter at kundeforholdet er etableret, kan opsige dette uden at skulle betale et gebyr herfor.

Forsikring & Pension har anbefalet sine medlemmer, at der blev sat tre forskellige lofter over gebyret for at skifte forsikring. For det første et gebyr på op til 50 kr. pr. forsikring for hvert skift. For det andet et generelt loft på 500 kr., når en forsikring opsiges det første år, efter den er tegnet. Og for det tredje et loft på 1.000 kr. for sæsonbetonede forsikringer som fx camping-, båd- eller rejseforsikringer, der opsiges inden for det første år.

Det er positivt, at forsikringsbranchen indfører en ordning, hvor forbrugerne kan opsige deres forsikringer med 30 dages varsel. Et kort opsigelsesvarsel vil kunne fremme mobiliteten og øge konkurrencen mellem selskaberne. Det vil i den sidste ende komme forbrugerne til gode. Styrelsen er derfor positiv over for et generelt, lavt gebyrloft på 50 kr.

F&P har på denne baggrund tilbagekaldt sin anbefaling om lofter på hhv. 500 og 1.000 kr.

Konkurrencestyrelsens afgørelser

Horesta's udveksling af information til brug for markedsføring (maj)

Horesta har bedt styrelsen vurdere, om et dataindsamlingsprojekt er foreneligt med konkurrenceloven. Projektet skal levere informationer til brug for branchens markedsføringsinitiativer. Det består i indsamling og publicering af data fra aktuelt ca. 60 hoteller og konferencecentre vedrørende faktisk og forventet omsætning af hotelovernatninger og møder i konference- og kursuscentre fordelt geografisk samt på forskellige kundesegmenter, oprindelsesland m.v.

Styrelsen har anbefalet, at der kun formidles data om den forventede fremtidige kapacitetsudnyttelse og ikke, som påtænkt af Horesta, de mere følsomme oplysninger om forventet omsætning.

Indkøbsforening må ikke forhindre medlemmers salg på internettet (juni)

Styrelsen har givet A/S El-Salg påbud om at trække et forbud mod aktionærernes markedsføring af eneforhandlingsprodukter på internettet tilbage.

Det er i strid med konkurrenceloven, at A/S El-Salg pålægger sine medlemmer ikke at markedsføre produkter på internettet. Det gør her ikke nogen forskel, om forbudet er generelt eller som fremhævet her alene gælder særlige eneforhandlings- og højprofilprodukter.

Aftale mellem Viasat A/S og TDC Kabel TV A/S (august)

Viasat A/S og TDC Kabel TV A/S har anmeldt en distributionsaftale.

Konkurrencestyrelsen meddelte parterne, at bestemmelsen om mestbegunstigelse i forhold til andre distributionsformer end kabel udgjorde en konkurrencebegrænsning. Aftalen kunne derfor ikke opnå en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9 i dens oprindelige udformning.

Parterne meddelte herefter styrelsen, at bestemmelsen om mestbegunstigelse ophævedes med øjeblikkelig virkning. På denne baggrund meddelte Konkurrencestyrelsen en ikke-indgrebserklæring.

Danske Fragtmænds aftaler fritaget (august)

Danske Fragtmænd a.m.b.a. har bedt Konkurrencestyrelsen om at forlænge fritagelsen for Danske Fragtmænds regel- og aftalekonstruktion. Styrelsen vurderer, at hverken aftalegrundlaget eller de øvrige forhold på markedet har ændret sig siden 2002. Konkurrencestyrelsen har derfor forlænget fritagelsen med fire år.

Anmeldelse af aftale om attesthonorarer (oktober)

Konkurrencestyrelsen har meddelt Personalestyrelsen en erklæring efter konkurrencelovens § 9 for en aftale indgået med Lægeforeningen. Aftalen fastlægger det honorar, som øre-, næse- og halslæger får for at udstede attester til brug for anmeldelse af høreskader til Arbejdsskadestyrelsen.

Frisørmesterforeningen stopper med at annoncere forventede prisstigninger (oktober)

Forskellige sektioner af Dansk Frisørmesterforening har hidtil haft en praksis med en gang årligt at indrykke annoncer i avisen om, at kunder i frisørsaloner kan forvente prisstigninger grundet den almindelige prisudvikling.

Konkurrencestyrelsen meddelte foreningen, at annonceringen kunne ses som en kollektiv udmelding, som indirekte opfordrer medlemmerne til at hæve deres priser i strid med konkurrencelovens § 6. Foreningen vil i fremtiden ophøre med denne form for annoncering.

KIA Biler må gerne nægte at udføre garantiarbejde (november)

Konkurrencestyrelsen har afvist at behandle en klage fra CAD (Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark). Kia Import Danmark A/S vil ikke reparere nye biler omfattet af garantien, hvis de er solgt gennem ”MesterBiler”. Baggrunden er, at Kia Motors Corporation opererer i et selektivt distributionssystem i EU. Det fremgår af retspraksis, at Kia Motors Corporation derfor må nægte at udføre garantiarbejde på biler, der er solgt ved en omgåelse af det selektive distributionssystem. En sådan nægtelse er et lovligt virkemiddel til at opretholde et selektivt distributionssystem. Styrelsen foretager sig derfor ikke videre i sagen.

12.5 MISBRUG AF DOMINERENDE STILLING (§ 11)

Konkurrencerådets afgørelser

Markedsføringsbidrag må ikke bruges til diskrimination (marts)

Konkurrencerådet har for første gang vurderet en dominerende virksomheds anvendelse af markedsføringsbidrag og kampagnestøtte til detailkæder.

Det har længe været praksis, at dominerende virksomheder ikke må diskriminere mellem deres kunder, når de yder rabat.

Konkurrencerådet har med sagen slået fast, at dominerende leverandører også er forpligtet til ikke at diskriminere deres kunder, når rabatter, markedsføringstilskud og kampagnestøtte ses under ét. Det betyder, at kunder med de samme karakteristika bør kunne opnå nogenlunde samme tilskud – uanset om det er i form af rabatter, markedsføringstilskud eller kampagnestøtte. Forskelsbehandling kræver, at der foreligger dokumentation for omkostningsforhold eller lignende objektive forhold, der kan begrunde forskellene.

I sagen tog Konkurrencerådet stilling til Arla Foods generelle brug af rabatter, markedsføringstilskud og kampagnestøtte. Arla har under sagen tilvejebragt dokumentation for, at detailhandelskæderne i et vist omfang påfører Arla forskellige distributionsomkostninger. Når der tages højde for dette, er vurderingen, at Arla ikke diskriminerer sine kunder.

Rørforeningen skal ændre vvs-nummersystemet (april)

Rørforeningen, som er brancheorganisation for vvs-grossister, har misbrugt sin dominerende stilling ved bl.a. at diskriminere mellem medlemmer og ikke-medlemmer, når nye produkter skal optages i det såkaldte vvs-nummersystem.

Vvs-nummersystemet er det eneste samlede register over vvs-produkter i Danmark. Vvs-nummersystemet omfatter langt hovedparten af de produkter, som vvs-grossisterne forhandler i Danmark. Det er derfor afgørende for importører eller mindre vvs-grossister at få adgang til at markedsføre deres produkter i vvs-nummersystemet.

Rørforeningen har blandt andet krævet en markedsandel på 5 pct. som betingelse for at blive optaget i det trykte katalog. Samtidig var det en betingelse for at blive optaget i nummersystemet, at salg af produktet skete gennem mindst to af foreningens medlemmer.

Konkurrencerådet har derfor påbudt Rørforeningen at ændre kravene for at blive optaget i vvs-nummersystemet.

Toyota har misbrugt sin dominerende stilling (maj)

Toyota Danmark A/S har overfor en konkret reparatør misbrugt sin dominerende stilling ved på flere måder at gøre det vanskeligt at være Toyota-reparatør.

Toyotas adfærd kunne presse uønskede reparatører ud af markedet, selv om de opfylder alle krav til at være autoriserede Toyota-reparatører. Antallet af udbydere begrænses og kontrolleres til ugunst for konkurrencen.

Toyota har bl.a. udstukket ensidige krav til sine reparatører i forbindelse med varemærkeretlige og erstatningsretlige tvister og truet med at opsige eller ophæve reparatørkontrakterne, hvis ikke kravene blev betalt. På denne måde har Toyota forsøgt at tvinge reparatører til at acceptere erstatningskrav uden at give mulighed for at få disse krav prøvet ved en voldgift eller hos en uvildig tredjemand.

Derudover har Toyota forskelsbehandlet de Toyota-værksteder, der både sælger nye biler og tilbyder reparationer, og de værksteder, der alene tilbyder reparationer.

Værksteder, som udelukkende tilbyder reparationer, kan således ikke lease biler hos Toyota Financial Services på samme gunstige vilkår som de værksteder, der også forhandler nye biler. Også reglerne for, hvordan værkstederne skal skilte, er blevet håndhævet forskelligt mellem disse to grupper.

Konkurrencerådet har påbudt Toyota Danmark A/S at ophøre med denne adfærd.

Sagen blev anket til Konkurrenceankenævnet, som har ophævet Konkurrencerådets afgørelse.

DBC medier A/S har misbrugt sin position (juni)

DBC medier A/S har misbrugt sin dominans ved den rabat, de har givet til biblioteker. Dette har svækket andre virksomheders adgang til at levere film, computerspil m.v. til bibliotekerne.

DBC har eneret på en række titler. Det betyder, at bibliotekerne er nødt til at benytte DBC til en del af deres indkøb. Samtidig har DBC anvendt en rabatordning, der er betinget af, at bibliotekerne køber samtlige materialegrupper hos DBC.

På den måde har DBC brugt sit rabatsystem sammen med sine eneretter til at sørge for, at bibliotekerne vælger DBC som eneleverandør. Dette forhindrer andre virksomheder i at komme ind på markedet og har dermed en skadelig effekt på konkurrencen.

Konkurrencerådet fandt, at DBC's rabatter er udtryk for såkaldt ”bundling”, hvor dominans på et marked anvendes til at opnå fordele på et andet marked. Rådet har derfor påbudt DBC medier at ophøre med at give denne form for rabat.

PBS har ikke overtrådt konkurrenceloven (juni)

PBS har ikke overtrådt konkurrenceloven i forbindelse med introduktionen af det nu afskaffede Dankortgebyr.

Ved indførslen af Dankortgebyret lancerede PBS et nyt IT-program, som kunne håndtere bankernes opkrævning af det nye gebyr hos forretningerne. I standardopsætningen til programmet var gebyret i et enkelt tilfælde på forhånd fastsat til 50 øre, selv om det i princippet stod det enkelte pengeinstitut frit for at fastsætte gebyrets størrelse.

Det er grundlæggende betænkeligt, hvis en branche anvender det samme computerprogram til fx beregning af priser. Det kan være med til at hæmme konkurrencen – i dette tilfælde mellem pengeinstitutterne.

I den konkrete sag er det dog rådets vurdering, at PBS' program ikke har haft konkurrencebegrænsende virkninger. Standardopsætningen var ikke årsag til, at pengeinstitutterne opkrævede et gebyr på 50 øre.

Det skyldes blandt andet, at standardopsætningen i kun 1 ud af 5 tilfælde indeholdt et på forhånd fastsat gebyr, at det var meget nemt for det enkelte pengeinstitut at ændre standardopsætningen, at pengeinstitutterne rent faktisk var inde og ændre i standardopsætningen på andre områder end gebyrets størrelse, og at andre forhold, herunder betalingsmiddellovens maksimumssats på 50 øre, konkret kunne begrunde, at pengeinstitutterne fastsatte gebyret til 50 øre.

Konkurrenceloven hindrer ikke, at minksygdom bekæmpes (august)

Konkurrencerådet har godkendt en aftale mellem nordjyske minkavlere og deres fodercentraler, som skal forhindre, at minksygdommen plasmacytose spredes.

Aftalen betyder, at fodercentralerne vil nægte at levere til de farme, der nægter at deltage i ordningen. Samtidig vil der blive indført en forsikringsordning for de avlere, der må aflive deres dyr. Forsikringsordningen finansieres ved, at fodercentralen lægger op til 5 øre/kg på det foder, der sælges til de nordjyske minkfarme.

Aftalen begrænser konkurrencen på foder, da den afskærer bl.a. fodercentralerne fra at konkurrere på dele af foderprisen. Aftalen går dog ikke videre end nødvendigt for at sikre de effektivitetsfremmende virkninger af saneringsordningen. Aftalen blev fritaget efter konkurrencelovens § 8.

Fodercentralerne i Nordjylland har en kollektivt dominerende stilling. Et stop for levering af foder til inficerede minkfarme vil dog ikke være et misbrug af dominerende stilling, da baggrunden for at nægte at levere er objektiv og saglig. Det forhindrer, at sygdommen spredes til andre farme.

Pradan Auto Import A/S har misbrugt sin dominerende stilling (august)

Pradan Auto Import A/S har i perioden 2002-2004 misbrugt sin dominerende stilling ved at bruge et rabatsystem, der holdt konkurrenterne ude fra markedet for originale Skoda-reservedele.

Konkurrencerådet vurderede, at Pradan har forsøgt at holde konkurrerende importører ude fra nettet af forhandlere og værksteder. Det har virksomheden bl.a. gjort ved at tilbyde de autoriserede værksteder og Skoda-forhandlere en ekstra rabat, hvis de opnåede bestemte købsmål. En sådan rabat er i strid med konkurrencereglerne og ulovlig. Pradan Auto Import A/S er ejet af Skandinavisk Motor Company A/S, som tidligere er blevet påbudt at ophæve et lignende system.

Sagen blev anket. Konkurrenceankenævnet afviste ankebegæringen, da den var indgivet efter klagefristens udløb.

Mazda Motor Danmark har misbrugt sin dominerende stilling (oktober)

Mazda Motor Danmark har misbrugt sin dominerende stilling ved at gennemføre uvarslede kontrolbesøg af reservedelslagrene hos de autoriserede værksteder.

Mazda havde meddelt sine kunder, at de ville foretage uvarslede kontrolbesøg, hvor de skulle have adgang til alle dele af kundens forretning og ikke mindst reservedelslagret. Hvis værkstedet nægter Mazdas kontrollører adgang, kan det betyde, at Mazda vil stoppe med at levere reservedele til værkstedet.

Vilkåret betyder, at autoriserede Mazdaforhandlere og værksteder vil være mere tilbageholdende med at købe originale Mazda-reservedele hos konkurrenter (fx gennem parallelimport) og med at købe såkaldte ”uoriginale reservedele”. Andre reservedelsgrossister vil derfor have svært ved at få afsat deres produkter, selvom de kan levere til samme kvalitet og lavere pris.

Rådet fandt, at Mazda påtvinger sine kunder en urimelig forretningsbetingelse i strid med konkurrenceloven og påbød Mazda at ændre dette vilkår i sine forretningsbetingelser.

Elsam A/S' elpriser har været for høje (november)

Energiselskabet Elsam A/S har misbrugt sin dominerende stilling på markedet for engros-salg af el i Danmark vest for Storebælt. Elsam har solgt el til overpriser på spotmarkedet på elbørsen Nord Pool.

Elsam har indmeldt bud til Nord Pool, der i nogle timer både skabte flaskehalse på transmissionskablerne mellem Vestdanmark, Norge og Sverige. De har udnyttet den markedssituation, der blev skabt. Denne adfærd betød, at el-markedet vest for Storebælt delvist blev afskåret fra konkurrence fra Norge og Sverige.

Konkurrencestyrelsen har opgjort, at Elsam A/S har taget urimelige priser i 900 timer i den undersøgte periode. Elsam A/S's adfærd har betydet et tab på 187 mio. kr. i perioden for el-forbrugerne (virksomheder og private).

Sagen viser, at de nuværende rammer for konkurrence på el-markedet ikke har kunnet sikre effektiv konkurrence. Det må forventes, at der fremover vil komme flere spillere på markedet. Når de planlagte udbygninger af transmissionsforbindelser til udlandet samt Storebæltsforbindelsen er realiseret, vil det sikre, at de nye spillere kan skabe en mere effektiv konkurrence.

Konkurrencerådet har meddelt Elsam A/S et prispåbud. Prispåbudet fastsætter i visse situationer et loft over de priser, som Elsam A/S må indmelde til Nord Pool. Påbudet trådte i kraft den 29. december 2005. Påbudet løber indtil den 31. december 2008, eller til forholdene på el-markedet har ændret sig så væsentligt, at Elsam ikke længere er dominerende.

Sagen er anket til Konkurrenceankenævnet.

TV2 har misbrugt sin dominerende stilling (december)

TV2 har misbrugt sin dominerende stilling på markedet for landsdækkende reklamer.

Når TV2 sælger reklame, får annoncørerne større rabat, desto større årskøb af reklame. Problemet med årsrabatten er, at den tilskynder annoncørerne i markedet til at samle deres reklamekøb hos TV2 for at opnå den størst mulige rabat. Rabatten forvrider konkurrencen på markedet og betyder, at TV2 får flere reklamekroner i konkurrencen med TV3 og TV Danmark, end de ville have fået uden rabatformen.

Virkningen af TV2’s loyalitetsrabatter kan sammenlignes med den måde, loyalitetsrabatter virker på i andre brancher. Rabatterne holder konkurrenterne ude af markedet eller gør det sværere for dem at opretholde deres markedsandele.

TV2 bruger udover årsrabatten en række andre rabatter. Konkurrencerådet har vurderet, at TV2's andre rabatter forstærker effekten af årsrabatten, men at rabatterne ikke i sig selv er i strid med konkurrenceloven.

Sagen er anket til Konkurrenceankenævnet.

Konkurrencestyrelsens afgørelser

Distribution af Urban (februar)

Bybusserne i Odense og Ålborg havde afvist, at Urban kunne distribuere avisen i busserne med den begrundelse, at der ikke var plads til flere aviser i busserne. Busserne havde allerede aftaler med to andre aviser.

Styrelsen meddelte, at adgangen til at distribuere en gratisavis i offentlige transportmidler er en væsentlig distributionskanal for gratisaviser. Busselskaberne anerkendte styrelsens vurdering. Styrelsen besluttede derfor ikke at gøre mere.

Klage over optagelsesbetingelser hos Dansk Pelsdyravlerforening (februar)

Konkurrencestyrelsen har afvist en klage over optagelsesbetingelserne hos Dansk Pelsdyravlerforening.

Klagen var indgivet af en svensk pelsdyravler, der fra Dansk Pelsdyravlerforening havde fået afslag på at blive optaget i foreningen, fordi klagers avls dyr befinder sig i Sverige. Det er styrelsens vurdering, at Dansk Pelsdyravlerforenings afvisning af medlemskab for den svenske avler ikke påvirker konkurrencen mærkbart.

Påbud til leverandør af reservedele (februar)

En reparatør har klaget over, at den sædvanlige leverandør af mærkereservedele havde frataget reparatøren den rabat, som reparatøren hidtil havde fået ved køb af reservedele.

Leverandøren af maskiner og reservedele hertil er dominerende. Leverandøren har derfor misbrugt sin dominerende stilling ved at fratage klager den hidtil ydede rabat ved køb af reservedele.

Klage over konkurrenceforholdene mellem biograferne i Faaborg (marts)

Styrelsen har modtaget en klage over, at biografen Helios Teatret i Faaborg har haft problemer med at leje film hos filmdistributørerne, efter der er blevet opført en ny biograf i Faaborg. Den nye biograf er koncernforbundet med Nordisk Film.

På grundlag af de oplysninger, som styrelsen har modtaget, har hverken SF film, Sandrew Metronome eller Nordisk Film Biografdistribution en dominerende stilling på markedet for distribution af film. Styrelsen besluttede derfor ikke at undersøge sagen nærmere, da det næppe vil kunne påvises, at de beskrevne forhold er i strid med konkurrenceloven.

Leveringsnægtelse af Browning jagtvåben (april)

Styrelsen modtog i december 2004 en klage fra Jagtimportlageret over, at Browning har nægtet at levere jagtvåben. Efter en brevveksling mellem Browning International og styrelsen om forholdene på markedet har Browning nu meddelt, at man har indgået aftale om at levere til Jagtimportlageret.

Dansk Handel og Service's koordinerende adfærd – undersøgelse af dankortgebyret (maj)

Dansk Handel og Service's (DHS) tilkendegivelser vedrørende dankortgebyret udgjorde ikke en vedtagelse, som havde til formål eller til følge at begrænse konkurrencen mærkbart. Hermed afsluttes Konkurrencestyrelsens undersøgelse af DHS' adfærd i forbindelse med indførelsen af dankortgebyret.

Undersøgelse af TDC for mulig margin squeeze ved tilbud på ADSL (maj)

Cybercity har klaget over urimeligt lave priser på ADSL-forbindelser. TDC tilbød privatkunder med forbindelser på 1 eller 2 Mbit/s gratis opgradering til 4 Mbit/s i perioden 17. januar frem til 1. maj 2005.

Der er stor usikkerhed, om tilbuddet påvirker konkurrencen. Konkurrencestyrelsen fandt ikke, at det var påvist, at tilbuddet isoleret har skadet konkurrencen på markedet. Styrelsen foretog sig derfor ikke yderligere i sagen.

Honeywell – klage over misbrug af dominerende stilling (august)

Konkurrencestyrelsen har modtaget en klage over Honeywells prispolitik vedrørende manualer til brug ved reparation af Honeywells flymotorer. Klager og Honeywell drøftede herefter selv en pris for Honeywells manualer. Klager har derfor bedt styrelsen om at sætte sagen i bero.

Klager over Horsens Folkeblad og Horsens Posten (december)

Mossø Marketing klagede over Horsens Folkeblad (dagblad) og Horsens Posten (ugeavis). Mossø Marketing mente, at Horsens Folkeblad og Horsens Posten misbrugte en dominerende stilling på markedet for bilannoncering i Horsens og omegn ved at dumpe priserne på bilannoncer og derved drive Mossø Marketing ud af markedet, jf. § 11 i konkurrenceloven.

Horsens Folkeblad og Horsens Posten kunne dokumentere, at aviserne havde dækning for alle sine omkostninger i perioden mellem 1. januar 2003 og 1. juni 2005.

Konkurrencestyrelsen konkluderede på den baggrund, at styrelsen ikke kunne gribe ind i sagen ved hjælp af konkurrencereglerne. Styrelsen indstillede derfor sagen.

Ny Frederikssund Kommunes henvendelse vedrørende KMD (december)

Efter at KMD har ændret enkelte bestemmelser i sin standardkontraktaftale samt bekræftet at være villig til at drøfte tilpasninger, og derudover, har Konkurrencestyrelsen afvist at undersøge henvendelsen fra Ny Frederikssund Kommune yderligere.

12.6 KONKURRENCEFORVRIDENDE OFFENTLIG STØTTE (§ 11 A)

Konkurrencerådets afgørelser

Transporterhvervets Uddannelsesråd har fået ulovlig støtte (februar)

Konkurrencerådet har påbudt, at en ulovlig indirekte støtte til Transporterhvervets Uddannelsesråds Forlag (TUR) skal ophøre. Støtten er sket ved, at TUR's Forlag eksklusivt har fået stillet undervisningsmateriale gratis til rådighed af Undervisningsministeriet.

TUR's sekretariat og Forlag har bl.a. til opgave at udvikle undervisningsmateriale til efteruddannelse i transportsektoren. Det sker normalt i et tæt samarbejde med institutioner, der udbyder AMU-uddannelser.

TUR modtog lovlig støtte fra Undervisningsministeriet til at udvikle undervisningsmateriale til kørekortuddannelse. Ministeriet ejede materialet. TUR Forlag kunne som det eneste forlag bruge materialet gratis. Andre forlag har ikke kunnet få adgang til materialerne. TUR Forlag har dermed haft en fordel i konkurrencen i forhold til de private forlag.

Rådet vurderede, at TUR Forlags brugsret til de undervisningsmaterialer, TUR har udviklet, udgør en indirekte, selektiv støtte til forlaget, som er i strid med konkurrenceloven.

Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet snarest muligt vil stille undervisningsmaterialet til rådighed for alle på internettet. Det er rådets vurdering, at dette vil bringe den ulovlige støtte til ophør. Rådet vurderede derfor, at der ikke er grundlag for, at støtten skulle betales tilbage, hvis påbudet efterleves inden for 3 måneder.

Aalborg Kommune lever kun delvist op til Konkurrencerådets påbud (april)

Konkurrencerådet har vurderet Aalborg Kommunes dokumentation for kommunens timepris på praktisk hjemmehjælp. Kommunens prisberegning har været behæftet med en række væsentlige fejl, som har betydning for beregning af prisen. Aalborg Kommune har nu korrigeret for disse fejl.

Den kommunale hjemmepleje konkurrerer med private leverandører om at levere hjemmehjælp til ældre efter de såkaldte fritvalgsregler, hvorefter den ældre vælger mellem privat og kommunal hjemmehjælp. Konkurrencen sker på kvalitet, og kommunen skal betale den private leverandør samme pris som til „sig selv“.

Når prisen er for lav, forvrides konkurrencen til ugunst for de private leverandører, der konkurrerer med kommunen om at levere hjemmehjælpsydelser. Det kan betyde, at de private leverandører fortrænges fra markedet.

De fejl, Aalborg Kommune har begået, trækker i hver sin retning. Tilfældigvis bliver det samlede resultat, at kommunen ikke har ydet konkurrenceforvridende ulovlig støtte til sig selv. Konkurrencestyrelsen har bedt Aalborg Kommune dokumentere, at kommunens timepris på personlig pleje ikke er i strid med konkurrencelovens regler om ulovlig, offentlig støtte.

Konkurrencestyrelsens afgørelser

Frit valg af hjemmehjælpsydelser i Helle Kommune (oktober)

Konkurrencestyrelsen har bedt Helle Kommune om at dokumentere, at kommunens pris på personlig pleje overholder reglerne i lov om social service. Dvs. at priserne er baseret på samtlige direkte og indirekte omkostninger ved at levere hjemmehjælpsydelsen, samt at prisberegningen tager udgangspunkt i den faktisk leverede tid.

Helle Kommune har konstateret, at priserne på praktisk hjælp og personlig pleje har været fastsat for lavt. Der er tale om konkurrenceforvridende offentlig støtte i strid med konkurrencelovens § 11 a.

Frit valg af hjemmehjælpsydelser i Sundeved Kommune (oktober)

Konkurrencestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at priserne på praktisk hjælp og personlig pleje i Sundeved Kommune er fastsat så lavt, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt reglerne i konkurrencelovens § 11 a er overholdt.

Sundeved Kommune har beregnet timepriserne igen på grund af de nye forudsætninger. Konkurrencestyrelsen har set på de nye beregninger og har fundet, at der er et enkelt forhold, der kan forvride konkurrencen. Sundeved Kommune har ikke regnet omkostninger til vejlederfunktion i forbindelse med uddannelse af elever med.

Sundeved Kommune har lavet en ny beregning på priserne for personlig pleje og praktisk bistand. Samlet set har det betydet, at prisen på praktisk hjælp er hævet.

Rødovre Kommune justerer afregningsprisen for hjemmehjælpsydelser (oktober)

Konkurrencestyrelsen har afvist at behandle en klage fra Dansk Hjemmeplejeservice over, at afregningsprisen i Rødovre Kommunes fritvalgsordning for personlig pleje og praktisk hjælp er konkurrenceforvridende. Afvisningen er sket, fordi Rødovre Kommune forventer at justere afregningsprisen primo juli 2005 samt at kompensere de private leverandører for den for lave pris i overensstemmelse med serviceloven.

12.7 FUSIONSKONTROL (§ 12)

Konkurrencerådets afgørelser

Svenska Lantmännen overtager aktierne i Spira-koncernen (april)

Konkurrencerådet har godkendt, at Svenska Lantmännen (SvL) overtager aktierne i Spira-koncernen. SvL er aktiv inden for grovvarebranchen m.v. i Sverige, Danmark og en snes andre lande. Spira producerer og sælger fjerkrækød i Sverige gennem det helejede datterselskab Kronfågel og i Danmark gennem Danpo. Ejerskabet af Danpo sammen med SvL's omsætning i Danmark betyder, at der er tale om en fusion, som skal anmeldes i Danmark.

Det er Konkurrencerådets vurdering, at fusionen ikke giver konkurrencemæssige problemer på de hovedområder, der berøres af fusionen i Danmark. Det vil sige salg af kyllingeprodukter til detailhandlen og salg af kyllingeprodukter til catering og forarbejdningsindustrien.

Imidlertid kan producenterne af kyllingeprodukter i Danmark blive berørt af fusionen, fordi SvL's datterselskab SweChick er meget stærk på området for levering af forældredyr til rugerier. Disse leveringer er nødvendige for, at Danpos konkurrenter kan producere kyllinger.

Svenska Lantmännen og SweChick har derfor afgivet tilsagn om at levere forældredyr på lige og ikke diskriminerende vilkår til samtlige danske rugerier, der måtte ønske det. På den baggrund har Konkurrencerådet godkendt fusionen.

Konkurrencestyrelsens afgørelser

Fusion mellem KE Partner A/S og Eltel Networks Corporation OY (februar)

Konkurrencestyrelsen har godkendt, at Eltel Networks Corporation OY erhverver hele aktiekapitalen i KE Partner A/S.

Nordic Capital's køb af aktierne i Falck (februar)

Konkurrencestyrelsen har godkendt, at Nordic Capital (NC) erhverver alle aktier og dermed kontrol i Falck A/S (Falck).

Falck er primært aktiv på markederne for assistance og nødhjælp. NC er et investeringsselskab, som har ejerskab i forskellige virksomheder. De virksomheder, NC investerer i, har aktiviteter på en række vidt forskellige markeder. Falck har ikke overlappende aktiviteter med NC eller nogen af NC's porteføljevirksomheder. Fusionen øger derfor hverken Falcks eller NC's markedsandele på de markeder, hvor virksomhederne er aktive.

SuperGros A/S' overtagelse af dele af Brdr. Lembcke A/S (februar)

Konkurrencestyrelsen har godkendt SuperGros A/S' overtagelse af Brdr. Lembcke A/S' dagligvaregrossistaktiviteter for frugt og grønt til selvstændige købmænd.

Konkurrencestyrelsens godkendelse af fusion mellem tre arbejds markedspensionsselskaber (maj)

Konkurrencestyrelsen har den 3. maj 2005 godkendt fusionen mellem B&A Pension, HTS Pension og PKS Pension med HTS Pension som det fortsættende selskab.

Dagrofa A/S' overtagelse af den fulde aktiekapital i Dreisler Storkøb A/S (august)

Konkurrencestyrelsen har godkendt Dagrofa A/S' overtagelse af den fulde aktiekapital i Dreisler Storkøb A/S.

Sonofon køber Cybercity (august)

Konkurrencestyrelsen har godkendt, at Sonofon Holding A/S køber alle aktier i Esplanaden Holding A/S, som ejer hele aktiekapitalen i Cybercity A/S. Ved fusionen får Sonofon enekontrol med Cybercity.

Lemvigh-Müller Holding A/S' køb af Louis Poulsen El-teknik A/S (september)

Konkurrencestyrelsen har godkendt Lemvigh-Müller Holding A/S' køb af Louis Poulsen El-teknik A/S.

12.8 TILSAGNSAFTALER (§ 16)

Post Danmark ændrer sit prissystem for omdeling af reklamer (februar)

Konkurrencerådet godkendte Post Danmarks fremtidige prissætning for distribution af adresseløse forsendelser (reklamer).

Post Danmarks nye prissystem betyder, at priser og rabatter fastsættes ud fra objektive kriterier baseret på selskabets omkostninger. Dette var efter Konkurrencerådets opfattelse ikke tilfældet i det tidligere prissystem.

Tilsagnet sikrer bl.a., at kunder, der optræder som koncerner, indkøbsforeninger eller konkurrenter, behandles lige. Konkurrenter sikres adgang til distribution gennem Post Danmark på lige fod med andre af selskabets kunder. Det er vigtigt for konkurrenterne på markedet, der således kan benytte Post Danmark i de dele af landet, som de ikke selv dækker.

Tilsagnet er afgivet i forlængelse af rådets afgørelse den 29. september 2004. Konkurrencerådet slog i den afgørelse fast, at Post Danmark havde en dominerende stilling og havde misbrugt sin dominerende stilling. Rådet påbød selskabet at ændre dets fremtidige priser og rabatter. Rådet har gjort tilsagnet bindende til udgangen af 2006.

Dansk Reklame Films standardaftale godkendt (juni)

Konkurrencerådet har godkendt en standardaftale, som Dansk Reklame Film (DRF) har anmeldt. Aftalen bruges, når der indgås aftale med danske biografer om visning af reklamefilm. Aftalen godkendes efter, at DRF har givet en række tilsagn. Tilsagnene skal sikre de små biografer mod diskrimination.

Et af problemerne med aftalen var afregningssystemet. Systemet gav de største biografer en indtægt på op til 60 pct. mere pr. biografgænger end de mindste biografer. Denne forskel mellem store og små biografer var urimelig og konkurrenceforvridende. DRF afgav derfor et tilsagn om et nyt afregningssystem, hvor forskellen i afregningsprisen til de største og mindste biografer er under halvdelen af den oprindelige aftale.

Reglerne for at udtræde af en aftale var også for restriktive. Det var ikke nødvendigt, at aftaler skulle opsiges med et varsel på 6 måneder for at kunne planlægge det næste års reklamefremvisning. En så lang opsigelsesfrist kunne begrænse konkurrencen på markedet. DRF afgav derfor bindende tilsagn om, at opsigelsesvarslet blev forkortet med 3 måneder.

Øget konkurrence på ølmarkedet (oktober)

Konkurrencerådet har godkendt en tilsagnsaftale mellem Carlsberg og Konkurrencestyrelsen om de bindinger, Carlsberg må pålægge restauranter, værtshuse, musikhuse og andre udskænkningssteder. Det er styrelsens forventning, at det på sigt vil lede til øget konkurrence på det danske ølmarked til gavn for forbrugerne.

Baggrunden for sagen er, at styrelsen har været bekymret for, at Carlsberg binder udskænkningsstederne til sig. Denne binding fremgår både direkte af nogle af leveranceaftalerne. Derudover er den et resultat af, at Carlsberg stiller fadølsanlæg gratis til rådighed for en lang række udskænkningssteder. Det gør det sværere for andre ølproducenter at komme ind på markedet og lettere for Carlsberg at bevare sin markedsandel på omkring 70 pct.

Tilsagnsaftalen betyder for det første, at opsigelsesvarslerne for Carlsbergs ølaftaler bliver kortere. 90 pct. af salget til udskænkningsstederne kan nu opsiges med 3 måneders varsel.

For det andet reduceres den eksklusive virkning af aftalerne. De såkaldte sponsoraftaler må ikke udgøre mere end 2 pct. af ølmarkedet. Ud over dette må Carlsberg indgå ”samarbejdsaftaler” med såkaldt ”fadølseksklusivitet” med højst 4,5 pct. af markedet – men her skal Carlsberg acceptere salg fra konkurrenter af flaskeøl samt af andet fadøl end pilsnerøl. På alle andre udskænkningssteder skal der være plads til mindst én konkurrerende fadølshane.

For det tredje får udskænkningsstederne mulighed for at overtage almindelige fadølsanlæg efter 5 år til en lav pris (18 pct. af nyprisen). Anlæg med tanke kan overtages efter 12 år. På sigt forventes det at lede til, at flere fadølsanlæg ejes af udskænkningsstederne, der vil stå stærkere i forhandlingerne med bryggerierne end i dag og frit kunne vælge leverandør.

Konkurrencerådet godkender tilsagn fra Ritzaus Bureau (november)

Konkurrencerådet har godkendt, at Ritzaus Bureau fra 1. januar 2007 må stille krav til aviser om, at en avis hver dag maksimalt må indeholde 40 pct. citater fra Ritzaus nyhedstjeneste.

Ritzau er den eneste nyhedstjeneste, der dækker hele Danmark. Ritzau ejes af stort set alle danske dagblade, kun enkelte aviser står uden for, fx gratisavisen MetroX-press. Hver dag citerer aviserne mange af Ritzaus nyheder direkte i deres egne udgivelser. Især gratisaviserne bruger i særlig høj grad Ritzaus nyhedsklip direkte.

Ritzau udgiver ikke selv aviser og ønsker ikke, at andre skal udgive aviser hovedsageligt med citater fra Ritzau. Det vil ifølge Ritzau gøre nyhedstjenesten uinteressant for kunderne, som er i konkurrence med hinanden. Ritzau har derfor ønsket at sætte en grænse for, hvor stor en andel Ritzau-citater må udgøre af det redaktionelle indhold i en avis. Ritzau mente, at grænsen skulle være 25 pct.

Konkurrencestyrelsen var bekymret for grænsen på 25 pct., da den ville betyde, at traditionelle aviser og gratisaviserne vil blive stillet forskelligt. Gratisaviserne benytter sig i særlig høj grad af at citere direkte fra Ritzau. En lav grænse for at bruge Ritzau-citater vil stille gratisaviserne ringere i konkurrencen med de dagblade, som samtidig ejer Ritzau. Begrænsningen ville derfor kunne udgøre et misbrug af dominerende stilling.

Grænsen på 40 pct. vil i højere grad sikre, at dagbladene stilles lige i konkurrencen. Denne grænse tager både hensyn til Ritzaus ønske om at begrænse avisernes direkte citater fra Ritzau samt gøre det overskueligt for gratisaviserne at skulle producere mere journalistisk stof selv.

Naturgasaftale accepteret med tilsagn (december)

Konkurrencerådet har godkendt en leveringsaftale mellem DONG, Hovedstadsregionens Naturgas (HNG) og Naturgas Midt-Nord (MN). Parterne har i forbindelse med godkendelsen afgivet bindende tilsagn, som vil være med til at forbedre konkurrencen på det danske naturgasmarked.

DONG er dominerende på det danske naturgasmarked. HNG/MN er en stor indkøber af naturgas. Den naturgas, som HNG/MN køber, sælges først og fremmest videre til mindre husholdninger.

Konkurrencestyrelsen var betænkelig ved to punkter i aftalen:

For det første måtte HNG/MN ikke købe gas af andre leverandører end DONG under aftaleperioden. Aftalen løber 6 år og 3 måneder. Andre leverandører end DONG var afskåret fra at levere naturgas til HNG/MN i en årrække.

For det andet var HNG/MN's indkøbspris hos DONG afhængig af, hvem HNG/MN ville sælge gassen videre til. Dette mindskede HNG/MN’s interesse i at forsøge at sælge gas til blandt andet DONG's kunder og var derfor konkurrencebegrænsende.

DONG og HNG/MN har imødekommet Konkurrencestyrelsens betænkeligheder ved at forkorte varigheden med 2 år til 1. januar 2007. Derudover har parterne givet tilsagn om at fjerne bindingen om DONG som eneleverandør samt de anvendelsesbegrænsede priser, hvis selskaberne genforhandler en ny kontrakt.

Andre leverandører end DONG er nu sikret mulighed for at konkurrere om HNG/MN som kunde. Denne mulighed betyder, at andre leverandører end DONG får nemmere ved at opnå stordriftsfordele. Der åbnes dermed for mere konkurrence på det danske naturgasmarked.

12.9 KENDELSER FRA KONKURRENCEANKENÆVNET

Kirudan mod Konkurrencerådet (januar)

Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 17. december 2003. Rådet fandt, at Maersk Medical A/S (i dag Unomedical A/S) ikke havde misbrugt sin dominerende stilling.

Danisco med Konkurrencerådet (januar)

Konkurrenceankenævnet ophævede Konkurrencerådets beslutning af 27. august 2003 og hjemviste den til fornyet behandling. Rådet havde afvist at fritage strukturordningen. Ordningen er en aftale mellem Danisco og Danske Sukkerroedyrkere om køb og salg af ret til at dyrke sukkerroer. Ordningen ville betyde, at roedyrkerne indbyrdes kan købe og sælge deres ret til at levere sukkerroer til Danisco i 2004. I aftalen er dyrkerne prioriteret forskelligt, så dyrkerne vest for Storebælt og i Nakskovområdet, som er tæt på sukkerfabrikkerne, kan købe rettigheder først.

Ankenævnet fandt, at rådet ved sin vurdering af, om kravene til en fritagelse var opfyldt, ikke havde taget hensyn til, at ophævelsen af strukturordningen ikke kun fjerner den konkurrencebegrænsning, som er forbundet med den, uden samtidig at tage stilling til det totale omsætningsforbud, som strukturordningen er en afvigelse fra. Ophævelsen af aftalen indebærer, at markedet bliver underkastet det totale omsætningsforbud. Da der ikke ved styrelsens skøn er taget hensyn hertil, lider afgørelsen af en sådan mangel, at den må ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling.

Sagen afventer EU's tiltag i forhold til sukkermarkedsordningen, som ventes ændret.

Den danske Forlæggerforening, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S mod Kokurrencerådet (januar)

Konkurrenceankenævnet ophævede Konkurrencerådets afgørelse af 26. maj 2004 vedrørende Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S og Bogbranchens Fællesråd, herunder Den danske Forlæggerforening.

Konkurrencerådet havde vurderet, at forlaget Gyldendal havde misbrugt sin dominerende stilling. Gyldendal havde solgt bogklubbøger billigt og samtidig forlangt, at boghandlerne skulle opretholde den højere, faste pris på den almindelige udgave af samme bog. Konkurrenceankenævnet bemærkede dog, at en vis forkortelse af fastprisperioden for de bøger, der udgives i bogklub, kunne være berettiget.

Post Danmark A/S og Forbruger-Kontakt a-s mod Konkurrencerådet (juli)

Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelser af 29. september og 24. november 2004.

Konkurrencerådet havde i den første sag vurderet, at Post Danmark havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for distribution af adresseløse forsendelser. Dette marked omfatter reklamer og lokalaviser.

Post Danmark havde brugt forskellige priser over for egne og konkurrenters kunder og brugt forskellige priser til sine egne kunder. Endeligt havde Post Danmark i seks tilfælde brugt loyalitetsskabende målrabatter.

I den anden sag fandt Konkurrencerådet, at Post Danmark ikke havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for distribution af reklamer ved at dumpe priser - på engelsk: predatory pricing.

Analyserne i dumpingsagen viste, at Post Danmarks gennemsnitlige priser, hverken i 2003 eller første halvår af 2004, har ligget under de omkostninger, der er forbundet med at distribuere de adresseløse forsendelser.

Sagen verserer ved Landsretten.

Falcon Cykler mod Konkurrencerådet (august)

Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencestyrelsens beslutning af
26. februar 2004.

Styrelsen fandt, at hverken H. F. Christiansen A/S eller Batavus Danmark har en dominerende position på det relevante marked. Virksomhedernes samhandelsbetingelser indeholder ikke bestemmelser, der tyder på en samordnet praksis eller i øvrigt strider mod gruppefritagelsen for vertikale aftaler.

Wewers Belægningssten A/S og A/S Ikast Betonvarefabrik mod Konkurrencerådet (november)

Konkurrenceankenævnet stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 24. november 2004.

Wewers Belægningssten er et såkaldt joint venture, som er under fælles kontrol af Ikast Betonvarefabrik og Wewers Teglværker. Det forhold, at en virksomhed er delejer af en anden virksomhed, gør det ikke lovligt at harmonisere priser (i så fald kunne delejerskaber og krydsejerskaber sætte konkurrenceloven ud af kraft).

12.10 KONKURRENCESTYRELSENS UDGIVELSER OM KONKURRENCEFORHOLD I 2005

• Udvalgte konkurrenceanalyser – en samling af årets udgivelser i Konkurrencestyrelsen samt vinderne af Konkurrencestyrelsens pris for bedste kandidatopgaver om konkurrence
   
• Nordic Food Markets – a taste for competition
   
• Vækst i danske havne
   
• Elselskabernes udrulning af fibernet
   
• Rapport om frivillige kæder
   
• Konkurrencestyrelsens undersøgelse af dankortgebyret
   
• Konkurrenceredegørelse 2005

Version 1.0 Maj 2006 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering