Konkurrenceredegørelse 2005 - KAPITEL 7 En effektiv distribution af byggevarer

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2005"

KAPITEL 7
En effektiv distribution af byggevarer

7.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER

Det er dyrere at bygge i Danmark end i en række af de lande, vi normalt sammenligner os med. Det viser flere danske og udenlandske undersøgelser. I januar 2005 viste en britisk undersøgelse fra EC Harris, at Danmark er et af de dyreste steder i verden at bygge. Undersøgelsen bekræfter dermed tidligere undersøgelser fra Konkurrencestyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen m.fl.

Byggeområdet er et af de områder i Danmark, hvor konkurrencen fungerer dårligst. Derfor er der gennem årene taget initiativer for at styrke konkurrencen:

• Konkurrencestyrelsen har bl.a. grebet ind over for ulovlige karteller, selektive salgsbetingelser og loyalitetsrabatter.
• Licitationsloven er afløst af tilbudsloven. s Byggelovgivningen er ændret, så byggematerialer til vandforsyning og afløb, der ikke er i forbindelse med drikkevand, undtages fra krav om national godkendelse. Samtidig er godkendelsen forenklet for de produkter til drikkevand, der fortsat kræver national godkendelse.
• Fra 1. januar 2006 bliver det lovligt for håndværkere at udføre samme elog VVS-arbejde, som private selv må udføre.

De to sidste initiativer er udløbere af udredningsarbejdet omkring konkurrencebegrænsende regler i forbindelse med regeringens konkurrencepolitiske strategi.

Konkurrencestyrelsens analyser viser imidlertid, at der stadig er store problemer. Byggeriet har vist sig at være meget resistent over for forandringer. De tidligere initiativer har således haft overraskende ringe effekt eller været overraskende længe om at slå igennem. Det viser bl.a. det uændrede høje prisniveau i forhold til udlandet, den fortsat ringe produktivitet og de fastlåste handelsmønstre.

Derfor er det nødvendigt at fortsætte indsatsen. I dette kapitel analyseres distribution og handel med byggematerialer. Baggrunden for dette fokus er, at en væsentlig del af sektorens konkurrenceproblemer bunder i distributionen og handelen.

Handelen med byggevarer er karakteriseret ved en meget fastlåst struktur. Strukturen er domineret af engrosleddet og leverandørerne. Der findes et stort antal forskellige byggevarer, og der er et endnu større antal varenumre på området. Derfor har et velfungerende engrosled været af stor betydning for både producenter og de udførende erhverv. Det har ført til, at stort set alt salg af byggevarer sker gennem grossister. Engrosleddet er således den eneste eller den altdominerende afsætningskanal for de fleste leverandører og de udførendes eneste reelle mulighed for at købe byggevarer.

Handelsleddet har fortsat væsentlige funktioner at udføre i distributionen af byggevarer. Det gælder ikke mindst i forhold til mindre virksomheder, der har brug for et effektivt og velfungerende handelsled, der står for distribution, logistik, lager m.v. Tilsvarende gælder i relation til dele af de større virksomheders indkøb, mindre leverancer, supplering o.lign. Men der kan være besparelser og produktivitetsgevinster at hente, hvis virksomhederne effektiviserer indkøb, logistik og planlægning.

Engrosleddet har traditionelt et meget højt serviceniveau. Servicen indregnes i byggevarernes pris. Det betyder, at aftagerne ikke har nogle økonomiske incitamenter til at effektivisere deres logistik og indkøb. Derfor er de enkelte virksomheders ordrer meget små (1.000 kr. pr indkøb i gennemsnit), og mange handler ofte flere gange om dagen. Det gør aftagerne unødigt afhængige af engrosleddet og fastholder dem i en ineffektiv indkøbsadfærd og logistik, der gør distributionen unødvendigt dyr samt fordyrer produkterne for forbrugerne.

Forholdene giver engrosleddet en stærk stilling. Det er ikke i sig selv et problem for konkurrencen, hvis markedet i øvrigt frit kan udvikle og afprøve nye, alternative afsætningsveje – fx direkte samhandel mellem leverandører og udførende eller internethandel. Så vil konkurrencen fra nye tiltag skabe det pres på de eksisterende aktører, der sikrer effektivitet og udvikling på området.

Konkurrencestyrelsens analyser viser imidlertid, at nye samhandelsmønstre og afsætningskanaler har meget svært ved at få fodfæste på markedet. Det skyldes, at stærke bindinger mellem engrosled og leverandører fastlåser de eksisterende strukturer og positioner. Bindingerne bygger bl.a. på samhandelsaftaler med bestemmelser, der i praksis har selektive virkninger. Det gælder ikke mindst, når de regulerer samhandelen mellem de største virksomheder, der har betydelige markedsandele inden for deres produktområde eller afsætningsled. Hertil kommer, at en del af leverandørerne kun sælger gennem engrosleddet. En sådan eksklusivitet er den mest begrænsende form for selektivt salg.

De selektive virkninger i salgssystemerne blokerer for udviklingen af nye samhandelsmønstre i handelen med byggevarer. De negative effekter for konkurrencen forstærkes af, at den eksklusive salgskanal – engrosleddet – er stærkt koncentreret.

Konkurrencestyrelsen vil derfor gribe ind overfor selektive og eksklusive virkninger af dominerende virksomheders samhandelsbetingelser. Styrelsen vil også udnytte de muligheder, den seneste ændring af konkurrenceloven giver hjemmel til. Styrelsen kan således kræve, at dominerende virksomheders salgsbetingelser nedskrives og objektiveres. Det kan åbne for nye aktører og afsætningskanaler – fx mindre grossister med snævrere produktsortimenter, direkte samhandel med større entreprenører, salg via internettet m.m.

Konkurrencerådet kan også give et konkret leveringspåbud til en leverandør, der herefter nægter samhandel med en aftager, der opfylder de objektiverede samhandelsbetingelser. Det er en vidtgående foranstaltning, som styrelsen er tilbageholdende med at bruge. Byggebranchen har imidlertid vist sig så forandringsresistent, at leveringspligt kan vise sig nødvendig for at bryde de fastlåste strukturer.

Samhandelsaftalerne er ikke kun et problem, når de omfatter dominerende leverandører. De konkurrencebegrænsende virkninger kan også skyldes, at aftagerne – engrosleddet – har dominerende købermagt.

Der er også problemer med prisdannelsen på byggevarer. Den er sløret og uigennemsigtig. Der er samtidig en høj grad af prisstyring af efterfølgende omsætningsled. Det fastlåser pris- og avancestrukturen på markedet.

Rabatterne på byggevarer er meget høje (30-60 pct.). Det skyldes, at rabatterne beregnes ud fra listepriser, der ligger langt over de faktiske priser, der handles til. Samtidig kan der være store forskelle i rabatterne til forskellige kunder. Det giver risiko for, at rabatter er betaling for loyalitet og troskab. Det rejser samtidig spørgsmål om diskrimination.

Håndværkerne bruger de meget høje listepriser som grundlag for fakturering over for kunderne. Det fjerner incitamenterne til priskonkurrence, fordi det gør håndværkere og entreprenører mere interesseret i høje rabatter end lave priser. Derved bliver prisdannelsen uigennemskuelig for kunderne, og det giver mulighed for at fastholde et kunstigt højt prisniveau over for forbrugerne.

Høje listepriser og uigennemskuelige rabatter er ikke i sig selv forbudt efter konkurrenceloven. Men det hæmmer incitamenterne til at konkurrere på priserne stærkt. I dag er der faktureringsregler på byggeområdet, der sikrer forbrugeren meget detaljerede oplysninger om materialeforbrug og -priser, arbejdsløn m.v. Oplysningerne er imidlertid først tilgængelige, når arbejdet er udført. Det hjælper således ikke forbrugeren til at finde den økonomisk mest fordelagtige løsning forud for arbejdets udførelse.

I den planlagte revision af markedsføringsloven og prismærkningsloven indgår forslag om forbrugernes muligheder for at få oplysninger om prisen på en vare forud for købet. Tilsvarende indgår forslag om oplysning om pris på tjenesteydelser. Byggeopgaver adskiller sig imidlertid fra salg af varer og tjenesteydelser derved, at der typisk indgår et væsentligt element af både materialeleverancer og af arbejdsløn i opgaven. Hvis forbrugeren lige som for varer og tjenester kan få oplysninger om forventet materialepris og løn, vil forbrugeren bedre kunne vurdere, om det kan betale sig at få materialerne leveret gennem håndværkeren, om han selv skal skaffe dem eller om han skal forsøge at få et prisnedslag hos håndværkeren. Konkurrencestyrelsen vil anbefale, at dette hensyn kommer til at indgå i den planlagte revision af forbrugerlovgivningen.

Priskonkurrencen fungerer bedre blandt byggemarkederne på gør-det-selv markedet. Det skyldes bl.a., at priserne er mere gennemsigtige for kunderne og fremkomsten af nye lavprisbyggemarkeder. Konkurrencen medfører, at der er en stor tilbuds- og reklameaktivitet med fokus på priser, tydelig skiltning med tilbud etc. Priserne i byggemarkederne kan således være betydeligt lavere end dem, håndværkerne kan tilbyde. Det har givet en stærk vækst i salget gennem byggemarkederne. Tilsvarende gælder det stigende antal internetbaserede markedspladser. I forbindelse med reparationsarbejder, ombygninger m.v. skal forbrugerne derfor være opmærksomme på, at de selv kan købe materialer som alternativ til at få disse gennem håndværkeren. Det er tit en billigere løsning.

På det professionelle marked arbejder nye aktører for øget industrialisering i nybyggeriet. Det er vigtigt, at der tages initiativer, der kan fremskynde denne udvikling. Et sådant initiativ er en ny forsøgsordning med udbud af rammeaftaler for en del af det almene nybyggeri. Forsøget vil gøre det muligt at bruge samme byggekoncept flere gange i stedet for at skulle starte "forfra" ved hvert nyt byggeri. Hver rammeaftale vil omfatte et fast konsortium og mindst 3 byggekoncepter med fast pris og kvalitet, der kan bruges til flere forskellige byggerier. Det vil også være et krav, at de bydende kan tilbyde et byggeri, der er væsentligt billigere end normalt. Med forsøget kan der opnås betydelige stordriftsfordele, som kan føre til billigere byggeri. Socialministeriet har oplyst, at forsøgsordningen vil blive omfattet af en midtvejstatus, dvs. efter 2 år.

På baggrund af analyserne tager Konkurrencestyrelsen følgende initiativer:

• Styrelsen vil gribe ind overfor selektive og eksklusive virkninger af dominerende virksomheders samhandelsbetingelser, så de ikke forhindrer eller diskriminerer direkte samhandel med de udførende, nye alternative grossister eller andre nye handelskanaler.
• Styrelsen vil anvende konkurrencelovens § 10 a over for udvalgte, dominerende virksomheder i byggebranchen med henblik på at kræve, at deres samhandelsvilkår ikke forbyder eller diskriminerer direkte handel med de udførende, nye grossister og handelskanaler m.v.
• Styrelsen er parat til at følge op på disse initiativer over for dominerende virksomheder med krav om leveringspligt.

Herudover anbefaler Konkurrencestyrelsen ét initiativ, der kan styrke konkurrencen ved at fremme effektiviteten:

• Styrelsen anbefaler, at forsøgsordningen med rammeudbud i forbindelse med alment nybyggeri følges tæt. Det er vigtigt, at ordningen bliver overvejet på baggrund af de første indhentede erfaringer, herunder hvordan den med fordel kan bredes ud til større dele af nybyggeriet. Denne opfølgning er vigtig, idet større samlede byggeopgaver kan være en vigtig vej til at bygge billigere boliger uden at slække på kvaliteten.

7.2 KONKURRENCEN I BYGGESEKTOREN

Tidligere initiativer

En række analyser fra bl.a. Konkurrencestyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen har tidligere peget på konkurrenceproblemerne i byggesektoren.¹ Der er gennem de senere år gennemført flere initiativer for at styrke konkurrencen:

Konkurrencestyrelsen har bl.a.:

• Grebet ind over for konkurrencebegrænsende tilbudssamarbejde (tilbudskarteller).
• Fjernet konkurrencedæmpende branchesamarbejder i forbindelse med meldeordninger.
• Gennemgået samhandelsaftaler og udsendt en vejledning om konkurrencereglerne med anvisninger på god konkurrenceskik.
• Grebet ind over for loyalitetsrabatter.
• Grebet ind over for selektive antagelsesbetingelser for grossister.
• I forbindelse med godkendelse af en fusion er en grossists mulighed for at blande sig i, hvem grossistens leverandører ellers leverer til, fjernet. Samtidig blev grossistens styring af kundernes indkøb reduceret.

Licitationsloven er afløst af tilbudsloven, som indeholder færre konkurrencebegrænsende regler.

På baggrund af udredningsarbejdet om konkurrencebegrænsende regler i forbindelse med regeringens konkurrencepolitiske strategi er der gennemført to initiativer:²

• Byggelovgivningen er ændret, så byggematerialer til vandforsyning og afløb, der ikke er i forbindelse med drikkevand, undtages fra krav om national godkendelse, og samtidig er godkendelsesordningen for vandog afløbsrør forenklet for de produkter (drikkevand), der fortsat kræver national godkendelse.
• Fra 1. januar 2006 bliver det lovligt for håndværkere at udføre det samme el- og VVS-arbejde, som private selv må udføre.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har ligeledes taget en række initiativer bl.a. omkring øget effektivitet i byggeriet – fx udvikling af nye samarbejdsformer (partnering), professionalisering af statens bygherrefunktioner m.v.

Initiativerne bør få en positiv effekt på konkurrencen i byggesektoren, men alt tyder på, at der er behov for en yderligere indsats.

Udviklingen i byggesektoren

Byggeriet omfatter dels nybyggeri, dels reparation, vedligeholdelse og ombygning. Nybyggeriets andel af det samlede byggeri er (opgjort på antallet af beskæftigede) mere end halveret siden 1970. Tilsvarende har reparation, vedligeholdelse og ombygning fået stigende betydning. I dag omfatter nybyggeriet ca. 40 pct. af aktiviteterne, mens reparation m.v. står for ca. 60 pct.³

Nedenfor er byggesektorens udvikling belyst ved en række indikatorer: Koncentration, pris- og omkostningsudvikling samt produktivitetsudvikling.

Koncentrationen er høj blandt producenter og i handelsleddene i byggesektoren, jf. figur 7.1.

Figur 7.1: Koncentration (samlet markedsandel for de 4 største virksomheder, 2003)

Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er redegjort nærmere for talgrundlaget i baggrundsnotat til kapitel 2, som findes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside http://www.ks.dk/

Koncentrationen i byggesektoren er højere end koncentrationen i erhvervslivet generelt. Koncentrationen er højest i engrosleddet (specialgrossist⁴/trælast). Men koncentrationen i produktionsleddet og detailleddet (byggemarkeder) ligger også over koncentrationen i disse omsætningsled generelt. Der er lav koncentration blandt de udførende (håndværkere og entreprenører).

Konkurrencen fra importerede byggeprodukter er begrænset. Således er importkvoten⁵ for byggevareindustrien omkring 33 pct., mens den i industrien generelt er omkring 50 pct.⁶

Byggepriserne i Danmark har i en lang årrække været betydeligt højere end priserne i de EU-lande (Sverige, UK, Tyskland, Holland, Finland, Belgien, Italien og Frankrig), som vi normalt sammenligner os med. Især ligger priserne på boligbyggeri markant over gennemsnittet for EU9-landene. Det danske prisniveau tilnærmer sig ikke prisniveauet i de øvrige 8 EU-lande, jf. figur 7.2.

Figur 7.2: Dansk prisniveau for byggeri i forhold til EU9 gennemsnit (indeks EU9=100)

Kilde: Sammenlignende prisindeks fra Eurostat.

Udviklingen bekræftes senest af en engelsk analyse fra januar 2005, der peger på, at Danmark er ét af de dyreste lande i verden at bygge i.⁷ Byggepriserne stiger også mere end de danske priser i øvrigt, jf. figur 7.3.

Figur 7.3: Prisudviklingen 1992-2004 (indeks 1992 = 100)

Kilde: Danmarks Statistik, byggeomkostningsindeks for boliger og forbrugerprisindeks. Figuren viser årsgennemsnit, der både omfatter varer og arbejds-/tjenesteydelser.

Note: Ser man alene på prisudviklingen for varer belyst ved de to indeks, er byggevarer steget med ca. 31 pct. og forbrugsvarer med 19 pct. i perioden 1992-2004.

Produktivitetsudviklingen i byggesektoren har været lavere end i de fleste andre brancher og i økonomien som helhed. Siden 1966 er produktiviteten i byggeriet steget med 1,6 pct. om året mod 2,8 pct. i hele økonomien, jf. figur 7.4.

Figur 7.4: Produktivitetsudvikling 1966-2002 (indeks 1966=100)

Kilde: Beregningerne bygger på nationalregnskabsstatistik fra Danmarks Statistik (bruttoværditilvækst i faste priser pr. beskæftiget). Se "Dansk Økonomi, 4. kvartal 2004", fra Jyske Bank. Se http://www.jyskebank.dk/

Produktivitetsudviklingen i dansk byggeri er også lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Danmark har i perioden 1981-2000 haft en gennemsnitlig vækst i bygge- og anlægssektorens produktivitet på 0,8 pct. om året mod 1,8 pct. i de fem førende lande (Sverige, Norge, UK, Østrig og Portugal) i analysen.⁸

OECD-tal viser, at produktivitetsudviklingen i den danske byggesektor ligger som nr. 11 ud af 13 OECD-lande i perioden 1990-2001. Og den danske byggesektor ligger som nr. 7 ud af 11 OECD-lande, når det drejer sig om forskning og udvikling.⁹

7.3 DISTRIBUTION AF BYGGEVARER

Byggevarer har forskellige handelsveje, jf. figur 7.5.

Figur 7.5: Handelsveje for byggematerialer

Historisk har markedet for byggevarer været præget af mange leverandører og udførende håndværkere. Grossisten/trælasten fungerede derfor som et knudepunkt, der effektivt samlede de mange indkøb, forestod lager og ekspederede varerne videre til håndværkerne. En mindre del af forsyningen gik direkte fra leverandører til industrikunder, hvor byggevarerne indgik i produktionen. Derimod var direkte salg fra leverandører til de udførende meget begrænset.

I dag er gør-det-selv markedet med salg af byggevarer til private vokset meget. Samtidig er koncentrationen i leverandør- og grossistled steget væsentligt. Derimod er der stadig mange – fortrinsvis små – håndværkere og entreprenører, jf. tabel 7.1.

Tabel 7.1: Udviklingen i antal virksomheder i de forskellige omsætningsled i byggebranchen

Kilde: Momsstatistik fra Danmarks Statistik.

Strukturudviklingen har ikke ændret de traditionelle samhandels- og samarbejdsmønstre. Distributionen af byggevarer sker stadig altovervejende gennem et fintmasket net af grossister/trælaster med et højt serviceniveau. Det gør distributionen unødvendigt dyr.

På det professionelle marked er der ca. 400 trælastbutikker¹⁰ til at betjene kunderne. En del af disse butikker har dog et vist salg til private. Hertil kommer mindst 275 filialer hos specialgrossisterne (VVS, el og stål). Grossister og producenter har i stort omfang samme funktioner bortset fra fremstilling. Det giver dobbeltfunktioner på salg, færdigvarelager, rådgivning og markedsføring. Grossisterne betjener 34.000 virksomheder. Det betyder, at der i gennemsnit kun er omkring 50 kunder til hver "butik". Til sammenligning er der gennemsnitligt 1.400 kunder for hver dansk dagligvarebutik.¹¹ En direkte sammenligning må naturligvis tages med store forbehold, idet der er væsentlige forskelle i de to markeders karakter – fx med hensyn til handelsfrekvens og målgrupper. Men den illustrerer trods disse forbehold alligevel, at der er tale om et meget fintmasket engros-filialnet i byggevarehandelen. Det belaster – alt andet lige – omkostningerne ved distribution af byggevarer.

En simpel sammenligning af regnskabstal¹² for handelen med byggevarer og dagligvarer viser, at de samlede gennemsnitlige omkostnings- og avancetillæg ved distribution af byggevarer, der sælges i byggemarkeder, udgør hhv. 74 og 90 pct., alt efter om byggevarerne er leveret gennem trælast eller specialgrossist. Omkostnings- og avancetillægget ved distribution af dagligvarer er ca. 24 pct. I dagligvarehandlen er der sket en vidtgående integration af engros- og detailleddets opgaver. Det er ikke tilfældet i byggesektoren. Det skal dog tages i betragtning, at byggevarers beskaffenhed generelt indebærer et større rådgivningselement og dermed kompetencebehov i byggemarkederne end i dagligvarehandelen.

Det stærke handelsled

For de fleste leverandører er engrosleddet enten den eneste eller langt den væsentligste afsætningskanal. Samtidig koncentreres handlen i stigende grad på få store landsdækkende koncerner og frivillige indkøbssamarbejder. Det giver handelsleddet en betydelig magt i forhold til leverandører og aftagere (håndværkere, entreprenører og byggemarkeder).

Den største aktør på trælastområdet er Danske Trælast A/S (DT). DT har to kæder: Stark, der er rettet mod det professionelle marked og Silvan, der er rettet mod gør-det-selv markedet. Koncernen har en markedsandel på omkring 25 pct. på det professionelle marked og godt 15 pct. på gør-det-selv markedet.¹³ DT opererer også i Sverige, Norge og Finland.

De fleste af de øvrige trælasthandler er medlemmer af en indkøbsforening. Den største er Ditas med mere end 200 tilknyttede forretninger. Ditas' medlemmer står for ca. halvdelen af det samlede salg på det professionelle marked. Samlet står Danske Trælast og Ditas således for 75-80 pct. af det samlede indkøb på trælastområdet.

De store specialgrossister på el-markedet er Nordisk Solar Compagni A/S med en markedsandel for elinstallationsmateriel på ca. 45-50 pct. og Louis Poulsen El-Teknik A/S med en markedsandel på ca. 35-40 pct. På VVS er der Brødrene Dahl A/S med en markedsandel på omkring 40 pct. samt Brødrene A & O Johansen A/S og Sanistål A/S med markedsandele hver på ca. 20 pct.

Handelsvirksomhederne har peget på, at deres opgave – som mellemled og knudepunkt – kan beskrives som en form for "outsourcing", hvor de udførende, i stedet for at ansætte en indkøber, overlader bl.a. indkøbsfunktionen til grossisten/trælasten, ligesom det overlades til handelsleddet at opbygge kompetence omkring produktkendskab, logistik og styring. Nogle grossister har udviklet meget effektive koncepter, der bl.a. involverer varedistribution om natten.

Handelsleddet konkurrerer traditionelt på leveringsbetingelser og høj service (hyppige leveringer, små leverancer, dag-til-dag leverancer med sen bestilling, fri levering, pålidelighed, kreditbetingelser, rådgivning o.s.v.). Omkostningerne hertil indregnes normalt i byggevarernes pris. Aftagerne har derfor ingen økonomiske incitamenter – i form af sparede omkostninger, lavere materialepriser, højere rabatter – til at effektivisere indkøb og logistik. Styrelsen har fået oplyst, at mange virksomheder handler i trælasten flere gange dagligt. Det betyder, at den gennemsnitlige ordrestørrelse på det professionelle marked i dag er omkring 1.000 kr.¹⁴ Det er et meget lavt beløb.

Der er i de senere år kun få trælaster, der har indført leveringsgebyrer på mindre leverancer. Erfaringen viser, at den typiske kundereaktion er, at netop sådanne gebyrer kan være afgørende for, om man ønsker en samhandel med tømmerhandelen. Langt hovedparten af trælasterne tør ikke indføre leveringsgebyr, fordi det er en afgørende konkurrenceparameter, der vækker negative følelser hos kunden på linie med Dankortgebyret.¹⁵

Den manglende effektivitet i indkøb m.v. gør distributionen dyrere end nødvendigt. Regningen herfor bliver i de fleste tilfælde sendt direkte videre til bygherren og forbrugeren i form af højere materialepriser. Det giver heller ikke incitament til effektivisering.

De nuværende handelsmønstre gør aftagerne unødigt afhængige af grossisternes logistik og service m.v. De skaber også en barriere for nye aktører på markedet.¹⁶ Entreprenører og håndværkere vil som hovedregel kræve samme høje servicegrad af nye samhandelspartnere, som de er vant til hos deres sædvanlige grossister/trælasthandlere. Det kan nye aktører have svært ved at leve op til.

De små håndværksvirksomheder er afhængige af et handelsled, der står for distribution, logistik, lager m.v. Det er ikke realistisk at forestille sig, at denne type virksomheder vil være i stand til at håndtere større direkte handel med kontakt til de mange leverandører, eller at de har økonomi til større lageropbygninger m.v. Her vil handelsleddet fortsat have en vigtig rolle. Men der er væsentlige besparelser og produktivitetsgevinster at hente, hvis virksomhederne effektiviserer indkøb, logistik og planlægning.

Handelsleddets centrale placering i distributionskæden og betydelige koncentration betyder, at man kan influere på udviklingen af nye og mere effektive handelsmønstre. Fx med samhandelsbetingelser, der mindsker incitamentet til direkte handel mellem leverandører og entreprenører, "boykot" af leverandører, der har direkte handel o.s.v. Tilsvarende gælder udvikling af nye handelskanaler (fx internethandel). VVS-grossisterne har accepteret netbutikker, så længe butikkerne drives af installatører og får deres forsyninger fra grossisterne. Derimod handles der ikke med de uafhængige internetbaserede markedspladser.

Direkte samhandel mellem leverandører og udførende

En række større virksomheder kan købe stort ind. De burde derfor have gode muligheder for selv at påvirke samhandelsbetingelserne og i visse tilfælde handle direkte med leverandørerne uden om handelsleddet. Reelt har de imidlertid svært ved at udnytte deres potentiale. Fx handles selv meget store leverancer, der leveres direkte til byggepladsen, gennem grossist/trælast.¹⁷ Styrelsens undersøgelse viser, at salgsmønstrene ikke har ændret sig. Tværtimod er den direkte samhandel faldet.

Branchens argumenter for at fastholde det traditionelle samhandelsmønster er bl.a.:

• Handelsleddet foretager supplerende leverancer, når der opstår behov under byggeriet.
• Handelsleddet sikrer leverancer over hele landet til enhver tid. Fravalg i enkeltsager indebærer risiko for at miste det landsdækkende forhandlernet.
• Handelsleddet påtager sig hele kreditrisikoen.

Leverandører, der primært afsætter gennem handelsleddet, har oplyst, at de ikke har logistik og salgsorganisation til at håndtere mange mindre kunder.¹⁸ Det afskærer dem fra direkte samhandel med entreprenører. Allerede i dag er der imidlertid mange direkte leverancer, hvor levering sker direkte fra producent til byggeplads, og faktureringen går gennem grossist/trælast. Disse leverancer kunne lige så godt sælges direkte, uden at det ville kræve særlig meget af producenten. Derudover kan direkte leverancer og salg til de store kunder også øges noget uden de store omlægninger hos producenterne.

Det virker samtidig paradoksalt, at en række producenter af byggematerialer, der indgår i internationale koncerner, er i stand til at håndtere direkte samhandel med entreprenører på udenlandske markeder, men ikke i Danmark.

Direkte handel mellem leverandør og entreprenører giver lavere priser end samhandel gennem grossister/trælaster, jf. figur 7.6.

Figur 7.6: Eksempler på salgspriser (kr. ekskl. moms) ved salg gennem hhv. grossister/trælast og direkte salg til entreprenør

Kilde: Oplysninger fra virksomhederne.

Der gøres opmærksom på, at der er tale om gennemsnitspriser, og at der er betydelige variationer i salgspriserne til hhv. store og små kunder.

Det er ikke kun de større entreprenører, der ønsker mere direkte samhandel med leverandørerne. Det viser etableringen af BYGIND, der er en ny indkøbsforening for håndværkere og mindre byggefirmaer. Foreningen skal styrke håndværkernes og byggefirmaernes indkøbsstyrke i forhold til store byggeentreprenører. Leverancerne sker direkte fra leverandørerne til BYGIND's medlemsvirksomheder. Foreningen har oplyst, at de danske producenter og importører er langt mere tøvende og afventende end forventet. Det kan være på grund af frygt for en loyalitetskonflikt i forhold til grossisterne, som er leverandørernes væsentligste samhandelspartnere. Foreningen, der skal opbygge et helt nyt forsyningssystem, handler derfor i stor udstrækning med udenlandske leverandører, til priser der kan ligge 20-50 pct. under de danske leverandørers priser på trods af transport- og logistikomkostninger. Det kan være svært at konkurrere med de danske distributørers høje serviceniveau m.v., bl.a. når der er tale om små mængder eller meget kort leveringstid.

Barriererne for en større direkte samhandel er bl.a.:

Handelsleddet står stærkere på det danske marked end på mange udenlandske markeder. Det skyldes i høj grad traditioner. Men det skyldes også, at handelsleddets kunder generelt ikke har samme styrke til at presse handelsleddet, som på mange udenlandske markeder. Fx har Skanska en omsætning i Sverige på ca. 35 mia. SEK ud af et samlet marked på ca. 200 mia. SEK. I Danmark har Skanska en omsætning på ca. 3 mia. kr. ud af et samlet marked på ca. 150 mia. kr. Tilsvarende gælder for NCC, der har en omsætning på ca. 5,4 mia. kr. i Danmark¹⁹ og ca. 17 mia. SEK i Sverige og MT Højgaard, der har en omsætning på ca. 6,8 mia. kr. i Danmark. Entreprenørerne har dog også oplyst, at direkte samhandel ikke altid er den mest hensigtsmæssige samhandelsform – fx hvis man ikke er i stand til at aftage et helt læs af en vare.

Virksomhederne mangler en central indkøbsorganisation. De store entreprenører køber ind decentralt til de enkelte projekter og byggepladser, og det kan være svært at centralisere. Dels fordi man ikke har opbygget centrale indkøbsfunktioner. Dels fordi der er modvilje mod at afgive indflydelse og beslutningskompetence decentralt. Det gør det svært at koordinere og planlægge indkøb, så man udnytter sin styrke bedst muligt.²⁰ Det er et område, som virksomhederne har stor fokus på. Fx har NCC oplyst, at man har iværksat et projekt til centralisering og effektivisering af virksomhedens indkøb. Målet er bl.a. at opnå væsentlige besparelser på indkøbssiden. Og dette mål ser ud til at blive opfyldt. Skanska har lignende initiativer på området.²¹

Mange producenter er tilfredse med at overlade salget til grossist/trælast. Hvis konkurrencen skal styrkes i relation til de større entreprenører og projekter, er det nødvendigt, at producenterne accepterer direkte samhandel med større entreprenører. Det praktiserer en række af dem allerede i udlandet. Det vil ofte kunne ske på stort set samme vilkår som den eksisterende samhandel med grossisterne. Men producenterne må også være villige til at tilpasse deres salgsfunktioner.

Producenterne kan frygte problemer med afsætningen, hvis de bryder "loyaliteten" over for grossister/trælaster.²² Mange leverandører er ikke parate til at udfordre handelsleddets dominans. Det skyldes, at en stor del af deres salg er nødt til at gå gennem handelsleddet – uanset direkte salg af store, samlede leverancer. Og mange grossister og trælaster har i dag et strategisk mål om at mindske antallet af leverandører.²³

Et eksempel på denne strategi er Danske Trælast A/S' initiativer.²⁴ DT har siden 1999 arbejdet på at centralisere koncernens indkøb. Målet er at sikre en mere effektiv logistik og distribution, der i højere grad kan udnytte koncernens store potentielle indkøbsstyrke. Målet er lavere omkostninger til både DT og leverandørerne og dermed også lavere priser for DT's kunder. I forlængelse heraf har koncernen lanceret en ny indkøbsstrategi, der indebærer, at man vil koncentrere indkøbene ved færre leverandører og reducere det nuværende antal kraftigt. Herudover indebærer strategien et tæt samarbejde med "foretrukne leverandører" om at mindske omkostninger (fx få store leverancer direkte til DT-centrallager i stedet for mange små direkte butiks-leverancer), nordiske samhandelsaftaler med ensartede betingelser og effektivisering af ordrestyring, prognoser og planlægning.

En rationalisering, der fører til færre leverandører og dermed til en mere effektiv distribution, vil under normale omstændigheder gavne konkurrencen. Men i betragtning af handelsleddets meget stærke position på markedet kan en sådan strategi rejse spørgsmålet, om der kan ligge en fare i, at de leverandører, der "skæres" bort, reelt bliver afskåret fra markedet.

Koncernbindinger mellem producenterne i Danmark og udenlandske søsterselskaber giver ikke incitament til at handle direkte i udlandet. Mange leverandører af byggevarer indgår i internationale koncerner. Koncernerne er normalt ikke interesserede i, at deres datterselskaber konkurrerer indbyrdes. Det kan derfor være vanskeligt for en dansk entreprenør at finde "bedre" priser på byggevarerne i udlandet. Specialgrossister og trælaster kan opleve tilsvarende problemer, når de forsøger at købe hos udenlandske leverandører.

Industrialisering

Øget industrialisering i specielt nybygningssektoren bryder med byggesektorens nuværende organisering. Det indebærer også et fald i antallet af aktører i byggeprocessen, idet handelsleddet ikke umiddelbart kan tilføre værdi til det industrialiserede byggeri. I dag lader halvdelen af producenterne al omsætning gå gennem handelsleddet. Entreprenører og byggematerialeindustrien under DI har flere initiativer i gang, der kan øge industrialiseringen. Bl.a. øget brug af præfabrikerede bygningsdele i forbindelse med nybyggeri. Det vil øge produktiviteten, give kortere byggetider og besparelser. Dermed bliver m²-prisen lavere end ved traditionelt, håndværkspræget byggeri.

Nye eksempler på øget industrialisering af nybyggeriet viser, at der er mange penge at spare. Skanska vurderer, at byggeomkostningerne ved det første danske byggeri efter det nye BoKlok ("bo klogt") koncept er mindst 20 pct. lavere i forhold til traditionelt byggeri.²⁵

Det private selskab "bedre billigere boliger a/s" har som bygherre og byggestyrer opført et boligbyggeri i Ølby ved Køge efter et andet koncept med fokus på præfabrikation. Bygherren har oplyst, at kvadratmeterprisen for solgte lejligheder er gennemsnitligt kr. 12.500, hvilket er næsten 30 pct. lavere end rammebeløbet for alment boligbyggeri.²⁶

Et andet initiativ, der kan billiggøre og effektivisere boligbyggeriet, er ændringen af den almene boliglov i december 2004.²⁷ Ændringen betyder, at der iværksættes et 4-årigt forsøg, der skal reducere byggeomkostningerne på alment byggeri med 10 pct. Det skal ske ved at udbyde og indgå et antal rammeaftaler til opførelse af alment nybyggeri. Hver rammeaftale omfatter et konsortium med faste samarbejdspartnere og mindst 3 byggekoncepter med fast (lav) pris og kvalitet. Ordningen, der er skønnet til at omfatte 20-25 pct. af det almene byggeri, gør det muligt at bruge det samme byggekoncept flere gange. Det giver producenter, entreprenører og bygherrer bedre muligheder for systematisk at lære af gode og dårlige erfaringer fra det ene byggeri til det næste og styrker dermed også metode- og produktudvikling. Den ændrede organisering vil give betydelige stordriftsfordele og fremme en effektivisering af nybyggeriet, uden at det går ud over kvaliteten. Socialministeriet har oplyst, at forsøgsordningen vil blive omfattet af en midtvejsstatus, dvs. efter 2 år.

Andre dele af nybyggeriet vil formentlig kunne drage nytte af de byggekoncepter m.v., der udvikles i forbindelse med forsøgsordningen. Det skal dog ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for dét område.

Nye salgskanaler

I de senere år er der taget flere initiativer, der skal øge gennemsigtigheden på byggevaremarkedet og skabe muligheder for nye handelsmønstre.

I efteråret 2003 startede prisportalen http://www.byggevarepriser.dk/ på initiativ af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Hensigten med portalen var at øge gennemsigtigheden om priser på byggevarer. Desværre har de større toneangivende virksomheder i byggebranchen ikke ønsket at få sammenlignet priser på portalen. Godt et år efter portalens åbning var branchens modvilje så stor, at portalen næppe kunne etablere den prisgennemsigtighed og øgede konkurrence, som var intentionen. Portalen lukkede i april 2005.

Konkurrencestyrelsen ser denne udvikling som et udtryk for branchens resistens over for forandringer. Det understreger behovet for yderligere initiativer, der kan bryde de fastlåste strukturer og handelsmønstre i branchen.

Nethandelen er steget de seneste år – bl.a. med VVS-artikler – men der foreligger ingen pålidelige opgørelser over omfanget. Nogle trælaster og byggemarkeder har også salg over nettet. Der er nu mange netbutikker, der henvender sig til private gør-det-selv folk, og antallet er stigende. Der er dog også stor udskiftning. Det gør markedet svært at orientere sig i. Kunderne er derfor nødt til at undersøge aktuelle udbud og priser grundigt hver gang, de ønsker at handle.

Netsalget af VVS-artikler skønnes at ligge på mellem 100-200 mio. kr.²⁸ Det skal sammenlignes med et samlet marked på omkring 12 mia. kr.²⁹ Salget omfatter især kendte mærkevarer inden for armaturer og sanitet. Netsalget er tilknyttet traditionelle VVS-installatører, og VVS-grossisterne leverer ofte varerne. Netbutikkerne har lave omkostninger til husleje, personale, lager m.m. Til gengæld er deres indkøbspriser tit høje på grund af det lille indkøbsvolumen.

Tabel 7.2: Sammenligning af faktiske detailpriser (kr. inkl. moms) på byggevarer i netbutikker og byggemarked

Anm: Priserne er fundet ved søgning på internettet primo marts 2005. Hvor der er anført prisspænd, vises laveste og højeste pris i den pågældende salgskanal.

En sammenligning af priser i byggemarkeder og netbutikker giver ikke noget entydigt prisbillede, jf. tabel 7.2. Nethandelen er således ikke nødvendigvis billigere end det traditionelle byggemarked. Tabellen viser også, at der er store prisvariationer inden for hver handelskanal. Og priserne kan – afhængig af aktuelle tilbud – ændre sig meget hurtigt. Det understreger vigtigheden af, at forbrugerne orienterer sig grundigt om de aktuelle priser i både byggemarkeder og netbutikker, inden der handles. Forbrugerne skal også være opmærksomme på, at de har mulighed for at købe materialer, armaturer, inventar m.v., når håndværkere skal udføre et arbejde for dem. Det kan ofte være en billigere løsning end at købe gennem håndværkeren.

Blandt de leverandører, grossister og trælast- og byggemarkedskæder som styrelsen har spurgt, er nethandel ikke særlig udbredt, ligesom virksomhederne har oplyst, at de p.t. ikke deltager i prisportaler på nettet.

På det professionelle marked har Skanska deltaget i et internationalt forsøg på at skabe en internetbaseret Business-to-Business handel. Forsøget omfattede de 8-10 største entreprenører i verden og havde til formål at skabe en fælles indkøbsportal og derved opnå besparelser. Fremdriften i projektet var imidlertid begrænset. Derfor trak Skanska sig ud for omkring 11/2 år siden.³⁰

Selektivt salg

I visse tilfælde kræver leverandører, at forhandlere af deres produkter skal opfylde en række krav, før man vil indlede samhandel. I nogle tilfælde er det også et krav, at salget af leverandørens varer er forbeholdt en begrænset kreds af forhandlere. Det kaldes selektivt salg. Selektivt salg giver leverandøren bedre mulighed for at styre salgsindsatsen. For forhandlerne betyder det selektive salgssystem, at der bliver færre forhandlere. For de forhandlere, der er med i systemet, betyder det, at konkurrencen begrænses. De hensyn, der kan begrunde et selektivt salgssystem, må derfor vejes op imod de skadelige virkninger, det kan have for konkurrencen.

Samhandelsaftalerne mellem de store leverandører og engrosleddet har elementer – fx krav om lagerføring og fuldt sortiment – der sammen med prisog rabatstrukturen gør, at de får selektive virkninger. Det afspejler det tætte samarbejde mellem parterne. Samarbejdet er en følge af, at leverandørerne i vidt omfang overlader lagerføring, salg, markedsføring og anden direkte kontakt overfor slutkunderne til forhandleren.

I byggebranchen er der normalt ikke tale om, at salget begrænses til én aftager. I stedet begrænses det til én salgskanal – engrosleddet. Styrelsen har dog tidligere set eksempler på, at en producent aftaler med en stor grossistkunde, at man ikke vil sælge direkte til entreprenører og håndværkere uden om grossisten, hvis grossisten samtidig lover ikke at sælge konkurrerende produkter.

Konkurrencestyrelsens undersøgelse omfatter 13 af de største leverandører af byggevarer. De dækker en væsentlig del af markedet for de pågældende produkter. Undersøgelsen viser, at to af leverandørerne har selektive salgssystemer, men der er selektive virkninger af mange andre. Langt størstedelen (11) af leverandørerne sælger udelukkende – eller altovervejende – gennem trælaster og specialgrossister. 7 af leverandørerne har intet direkte salg til de udførende, entreprenører og håndværkere, mens 4 leverandører sælger fra 2-4 pct. direkte til de udførende. Kun to leverandører af tagpap sælger større mængder direkte til de specialiserede tagentreprenører. De to leverandører har i øvrigt egne entreprenørafdelinger. 9 leverandører har intet eller et stærkt begrænset direkte salg til byggemarkeder.

En foreløbig gennemgang af de samhandelsaftaler mellem leverandører og forhandlere, som Konkurrencestyrelsen har modtaget, viser mange eksempler på aftalevilkår, der understøtter selektiviteten. Blandt disse kan nævnes:

• At aftalerne typisk omfatter det samlede produktprogram fra leverandøren, og der er flere eksempler på krav om lagerføring af fuldt sortiment og præmiering af fuld lagerføring,
• der ydes næsten altid en høj a conto rabat til forhandleren,
• tæt samarbejde om markedsføring finansieret af leverandøren,
• uddannelse af forhandlerens medarbejdere,
• rabatspring, der understøtter "grossistfunktionen",
• rabatstruktur, der gør direkte samhandel økonomisk uinteressant.

De selektive virkninger og den egentlige eksklusivitet blokerer for udvikling af nye samhandelsmønstre og strukturer. De negative effekter forstærkes af, at engrosleddet er stærkt koncentreret. To virksomheder/indkøbsforeninger står for 80-90 pct. af indkøbene af trælast og el-materiel. Inden for VVS står 3 grossister for ca. 80 pct. af de samlede indkøb.

Salg af byggevarer til professionelle brugere kræver som regel ikke rådgivning fra grossistleddet. Byggevarer kan derfor normalt ikke begrunde, at leverandøren bruger selektiv distribution. Fx har Kommissionen besluttet, at sanitetsarmaturer ikke kan berettige selektiv distribution. Ved at bevæge sig væk fra en selektiv udvælgelse af forhandlerne – eller en mindre restriktiv begrænsning – åbnes der for, at flere grossister, indkøbsforeninger o.lign. får adgang til markedet. Det giver plads til grossister med forskellig grad af service, rådgivning osv. over for kunderne. Og det åbner for leverancer uden om de nuværende faste kanaler. Det kan fx være direkte handel mellem leverandører og entreprenører eller salg til internetbutikker.

Konkurrencestyrelsen vil på den baggrund gribe ind overfor selektive og eksklusive virkninger af dominerende virksomheders³¹ samhandelsbetingelser, så de fx ikke forhindrer eller diskriminerer direkte samhandel med de udførende, nye alternative grossister eller andre nye handelskanaler. En svækkelse af de stærke bindinger mellem leverandører og grossister vil give markedet bedre mulighed for at afprøve andre samhandelskoncepter og salgsmetoder samt bringe nye aktører på banen.

Konkurrencestyrelsen vil også afprøve de muligheder, som konkurrencelovens nye § 10 a giver for at kræve, at udvalgte dominerende leverandører objektiverer og nedskriver alle forretningsbetingelser. Det kan åbne for salg til alle kunder, der opfylder rimelige, saglige og objektive samhandelsbetingelser. Styrelsen vil lægge vægt på, at samhandelsbetingelserne ikke udformes på en måde, der udelukker direkte samhandel med større slutkunder uden om engrosleddet. Det må fx ikke kræves, at en aftager, der ikke er lagerførende grossist, skal købe et fuldt sortiment.

Hvis en leverandør herefter nægter samhandel med en aftager, der i øvrigt opfylder samhandelsbetingelserne, har Konkurrencerådet mulighed for at udstede et konkret leveringspåbud til leverandøren. Leveringspligt er et vidtgående indgreb, som Konkurrencerådet og -styrelsen normalt er tilbageholdende med at anvende. I langt de fleste tilfælde sikres konkurrencen bedst ved, at markederne selv udvikler og afprøver distributionsformer og samhandelsmønstre.

De selektive og eksklusive virkninger af byggebranchens samhandelsbestemmelser er ikke begrænset til dominerende leverandører. Aftaler, hvor det er en grossist eller trælast, der har dominerende købermagt, kan have tilsvarende virkninger.

Leverandører med markedsandele under 30 pct. er normalt omfattet af gruppefritagelsen for vertikale aftaler. Den tillader selektivt salg, medmindre salgssystemet indeholder bestemmelser om pris, område, kundegrupper eller i øvrigt begrænser krydsleverancer mellem de godkendte forhandlere.

Konkurrencemyndighederne kan imidlertid ophæve gruppefritagelsen. Det kan ske, hvis det konkret konstateres, at de selektive aftaler har virkninger, der strider mod konkurrencelovens betingelser for fritagelse og har netværksvirkninger.

Initiativerne bør åbne for handel på vilkår, der er mere åbne over for alternative distributionsveje. Derimod er der ikke tale om, at leverandørerne generelt skal overtage alle grossistfunktionerne og levere direkte til alle entreprenører og håndværkere, der ønsker det.

7.4 PRISDANNELSE OG RABATTER

Prisdannelsen på byggevarer bygger på høje listepriser (bruttopriser) og store rabatter (30-70 pct.). Det giver listepriserne en meget høj gennemslagskraft i de efterfølgende omsætningsled. Rabatten er en del af det efterfølgende omsætningsleds avance. Det giver nærliggende risiko for: Dels en fastlåst pris- og avancestruktur. Dels at aftagerne bliver mere interesseret i høje rabatter end lave priser. Risikoen forstærkes af, at listepriserne er grundlaget for faktureringen over for slutkunderne.

De høje listepriser er derfor med til at opretholde et ensartet og "kunstigt" højt prisniveau over for bygherrer og forbrugere. Prisniveauet afspejler ikke de reelle priser, varerne handles til. Kunderne har derfor svært ved at gennemskue priserne. Systemet cementerer også den indbyrdes afhængighed og loyalitet mellem parterne i samhandelen ved at mindske incitamenterne til konkurrence mellem de eksisterende aktører på markedet. Det gør det også sværere for nye aktører at komme ind på markedet.

Det er ikke i sig selv forbudt efter konkurrenceloven at anvende høje listepriser og store, uigennemskuelige rabatter. Men de er stærkt hæmmende for en aktiv konkurrence på pris. En af mulighederne for at styrke en aktiv priskonkurrence på byggevarer er at skabe større gennemsigtighed i prisdannelsen. De nuværende faktureringsregler på området sikrer, at forbrugerne efterfølgende får detaljerede oplysninger om materialepriser og - forbrug m.v. Men forbrugerne kan ikke bruge oplysningerne til at sikre sig, at de vælger den billigste løsning i forhold til indkøb af materialer. Det vil derimod være tilfældet, hvis der skabes mulighed for, at forbrugerne får relevante oplysninger om materialepriser i forbindelse med indhentning af tilbud eller overslag på byggearbejder. Når oplysningerne foreligger, inden der træffes aftale om arbejdets udførelse, giver det forbrugerne mulighed for at orientere sig om håndværkernes priser og fx sammenligne med priserne i byggemarkeder og internetbutikker. Konkurrencestyrelsen anbefaler, at dette hensyn kommer til at indgå i den planlagte revision af markedsføringsloven og prismærkningsloven.³²

På gør-det-selv markedet er priskonkurrencen blandt byggemarkederne skarpere. Det viser betydningen af prismæssig gennemsigtighed. Byggemarkederne skilter tydeligt med priserne over for kunden. Og tilbudsaktiviteten er stor. Priserne i byggemarkederne kan således være betydeligt lavere end dem, håndværkerne kan tilbyde. Salget gennem byggemarkederne har de senere år været i stærk vækst, men den stigende efterspørgsel har ikke ført til højere priser. Det skyldes bl.a. konkurrencepres fra lavpriskæder som Jem & Fix og Harald Nyborg, der har vundet betydelige markedsandele.³³

Prisdannelsen i VVS-branchen er et godt eksempel på, hvordan tingene fungerer på det professionelle marked. Her står VVS-grossisterne for næsten hele forsyningen. Det er kun ca. 10 pct. af forsyningen til de professionelle kunder, der går direkte fra producent/importør til kunden. I denne gruppe findes en importør af rør og fittings med et alternativt koncept, der bygger på direkte leverancer til professionelle kunder. Importøren er – ligesom grossisterne – lagerførende.

Importørens listepriser er nettopriser og derfor meget lavere end de store VVS-grossisters, jf. figur 7.7. Der er stor afstand mellem listepriserne og de faktiske priser, der handles til.

Figur 7.7: Listeprisindeks for en importør og to store VVS-grossister (listepris importør = 100)

Kilde: Selskabernes gældende prislister fra august/oktober 2004.

Note: Grossist B har en særlig prisliste, hvor udvalgte produkter sælges til lavere nettopriser. Kunden skal selv afhente varerne i grossistens specialafdelinger.

Producenter og grossister i VVS-branchen har kutymemæssigt haft et højt rabatniveau i mange år. Generelt bliver der givet 50-70 pct. rabat på listepriserne. Inden for visse varegrupper, fx rør og fittings, kan forskellen mellem listepriser og de faktiske priser, der handles til være langt større, jf. figur 7.7.

I 2002 lancerede importøren en ny prisliste med faste lave nettopriser. Det betød, at listepriserne blev nedsat med op til 60 pct. Den lave listepris gav, ifølge importøren, stadig mulighed for at give mindre rabatter. Importørens nye prissystem har ikke fået VVS-grossisterne til at nedsætte listepriserne. Ifølge importøren har grossisterne i stedet for hævet rabatterne yderligere. VVS-grossisterne har for flere år tilbage afbrudt stort set al samhandel med importøren.

De høje listepriser og rabatter gør det svært for kunden at gennemskue den reelle pris. Det kan være med til at give en højere pris for kunden, end tilfældet ville være, hvis der blev handlet til listepriser, der ligger tæt på den rene nettopris.

Der er forskel på, hvor det kan betale sig at handle for henholdsvis store og små kunder, jf. figur 7.8.

Figur 7.8: Listepriser og faktiske salgspriser hos en importør og to VVS-grossister (kr. incl. moms)

Kilde: Prislister til installatører m.v. og oplysninger fra virksomhederne vedr. 2" blødstøbt fitting VVS nummer 00 0001 112.

Note: De faktiske salgspriser fremkommer ved at fratrække samtlige rabatter, der på årsbasis ydes til kunden. Isolerede ad hoc rabatter i forbindelse med enkeltleverancer kan være højere.

Sammenligningen af listepriser og salgspriser til hhv. store og små kunder viser, at de største aftagere får de laveste priser hos grossisterne. De små kunder kan med fordel handle hos importøren. De høje listepriser slører dette forhold. Pris- og rabatstrukturen er den samme for samtlige varer i produktgruppen.

Rabatter

De fleste brancher bruger forskellige former for rabat, bonus og tilskud til markedsføring. Det er typisk betaling for omkostningsbesparelser ved en mere rationel distribution i form af få store ordrer og leverancer eller betaling for konkrete markedsføringsaktiviteter (tilbudsaviser m.v.). Men de kan også have andre formål. Fx skabe loyalitet i samhandelsforholdet eller diskriminere mellem forskellige kunder. Det er en nærliggende risiko i forbindelse med et meget højt rabatniveau i en branche.

Byggevareområdet er generelt præget af høje rabatter. Der kan også være relativt store forskelle mellem rabatterne til de enkelte kunder, jf. figur 7.9, der viser forskellige leverandørers listepriser samt store og små forhandleres indkøbspriser på forskellige byggevarer.

Figur 7.9: Listepriser ab producent og faktisk indkøbspris for stor og lille forhandler (indeks listepris = 100)

Kilde: Oplysninger fra virksomhederne.

Note: Gennemsnitlige årlige rabatter til forhandlere, der har samhandelsaftaler med leverandørerne. Der kan være betydelige variationer, der ikke fremgår af figuren. Den omfatter fx ikke leverancer til kunder uden samhandelsaftale. Projekt- og andre ad hoc-rabatter er heller ikke altid medregnet.

Rabatterne for store forhandlere går fra ca. 10 til ca. 70 pct. For små forhandlere går rabatten fra ca. 2 pct. til ca. 60 pct. Det høje rabatniveau hos nogle leverandører hænger bl.a. sammen med prissystemer, der bygger på meget høje listepriser. Det kræver, at der ydes høje rabatter for at nå ned på et konkurrencedygtigt prisniveau.

Der er stor spredning i leverandørernes rabatter til grossister og trælaster.

Leverandørernes rabatter består typisk af en fast grundrabat. Den ydes til alle lagerførende grossist/trælastkunder. Hertil kommer forskellige former for graduerede rabatter, bonusser og markedsføringsbidrag. En del af rabatterne indgår i centrale aftaler mellem leverandør og aftager. De er derfor ikke kendte for de enkelte butikker. Det begrænser den videre rabatgivning til kunderne.

Et vist rabatspænd er acceptabelt ud fra en konkurrencemæssig vurdering. Det forudsætter imidlertid, at spændet afspejler de reelle forskelle i omkostninger ved hhv. store og små leverancer. Rabatter, der rækker herudover, kan være betænkelige. Det gælder især, hvis det stiller en lille kunde uforholdsmæssigt dårligt i konkurrencen med en stor kunde. På byggevarer kan der være store forskelle i rabatterne til forskellige kunder, der ikke umiddelbart kan forklares ud fra objektive forhold i kundeforholdene alene (fx omkostningsbesparelser).

Fodnoter

1 "Vejledning – Barrierer for konkurrence og udvikling i byggematerialebranchen skal fjernes", Konkurrencestyrelsen, september 2001 og "Byggematerialer – en analyse af prisdannelse, rabatstruktur og logistik", Erhvervs- og Byggestyrelsen, februar 2004.

2 "Rapport fra arbejdsgruppen vedr. konkurrencebegrænsende love og regler på byggeområdet", Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Miljøministeriet, 2004. Se Konkurrencestyrelsens hjemmeside http://www.ks.dk/.

3 Kilde: Danmarks Statistik, Beskæftigede inden for bygge- og anlæg.

4 Specialgrossisterne står for engroshandel med el- og VVS-produkter samt stål.

5 Andelen af den indenlandske forsyning der stammer fra import.

6 Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik.

7 "Global Building Costs", EC Harris, 2005. Se under "research/construction costs" på http://www.echarris.com/.

8 "Rapport fra arbejdsgruppen vedr. konkurrencebegrænsende love og regler på byggeområdet", Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Miljøministeriet, 2004. Se Konkurrencestyrelsens hjemmeside http://www.ks.dk/.

9 "Staten som bygherre – vækst og effektivisering i byggeriet". Vækstredegørelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, august 2003.

10 Kilde: Trælasthandlerunionens hjemmeside: http://www.tun.dk/.

11 I Danmark er der 4,3 mio. indbyggere over 15 år. De har mulighed for at handle ind i 3.100 dagligvarebutikker.

12 Kilde: Danmarks Statistik, Regnskabsstatistik. Sammenligningen tager ikke højde for de forskelle, fx i omsætningshastighed m.v., der kan være mellem byggevarer og dagligvarer.

13 Oplysninger fra Danske Trælast A/S.

14 Interview med virksomheder i branchen.

15 Oplysninger fra Trælasthandlerunionen – TUN.

16 "Logistik – Trælasthandlerunionens brancheanalyse", KPMG, 2003.

17 "Omsætningen af byggematerialer – belyst fra leverandørsiden", Konkurrencestyrelsen , 2002. Se styrelsens hjemmeside http://www.ks.dk/konkurrence/publikationer/2002/.

18 Fremgår af besvarelser fra en række leverandører.

19 Kilde: Virksomhedernes årsregnskaber for 2003, se http://www.skanska.se/, http://www.ncc.dk/, http://www.mthojgaard.dk/.

20 Kilde: Interview med virksomheder i branchen.

21 Oplysninger fra virksomhederne.

22 Et eksempel på problemstillingen er Danske Trælasts afbrydelse af samhandelen med Sundolitt – der fremstiller hvid isolering – da denne begyndte at sælge direkte til entreprenører. Sagen er beskrevet i Østre Landsrets dom af 9/11 2004.

23 "Logistik – Trælasthandlerunionens brancheanalyse", KPMG, 2003.

24 Kilde: Koncernchef Steen Weirsøes indlæg på Nordisk Byggevaredag 2004 samt oplysninger fra virksomheden.

25 For flere oplysninger om konceptet se http://www.boklok.com/.

26 For flere oplysninger se http://www.bedrebilligereboliger.dk/.

27 Lov nr. 1446 af 22. december 2004.

28 Skøn fra aktører på markedet.

29 Samlede omsætning hos udførende og salg i butikker. Omsætningen i grossistleddet ligger mellem 6 og 7 mia. kr.

30 Oplysninger fra Skanska.

31 Virksomheder med en markedsandel over eller tæt på 50 pct.

32 De gældende regler findes i bekendtgørelse nr. 780 af 21. november 1990 om fakturering af bygge- og anlægsarbejder, der er udsendt i henhold til prismærkningsloven. Ifølge de gældende regler har kunden ikke krav på at få oplyst de faktiske indkøbspriser og avancer for de anvendte byggematerialer forud for købet. Ministeriet for Familie- og Forbrugsanliggender har oplyst, at reglerne vil blive ændret i forbindelse med den planlagte revision af markedsføringsloven og prismærkningsloven, der bl.a. vil føre til en sammenskrivning af de to love i én lov.

33 Til Berlingske Tidende den 6. april 2005 udtaler kæderne, at kunderne er blevet mere prisbevidste, og at materialerne til selv større projekter som carporte og udestuer nu indkøbes hos byggemarkederne.

Version 1.0 Juni 2005 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering