Konkurrenceredegørelse 2006 - KAPITEL 10 - Tilgang af nye virksomheder

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2006"

KAPITEL 10
Tilgang af nye virksomheder

10.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER

Hvert år etablerer ca. 15.000 nye virksomheder sig i Danmark. Denne tilgang af nye virksomheder bidrager til den danske vækst og velfærd i form af forbedrede produktionsprocesser, nye jobs, nye produkter m.m.¹

Samtidig fører tilgangen af nye virksomheder til øget konkurrence, der giver lavere priser og højere kvalitet til glæde for forbrugerne. I sidste ende bidrager det også til, at danske virksomheder klarer sig bedre internationalt. Tilgangen af nye virksomheder er derfor vigtig for det danske erhvervsliv og for danske forbrugere.

Flere faktorer påvirker tilgangen af virksomheder. Det viser analyser udarbejdet i forbindelse med dette kapitel. Figur 10.1 opsumerer resultaterne. Røde pile angiver, at faktoren har en negativ effekt på tilgangen af nye virksomheder, mens grønne pile angiver positive effekter.

Figur 10.1: Faktorer der påvirker tilgangen af nye virksomheder

Anm.: Alle effekter, bortset fra de to vækstvariable, er signifikante på 5 pct. niveau.

Kilde: Egne beregninger.

Analyserne er foretaget ved at sammenholde tilgangsraten i en given branche, dvs. den procentvise tilgang af nye virksomheder med en række variable, som alle er konstrueret ud fra virksomhedsspecifikke data. På denne måde er det muligt at belyse, hvilke variable der påvirker tilgangen af virksomheder på tværs af brancher. Alle de fundne sammenhænge er i overensstemmelse med økonomisk teori.

Grundlaget for analyserne er styrelsens nyoprettede virksomhedsdatabase, som indeholder unikke data for samtlige virksomheder med aktivitet i Danmark samt disses ansatte for en 4-årig periode. Baseret på disse data findes nedennævnte sammenhænge.

En høj indtjening i en branche giver større tilgang

En høj indtjening² i en branche er ofte en følge af dårlig konkurrence. I brancher med dårlig konkurrence kan virksomheder tage en højere pris og derved opnå en højere indtjening.

Høje priser og indtjeninger gør det imidlertid også attraktivt for nye virksomheder at gå ind på markedet. Den høje tilgang af nye virksomheder er derfor med til at øge konkurrencen i disse brancher. Dette presser priserne til gavn for forbrugerne.

Tilgangen af nye virksomheder er dermed en mekanisme, der er med til at reducere konkurrenceproblemerne i branch er med høje indtjeninger.

Stordriftsfordele i produktionen giver mindre tilgang

Der er behov for at foretage investeringer, når en virksomhed skal etablere sig. Jo større disse investeringer skal være i en given branche, dvs. jo større skala en ny producent bliver nødt til at gå ind på markedet med for at være konkurrencedygtig, des mindre vil tilgangen af nye virksomheder alt andet lige være.

Årsagerne hertil kan være flere. For det første øges risikoen ved at trænge ind på et marked jo større irreversible investeringer³, dette kræver. Dette hænger sammen med, at sådanne investeringer går tabt, hvis indtrængningen på markedet mislykkes. For det andet vil det være svært for en ny virksomhed at erobre tilstrækkeligt store markedsandele til at afsætte en stor produktion, der kan dække de store investeringer. For det tredje vil prisen på markedet potentielt blive kraftigt påvirket i nedadgående retning, hvis en ny, stor producent trænger ind på markedet. Dette gør indtrængning mindre attraktivt. Endelig kan kapitalmarkedsbarrierer spille ind, idet nye virksomheder ofte har sværere ved at låne penge end velkendte, etablerede virksomheder.

Højt uddannelsesniveau giver større tilgang

Brancher adskiller sig bl.a. fra hinanden ved graden af den viden, der er nødvendig for at drive virksomhed. Nogle brancher er meget videnstunge, mens andre brancher er meget kapitaltunge.⁴

Den positive sammenhæng mellem uddannelse og tilgang kan være en følge af, at medarbejdere, der arbejder i videnstunge brancher, ofte vil have lettere ved at starte egen virksomhed, da de selv besidder den fornødne viden.

En anden årsag kan være, at brancher med et højt vidensniveau generelt klarer sig bedre end andre brancher, fordi konkurrencen fra udlandet i gennemsnit er mindre.

En høj intensitet af udvikling og innovation giver større tilgang

En høj intensitet af udvikling og innovation bliver normalt betragtet som en adgangsbarriere, idet der ofte er et element af stordriftsfordele i udviklingsprocesser. Samtidig kan en høj intensitet af udvikling og innovation i en branche afspejle, at etablerede virksomheder besidder vidensmæssige fordele eller patentfordele, og dermed udgøre en adgangsbarriere.

Den fundne positive sammenhæng mellem intensiteten af udvikling og innovation, og tilgangen af nye virksomheder er derfor overraskende. En for -klaring på resultatet kan være, at små, nye virksomheder kan kompensere for deres størrelsesmæssige ulempe i forhold til etablerede virksomheder ved gennem innovation at finde en niche i en udviklings- og innovationsintensiv branche.

Høj koncentration af virksomheder giver mindre tilgang

I brancher med meget få virksomheder er konkurrencen ofte meget begrænset. Det er bl.a. en følge af, at der i disse brancher alt andet lige vil være en mindre grad af rivalisering mellem virksomhederne. Samtidig kan det ofte være vanskeligt for nye virksomheder at trænge ind på sådanne markeder, idet de eksisterende virksomheder kan gå sammen og udnytte deres dominerende position til at udelukke nye virksomheder. Der vil med andre ord ofte være flere såkaldte strategiske adgangsbarrierer på markeder med en høj koncentration.

Dette er bl.a. også årsagen til, at dele af konkurrenceloven specifikt retter sig mod dominerende virksomheder.

Større risiko giver mindre tilgang

En stor variation i indtjeningen mellem virksomhederne i en branche, hvilket er et mål for graden af risiko, påvirker tilgangen af nye virksomheder negativt.

En årsag hertil kan være, at iværksættere finder risikable brancher mindre attraktive at starte virksomhed i. De personlige konsekvenser af store svingninger i indtjeningen kan være større for små nystartede virksomheder end for store etablerede virksomheder, der har oparbejdet midler at tære på i mindre gode perioder.

En mere plausibel forklaring er dog, at lånemulighederne i forbindelse med opstart af ny virksomhed er mere begrænsede i risikable brancher. Den fundne sammenhæng kan derfor være et udtryk for, at markedet for opstarts- og seed-kapital, på trods af en række initiativer de senere år, endnu ikke har nået et tilstrækkeligt niveau.

Høj vækst giver større tilgang

Når efterspørgslen stiger i en branche, bliver det lettere for nye virksomheder at trænge ind. Årsagerne hertil er flere. For det første vil den højere vækst betyde, at eksisterende virksomheder typisk vil skulle øge deres kapacitet for at opfylde den nye efterspørgsel. Nye virksomheder kan ofte dække en del af dette behov.

For det andet er det muligt, at konkurrencen i et vækstmarked er mindre skarp. Det stiller de nye virksomheder bedre, når de går ind på et marked. Endelig kan den højere vækst betyde, at markedet bliver mere rentabelt på længere sigt, hvilket igen fremmer incitamenterne for at trænge ind.

Ældre virksomheder har en række fordele i forhold til nye virksomheder

Det kan være svært for nye virksomheder at trænge ind i brancher, som består af mange ældre virksomheder, da disse typisk er veletablerede med et godt omdømme, trofaste kunder og evt. lavere produktionsomkostninger som følge af fx ”learning by doing”.

Virksomheder, der tidligt har etableret sig på et marked, kan dermed have en række såkaldte ”first mover advantages” i forhold til nye virksomheder, hvilket kan være med til at mindske tilgangen. Det er derfor ikke overraskende, at analyserne viser en negativ sammenhæng mellem den gennemsnitlige virksomhedsalder i en branche og tilgangen af nye virksomheder.

Positiv sammenhæng mellem tilgang og afgang af virksomheder

Nye virksomheder erstatter ofte gamle virksomheder. Det er derfor ikke over raskende, at der er en positiv sammenhæng mellem, hvor stor tilgang og afgang af virksomheder der finder sted. Der er blot tale om, at nye og mere produktive virksomheder udkonkurrerer ældre og mindre produktive virksomheder til gavn for forbrugerne i form af lavere priser samt produkter af en højere kvalitet.

Der kan også være en effekt den anden vej rundt. Virksomheder, der forlader et givet marked, efterlader en kundekreds, som ikke er loyal overfor en etableret virksomhed. Dette kan øge incitamentet for nye virksomheder til at trænge ind på markedet.

Muligheder for at påvirke tilgangen

En række af de faktorer, der påvirker tilgangen af nye virksomheder, er specifikke, branchemæssige kendetegn. Her kan der ikke udledes noget om mere generelle muligheder for at påvirke tilgangen, da disse afhænger af den enkelte branche. Men analysen viser, at væksten i BNP påvirker tilgangen positivt. Dette understreger behovet for en stabil vækstorienteret økonomisk politik.

Ud fra en lovgivningsmæssig synsvinkel er analysen også interessant. Den positive sammenhæng, der er fundet mellem uddannelse og omfanget af nye virksomheder, påviser endnu en velfærdsfremmende effekt af mere uddannelse. Konkurrence- og uddannelsespolitik understøtter dermed hinanden. Ydermere findes en positiv sammenhæng mellem udvikling / innovation og tilgangen af nye virksomheder. Modellens resultater understøtter dermed regeringens globaliseringsstrategi fra marts 2006. Ifølge denne skal Danmark satse på uddannelse, forskning og innovation for at sikre den fremtidige konkurrencekraft.

Hertil kommer, at analyserne påviser en negativ sammenhæng mellem til gang og koncentration af virksomheder i en branche. Det understreger behovet for at overvåge de brancher, hvor koncentrationen af virksomheder er høj. Dette er baggrunden for Konkurrencestyrelsens arbejde for at undgå for høj koncentration. Eksempler herpå er indgreb overfor konkurrencebegrænsende adfærd, hvor virksomheder i samme branche har søgt at hindre nye virksomheder adgang til fælles infrastrukturer eller lignende. Et andet eksempel er fusionskontrol, hvor krav om frasalg af virksomheder eller strategiske aktiver flere gange er indgået som fusionsvilkår.

10.2 HVORFOR ER TILGANG AF NYE VIRKSOMHEDER VIGTIG?

En stor tilgang af nye virksomheder⁵ giver en mere intens konkurrence. De nye virksomheder øger antallet af udbydere, hvorved konkurrencen om forbrugerne bliver hårdere. Denne øgede konkurrence medfører lavere priser og produkter af højere kvalitet.

Selvom nettotilgangen af virksomheder i en branche er nul, bidrager nye virksomheder til øget konkurrence. Tilgangen af nye virksomheder medfører en selektionsproces, hvor nye effektive virksomheder udkonkurrerer og erstatter gamle, ineffektive virksomheder.

Det er derfor væsentligt, hvor stort flow'et af virksomheder ind og ud af en branche er. Dette flow har betydning for, hvordan strukturen i en branche udvikler sig. Brancher med et lavt flow og mange gamle virksomheder kan i større omfang være kendetegnet ved begrænset innovation, inefficient fordeling af ressourcer og mulige koalitioner.

Et højt flow af virksomheder ind og ud af en branche er derimod tegn på effektiv konkurrence. En opgørelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at op mod 17 pct. af væksten i produktiviteten kan tilskrives udskiftning af virksomheder.⁶ Tilgangen af nye virksomheder kan dermed have en disciplinerende effekt på de etablerede virksomheder. Tilgangen tvinger dem til at operere mere effektivt.

Et eksempel på, hvor tilgangen af nye virksomheder styrker konkurrencen, er brancher med få virksomheder. Når et marked består af meget få virksomheder, vil konkurrencen i disse brancher ofte være meget begrænset. Det følger af, at virksomhederne bl.a. har lettere ved indbyrdes at aftale priser m.m. Tilgang af nye virksomheder kan afhjælpe dette problem, idet et større antal virksomheder gør det vanskeligere at opretholde sådanne skadelige aftaler.

Sammenhængen mellem tilgang og koncentration i brancher i Danmark er illustreret i figur 10.2. Brancher med lav koncentration ligger til venstre i figuren, mens brancher med en høj koncentration ligger til højre i figuren. Tilsvarende ligger brancher med en stor tilgang øverst i figuren, hvorimod brancher med en lav tilgang ligger nederst i figuren. Figuren er delt op i fire områder, der i konkurrencemæssig sammenhæng alle er interessante.

Figur 10.2: Tilgang og koncentration, 2002

Anm.: Hvert datamærke refererer til en branche. Koncentrationen er beregnet som Herfindahl-Hirschman indekset. Tilgangsraten er, som i resten af kapitlet, beregnet som den antalsmæssige andel af nye virksomheder af det samlede antal virksomheder i branchen. Grænserne er placeret ved 1.800 for HHI og 10 pct. for tilgangsraten.

Kilde: Egne beregninger.

Område I indeholder brancher med en lav koncentration, og med en relativ lav tilgang. Disse brancher er ikke bekymrende i forhold til den nuværende koncentration, men den lave tilgang af nye virksomheder kan betyde, at koncentrationen vokser over tid. Der er imidlertid meget få brancher i dette område med en tilgang under ca. 5 pct., hvorfor problemet synes meget begrænset.

Område II består af brancher, der i denne sammenhæng er mønsterbrancher. Det følger af, at disse brancher har en lav koncentration samtidig med, at tilgangsraten er høj. Den høje tilgangsrate er her med til at sikre, at koncentrationen i disse brancher forbliver lille, hvorved konkurrencen forbliver intens.

Brancher i område III har en høj koncentration men har til gengæld også høje tilgangsrater. Den høje koncentration i disse brancher er derfor mindre bekymrende, da en høj tilgangsrate er med til at skabe dynamik og potentiel reduktion af koncentrationen.

Mere bekymrende er brancherne placeret i område IV. Disse brancher har også en høj koncentration, og samtidig er tilgangsraten her meget lav. Koncentrationen i disse brancher bliver derfor potentielt kun reduceret i et meget begrænset omfang, hvilket er uhensigtsmæssigt i en konkurrencemæssig sammenhæng.

Det skal bemærkes, at en høj koncentration i sig selv ikke nødvendigvis er et problem for konkurrencen. I brancher, hvor produktionen eksempelvis er karakteriseret af høje faste omkostninger, er en høj koncentration uundgåelig. En høj koncentration indikerer alene, at konkurrenceproblemer potentielt kan være til stede.

En mulig forklaring på den lave tilgang i område I og IV kan tilskrives høje adgangsbarrierer i disse brancher. Det vil derfor være interessant at kunne bestemme, hvilke faktorer eller barrierer der påvirker tilgangen af nye virksomheder i de danske brancher.

Dette kapitel beskriver først, hvad der kendetegner de danske brancher (afsnit 10.3), og analyserer i forlængelse heraf hvilke faktorer, der påvirker tilgangen af nye virksomheder på tværs af de danske brancher (afsnit 10.4). Fremgangsmåden er, at tilgangsraten i en given branche – dvs. den procentvise tilgang af nye virksomheder – regresseres på en række variable, der alle er konstrueret ud fra virksomhedsspecifikke data. Formålet er at belyse, hvilke variable der påvirker tilgangen af virksomheder på tværs af brancher.

Afsnit 10.4 viser selve analyseresultaterne. Endvidere beskrives det på mere detaljeret vis, hvilke faktorer som ifølge økonomisk teori påvirker tilgangen af nye virksomheder. I forbindelse hermed refereres der løbende til de empiriske resultaters overensstemmelse med teorien.

Grundlaget for analyserne er styrelsens nyoprettede virksomhedsdatabase. Databasen bygger på FIDA-databasen (se boks 10.1) og indeholder unikke data for samtlige virksomheder med aktivitet i Danmark samt disses ansatte for årene 1999-2002. Den anvendte model er derfor en såkaldt paneldatamodel, da tværsnitsdata er tilgængeligt for en 4-årig periode.

Analyserne i dette kapitel adskiller sig fra andre såkaldte ”entry/exit”-studier på to måder. Dels er analyserne foretaget for alle brancher i økonomien og ikke kun for de industrielle brancher. Dels har det været muligt at inkludere variable, der ikke er set tidligere, som følge af det detaljerede bagvedliggende datasæt.

Boks 10.1: FIDA-databasen

10.3 OMFANGET AF NYE VIRKSOMHEDER

Danske virksomheder omsætter samlet for ca. 2.400 mia. kr. årligt, hvoraf størstedelen kommer fra handel og industri, jf. figur 10.3.

Figur 10.3: Omsætning i nye og gamle virksomheder, 2002

Anm.: Omsætningen for især den finansielle sektor er undervurderet, idet det anvendte datasæt ikke indeholder omsætningsdata for alle virksomheder i momsfritagne brancher.

Kilde: Egne beregninger.

Figur 10.4: Til- og afgangsrater, 2002

Der er også en sammenhæng mellem tilgangsrate og afgangsrate, jf. figur
10.4. I brancher med høj tilgang synes der tilsvarende at være høj afgang. Årsagen hertil er, at nye virksomheder i høj grad erstatter eksisterende virksomheder gennem bl.a. konkurrence.

Figur 10.5: Tilgangsrate og tilgang af omsætning, 2002

Anm.: Tilgangen af omsætning angiver andelen af de nye virksomheders omsætning af den samlede omsætning i branchen.

Kilde: Egne beregninger.

De nye virksomheder udgør kun mellem ca. 3 og 7 pct. af den samlede om -sætning i brancherne, hvorimod de antalsmæssigt udgør ca. 10 pct. i gennemsnit, jf. figur 10.5. Årsagen hertil er, at de nye virksomheder i gennemsnit er mindre end de eksisterende virksomheder.

Til- og afgangen af nye virksomheder er også påvirket af svingende konjunkturer i økonomien. I perioder med høj vækst er der større tilgang og mindre afgang, hvorimod det modsatte gør sig gældende ved lav vækst. Dette forhold indikeres bl.a. i figur 10.6 og 10.7, hvor lavvækstårene 2001 og 2002 er kendetegnet ved fald i tilgangen og stigning i afgangen.

Figur 10.6: Udvikling i tilgangsraten

Kilde: Egne beregninger.

Figur 10.7: Udvikling i afgangsraten

Kilde: Egne beregninger.

Tilgangen af nye virksomheder påvirker også konkurrencen i de såkaldte ”sorte” brancher. De ”sorte” brancher udpeges hvert år på baggrund af en række kvantitative konkurrenceindikatorer⁷ samt styrelsens vurdering af konkurrencen i branchen (se kapitel 2). De ”sorte” brancher er med andre ord de brancher, der har de største konkurrenceproblemer.

En høj tilgang af virksomheder kan i disse brancher bidrage til at øge konkurrencen, hvorved konkurrenceproblemerne potentielt ophører. Det sker direkte ved, at koncentrationen i brancherne falder, når nye virksomheder trænger ind. Herved kommer der bl.a. mere pres på priserne til gavn for forbrugerne.

I de ”sorte” brancher varierer tilgangen af nye virksomheder betydeligt. Der er dermed både ”sorte” brancher, hvor tilgangen er høj, og ”sorte” brancher, hvor tilgangen er lav, jf. figur 10.8. Hvert datamærke i figuren angiver en branche i Danmark. De grå og sorte mærker angiver brancher med konkurrenceproblemer, hvorimod de hvide angiver øvrige brancher.

Som det fremgår af figuren, er der flere af de såkaldte ”sorte” brancher, der har en relativ høj tilgang af nye virksomheder. Denne tendens kan være med til på længere sigt at gøre konkurrencen i disse brancher mere intens. Samtidig er det et tegn på, at det ikke er adgangsbarrierer, der er årsagen til konkurrenceproblemerne.

Figur 10.8: Tilgang i ”sorte” og ”hvide” brancher, 2002

Anm.: Konkurrenceindikatoren er en vægtning af de indikatorer, der benyttes til udpegningen af de ”sorte” brancher, renset for effekten af tilgangsraten.

Kilde: Egne beregninger.

Der er imidlertid også en række ”sorte” brancher, hvor tilgangen af nye virksomheder er meget lav. Disse brancher oplever dermed en mindre intensivering af konkurrencen fra tilgangen af nye virksomheder. I gennemsnit gælder det, at tilgangen af nye virksomheder er mindre i ”sorte” brancher end i de øvrige brancher, jf. figur 10.9.

Figur 10.9: Tilgang i ”sorte” og ”hvide” brancher, 2002

Der er dermed en række brancher i Danmark, hvor tilgangen af nye virksomheder er begrænset. Dette gælder i høj grad de ”sorte” brancher. Tilsvarende er der en række brancher, hvor konkurrencen i dag fungerer tilfredsstillende, men hvor en begrænset tilgang af nye virksomheder kan betyde, at der på længere sigt opstår konkurrenceproblemer.

Den lave tilgang af virksomheder kan skyldes flere ting. En primær årsag til en lav tilgang vil naturligvis være adgangsbarrierer, som gør det sværere for nye virksomheder at trænge ind i en given branche.

Styrelsen arbejder løbende på at forbedre konkurrencen i de ”sorte” brancher. Målet i regeringens konkurrencestrategi er, at antallet af ”sorte” brancher, som pt. er 48, er reduceret til 32 i 2010. På styrelsens hjemmeside fremgår handlingsplaner for de ”sorte” brancher. Handlingsplanerne beskriver hvilke ændringer, der kan løse konkurrenceproblemerne. Nogle af disse handlingsplaner fokuserer netop på adgangsbarrierer som en del af årsagen til konkurrenceproblemerne.

10.4 FAKTORER DER PÅVIRKER TILGANGEN AF NYE VIRKSOMHEDER

For at belyse hvilke faktorer, der påvirker tilgangen af virksomheder på tværs af brancher, er tilgangsraten i brancherne regresseret på en række variable på brancheniveau, som alle er konstrueret ud fra virksomhedsspecifikke data. For en uddybende beskrivelse af metoden se boks 10.2 og appendiks.

Resultaterne er opsummeret i tabel 10.1. Tabellen viser bl.a. hvilke effekter, de forskellige variable har på tilgangen af nye virksomheder. De præcise definitioner af variable kan ses på http://www.ks.dk/, under punktet: Publikationer > Redegørelser > Dokumentation: Konkurrenceredegørelse 2006 > Baggrundspapirer til kapitel 10.

De efterfølgende afsnit forklarer nærmere – med udgangspunkt i økonomisk teori – hvilke faktorer, der påvirker tilgangen af nye virksomheder.

Tabel 10.1: Faktorer der påvirker tilgangen

Note 1: Alle variable er defineret på 4-cifret brancheniveau (370 brancher indgår i analysen).

Note 2: ** indikerer, at en størrelse er signifikant på 5 pct. niveau.

Note 3: Årsagen til, at standardafvigelsen på egenkapitalforrentningen ikke er brugt, er, at denne er stærkt korreleret med Herfindahl-Hirschman indekset og dermed ville medføre endogenitetsproblemer, hvis den indgik i modellen.

Note 4: En tidsdummy for et givent år t er en indikatorvariabel, som antager værdien 1 for alle observationer fra år t, og værdien 0 ellers. Tidsdummy'erne fanger dermed de variationer i tilgangsraten, som skyldes ændringer over tid, som ikke fanges af de resterende variable. I denne analyse er de primære ændringer over tid ændringer i BNP-væksten. Der er ingen tidsdummy for år 2000, da effekten fra år 2001 og 2002 er relativt i forhold til år 2000.

Boks 10.2: Empirisk metode

Note 1: Adjusted R² = R² – (k – 1) / (n – k) * (1 – R²) = 31,7 pct., hvor k er antal estimerede parametre og n er antal observationer. Da der er mange observationer i forhold til de kun 12 estimerede parametre, er der ikke den store forskel på de to størrelser.

Note 2: Ydermere gælder, at modellen er baseret på brancher defineret på baggrund af 4-cifrede branchekoder (DB93) og ikke stringent defineret afgrænsede markeder. Nogle virksomheder opererer derfor i mere end en branche, mens nogle brancher består af meget forskellige typer virksomheder. Dette påvirker også modellens forklaringsevne.

Hvad påvirker tilgangen af nye virksomheder?

Ifølge generel økonomisk teori er tilgang af nye virksomheder reaktioner på indtjeningsmuligheder.⁸ En virksomhed vil vælge at etablere sig på et marked, hvis den forventede indtjening herved er positiv.⁹

Den forventede indtjening vil imidlertid være påvirket af mange forhold. En væsentlig indikator for indtjeningsmulighederne på et marked er dog, hvorvidt de etablerede virksomheder på markedet er profitable. Analyserne i dette kapitel viser i overensstemmelse hermed, at jo højere en gennemsnitlig egenkapitalforrentning, en branche har, jo større vil tilgangen af nye virksomheder være.

Selvom de etablerede virksomheder har en overnormal indtjening, er det dog ikke ensbetydende med, at det vil være profitabelt for en ny virksomhed at gå ind på markedet. Dette hænger sammen med, at forskellige adgangsbarrierer ofte kan være en betydelig hindring for nye virksomheder. Tilgangen af nye virksomheder afhænger derfor af sammenspillet mellem indtjeningsmuligheder og adgangsbarrierer.

Tilgang af nye virksomheder sikrer konkurrence

På et marked uden adgangsbarrierer vil nye virksomheder etablere sig, såfremt de eksisterende virksomheder på markedet har en overnormal indtjening.¹⁰ Tilgangen af nye virksomheder vil øge udbudet på markedet og presse prisen nedad. Denne proces vil fortsætte, indtil det ikke længere er profitabelt at gå ind på markedet.

På et marked uden adgangsbarrierer vil tilgangen af nye virksomheder derfor drive prisen ned mod marginalomkostningerne. Dette vil sikre fuldkommen konkurrence og dermed en efficient samfundsøkonomisk ressourceanvendelse.

Tilgangen af nye virksomheder kan derfor opfattes som en konkurrencefremmende mekanisme, der på langt sigt sørger for, at overnormal indtjening konkurreres væk. Typisk vil adgangsbarrierer dog reducere tilgangen af nye virksomheder og dermed hindre denne mekanisme i at sikre fuldkommen konkurrence, jf. figur 10.10.

Figur 10.10: Nye virksomheder som konkurrencefremmende mekanisme

Anm.: De adgangsbarrierer, der er vist i figuren, er ikke udtømmende.

Adgangsbarrierer

Med en adgangsbarriere menes generelt en hindring, som gør det svært for en ny virksomhed at etablere sig på et marked. I spørgsmålet om, hvordan adgangsbarrierer præcist skal defineres, har der i den økonomiske litteratur været en vis uenighed. En præcis definition er bl.a. vigtig for at indkredse hvilke typer af adgangsbarrierer, konkurrencemyndighederne skal bekymre sig om.¹¹

Nogle forfattere har defineret adgangsbarrierer meget bredt som værende alt det, der gør det muligt for etablerede virksomheder at have en overnormal indtjening, uden at nye virksomheder tiltrækkes til markedet.¹² Andre har argumenteret for mere snævre definitioner af adgangsbarrierer som fx de omkostninger, som nye virksomheder skal bære, men som ikke afholdes eller har været afholdt af etablerede virksomheder.¹³ Ifølge denne definition er eksempelvis stigende skalaafkast og irreversible investeringer ikke adgangsbarrierer, selvom de normalt er anerkendt som værende betydelige adgangsbarrierer. Endnu andre har argumenteret for endnu smallere definitioner.¹⁴

Dette kapitel hæfter sig ikke ved en bestemt definition af adgangsbarrierer, men analyserer bredt diverse former for barrierer, som har en reducerende effekt på tilgangen af nye virksomheder.

Det er vigtigt at nævne, at adgangsbarrierer ikke nødvendigvis mindsker velfærden i samfundet. I nogle tilfælde er adgangsbarrierer velfærdsforbedrende. Det kan eksempelvis være optimalt at begrænse antallet af virksomheder på markedet ved hjælp af licenser for at undgå en for stor duplikering af faste omkostninger.¹⁵

Et andet eksempel er eksklusivaftaler med distributører, der mindsker nye virksomheders adgang til distributionsnettet. Sådanne aftaler kan være velfærdsforbedrende, selvom de mindsker tilgangen af nye virksomheder, idet detailhandlernes incitamenter til at yde service m.m. øges.

Tilgangsanalysen i dette kapitel vurderer ikke, om en barriere er god eller dårlig men alene, hvorvidt den påvirker omfanget af nye virksomheder. Nedenfor gennemgås en række adgangsbarrierer, som har vist sig at have betydning for tilgangen af nye virksomheder. Der vil dog typisk være et overlap mellem de forskellige barrierer. Effekten af én barriere vil også ofte afhænge af tilstedeværelsen af andre barrierer.

Der skelnes mellem strukturelle barrierer og strategiske barrierer. Forskellen er dog ikke altid helt tydelig, idet nogle barrierer både har strukturelle og strategiske karakteristika.

For strukturelle barrierer gælder, at hverken eksisterende eller nye virksomheder har direkte kontrol over dem. Disse barrierer afhænger af branchespecifikke karakteristika, såsom omkostninger, efterspørgsel, teknologiske begrænsninger samt offentlige reguleringer¹⁶.

Strategiske barrierer afhænger derimod direkte af de etablerede virksomheders adfærd. Etablerede virksomheder er i almindelighed interesserede i, at så få nye virksomheder som muligt etablerer sig på markedet, idet nye virksomheder øger konkurrenceintensiteten og dermed påvirker de etablerede virksomheders indtjening i negativ retning. Strategisk tænkende, etablerede virksomheder vil derfor ofte forsøge at opbygge adgangsbarrierer for at cementere deres position på markedet.

Der vil ofte være en positiv sammenhæng mellem størrelsen af strategiske barrierer og de etablerede virksomheders markedsdominans. Brancher med høj koncentration vil derfor være mere udsatte overfor denne type barrierer.

Strukturelle adgangsbarrierer

Irreversible investeringer
Irreversible investeringer¹⁷ er investeringer, som virksomheden må afholde for at trænge ind på markedet eller for at operere på markedet, og som går tabt, hvis virksomheden beslutter at trække sig ud af markedet igen. Irreversible investeringer er med andre ord faste omkostninger, som efter afholdelse ikke har nogen alternativ værdi. Dette gælder eksempelvis reklameudgifter, rekrutterings- og oplæringsomkostninger, udgifter til forskning og udvikling og andre specifikke investeringer.

Irreversible investeringer er essentielle i en analyse af tilgangen af nye virksomheder, da de har betydning for mange af de adgangsbarrierer, der nævnes nedenfor. Kort kan siges, at jo flere irreversible investeringer, det kræver at trænge ind på et marked, jo mere beskyttede mod potentiel indtrængning vil de etablerede virksomheder være.

Irreversible investeringer påvirker tilgangen af nye virksomheder via to kanaler. For det første via de etablerede virksomheders adfærd. For det andet via en mere direkte effekt.

En etableret virksomheds adfærd vil blive ændret, fordi det er rationelt for en virksomhed, der har afholdt irreversible investeringer for at trænge ind på et marked, at se bort fra disse, når den efterfølgende træffer beslutninger. Dette hænger sammen med, at disse investeringer allerede er ”spildte” og dermed ikke skal medregnes i de inkrementelle omkostninger ved en given beslutning, der træffes efterfølgende.

Dette gør den etablerede virksomhed til en mere aggressiv konkurrent, da den med større overbevisning kan true potentielle konkurrenter med eksempelvis at sænke sin pris, såfremt indtrængning på markedet finder sted. Den etablerede virksomhed kunne sætte sin pris så lavt, at den ikke får dækket sine irreversible investeringer. I princippet vil den kunne sætte sin pris helt ned til de gennemsnitsomkostninger, som den har, når der ses bort fra irreversible investeringer.

En potentiel konkurrent, som overvejer at trænge ind på markedet, og som endnu ikke har afholdt sine irreversible investeringer, kan dog ikke se bort fra disse omkostninger i beslutningen om at trænge ind på markedet, da den stadig har mulighed for at blive ude af markedet.

En etableret virksomhed vil derfor kunne afskrække potentielle konkurrenter, der er mere effektive end den selv, fra at etablere sig. Den potentielle konkurrent, skal være så meget desto mere effektiv end den etablerede virksomhed, at dens gennemsnitsomkostninger inkl. irreversible investeringer er lavere end den etablerede virksomheds gennemsnitsomkostninger ekskl. irreversible investeringer, før den vil trænge ind på markedet.

Irreversible investeringer kan dermed også betragtes som en strategisk barriere, idet en virksomhed strategisk kan afholde ekstra mange irreversible investeringer for at afskrække potentielle konkurrenter fra at trænge ind på markedet.

Irreversible investeringer påvirker også tilgangen af nye virksomheder på en mere direkte måde, idet de øger risikoen, der er forbundet med at trænge ind på et marked. Når en virksomhed vælger at trænge ind på et marked, vil der altid være en sandsynlighed for, at beslutningen ikke viser sig at være profitabel. Denne sandsynlighed vil være større, jo større usikkerheden er mht., hvordan det pågældende marked vil udvikle sig i fremtiden. I tilfælde af lukning vil virksomheden miste sine irreversible investeringer.

Den irreversible investering kan derfor betragtes som den størrelse, en ny virksomhed risikerer ved at trænge ind på et marked. Større irreversible investeringer, og dermed større risiko, vil alt andet lige mindske en potentiel virksomheds incitament til at trænge ind på et marked.

I den empiriske analyse er – som proxy for nødvendigheden af irreversible investeringer for nye virksomheder i en given branche – anvendt den gennemsnitlige intensitet af irreversible anlægsaktiver i branchen. Denne er for en given branche beregnet som den samlede værdi af tekniske anlæg og maskiner samt immaterielle anlægsaktiver, dvs. specifikke anlægsaktiver, divideret med den samlede omsætning. Denne variabel vil i overensstemmelse med den økonomiske teori have en negativ indflydelse på tilgangen af nye virksomheder.

Mod forventning viser variablen sig dog ikke at være signifikant og er som resultat heraf udeladt fra modellen. En årsag kan være, at den barrieremæssige effekt af irreversible investeringer på tilgangen af nye virksomheder fanges af andre variable i modellen, hvorpå irreversible investeringer implicit har en effekt.¹⁸ En anden årsag kan være, at den anvendte proxy ikke er god nok til at udskille de irreversible investeringer.

Stigende skalaafkast
Stigende skalaafkast betyder, at der er stordriftsfordele i produktionen. Det vil sige, at gennemsnitsomkostningerne ved at producere en given vare falder jo flere enheder, der produceres.

Ofte er det også muligt at sprede faste omkostninger ud over forskellige produkter.¹⁹ Dette gælder fx for marketingsomkostninger og distributionsomkostninger. Er dette tilfældet, vil en potentiel konkurrent kunne tvinges til at gå ind på flere markeder for at være konkurrencedygtig, hvilket vil øge omfanget af irreversible investeringer.

Generelt kan siges, at jo større irreversible investeringer, det kræver at trænge ind på et marked, jo større vil graden af stigende skalaafkast være. Dette hænger sammen med, at irreversible investeringer er faste omkostninger, som kan spredes ud over flere enheder, jo større produktionen er.

Figur 10.11: Stigende skalaafkast

Anm.: AC = Gennemsnitsomkostninger, MC = Marginalomkostninger, MES = Minimum Efficient Size. Et eksempel på de omkostningskurver, der er vist i figuren, er en omkostningsfunktion af formen: C(q) = F + cq, hvor c er en positiv konstant, og F er en fast omkostning.

Jo større graden af stigende skalaafkast er på et marked, jo større skala bliver en ny virksomhed nødt til at gå ind på markedet med, hvis den skal have en chance for at være konkurrencedygtig. Dette øgede krav til indskud af kapital vil gøre det mindre attraktivt at trænge ind på markedet.

For det første vil det være svært at erobre tilstrækkeligt store markedsandele til at afsætte en stor produktion, og for det andet vil prisen på markedet potentielt blive kraftigt påvirket i nedadgående retning, hvis en ny stor producent trænger ind på markedet.

Figur 10.11 illustrerer en situation, hvor stigende skalaafkast gør sig gældende på grund af høje faste omkostninger. Den nye virksomhed, som i figuren går ind på markedet med en mindre produktion end den etablerede virksomhed, vil ikke være konkurrencedygtig, da den vil have højere gennemsnitsomkostninger (AC i figuren).

Hvis det derimod ikke kræver irreversible investeringer at trænge ind på et marked, vil stigende skalaafkast (som følge af faldende marginalomkostninger) ikke være en adgangsbarriere.²⁰ I dette tilfælde vil det være muligt for en potentiel konkurrent at gå ind på markedet med en såkaldt ”hit and run” strategi²¹, såfremt den etablerede virksomhed sætter prisen over sine gennemsnitsomkostninger. Alene truslen om tilgang kan derfor disciplinere etablerede virksomheder på sådanne markeder.²²

Et ideelt mål for graden af stigende skalaafkast i en branche ville være den minimale virksomhedsstørrelse for at opnå en effektiv produktion (MES i figur 10.11). Et sådant mål er dog meget vanskeligt at estimere. Som proxy er derfor i stedet anvendt størrelsen af det gennemsnitlige kapitalapparat pr. virksomhed (ekskl. finansielle anlægsaktiver). Denne variabel har en negativ indflydelse på tilgangen af nye virksomheder, hvilket er i overensstemmelse med teoriens forudsigelse.

Kapitalmarkedsbarrierer
Nye ”ukendte” virksomheder vil ofte have højere kapitalomkostninger end velkendte, etablerede virksomheder, der har været på markedet i mange år. Hvis kapitalomkostningerne er større for nye virksomheder, selv efter at der er justeret for risikoforskellen, tales om kapitalmarkedsbarrierer. Da opstart af en virksomhed ofte kræver megen kapital, vil dette kunne hæmme tilgangen af nye virksomheder.

For at vurdere, om denne adgangsbarriere er væsentlig, er det undersøgt, hvorvidt nye virksomheder har en anderledes kapitalstruktur end etablerede virksomheder. Såfremt nye virksomheder har sværere ved at låne penge end etablerede virksomheder, vil man forvente, at nye virksomheder i højere grad benytter egenkapitalfinansiering frem for fremmedkapital. Som det fremgår af tabel 10.2, er dette dog kun i meget lille grad tilfældet.

Tabel 10.2: Gennemsnitlig kapitalstruktur

Kilde: Egne beregninger.

Det er ydermere undersøgt, om tilgangen af nye virksomheder er mindre i brancher, hvor graden af fremmedkapitalfinansiering er høj. Rationalet for dette skulle være, at såfremt de etablerede virksomheder i en branche er meget ”gearede”²³, vil de i tilfælde af kapitalmarkedsbarrierer have en fordel i forhold til nye virksomheder pga. den skattemæssige diskriminering af egenkapitalfinansiering.²⁴ Tilstedeværelsen af en sådan sammenhæng har dog ikke kunnet påvises.

Endelig er det undersøgt, hvorvidt nye virksomheder i gennemsnit har højere kapitalomkostninger end etablerede virksomheder, beregnet som finansielle udgifter divideret med fremmedkapitalen. Denne andel er dog i gennemsnit ikke højere for nye virksomheder end for etablerede.

Det er dermed ikke lykkedes at påvise eksistensen af kapitalmarkedsbarrierer. Dette er dog ikke ensbetydende med, at kapitalmarkedsbarrierer ikke er til stede, da der kan være tale om en ”survivorship bias”. Det hænger sammen med, at de nye virksomheder, der indgår i ovenstående beregninger, netop er de virksomheder, det er lykkedes for at optage lån og etablere sig. Det kan derfor ikke afvises, at et antal potentielle nye virksomheder er blevet afskåret fra at starte op netop pga. kapitalmarkedsbarrierer.

”First mover advantages”
Virksomheder, der tidligt har etableret sig på et marked, kan have en række såkaldte ”first mover advantages”, dvs. fordele i forhold til nye virksomheder. Sådanne fordele kan være betydelige adgangsbarrierer for nye virksomheder og dermed hæmme indtrængning på markedet. Eksempler på ”first mover advantages”, som kan udgøre væsentlige adgangsbarrierer, er omdømmeeffekter, netværkseffekter²⁵ og såkaldte ”learning by doing”-effekter.

Jo længere en virksomhed har eksisteret, jo mere forankret vil dens omdømme typisk være. En etableret virksomheds produkts kvalitet og pålidelighed vil dermed ofte være kendt af forbrugerne i modsætning til en ny konkurrents produkt. Da det for det meste er omkostningsfuldt for forbrugere at tilegne sig information om et nyt produkt, vil mange favorisere den etablerede virksomheds produkt.

Nye virksomheder bliver derfor, for at kompensere for deres manglende omdømme, nødt til at investere i salgsfremmende foranstaltninger. Typisk vil det være nødvendigt at sælge det nye produkt billigt for at kompensere forbrugerne for den risiko, de løber ved at prøve et ukendt produkt.²⁶

”Learning by doing” gør sig gældende, såfremt en virksomheds omkostninger falder, jo længere tid den har produceret. Dette er tilfældet, hvis virksomheden som følge af gentagelser af sin aktivitet opnår erfaring, der kan føre til effektiviseringer. ”Learning by doing”-effekter er ofte afgørende i industrielle brancher.

På et marked med en lang og betydelig ”Learning curve” vil det være svært for nye virksomheder at trænge ind. Som illustreret i figur 10.12 kan ”learning by doing”-effekter sågar medføre, at en etableret virksomhed kan holde en ellers mere effektiv potentiel konkurrent ude af markedet.

Figur 10.12: Learning by doing

Som proxy for graden af ”first mover advantages” i en branche er den gennemsnitlige virksomhedsalder benyttet. Der findes en negativ sammenhæng mellem den gennemsnitlige virksomhedsalder i en branche og tilgangen af nye virksomheder. Modellen indikerer dermed, i overensstemmelse med teorien, at ”first mover advantages” i højere grad gør sig gældende, jo ældre virksomhederne i en branche er.

Det faktum, at den gennemsnitlige virksomhedsalder benyttes som proxy for graden af ”first mover advantages”, kan medføre et kausalitetsproblem. Er tilgangen af nye virksomheder i en branche lav, fordi gennemsnitsalderen af de eksisterende virksomheder er høj, eller er gennemsnitsalderen af de eksisterende virksomheder netop høj, fordi tilgangen af nye virksomheder er lav? Hvis den gennemsnitlige virksomhedsalder skal kunne benyttes som proxy for graden af ”first mover advantages”, skal det være den første af disse sammenhænge, der gør sig gældende.

For at vurdere, om dette er tilfældet, er det undersøgt, hvorvidt de virksomheder, der forlader en given branche, er gamle eller unge i forhold til gennemsnitsalderen i branchen. Såfremt de virksomheder, der forlader en given branche, er yngre end de etablerede, kan det skyldes, at de etablerede virksomheder har en række ”first mover advantages”.

Det viser sig, at i 81 pct.²⁷ af alle de analyserede brancher er de ”døende” virksomheder yngre end de etablerede virksomheder. Det tyder dermed på, at ældre virksomheder har en række fordele i forhold til nye virksomheder, idet de i højere grad overlever, hvilket retfærdiggør brugen af den gennemsnitlige virksomhedsalder som proxy for graden af ”first mover advantages”.²⁸

En forstærkende effekt på den negative sammenhæng mellem den gennemsnitlige virksomhedsalder og tilgangen af nye virksomheder i forhold til ”first mover advantages” er, at en industri modnes over tid. Nye brancher, karakteriseret af unge virksomheder og stor efterspørgsel, vil ofte opleve en høj tilgang af nye virksomheder. På længere sigt vil tilgangen stabilisere sig, når der opnås en ligevægt mellem udbud og efterspørgsel.

Udvikling og innovation
Investeringer i immaterielle anlægsaktiver i forhold til omsætningen er anvendt som en proxy for udviklings- og innovationsintensiteten i en given branche.²⁹ Proxy'en omfatter udover udviklingsinvesteringer også investeringer i eksternt oparbejdet goodwill. Denne form for goodwill afspejler overvejende værdien af unikke produkter, og tilstedeværelsen af sådanne unikke produkter skyldes netop innovation. Den eksternt oparbejdede goodwill er derfor indholdsmæssigt relateret til det øvrige indhold i variablen.

I den empiriske analyse findes, at brancher karakteriseret af en høj intensitet af udvikling og innovation oplever en større tilgang af nye virksomheder. Resultatet er overraskende, da intensiteten af udvikling og innovation ofte betragtes som en strukturel adgangsbarriere. Det hænger sammen med, at der normalt er et element af stigende skalaafkast i udviklingsprocesser. Mange varer har den egenskab, at der er store udviklingsomkostninger forbundet med at producere den første prototype, men når først denne er produceret, falder enhedsomkostningerne drastisk.

Samtidig kan en høj intensitet af udvikling og innovation i en branche afspejle, at etablerede virksomheder besidder vidensmæssige fordele eller patentfordele, og dermed udgøre en adgangsbarriere.

En forklaring på den fundne sammenhæng kan være, at små, nye virksomheder kan kompensere for deres størrelsesmæssige ulempe i forhold til etablerede virksomheder ved gennem innovation at finde en niche i en udviklings- og innovationsintensiv branche. Dette argument er relateret til begrebet produktdifferentiering.

Brancher, karakteriseret af en høj intensitet af udvikling og innovation, er typisk kendetegnet ved en høj grad af produktdifferentiering. Dette hænger sammen med, at formålet med udvikling og innovation ofte er at opnå unikke produkter. Produkter, der er differentierede, pga. forskelle i fx kvalitet eller design, er ikke perfekte substitutter for forbrugerne. Såfremt for brugerne ikke opfatter en ny virksomheds produkt som et reelt substitut til etablerede virksomheders produkter, kan den nye virksomhed have svært ved at trænge ind på markedet. En høj produktdifferentiering kan derfor udgøre en adgangsbarriere for nye virksomheder.

På den anden side har flere forfattere argumenteret for, at nye virksomheder tiltrækkes af markeder karakteriseret af meget differentierede produkter, idet der er høje indtjeningsmuligheder på sådanne markeder.³⁰ På sådanne markeder kan det være nemmere for nye virksomheder at finde en niche, som opfylder nye behov hos forbrugerne eller matcher eksisterende behov bedre.³¹

De empiriske resultater i litteraturen er meget tvetydige. De fleste studier er ikke i stand til at påvise en sammenhæng mellem R&D og tilgang, mens nogle studier finder enten positive eller negative effekter fra R&D.³²

Strategiske adgangsbarrierer

I modsætning til strukturelle adgangsbarrierer er strategiske adgangsbarrierer rejst med vilje af de etablerede virksomheder. Dette kan enten være med henblik på at forebygge, at nye virksomheder etablerer sig i branchen eller for at bekæmpe nye virksomheder, der allerede har etableret sig.

Der findes mange eksempler på strategiske adgangsbarrierer, som potentielt kan have en reducerende effekt på tilgangen af nye virksomheder.

Fx kan en virksomhed praktisere prisdumping, hvilket refererer til en situation, hvor en etableret virksomhed sætter prisen lavere end sine omkostninger og dermed lider midlertidige tab for at fryse eventuelle konkurrenter ud af markedet. Når virksomhedens dominerende position på markedet efterfølgende er forbedret, kan den sætte sin pris op og på den måde indhente det tabte.³³

”Limit pricing” er en lignende strategi og refererer til en situation, hvor en virksomhed sætter prisen over sine omkostninger men under sine optimale priser (dvs. kortsigtet profit maksimeres med vilje ikke) for at afskrække nye virksomheder fra at trænge ind på markedet. For at strategien skal virke, skal den etablerede virksomhed, der praktiserer ”limit pricing”, troværdigt kunne overbevise potentielle konkurrenter om, at den ikke vil indskrænke sin produktion og dermed hæve sin pris, i tilfælde af tilgang af en ny virksomhed på markedet.

En måde at overkomme dette troværdighedsproblem på for den etablerede virksomhed er bevidst overinvestering i kapacitet og irreversible investeringer. Dette hænger sammen med, at den etablerede virksomhed, ved at overinvestere, troværdigt kan true med at opføre sig aggressivt overfor potentielle nye konkurrenter, da den rationelt kan se bort fra irreversible investeringer, når den efterfølgende træffer beslutninger. Overinvestering i kapacitet kan derfor udgøre en barriere for nye virksomheder.

For at få et indblik i, hvorvidt denne type adgangsbarriere gør sig gældende, er det undersøget, om dominerende virksomheder i en given branche er mere kapitalintensive end små virksomheder. Beregninger viser, at de 4 største virksomheder i en branche i gennemsnit er 17 gange så kapitalintensive som de resterende virksomheder i branchen.³⁴ Det kan dermed ikke afvises, at etablerede virksomheder overinvesterer i kapital med henblik på at øge adgangsbarriererne for nye virksomheder.

Eksklusivaftaler kan også udgøre væsentlige barrierer. Etablerede virksomheder kan fx have eksklusivaftaler med sine distributører for at mindske nye virksomheders adgang til distributionsnettet. Nye virksomheder kan dermed fra begyndelsen blive nødsaget til at integrere vertikalt. Dette øger nye virksomheders irreversible investeringer og dermed deres risiko.

Af andre strategiske adgangsbarrierer kan nævnes hamstring af patenter (som ikke bruges), loyalitetsskabende rabatter samt ”bundling” (kombinationssalg).³⁵

Fælles for de strategiske adgangsbarrierer nævnt i dette afsnit er, at de er svære at fange i en empirisk analyse som den, der er foretaget i dette kapitel. Identificering af ovennævnte typer af barrierer kræver mere branchespecifikke case by case studier. Det gælder dog, at der typisk vil være en sammenhæng mellem koncentrationen i en branche og tilstedeværelsen af strategiske adgangsbarrierer.

Dette hænger sammen med, at store dominerende virksomheder vil have lettere ved at rejse strategiske adgangsbarrierer på egen hånd sammenlignet med mange små virksomheder, der ville skulle samarbejde om at rejse sådanne barrierer. Samtidig gælder, at jo færre virksomheder, der er på et marked, jo lettere vil disse have ved at samarbejde.

Effekten af strategiske adgangsbarrierer på tilgangen af nye virksomheder fanges derfor til en vis grad af koncentrationsvariablen i den empiriske analyse. Dette stemmer overens med, at der i analysen findes en negativ sammenhæng mellem koncentrationen i en branche og tilgangen af nye virksomheder.

Andre variable med indflydelse på tilgang

Uddannelsesniveau
Brancher adskiller sig bl.a. fra hinanden ved graden af viden, der er nødvendig for at drive virksomhed. Nogle brancher er meget videnstunge, mens andre brancher i stedet ofte er meget kapitaltunge.

I den empiriske analyse findes en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveauet i en branche og tilgangen af nye virksomheder. Andelen af medarbejdere i en branche med en mellemlang uddannelse eller højere er anvendt som proxy for, hvor videnstung en given branche er. Den fundne sammenhæng er interessant, da det på forhånd ikke synes entydigt, at denne sammenhæng skulle være positiv.

På den ene side synes det plausibelt, at det for mange ”almindelige” virksomheder i ikke-videnstunge brancher, såsom detailhandlere, kiosker og restauranter m.m., hvor virksomhedskoncepterne ofte er rimeligt standardiserede, er nemmere at starte virksomhed, end det er i videnstunge brancher.

På den anden side er der nogle effekter, der trækker i den modsatte retning. Medarbejdere, der arbejder i videnstunge brancher, vil ofte have lettere ved at starte egen virksomhed, idet de selv besidder den fornødne viden. Hvis fx en medarbejder i en konsulentvirksomhed, som primært består af humankapital, ikke føler, at han belønnes tilstrækkeligt i forhold til virksomhedens indtjening, vil han have nemmere ved at sige op og starte sin egen virksomhed end en medarbejder i en industrivirksomhed.

En anden årsag kan være, at brancher med et gennemsnitligt højt vidensniveau generelt klarer sig bedre i konkurrencen med udlandet end andre brancher i Danmark og derfor oplever en større vækst i form af tilgang af nye virksomheder. Dette kan hænge sammen med, at Danmarks komparative fordele i højere grad ligger i de mere videnstunge erhverv. I en mere og mere globaliseret verden er det derfor naturligt, at det er de mere traditionelle brancher, hvor graden af uddannelse er relativt lav, der ”outsources” til udlandet, hvor lønningerne ofte er relativt lave.

Den positive sammenhæng mellem tilgangen af nye virksomheder og uddannelsesniveau i Danmark illustrerer et link mellem erhvervspolitik og uddannelse. Dette bekræfter vigtigheden af fortsat at prioritere uddannelse højt. Ydermere understreger det faktum, at det er de videnstunge brancher, der oplever den største tilgang af nye virksomheder, at Danmark bevæger sig mod i endnu højere grad at blive et videnssamfund.

Risiko
I analysen findes en negativ sammenhæng mellem graden af risiko i en given branche og tilgangen af nye virksomheder. Som proxy for graden af risiko i en given branche er variationen i indtjeningen mellem virksomhederne i branchen anvendt.

Såfremt alle iværksættere var risikoneutrale, og kapitalmarkederne var perfekte, vil der teoretisk ikke være grund til at forvente, at graden af risiko påvirker tilgangen af nye virksomheder. Disse antagelser synes dog ikke realistiske.

Iværksættere opfattes normalt ikke som værende risikoaverse. Tværtimod tror iværksættere ofte så meget på deres egen ide, at de er villige til at satse meget for at realisere den. Men selv om dette kendetegner nogle iværksættere, kan der sagtens være stor forskel i iværksætteres holdning til risiko. Det er derfor ikke utænkeligt, at iværksættere i gennemsnit finder risikable brancher mindre attraktive at starte virksomhed i. De personlige konsekvenser af store svingninger i indtjeningen kan være større for små nystartede virksomheder end for store etablerede virksomheder, der har oparbejdet midler at tære på i mindre gode perioder.

En mere sandsynlig forklaring på den negative sammenhæng mellem risiko og tilgang er dog, at lånemulighederne i forbindelse med opstart af ny virksomhed er mere begrænsede i risikable brancher. Den fundne sammenhæng kan dermed være et udtryk for, at markedet for opstarts- og seed-kapital, på trods af en række initiativer de senere år, endnu ikke har nået et tilstrækkeligt niveau.

Vækst
En høj vækst giver øget incitament til tilgang. Dette gælder både, såfremt der er tale om en branchespecifik vækst eller en høj vækst i økonomien som helhed. En høj vækst vil øge forventningerne til den fremtidige indtjening ved at være på markedet og dermed øge det forventede afkast af at trænge ind. I perioder med høj efterspørgsel vil der dermed være øget tilgang, hvis de etablerede virksomheder ikke kan udvide kapaciteten hurtigt nok.

En variabel for branchespecifik vækst indgår i den empiriske model, da der godt kan være høj vækst i enkelte brancher, selvom der er lav vækst i økonomien som helhed.³⁶ Effekten fra den samlede vækst i økonomien fanges af tidsdummy'er.

Modellens konklusioner er, at vækst har en positiv effekt på tilgangen af virksomheder. Resultaterne er dog ikke så stærke. Koefficienten for branchespecifik vækst er positiv men ikke signifikant. Variablen er bibeholdt i modellen for at rense for dens effekt.

Tidsdummy'erne for 2001 (ikke signifikant) og 2002 (signifikant) er begge negative – dvs. at ikke-specificerede forhold i 2001 og 2002 har haft en negativ indflydelse på tilgangsraten, mens de i 2000 har haft en positiv indflydelse. Dette er i overensstemmelse med udviklingen i det reale BNP, hvor væksten var 3,3 pct. i 2000, men kun henholdsvis 0,7 pct. i 2001 og 0,5 pct. i 2002. Den lave vækst i 2001 og 2002 har dermed haft en dæmpende effekt på tilgangen af nye virksomheder.

Sammenhæng mellem tilgang og afgang af virksomheder

Der er typisk en sammenhæng mellem afgangen af virksomheder i en branche og tilgangen af nye. Økonomisk teori identificerer især tre effekter, der påvirker denne sammenhæng. Heraf medfører de to effekter en positiv sammenhæng, mens den tredje medfører en negativ sammenhæng.

Den positive sammenhæng skyldes to effekter med modsatrettet kausalitet. Den første af disse benævnes fortrængelseseffekten (displacement effect); nye effektive virksomheder udkonkurrerer gamle etablerede virksomheder, som derfor forlader branchen. Dvs. tilgang af nye virksomheder medfører afgang af gamle.

Den anden benævnes vakuumeffekten; virksomheder, der forlader en given branche, efterlader en kundekreds, som ikke er loyal overfor en etableret virksomhed. Dette øger incitamentet til at trænge ind på markedet. Dvs. afgang af virksomheder medfører tilgang af nye. Fortrængelseseffekten betragtes dog som værende mere afgørende end vakuumeffekten.

Endelig kan afgangen af virksomheder i nogle tilfælde have en negativ indflydelse på tilgangen af nye. Dette er tilfældet i såkaldte døende brancher, eksempelvis pga. forældede produkter. Afgangen af virksomheder kan her signalere manglende indtjeningsmuligheder som følge af faldende efterspørgsel. Dette kan mindske incitamentet til at trænge på sådanne markeder.³⁷

Figur 10.13: Sammenhængen mellem til- og afgangsrater, 2002

Kilde: Egne beregninger.

I den empiriske model findes en positiv sammenhæng mellem afgangsraten og tilgangsraten. Denne sammenhæng synes også at fremgå af figur 10.13.³⁸

En mere implicit årsag til den positive sammenhæng mellem tilgang og afgang er, at tilgangsbarrierer i nogle tilfælde kan være lig afgangsbarrierer. Hvis det fx kræver store irreversible investeringer at operere i en branche, vil det på den ene side være en tilgangsbarriere for nye virksomheder men på den anden side også en afgangsbarrierer for etablerede virksomheder, idet deres investeringer vil være fastlåste. Brancher med høje irreversible investeringer vil derfor ofte have både lave tilgangs- og afgangssrater.

APPENDIKS

Tabel 10.3: Faktorer der påvirker bruttotilgangen af nye virksomheder

Note 1: ”First mover advantages”.

Note 2: Variablene på brancheniveau er her beregnet eksklusive de nye virksomheder.

Note 3: Angiver tidsdummy'er.

Note 4: De fire nederste rækker viser signifikanssandsynlighederne for teststørrelserne.

Anm.: *** angiver at den estimerede koefficient er signifikant forskellig fra nul på 1 pct. signifikans niveau, ** på 5 pct. niveau, * på 10 pct. niveau. Standardafvigelserne er angivet i parentes. Der tolkes udelukkende på parameterestimaternes fortegn.

Kausalitetsproblemer

Det er vigtigt at være opmærksom på de kausalitetsproblemer, der kan være i empiriske modeller som dem, der er anvendt i dette kapitel. Problemet er, at det ofte kan være svært at udtale sig om, hvilken vej kausaliteten går. Dvs. om det er den forklarende variabel, der rent faktisk forklarer den forklarede variabel, eller om det forholder sig omvendt. Såfremt der er tvivl herom, kan den fundne sammenhæng mellem to variable alene betragtes som en korrelation mellem disse variable.

I denne analyse er de variable, hvor mulige kausalitetsproblemer gør sig gældende, afgangsraten, koncentration og den gennemsnitlige virksomhedsalder. Er det fx tilgangen af virksomheder, der medfører øget afgang, eller er det afgangen af virksomheder, der medfører øget tilgang. Dvs. om det er fortrængelseseffekten eller vakuumeffekten, der dominerer. Den økonomiske litteratur identificerer imidlertid fortrængelseseffekten som den mest afgørende.³⁹ Som det fremgår af tredje kolonne i tabel 10.3, påvirker det ikke de resterende resultater nævneværdigt, hvorvidt afgangsraten indgår i modellen eller ej.

Også den negative sammenhæng mellem tilgangen af nye virksomheder og koncentrationen rejser spørgsmålet, om en høj koncentration i en branche medfører en lav tilgangsrate, eller om koncentrationen i en given branche netop er høj, pga. at tilgangsraten er lav.

Det gælder dog, at det er nettotilgangen af virksomheder, der påvirker koncentrationen i en branche, og ikke bruttotilgangen, som er den forklarede variabel i analysen i dette kapitel. Bruttotilgangen i en branche kan sagtens være høj, uden at det påvirker koncentrationen, såfremt de nye virksomheder blot fortrænger gamle virksomheder. Det er derfor ikke problematisk at konkludere, at kausaliteten i dette tilfælde går fra koncentrationen til tilgangsraten.

Det er derimod mere vanskeligt at afgøre kausalitetsretningen for sammenhængen mellem tilgangsraten og den gennemsnitlige virksomhedsalder, der bruges som proxy for graden af ”first mover advantages”. I afsnit 10.4 vises det dog, at i 81 pct. af de analyserede brancher er de virksomheder, der ”dør”, unge i forhold til gennemsnitsalderen i branchen. Det tyder derfor på, at ældre virksomheder har en række fordele i forhold til nye virksomheder og dermed, at en høj gennemsnitsalder påvirker tilgangen af virksomheder negativt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den modsatte kausalitetsretning kan spille ind. Som det fremgår af fjerde kolonne i tabel 10.3, påvirker det imidlertid ikke de resterende parameterestimater nævneværdigt, såfremt variablen for ”first mover advantages” udelades.

For yderligere at teste modellens kausalitetsmæssige robusthed er der foretaget en modelkørsel, hvor alle de forklarende variable er beregnet eksklusive de nye virksomheder. Som det fremgår af tabel 10.3, påvirker dette heller ikke resultaterne. Alle variable har samme fortegn i alle de 4 fire modelkørsler vist i tabel 10.3. Det fremgår dog, at signifikansen af indtjeningsvariablen falder i nogle af de alternative modeller. Dette kan være en følge af, at den gennemsnitlige egenkapitalforrentning er en dårlig proxy for indtjeningsmulighederne i en branche, da den afhænger af, hvor gearet virksomhederne i branchen er.

Selvom det, jf. ovenstående, ikke lader til, at analysen i dette kapital lider af kausalitetsproblemer, bør man dog alligevel være varsom med at tolke kausalitetsretningen som værende 100 pct. entydig på især de tre nævnte variable, da der kan være effekter, der trækker i begge retninger.⁴⁰

Udeladte variable

Ved opbygningen af den empiriske model i tabel 10.3 har fremgangsmåden været først at inkludere alle potentielle forklarende variable og derefter successivt fjerne de mest insignifikante. Tre variable er som følge af denne metode udeladt, jf. tabel 10.4.

Tabel 10.4: Udeladte variable (ikke signifikante)

Tabel 10.5: Korrelationsmatrix

Anm.: Såfremt de forklarende variable er stærkt korrelerede, vil parameterestimaterne i en OLS model ikke være middelrette pga. endogenitetsproblemer. Dette er ikke tilfældet her.

Fodnoter

1 Antallet af nye virksomheder med reel aktivitet var ca. 15.000 i 2002. Hertil kommer ca. 15.000 eksisterende virksomheder, der fik reel aktivitet. Disse i alt ca. 30.000 virksomheder skabte efter styrelsens beregninger mere end 90.000 nye jobs. Der er dog ikke tale om en nettotilgang, idet der i 2002 lukkede flere virksomheder, end der åbnede. Hvorvidt nettotilgangen er positiv, afhænger i høj grad af konjunkturerne.

2 Med indtjening menes profit i økonomisk forstand. Den gennemsnitlige egenkapitalforrentning i en branche er anvendt som en såkaldt proxy.

3 Se afsnit 4 for en beskrivelse af irreversible investeringer.

4 Dette kaldes for henholdsvis humankapital og realkapital.

5 Den definition af nye virksomheder, der benyttes i dette kapitel, er ikke helt sammenlignelig med Danmarks Statistiks definition. En ny virksomhed, i periode t, er i dette kapitel defineret som et CVR-nummer, der har en positiv omsætning i periode t, men ingen omsætning i periode t-1. Der kan dermed både være tale om nye CVR-numre eller eksisterende CVR-numre, der får reel aktivitet. I modsætning til Danmarks Statistik anvendes her ikke en bagatelgrænse for, hvor stor omsætningen skal være, før der er tale om en ny virksomhed.

6 Vækstredegørelse 2004, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004.

7 Disse er: offentlig regulering, koncentration, importkorrigeret koncentration, tilgangsrate, mobilitet af markedsandele, spredning i produktiviteten, lønpræmier, afkastningsgrad og prisniveau.

8 Konkurrenceforøgende nye produkter og services kan komme fra to kilder. Dels som følge af etablerede virksomheders diversificering, såfremt etablerede virksomheder går ind på nye produktmarkeder eller går ind på nye geografiske markeder med deres produkt. Dels som følge af, at deciderede nye virksomheder opstår. Analyserne i dette kapitel baserer sig imidlertid udelukkende på tilgang som følge af nye virksomheder.

9 Eller mere præcist hvis den forventede risikojusterede, tilbagediskonterede nettoindtjening er positiv, da opstart af ny virksomhed ofte kun er rentabelt på længere sigt og risikobetonet.

10 Med overnormal indtjening menes, at virksomhederne har en risikojusteret egenkapitalforrentning, der er højere end alternativrenten.

11 Adgangsbarrierer er fx vigtige i forhold til konkurrenceloven, da de påvirker markedskoncentrationen i fusionssager, idet potentielle konkurrenter ofte medregnes i koncentrationsindekset. Fusioner er dermed mindre ”farlige”, hvis adgangsbarriererne er lave.

12 Se ”Barriers to New Competition”, Joe S. Bain, Cambridge, MA: Harvard Uni. Press, 1956.

13 Se ”The Organization of Industry”, George Stigler, Homewood, Ill.: Irwin, 1968.

14 Se ”Sunk Costs and Antitrust Barriers to Entry”, Richard L. Schmalensee, American Economic Review, Papers and Proceedings, 94: 471, 2004.

15 På markeder, hvor opstart af ny virksomhed medfører høje faste omkostninger, vil frie markedskræfter kunne skabe flere virksomheder, end det er samfundsmæssigt optimalt. Årsagen er den såkaldte ”business stealing”-effekt. Når en potentiel ny virksomhed overvejer, om den skal gå ind på et marked, tager den ikke højde for, at en del af dens forventede indtjening derved ikke er ny værdi, der genereres, men bare en overførsel af indtjening fra allerede eksisterende virksomheder. Den nye virksomheds forventede indtjening ved tilgang kan dermed overstige den samfundsøkonomiske gevinst ved, at en ekstra virksomhed etablerer sig. Når dette er tilfældet, er incitamentet til at etablere en virksomhed for stort ud fra en velfærdsmæssig betragtning.

16 Fx sikkerhedskrav, miljøkrav, licenser, patentlovgivning, importkvoter, skatter, administrative procedurer m.v. Regulering kan også betragtes som en strategisk barriere, såfremt reguleringen i sig selv er resultatet af etablerede virksomheders lobbyarbejde. Det har ikke været muligt at inkludere regulering i den empiriske analyse. Det ville kræve et mål for størrelsen af byrder som følge af regulering for 370 forskellige brancher for hvert år, hvilket ikke er tilgængeligt.

17 Betegnes ”sunk costs” i den økonomiske litteratur.

18 Dette gælder især for variablen ”gennemsnitligt kapitalapparat pr. virksomhed”, der anvendes som proxy for graden af stigende skalaafkast i en branche.

19 Dette kaldes ”economies of scope” i den økonomiske litteratur.

20 Med mindre der er kapitalmarkedsbarrierer.

21 En ”hit and run” strategi refererer til en situation, hvor en virksomhed går ind på et marked, underbyder den etablerede virksomhed og høster en profit i en midlertidig periode, hvorefter den forlader markedet igen.

22 Markeder med stigende skalaafkast, men ingen irreversible investeringer, betegnes ”contestable markets” i den økonomiske litteratur.

23 Dvs. i høj grad finansieret af fremmedkapital.

24 Virksomheden kan trække renteudgifter fra i skat, men ikke dividendeudbetalinger.

25 Netværkseffekter opstår, når forbrugere opnår større nytte ved et produkt, jo flere forbrugere der forbruger produktet. Dette gælder eksempelvis for produkter, hvor kompatibilitet med andre produkter er afgørende. En høj grad af netværkseffekter vil medføre, at store netværker vokser sig store, mens små netværker svinder ind.

26 Der kan argumenteres for, at en virksomheds gode omdømme, som skyldes, at den har leveret en effektiv service og gode produkter, er resultatet af konkurrence snarere end en barriere mod konkurrence. Men selvom et godt omdømme kan være resultatet af konkurrence, kan det godt være en barriere mod fremtidig konkurrence.

27 Dette tal er fremkommet som et gennemsnit af 84,2 pct. i 2000, 77,4 i 2001 og 79,9 i 1999.

28 Da der dog fortsat kan rejses tvivl om kausalitetsretningen på denne variabel, er der foretaget modelkørsler med og uden denne variabel. Dette er gjort for at undersøge, om de resterende parameterestimater påvirkes af, om denne variabel indgår eller ej. Kørslerne viser, at modelresultaterne ikke påvirkes i nævneværdig grad (se appendiks).

29 Ifølge årsregnskabsloven er immaterielle anlægsaktiver opdelt på følgende måde: 1. Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter. 2. Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder. 3. Goodwill (ikke internt oparbejdet). 4. Udviklingsprojekter under udførelse. Kilde: Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven): LBK nr. 196 af 23.03.2004 (gældende).

30 Se fx Paul K. Gorecki, ”The Determinants of Entry by New and Diversifying Enterprises in the U.K. Manufacturing Sector”, Applied Economics 7, 139-147, 1975.

31 Dette er i overensstemmelse med S. Salop's velkendte model fra 1979, ”Den cirkulære by”, som ofte er refereret i forbindelse med studier af branchestruktur. Se: The Theory of Industrial Organization, Jean Tirole, 1988.

32 Se en oversigt i ”Empirical Studies of Entry and Exit: A Survey of the Evidence”, John J. Siegfried and Laurie Beth Evans, Review of Industrial Organization, 9: 121-155, 1994.

33 Dette kaldes ”recoupment”-fasen.

34 For hver branche er forholdet mellem kapital og omsætning for de 4 største virksomheder divideret med det tilsvarende forhold for de resterende i branchen. Såfremt denne størrelse er lig 1, er store henholdsvis små virksomheder lige kapitalintensive. For at få et samlet billede er medianen fundet af denne størrelse på tværs af alle brancher. Medianen er valgt frem for gennemsnittet, da der er stor varians på variablen.

35 Se kapitel 9 for en uddybende beskrivelse prisdumping og loyalitetsskabende rabatter og KR2004, kapitel 8 for en uddybende beskrivelse af ”bundling”.

36 Dette er fx ofte tilfældet i nye brancher.

37 Denne effekt vil i modellen fanges af indtjeningsvariablen, idet døende brancher vil have en lav (evt. negativ) gennemsnitlig egenkapitalforrentning.

38 Da der i høj grad kan rejses tvivl om kausalitetsretningen på denne variabel, er der foretaget modelkørsler med og uden denne variabel. Kørslerne viser, at modelresultaterne ikke påvirkes nævneværdigt af, om denne variabel indgår eller ej (se appendiks).

39 Se fx “The Determinants of Entry and Exit Reconsidered”, Daniel M. Shapiro and R. S. Khemani, International Journal of Industrial Organization, 5, 15-26, 1987.

40 Det er ikke relevant at foretage et såkaldt Granger-test for at bestemme kausalitetsretninger, da den anvendte model er statisk.

Version 1.0 Maj 2006 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering