Konkurrenceredegørelse 2005 - KAPITEL 6 Apoteker

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2005"

KAPITEL 6
Apoteker

6.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER

Danskerne køber receptpligtige lægemidler for ca. 10 mia. kr. om året. Det beløb vil stige de kommende år. Det skyldes bl.a., at der bliver flere ældre, og at der hele tiden kommer nye og dyre lægemidler på markedet.

Hvis danskerne kunne købe lægemidler til samme priser som i Norge eller Sverige, kunne man spare mindst én mia. kroner om året. Besparelsen ville komme både forbrugerne og det offentlige til gode.

Kapitlet analyserer dele af det danske marked for lægemidler. Analyserne munder ud i en række forslag, som kan give forbrugerne bedre service og lavere priser. Forslagene gør desuden de danske apoteker klar til den udvikling, som internet og globalisering allerede har sat i gang.

Forslagene kan endvidere være med til at udfordre medicinalproducenternes kunstige markedsopdeling og skadelige prisdiskrimination i Europa. Det vil naturligvis ikke kunne ske uden at ændre nogle af de gældende regler, herunder reglerne, som hindrer apoteker i at konkurrere.

Kapitlets forslag er i hovedpunkter:

• Tilskud også til køb af lægemidler i udlandet 
• Maksimalpriser i stedet for faste priser
• Fri etablering af apoteker og internetapoteker 
• Apoteker i tyndt befolkede egne skal fortsat have støtte, men støtten bliver fastsat efter udbud
• Frit salg af apoteker, som ikke modtager tilskud
• Apotekerne må frit sælge andre varer og serviceydelser

Forslagene medfører ikke større offentlige udgifter – tværtimod. Forslagene gør det heller ikke dyrere for forbrugerne. Nogle forbrugere vil endda kunne få billigere lægemidler – uden at gå på akkord med de høje danske krav til sikkerhed og sundhed.

Tilskud også til køb af lægemidler i udlandet

Der bør også være offentligt tilskud til godkendte lægemidler, som danskerne køber på udenlandske apoteker.¹

Salget af lægemidler er opdelt i nationale markeder. Priserne er forskellige fra land til land. Mange lægemidler er derfor billigere i udlandet end i Danmark. Det gælder også for lægemidler, der er godkendt i Danmark. De gældende regler hindrer forbrugerne i at udnytte prisforskellene og dermed nedbryde markedsopdelingen.

Der er ingen teknologiske hindringer mod internetkøb af lægemidler i udlandet. Indberetninger til Lægemiddelstyrelsen og beregning af tilskud vil kunne ske fra hvilket som helst apotek i EU/EØS, som er koblet op på det danske system. Der er imidlertid i EU/EØS hverken gennemført harmoniseringer eller gensidig anerkendelse af de nationale regler omkring apoteker. Det kan betyde, at apotekernes kvalitet kan variere fra land til land. Det kan tale for, at man i første omgang gør det til en betingelse for at få tilskud, at forbrugeren selv møder op på apoteket, og at det købte lægemiddel er godkendt i Danmark.² Herudover skal der være krav om, at apoteket er tilsluttet det danske indberetnings- og tilskudssystem.

Maksimalpriser i stedet for faste priser

Danske apoteker bør i lyset af de foreslåede tilskudsregler have mulighed for at svare igen på konkurrencen fra de udenlandske apoteker, som måtte være tilsluttet det danske indberetnings- og tilskudssystem. Derfor bør man ændre de nuværende faste priser til maksimale priser som i Norge, Holland og Belgien. Samtidig bør man løsne de regler, som i dag hindrer apotekerne i at opnå bedre indkøbspriser. I et maksimalprissystem fastsætter det offentlige alene et prisloft. Apotekerne kan frit sætte prisen lavere og dele gevinsterne ved bl.a. effektiviseringer og gunstigere indkøb med forbrugerne. For at give apotekerne mere råderum til at møde priskonkurrencen bør de også kunne købe ind på det større marked.³ Danske apoteker bør derfor selv kunne importere lægemidler. Danske apotekers køb i udlandet vil være med til at øge presset på producent- og grossistavancer og dermed kunne spille en vigtig rolle i at nedbryde prisdiskriminationen mellem landene inden for EU/EØS.

For at udelukke, at et apotek med tilskud finansierer priskonkurrencen med et større udligningstilskud, kan apotekets omsætning (som er grundlaget for beregningen af tilskuddet) beregnes på baggrund af maksimalpriserne og ikke de faktiske (nedsatte) priser.

Fri etablering af apoteker og internetapoteker

Det er vigtigt, at et apotek bliver ledet af en faguddannet farmaceut. Men det er ingen naturlov, at den gode farmaceut også er den bedste forretningsmand. Derfor bør andre end farmaceuter kunne eje apoteker. Sådan er det allerede i Belgien, Holland, Irland, Norge og UK. Det kan åbne for mere innovation inden for service og rådgivning samt for nye indkøbs- og forretningskoncepter. Hvis andre end farmaceuter får mulighed for at eje og investere i apoteker, og den antalsmæssige regulering bliver ophævet, kan nye investorer komme til at finansiere apoteker og filialer. Samtidig vil fx det lokale super marked kunne ansætte en farmaceut og drive apotek. Det skal naturligvis ske efter de gældende krav til faglighed, sikkerhed m.v. De faste omkostninger for et apotek i en del af supermarkedet vil være lavere end for et almindeligt apotek i en særskilt bygning. Det kan betyde flere udsalgssteder og bedre service for forbrugerne. For at sikre mod monopolisering og interessekonflikter bør der dog være en grænse for, hvor mange apoteker man kan eje, fx 10. Det skal samtidig ikke være muligt for lægemiddelproducenter/-importører eller lægemiddelgrossister at eje apoteker.

Det bør også være muligt frit at oprette rene internetapoteker. Internetapoteker vil typisk have lavere omkostninger end almindelige apoteker, da man bl.a. sparer udgifter til husleje. Kravene til sortiment, rådgivning og anden service skal være de samme som for "fysiske" apotekers salg via deres hjemmesider.

Nyetablerede apoteker skal ikke kunne få udligningstilskud. De må fungere på markedsvilkår og desuden betale til udligningsordningen. De nye apoteker bør leve op til et serviceniveau som det, der i dag gælder for apoteksfilialer.

Apoteker i tyndt befolkede egne skal fortsat have støtte, men støtten bliver fastsat efter udbud

For at sikre lægemiddelforsyningen i tyndt befolkede egne, hvor man ikke kan drive apotek på markedsvilkår, får apoteker med en lille omsætning tilskud fra apoteker med en stor omsætning (udligningsordningen). Når Lægemiddelstyrelsen i fremtiden opslår ledige bevillinger til apoteker, som modtager tilskud, bør det ske efter et udbud. Bevillingen skal så tilfalde den kvalificerede ansøger, som vil drive apoteket for den laveste tilskudsprocent.

For også at give apoteker på udligningsordningen et incitament til at blive mere effektive og vinde markedsandele gennem fx bedre service og bredere sortiment bør ejerne kunne sælge apoteket og forlange betaling for goodwill, hvis de i de sidste fx tre eller fem år, inden de holder op, enten frasiger sig tilskud eller formår at bringe apotekets omsætning op over grænsen for at få udligningstilskud. Hvis man køber et apotek på denne måde, skal man drive det på markedsvilkår, dvs. uden tilskud. De apoteker, som i dag modtager tilskud, vil ikke blive stillet ringere. Deres tilskud vil fortsat følge udligningsordningens almindelige regler.

Frit salg af apoteker, som ikke modtager udligningstilskud

En del eksisterende apoteker har så stor en omsætning, at de ikke får tilskud. I stedet betaler de til tilskudsordningen. Heller ikke dette forhold bliver ændret, men apoteker, som i dag ikke får tilskud fra udligningsordningen, bør i fremtiden arbejde på mere markedsmæssige vilkår ligesom nye apoteker, som slet ikke kan få tilskud. Det skal fx være muligt frit at sælge sådanne apoteker.

Hvis apotekere kunne få en rimelig betaling for den goodwill og de investeringer, de har tilført apoteket,⁴ vil det også anspore til flere investeringer og bedre kundepleje. I dag får den afgående apoteker ikke noget for den goodwill, der knytter sig til apoteket. Apotekeren vil derfor typisk holde op med at investere i apoteket forud for overdragelsen og udelukkende sørge for den nødvendigste vedligeholdelse. Resultatet bliver i disse tilfælde, at den overtagende – typisk relativt kapitalsvage – apoteker står med et nedslidt og umoderne apotek. Det kan kræve ganske store investeringer at bringe et sådant apotek tilbage på et tidssvarende niveau. Da nuværende apotekere ikke har betalt for goodwill ved overtagelsen, er det rimeligt, at staten – ud over sædvanlig beskatning – får fx halvdelen af betalingen for goodwill m.m., når disse apoteker bliver solgt første gang.

Apotekerne må frit sælge andre varer og tjenesteydelser

For alle apoteker bør i øvrigt gælde, at de har lov til selv at bestemme, hvad de vil sælge ud over det standardiserede sortiment af lægemidler. Når et supermarked får lov til at oprette et apotek i en del af butikken, skal et apotek tilsvarende kunne handle med andet end traditionelle apotekervarer.

Konsekvenser af forslagene

Mere konkurrence på lægemiddelområdet har tidligere resulteret i forbedringer, som forbrugerne har kunnet mærke. Fx har åbning for salg af håndkøbslægemidler i supermarkeder givet lavere priser på produkterne. Generelt er "supermarkedsprodukterne" blevet mellem fem og ti pct. billigere.⁵ Forbruget er – bortset fra antirygemidler – derimod ikke steget.⁶

Hvis forbrugerne får tilskud til lægemidler købt på udenlandske apoteker, hvis det bliver muligt at oprette rene internetapoteker i Danmark, hvis apotekerne får lov til at importere lægemidler, og hvis de faste priser bliver ændret til maksimalpriser, vil det føre til øget konkurrence på det danske marked for lægemidler. Øget konkurrence vil normalt betyde et fald i priserne og besparelser for forbrugerne og det offentlige. De lavere priser kan reducere visse apotekers indtjening. Det vil kunne føre til, at enkelte apoteker må lukke. Til gengæld vil de foreslåede ejerskabsregler gøre det muligt at åbne apoteker i fx dagligvarebutikker. Forslagene ventes derfor ikke at betyde, at forbrugerne får længere til det nærmeste apotek eller udsalgssted – formentlig tværtimod.

Forslagene har ikke som selvstændigt mål at reducere apotekernes indtjening – i forhold til resten af EU er danske apotekers avancer ikke særligt høje. Forslagene lægger derimod op til, at apotekerne i højere grad udøver et godt købmandskab, som vil komme forbrugerne til gode.

6.2 INDLEDNING

Salget af lægemidler i Danmark har været stigende op gennem '90-erne og ind i det nye årtusinde. I takt med, at salget er steget, er det samlede offentlige tilskud til lægemidler steget tilsvarende. At både omsætning og tilskud er steget, kan bero på en række forhold. Det kan fx være højere priser på lægemidler, flere nye lægemidler, stigende levealder m.m.⁷ I dag udgør tilskuddet godt seks mia. kr., jf. figur 6.1.

Figur 6.1: Omsætning og tilskud vedr. receptpligtige lægemidler i Danmark

Anm.: Omsætning og tilskud er opgjort i løbende priser. Grafen vedrører alene receptpligtige lægemidler. Ca. 90 pct. af de lægemidler, der bliver solgt i Danmark, er receptpligtige.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen.

Trods EU's indre marked er lægemiddelpriserne stadig et nationalt anliggende. Der er store prisforskelle på lægemidler i Europa, jf. figur 6.2. Prisforskellene er ofte et resultat af national regulering eller af lægemiddelproducenternes kunstige markedsopdelinger. Producenterne forsøger på flere måder at opretholde forskellige priser og adskille markederne selv inden for EU. For at undgå parallelimport giver de ens produkter forskellige navne og fastsætter kvoter for, hvor meget der må blive solgt i hvert enkelt land.

Figur 6.2: Danske og udenlandske priser på lægemidler (ekskl. moms)

Anm.: Danmark (DK) er tildelt indeks 100. Vægtgrundlaget er baseret på matchede varenumre for originalprodukter i de enkelte lande. Hvis vægtgrundlaget var baseret på de varenumre, som kan matches i alle landene, ville indeksene være mindre (fx Norge 74 og Sverige 79). Grossistavance og producentpris er opdelt – og apoteksavance er udregnet – ud fra Mossialos, Mrazek & Walley (2004). Sammenligningen omfatter ikke generika. Da originalprodukter – trods et mindre salgsvolumen end generika – står for mere end 80 pct. af udgifterne til receptpligtige lægemidler i Danmark, og da originalprodukter også i udlandet er dyrere end generika, er sammenligningen – trods udeladelsen af generika – fortsat relevant som illustration af besparelsespotentialet ved køb i udlandet.

Note 1: Apotekerforeningen har anfægtet Mossialos, Mrazek & Walleys tal for den danske apokekeravance. DK2-søjlen viser derfor et alternativt dansk indeks beregnet på baggrund af Apotekerforeningens egne tal. Da Apotekerforeningens tal alene angår de danske apotekers avancer, og da det ikke har været muligt at finde udenlandske tal beregnet under samme forudsætninger, kan man ikke umiddelbart sammenligne DK2-søjlen med de øvrige landes søjler.

Kilder: Egne beregninger ud fra Mossialos, Mrazek & Walley: "Regulating pharmaceuticals in Europe" (European Observatory on Health Systems and Policies Series), 2004; Jørgensen & Keiding, (2004) se https://ds.lif.dk/docushare/dsweb/Get/Document-9510/ samt Apotekerforeningen.

Hvis alle danskere kunne købe alle deres receptpligtige lægemidler til samme priser som i Norge eller Sverige, kunne de spare omkring 1,5 mia. kr. om året.⁸ Hertil kommer de indirekte besparelser som følge af prisnedsættelser forårsaget af presset på danske apoteker og producenter/importører. Forbrugernes køb i udlandet vil nemlig sammen med apotekernes mulighed for selv at importere lægemidler give apotekerne anledning og luft til at konkurrere på prisen. Dette vil samtidigt presse producenter/importører til i et vist omfang at svare igen og nedsætte priserne på udvalgte produkter.

Der er generelt stor bevågenhed omkring lægemiddelbranchen. Det er bl.a. fordi, området vedrører vores helbred, hvor fejltagelser kan få meget alvorlige konsekvenser. Det gælder både med hensyn til det rette lægemiddel og den rette dosis. Derfor er det også vigtigt at sikre, at forbrugeren får det rigtige lægemiddel, og at forbruget af lægemidler ikke bliver større end nødvendigt.

Kapitlet ser på mulighederne for mere konkurrence ved at åbne for nye distributionsformer for lægemidler – distributionsformer, der supplerer de eksisterende. Det er ikke tanken at afskaffe apotekerne. Tværtimod vil forslagene give apotekerne mulighed for at udvikle sig.⁹

Flere forhold begrænser i dag de danske apotekere i at agere forretningsmæssigt fornuftigt. Det vil derfor være svært for apotekerne at "svare igen" på konkurrence fra andre brancher og fra udenlandske apoteker. Apotekerne kan fx ikke selv importere lægemidler, hvis de skulle være billigere end de samme midler købt hos en dansk grossist. Man kan heller ikke i dag oprette et rent internetapotek i Danmark. Der er regler for, hvor man må placere sin forretning, og hvor mange forretninger, man må eje. Regler for, hvem der må eje og investere i forretningerne. Regler for det sortiment, man kan føre, og regler for, hvad prisen skal være på de fleste af de produkter, man sælger. Bevillingssystemet og fraværet af kapitaliserbar goodwill gør også, at incitamentet til at investere i bl.a. kundeservice, medarbejderfaciliteter og butiksindretning er svækket i en årrække forud for bevillingens udløb.

6.3 DET DANSKE MARKED FOR LÆGEMIDLER

Det danske marked for lægemidler¹⁰ adskiller sig ved flere forhold fra andre markeder. Forholdene vedrører både virksomhederne og forbrugerne, men udspringer også af de mange regler, der regulerer markedet. Reguleringen omfatter bl.a.:

• Tilskudsordninger
• Regler for import af lægemidler
• Faste priser på alle apoteksforbeholdte lægemidler
• Regler for apotekeravancen
• Regler for markedsføring (annoncering, rabatgivning m.v.)
• Særlige regler for ejerskab af apoteker
• Udligningsordning

Tabel 6.1 giver en kort oversigt over forskellige landes regler.

Tabel 6.1: Eksempler på regler i europæiske lande

Anm.: Se tabel 6.2 og 6.3 for flere detaljer om tabellens forudsætninger.

Tilskudsordninger

Forbrugerne får i dag tilskud til næsten alle de receptpligtige lægemidler, de køber.¹¹ Man kan kun få tilskud til lægemidler købt på et dansk apotek.

Tilskuddet afhænger af forbrugerens samlede årlige udgifter til tilskudsberettigede lægemidler.¹² Tilskuddet bliver automatisk trukket fra lægemidlets pris på apoteket. Forbrugeren betaler så kun restbeløbet. Jo højere forbrug man har, jo større er tilskuddet.¹³ Tilskuddet tager udgangspunkt i prisen på det billigste generiske produkt.¹⁴ Derfor vil selv en forbruger, som får 100 pct. i tilskud, komme til at betale noget for et lægemiddel, hvis det ikke er det billigste på markedet.

Langt de fleste forbrugere betaler en større eller mindre del af deres lægemidler selv. For disse forbrugere er prisen af betydning. Da apotekerne samtidig skal udlevere det billigste generiske produkt, hvis ikke lægen har bestemt noget andet, er der allerede i dag i kraft af tilskudssystemet en del fokus på prisen.

Faste priser

Prisen på et lægemiddel i Danmark er bestemt af, hvor høj producentens/importørens pris er, samt hvor stor hhv. grossisternes og apotekernes avance er.

Producenten/importøren fastsætter selv den pris, alle apoteker skal betale for et lægemiddel (apotekernes indkøbspris). Det overlader det til producenten og grossisten selv at forhandle grossistens avance. Lægemiddelstyrelsen fastsætter ud fra apotekernes indkøbspris detailpriserne på alle de lægemidler, som kun apoteker må sælge (apoteksforbeholdte lægemidler). Derfor er prisen på et apoteksforbeholdt lægemiddel ens på alle apoteker i Danmark. Det betyder, at apotekerne ikke kan sænke deres priser, hvis de skulle ønske det.

Figur 6.3 viser et simpelt eksempel på, hvordan prisen på et lægemiddel, som grossisten køber af producenten/importøren for 100 kr., bliver til.

Figur 6.3: Eksempel på hvordan prisen på lægemidler i Danmark dannes

Anm.: Grossistens avance er i dette eksempel beregnet ud fra den gennemsnitlige grossistavance for lægemidler i Danmark. De enkelte beløbsstørrelser er afrundet til hele og halve kroner.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen.

Ejerskab

Lægemiddelstyrelsen bestemmer, hvor mange apoteker der skal være i Danmark, og hvor de skal ligge. Desuden er der grænser for, hvor mange apoteker man må eje.¹⁵

En apoteksbevilling er personlig og bortfalder senest, når apotekeren fylder 70 år. Når en bevilling bliver ledig, opslår Lægemiddelstyrelsen den. Alle, der opfylder kravene, herunder at være farmaceut, kan søge bevillingen.¹⁶ Sundhedsministeren tildeler bevillinger, efter at Lægemiddelstyrelsen har indstillet tre ansøgere. Styrelsen rådfører sig med tre konsulenter, der er beskikket af sundhedsministeren og indstillet af hhv. Dansk Farmaceutforening, Danske Apoteksteknikeres Forening og Danmarks Apotekerforening.

Den ny apoteker betaler alene for det overtagne inventar og varelager, som normalt er værdisat ud fra den regnskabsmæssige værdi.¹⁷ Derimod får den afgående apoteker ingen betaling for goodwill og andre ikke-materielle aktiver. Det kan fx være en stabil kundekreds, egne udviklede forretningskoncepter, image eller den generelle værdi af, at apoteket løbende har investeret i at være konkurrencedygtigt.

Udligningsordning

Nogle apoteker ligger i områder, hvor kundegrundlaget og dermed salget af lægemidler ikke er så stort. Man har derfor indført en udligningsordning. Ordningen betyder i praksis, at større apoteker yder tilskud til mindre apoteker.¹⁸

Apoteker med en omsætning af apoteksforbeholdte lægemidler på mindre end 28,25 mio. kr. får et omsætningstilskud på 3,9 pct. af forskelsbeløbet. Beløbsgrænsen og tilskudsprocenten er fastsat af sundhedsministeren efter forhandling med Danmarks Apotekerforening. Tilskudsprocenten er fastsat i bekendtgørelse¹⁹ for et år af gangen. Ifølge Lægemiddelstyrelsen omsætter danske apoteker i gennemsnit for knap 40 mio. kr. om året. Det er indtil videre besluttet, at ordningen skal ophøre for omkring 50 af landets apoteker i byområder, hvor der ikke af hensyn til lægemiddelforsyningen er grund til at give tilskud. Udligningstilskuddet til disse apoteker bliver trappet ned fra 1. januar 2005 til 1. januar 2010.

Forbrugerne

Forbrugernes efterspørgsel efter lægemidler adskiller sig fra efterspørgslen på mange andre områder. For det første bestemmer forbrugerne sjældent selv deres efterspørgsel, når det gælder receptpligtige lægemidler. Det er lægen, som afgør, hvilket lægemiddel forbrugeren skal have og i hvilken dosis. Og de enkelte forbrugere vil normalt følge lægens anvisning. For det andet kan forbrugerne kun få tilskud til lægemidler, de køber på et dansk apotek. Hvis forbrugerne finder lægemidlet til en lavere pris i udlandet, vil tilskudsreglerne typisk medføre, at det alligevel er billigst at købe lægemidlet på et dansk apotek.²⁰ På grund af de gældende regler om tilskud er det altså kun økonomisk interessant at købe lægemidler, der ikke er tilskudsberettigede, i udlandet. Endelig vil nogle forbrugere have behov for en vis instruktion i brugen af lægemidlerne, så lægemidlet bliver brugt rigtigt.

Forbrugerne er ikke en ensartet gruppe. Nogle forbrugere køber næsten aldrig lægemidler. Andre har et meget stort forbrug, jf. figur 6.4. Figuren viser bl.a., at 10 pct. af forbrugerne står for knap 60 pct. af det samlede forbrug af lægemidler i Danmark.

Figur 6.4: Samlet forbrug af lægemidler i forhold til andelen af forbrugere

Anm: Kurven viser, hvordan forbruget fordeler sig i forhold til andelen af forbrugerne. Hvis alle forbrugere indtog den samme mængde lægemidler, ville kurven vise en ret linje. Det er ikke tilfældet her. Tværtimod viser kurven fx, at 20 pct. af forbrugerne står for knap 80 pct. af forbruget af receptpligtige lægemidler.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen.

Forbrugere, der får et stort tilskud, er typisk mindre følsomme over for prisændringer. En del af prisstigningen bliver nemlig dækket af tilskuddet. En relativ stor andel af det samlede forbrug af lægemidler går til forbrugere, der er mindre bevidste om priserne på de lægemidler, som de får.²¹ Det er vigtigt for at sikre virksom priskonkurrence, at en vis andel af forbrugerne reagerer på, hvad lægemidlerne koster. En ny undersøgelse af tilskudssystemet viser bl.a., at forbruget afhænger af, hvor meget forbrugeren selv skal betale.²² I perioden fra 1999, hvor det nugældende tilskudssystem blev indført, til 2004 er forbruget af lægemidler faldet for dem, som får mindst tilskud, mens forbruget er steget for dem, som får mest i tilskud.

Aktører

Danske grossister har traditionelt stået for salget af lægemidler til apotekerne. Grossisterne køber lægemidler fra producenter over hele verden. Forbrugerne har således via deres læge adgang til de fornødne lægemidler gennem det traditionelle distributionsnet.

Danske forbrugere har i længere tid kunnet importere lægemidler fra andre lande i EU/EØS. Det har bl.a. medført, at en voksende andel af de danske forbrugere køber udvalgte lægemidler i udlandet.²³ Andelen udgør dog stadig kun få procent af det samlede forbrug.

6.4 NYE MULIGHEDER

Det danske marked for lægemidler fungerer godt. Bl.a. udfører apotekerne et vigtigt arbejde af høj faglig kvalitet. Markedet kan imidlertid komme til at fungere endnu bedre til glæde for forbrugerne og samfundet som helhed. Samtidig vil man kunne skabe bedre konkurrencebetingelser for landets apoteker.

Regler, der begrænser nytænkning og investeringer i branchen, rammer ikke blot nye apotekere, men også den etablerede del af branchen. Dynamik og innovation kan utilsigtet være hæmmet af regler, som primært skal varetage andre hensyn. Ofte er det muligt at ændre reglerne uden at gå på kompromis med de oprindelige hensyn. Hvor nogle af mulighederne kræver ændrede regler, åbner andre muligheder sig ved at bruge ny teknologi.

Teknologi

Den teknologiske udvikling har betydet, at mange brancher (fx bøger, musik, rejser og finansielle tjenester) har ændret deres distributionssystemer. Det har givet gevinster for både producenter og forbrugere i form af lavere omkostninger, lavere priser og bedre leveringsbetingelser. Ikke mindst internettet har åbnet for nye måder at handle og markedsføre produkter på.

Også på området for distribution af lægemidler har de danske apoteker forstået at udnytte teknologien. Det betyder, at branchen og forbrugerne står godt rustet til at gå skridtet videre og bl.a. udnytte fordelene ved at kunne købe ind på et større marked. Fx kan lægen sende recepter til apoteket med e-post.²⁴ Indberetninger og tilskudsadministration²⁵ kan i dag også foregå elektronisk. Det velfungerende indberetningssystem (PEM)²⁶ sætter Danmark i en meget gunstig position, når det drejer sig om at udvikle sikker handel med lægemidler over nettet.

I dag er en af apotekernes mange opgaver at sikre, at forbrugerne ikke får udleveret lægemidler, der ikke må indtages på samme tid. PEM og andre lignende systemer kan og vil i stigende grad kunne hjælpe læger og apotekere. Systemerne viser den enkelte forbrugers samlede forbrug af lægemidler, herunder om der kan opstå problemer, hvis flere af lægemidlerne bliver taget samtidig. Hvis forbrugeren i forvejen får et lægemiddel, som man ikke må tage sammen med det ordinerede, vil lægens pc automatisk komme med en advarsel. Advarslen vil også komme op på apotekets skærm ved købet. Det er en ekstra sikkerhed i forhold til lægemidler, man kan købe uden recept. Apotekernes rolle som kontrollant i den sammenhæng må forventeligt blive mindre. På samme måde kan man indbygge en substitutionsfunktion i lægernes edb-system, så forbrugeren allerede ved lægen automatisk får recept på det billigste – oftest generiske – lægemiddel, som er indmeldt i Lægemiddelstyrelsens system, hvis lægen ikke udtrykkeligt ordinerer et dyrere.

Internettet gør det også lettere for de mange forbrugere, der af den ene eller anden grund har svært ved at møde fysisk frem på et apotek. Det kan være ældre eller handicappede. Det kan også være forbrugere med skæve arbejdstider eller forbrugere, som blot ikke ønsker at bruge tid på at hente deres lægemidler på apoteket. Endelig foretrækker nogle forbrugere den diskretion, som er forbundet med internethandel.

De danske apoteker har allerede vist, at internethandel med lægemidler er mulig, at det er teknisk forsvarligt, og at der ikke er sikkerhedsproblemer forbundet med at få lægemidler leveret med bud eller med posten. Mange apoteker tilbyder forbrugerne denne service. Det sker bl.a. via hjemmesiden http://www.apoteket.dk/. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside (http://www.medicinfo.dk/) kan forbrugere få mere at vide om, hvad man skal være opmærksom på ved køb af lægemidler over internettet. I Lægemiddelstyrelsens rapport om lægemidler og internettet kan man bl.a. læse om forbrugerrettigheder ved inter nethandel.²⁷

Internethandel kan altså være en service, der gør apotekerne mere konkurrencedygtige. Det gælder ikke blot handel via apotekets hjemmeside, som det sker i dag. Hvis det bliver muligt at oprette rene internetapoteker²⁸ efter de kvalitets- og sikkerhedsregler, som gælder for handel via fysiske apotekers hjemmesider i Danmark, vil der opstå salgskanaler med stort incitament til at udvikle apotekernes salgsform. Et dansk internetapotek vil også være "tættere på" forbrugeren, fx i forbindelse med eventuelle reklamationer.

Betænkelighederne ved den ny teknologi bliver stadig mindre og fordelene mere indlysende – både de økonomiske og de sikkerhedsmæssige. I dag har 83 pct. af alle danskere adgang til internettet. Af de 60-74-årige har 54 pct. adgang til nettet. Flertallet af internetbrugerne har prøvet at købe varer eller tjenester via nettet.²⁹

Information om lægemidlet er vigtig for nogle forbrugere. Andre, fx kronikere, har ofte den tilstrækkelige viden og erfaring med hensyn til lægemidlet. I de allerfleste tilfælde giver forbrugerens egen læge den nødvendige rådgivning. Det sker, når lægemidlet bliver ordineret, eller når ordinationen eventuelt senere bliver justeret. Forbrugere med et særligt behov for rådgivning vil stadig kunne få denne service på de almindelige apoteker.

Internethandel vil dog fortsat kun være et supplement til det fysiske apotek. Internethandel egner sig fx ikke til akutte behov, hvor levering skal ske inden for få timer. Der findes også lægemidler, som man ikke kan sende med post eller kurér. Det kan fx være narkotiske midler eller midler, som stiller særlige krav til opbevaringstemperatur. Derimod kan handel over internettet være med til at skærpe konkurrencen på pris og kvalitet for den store del af salget, der angår regelmæssige genbestillinger og ikke-akutte lidelser. Her vil en leveringstid på nogle dage ikke være afgørende for forbrugerens sundhed eller velbefindende.

Køb af lægemidler i udlandet

Mange lægemidler er billigere i udlandet. Det kan fx skyldes offentlig regulering som fx prislofter, eller at lægemiddelproducenter gennem kunstig markedsopdeling fastsætter særligt høje priser på visse afgrænsede marker. Stærkere indkøbere eller hårdere konkurrence mellem apotekerne kan også spille en vis rolle. Forbrugerne³⁰ kan derfor i mange tilfælde spare penge ved at købe lægemidler i udlandet.³¹

Som nævnt er der de seneste år skabt mulighed for, at forbrugerne kan købe lægemidler sikkert ind via internettet. Det gælder ikke kun i Danmark. Også i Holland, Tyskland og UK er apotekere og andre udbydere/formidlere begyndt at bruge internettet til distribution af lægemidler.³²

I Tyskland tilbyder en lang række "online-apoteker" i dag forbrugerne lægemidler over internettet. Ved receptpligtige lægemidler skal man dog sende originalrecepten til apoteket med almindelig post.³³ Større tyske varehuskæder har allerede taget forskud på et mere liberalt lægemiddelmarked ved at samarbejde med apoteker på internettet.³⁴ Varehuset fører ikke selv lægemidlerne, men sørger via et link til apoteket for, at forbrugerne kan købe dem, når de alligevel er på varehusets hjemmeside. Lægemidlerne bliver leveret med post. Også de almindelige tyske apoteker har taget internettet til sig. Flere hundrede tyske apoteker sælger i dag lægemidler via internettet. Endvidere er omkring 5.000 tyske apoteker tilknyttet en fælles hjemmeside³⁵. Her kan forbrugerne bestille lægemidler og hente dem på det nærmeste apotek eller få dem sendt med posten. Udviklingen er altså i fuld gang. Og på europæisk plan må man vente en stadig mere udbredt brug af internettet som platform for handel med lægemidler, jf. boks 6.1.

Boks 6.1: De teknologiske muligheder for køb af lægemidler i udlandet

Note 1: I den model, som fungerer i dag, bliver forbrugerens recept dog sendt frem til det udenlandske apotek i den originale papirudgave via en dansk formidlingsvirksomhed. Det udenlandske apotek er heller ikke koblet op på tilskudssystemet, da der som nævnt ikke i dag er tilskud til lægemidler købt andre steder end på et dansk apotek.

Note 2: Lægen vil dog fortsat have mulighed for udtrykkeligt at ordinere et andet middel end det billigste, hvis der er en sundhedsmæssig begrundelse for det.

Note 3: Man kan dog ikke sende alle lægemidler med almindelig post eller kurér. Det kan fx være på grund af særlige temperaturkrav, eller fordi der er tale om narkotiske stoffer.

Note 4: Rapport fra arbejdsgruppen om lægemidler og internettet (del 2), Lægemiddelstyrelsen, den 22. november 2002. Kilde: Lægemiddelstyrelsen.

En enkelt dansk virksomhed, Euromedicin A/S, bruger i dag den ny teknologi til at videreformidle danske lægers recepter til et hollandsk apotek. Apoteket er udstyret med it-systemer, der kan modtage elektroniske recepter fra Danmark. Systemet kan også indberette købene til Lægemiddelstyrelsen i København.

Forbrugerne vil fortsat handle på eget ansvar, når de køber ind i udlandet. Den danske patientforsikring dækker fx i dag ikke, hvis der opstår komplikationer med et lægemiddel, som er købt i udlandet. Man kunne derfor overveje at udvide forsikringen til også at gælde for køb på apoteker i EU/EØS, som er tilsluttet det danske indberetnings- og tilskudssystem.

Som nævnt vil danske apoteker – alene eller i indkøbssamarbejder – også kunne få nytte af at købe ind i udlandet. Denne fordel vil apotekerne kunne give videre til deres kunder sammen med den ekstra tryghed, som ligger i, at et dansk apotek står for udlevering og rådgivning. Det vil gælde for både fysiske apoteker og eventuelle internetapoteker i Danmark.

Tilskudsreglerne

Imidlertid kan forbrugerne og samfundet ikke i dag få fuld glæde af de lavere udenlandske priser. Det beror bl.a. på reglerne om, at man kun kan få tilskud til lægemidler, som er købt på et dansk apotek. Derfor kan det i dag kun betale sig for forbrugerne at købe lægemidler i udlandet, der ikke er tilskudsberettigede.

Hvis forbrugerne kunne få tilskud til lægemidler uafhængigt af købsstedet, ville de i højere grad høste gevinsterne ved prisforskellene i Europa. Det offentlige tilskud til lægemidler afhænger af prisen. Samfundet ville derfor også kunne spare penge, hvis forbrugerne kunne købe deres lægemidler billigst muligt. I betænkning om medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemidler³⁶ står der bl.a., "at det i generel forstand vil styrke konkurrencen, såfremt der ydes sygesikringstilskud til lægemidler købt i de øvrige EU-/EØS- lande, idet patienterne hermed vil få et reelt alternativ til at købe tilskudsberettigede lægemidler på et dansk apotek. Udvalget understreger dog i den forbindelse, at konkurrencesituationen først og fremmest vil blive styrket som en følge af, at markederne udvides. Der vil derimod ikke opstå en reel priskonkurrence på det danske marked, idet de danske apoteker ikke kan konkurrere på prisen som følge af, at apotekerne er underlagt det danske fastprissystem, hvorefter lægemiddelpriserne bestemmes af virksomhederne (hertil tillægges apoteksavance og moms) og er ens i hele Danmark".

I dag skal apotekerne udlevere det billigste lægemiddel til forbrugeren (substitution), hvis lægen ikke har bestemt andet. Det betyder, at Danmark har europarekord i brugen af generiske lægemidler.³⁷ Reglen er med til effektivt at dæmpe udgifterne til lægemidler i Danmark og skal fortsat gælde. Substitutionsmekanismen skal derfor indbygges i lægernes edb-system. Recepten vil så automatisk blive udskrevet på billigste generiske lægemiddel, der er indmeldt i Lægemiddelstyrelsens system, hvis ikke lægen udtrykkeligt bestemmer noget andet.³⁸ Hvis et apotek konkret har sat en lavere pris end den laveste i Lægemiddelstyrelsens system, vil apoteket være forpligtet til at udlevere dette – konkret billigste – lægemiddel. Som tidligere nævnt vil tilskud være betinget af, at lægemidlet er godkendt i Danmark.

Danmark har frem til 2000 haft regler om tilskud til lægemidler købt i de andre nordiske lande. Reglerne blev ikke brugt særligt meget. Reglerne var rettet mod forbrugere, som havde fået brug for lægemidler under rejse i et af de omfattede lande, snarere end forbrugere, som tog på "indkøbstur". Det blev også kritiseret, at fx forbrugeren i Helsingør kunne få tilskud til lægemidler købt i Helsingborg, mens forbrugeren i Kruså ikke kunne få tilskud til sine indkøb i Flensborg. Almindeligt postordresalg af lægemidler var i praksis ikke en mulighed, og internethandel var ikke udviklet på det tidspunkt. Alle indkøb skulle altså ske ved personligt fremmøde på apoteket, men der var på den anden side ikke krav til apotekerne om indberetning til de danske myndigheder.

De økonomiske argumenter og de teknologiske muligheder gør, at man af hensyn til forbrugerne bør overveje at genindføre de grænseoverskridende tilskudsregler, nu vendt mod hele det europæiske marked (EU/EØS).

Der er ingen teknologiske hindringer for at ændre tilskudsreglerne. Hvis det udenlandske apotek får det nødvendige udstyr, kan det modtage danske recepter elektronisk. Det kan beregne forbrugerens tilskud og indberette købet til Lægemiddelstyrelsen.³⁹

Der kan være forskellige modeller for, hvordan apoteket i praksis bliver betalt. Den administrativt letteste vil være den nævnte, hvor danske og udenlandske apoteker afregner tilskuddet direkte med sygesikringen. En anden mulighed kunne være, at sygesikringen betaler tilskuddet direkte til forbrugeren – evt. på forbrugerens bankkonto⁴⁰ – når apoteket har indberettet et køb til Lægemiddelstyrelsen. I dette tilfælde ville forbrugeren selv skulle lægge det fulde beløb ud ved betaling til apoteket.

Der er imidlertid endnu ikke gennemført harmoniseringer eller gensidig anerkendelse af de nationale regler omkring apoteker i EU/EØS. Det betyder, at man i de forskellige lande kan have ret forskellige metoder og systemer til at sørge for bl.a. forbrugersikkerhed. Et første forsigtigt skridt kunne derfor være, at man – udover et krav om at apoteket er tilsluttet det danske indberetningsog tilskudssystem – gør det til en betingelse for at få tilskud, at forbrugeren selv møder op på apoteket, og at det købte lægemiddel er godkendt i Danmark.

Maksimalpriser

Køb af billigere lægemidler fra udlandet betyder, at fastprissystemet bliver en hæmsko for danske apotekere, som ønsker at konkurrere på prisen. Apotekerne kan på grund af fastprissystemet ikke – modsat handlende i andre brancher – selv fastsætte prisen og svare igen på tiltag fra deres konkurrenter. Selv hvis apotekerne køber direkte ind i lande, hvor lægemidlerne er billigere end i Danmark, vil de ikke kunne bruge prisforskellen i konkurrencen og lade forbrugerne få glæde heraf.

Reglerne for, hvordan det offentlige fastsætter forbrugerprisen på lægemidler, påvirker altså på afgørende måde apotekernes muligheder for at konkurrere. I udgangspunktet kan myndighederne regulere forbrugerprisen på tre måder. Enten som fri pris, som fast pris eller som maksimalpris. Ved fri pris kan apotekeren sætte prisen, som han vil. Alt efter konkurrencesituationen vil prisen blive højere eller lavere end i de to andre systemer. I et fastprissystem må apotekerne hverken sætte prisen op eller ned. Med andre ord er priskonkurrence mellem apoteker udelukket. I et maksimalprissystem sætter myndighederne et loft for, hvor meget lægemidlet må koste. Apotekerne må godt sætte prisen lavere end loftet. Man kan sige, at maksimalprissystemet forener de gode sider ved hhv. de frie priser og ved fastprissystemet. Apotekerne får mulighed for at konkurrere på prisen, uden at forbrugerne risikerer, at lægemidlerne ender med at blive dyrere. Forbrugerne får et ansvar for, at prisen bliver en konkurrenceparameter. Andre parter kan dog også sørge for, at der bliver sat pres på priserne. I Holland, hvor udgifter til lægemidler primært er dækket af forbrugerens sygeforsikring, er det fx sygeforsikringen, der på egne ndash; og forbrugerens – vegne forhandler apotekernes priser ned under maksimalprisen.⁴¹

Der er en række mellemformer til de tre nævnte systemer. I Finland må man – trods de faste priser – fx give rabat til særlige forbrugergrupper. I nogle lande som Frankrig, Tyskland og UK er der på visse lægemidler fri pris, mens der er fast pris på andre. I Norge, Holland og Belgien har man maksimalpriser på receptpligtige lægemidler, mens der er fri pris på håndkøbslægemidler. Endvidere kan alle de nævnte prissystemer være kombineret med et referenceprissystem, jf. tabel 6.2.

Tabel 6.2: Prissystemer

Note 1: Apotekerne kan dog give rabat til fx stamkunder, krigsveteraner m.v.

Note 2: På grund af offentlig regulering vedr. apotekernes avance (maks. avance) og grossistpriserne (fast) fremtræder forbrugerprisen i praksis som en fast pris.

Note 3: På grund af offentlig regulering vedr. apotekernes avance (fast) og grossistpriserne (maks. pris) fremstår maksimalprissystemet ikke så dynamisk, som det i teorien burde.

Note 4: Generika udgør kun omkring fem pct. af det samlede lægemiddelsalg i Frankrig (i Danmark er det over 45 pct.). Referenceprissystemet udøver derfor ikke noget markant pres på det i øvrigt lave prisniveau, jf. "Health Care Systems in Transition – France 2004" (WHO).

Note 5: Der er 100 pct.'s offentligt tilskud til mere end 85 pct. af alle udstedte recepter i UK. Forbrugerne udøver derfor ikke gennem referenceprissystemet noget markant pres på prisniveauet, jf. "The control of entry regulations and retail pharmacy services in the UK", s. 14 (OFT 2003) samt "Health Care Systems in Transition – United Kingdom 1999", s. 82 (WHO).

Anm.: Reglerne for tilskud og priser på lægemidler i de forskellige lande er meget komplekse og bliver ofte justeret eller ændret. Derfor giver tabellen kun et forenklet, vejledende øjebliksbillede.

Kilder: "Health Care Systems in Transition" (WHO); "The control of entry regulations and retail pharmacy services in the UK" (OFT 2003); "Läkemiddeldistribution I Finland, Norge och Sverige – en analys av detaljistledet", (Konkurrensverket 2005).

Referenceprisen – også kaldet tilskudsprisen – er den pris, som man beregner det offentlige tilskud efter. I Danmark er referenceprisen som nævnt typisk prisen på det billigste generiske lægemiddel. I et maksimalprissystem vil referenceprisen være maksimalprisen på markedets billigste generiske lægemiddel. Er apotekets pris lavere end referenceprisen, vil forbrugeren få et relativt større tilskud til sit lægemiddel. Har forbrugeren eller dennes læge valgt et lægemiddel, fx et originalprodukt, som koster mere end referenceprisen, vil tilskudsandelen blive relativt lavere. Se eksempel i boks 6.2.

Boks 6.2: Referencepris i et maksimalprissystem

Note 1: Tilskudssystemet skal naturligvis have et indbygget loft, så det ikke er muligt at få mere end 100 pct. i tilskud. Hvis det offentlige tilskud beregnet ud fra referenceprisen er højere end prisen på lægemidlet i det konkrete tilfælde, vil det offentlige få en direkte besparelse. Besparelsen svarer til forskellen mellem den lavere pris og det beregnede tilskud.

Et referenceprissystem gør altså forbrugeren mere opmærksom på prisen. Forbrugeren vil se efter billigere alternativer til produkter, som koster mere end referenceprisen, hvis der er delvis egenbetaling for lægemidler, der koster mindre end referenceprisen.⁴² I Tyskland faldt priserne på lægemidler, da man i 1999 fik referencepriser. De tyske sygeforsikringer sparede derved omkring ni pct. årligt på lægemiddelbudgetterne. Det svarer til over 100 mia. kr. om året. Lægemidler, som ikke var omfattet af den tyske referenceprisliste, steg derimod.⁴³

Uanset hvilket system, det enkelte land har valgt, er målet stort set det samme. Målet er at afveje hensynene til forbrugernes adgang til billige lægemidler og de offentlige sundhedsudgifter på den ene side og hensynet til en velfungerende og sikker distribution på den anden side. Reguleringen fører dog ikke nødvendigvis til lavere totale lægemiddeludgifter, hvis ikke også forbruget bliver holdt i ave. Her spiller forbrugerens læge en vigtig rolle. I boks 6.3 kan man læse om Norges erfaringer med maksimalpriser.

Boks 6.3: Erfaringer med maksimalpriser

Note 1: Den norske apotekerforenings hjemmeside (http://www.apotek.no/) under punktet: "Prisregulering af legemidler".

Note 2: ECON analyse (2004) "Evaluering av apotekloven og indeksprissystemet". Rapport 2004-10.

Kilder: Norges Apotekerforening; Farmaci nr. 10/2004; Rapport fra IHE (Instituttet För Hälso- och Sjukvårdsekonomi), 2004:2, "Nya villkor för apotek och läkemedelsförsäljning"; ECON.

Hvis forbrugere og apoteker får mulighed for at drage fordel af at købe billigere lægemidler i udlandet, bør apotekerne også kunne konkurrere på forbrugerprisen. Derfor bør man ændre fastprissystemet til et maksimalprissystem.

For at et maksimalprissystem skal virke, er det vigtigt med prisgennemsigtighed. Det er også vigtigt, at der er mange udbydere og et incitament til at vælge det billigste lægemiddel, der virker uafhængigt af det offentlige tilskud. Samtidig må man sikre, at de billigere lægemidler ikke blot fører til et øget forbrug og dermed øgede udgifter. Her kan den personlige elektroniske medicinprofil (PEM) spille en væsentlig rolle. PEM giver lægen overblik over, bl.a. hvor meget den enkelte forbruger får ordineret.

Ved at indføre maksimalpriser på apoteksforbeholdte lægemidler vil reguleringens greb om konkurrencen blive løsnet. Markedet vil blive mere dynamisk. De danske apoteker vil med konkurrencen fra udenlandske apoteker og de friere regler for prissætning samt mulighed for selv at importere få et incitament til – og en mulighed for – selv at sætte priserne ned. Ingen forbrugere vil komme til at betale mere for lægemidlerne, end de gør i dag. Hvis forbrugerne – bl.a. gennem muligheden for at købe lægemidler med tilskud i udlandet – bliver mere bevidste om prisforskellene på det større marked, vil apotekerne i højere grad end i fx Norge konkurrere på pris. Mange forbrugere vil følgende få billigere lægemidler. Det offentliges udgifter til tilskud vil desuden falde i takt med faldet i forbrugerprisen.

Det offentlige tilskud til forbrugerne skal naturligvis fortsætte. Det kan som nævnt være som et fast beløb ud fra maksimalprisen på det billigste originale eller generiske produkt på det danske marked. Lægemiddelstyrelsen offentliggør fortsat hver 14. dag den laveste pris, som er indmeldt af en producent/importør, der kan forsyne det danske marked. Denne pris vil dog nu være maksimalprisen og samtidig referenceprisen, hvorfra forbrugerens tilskud bliver beregnet.

Den overordnede prisgennemsigtighed og konkurrence, som "14-dages-licitationerne" sørger for, vil næppe blive påvirket nævneværdigt af den stedvise priskonkurrence, som man kan forvente som følge af kapitlets forsigtige åbning af markedet, selv om der er en teoretisk risiko herfor. Det billigst indmeldte lægemiddel vil fortsat kunne regne med en betragtelig markedsandel i den givne 14-dagesperiode.⁴⁴

Maksimalpriser vil, kombineret med at apoteker selv kan importere lægemidler, give et pres på de danske grossister og producenter/importører, som kan blive nødt til at svare igen med prisnedsættelser. Figur 6.3 ovenfor giver en illustration af, hvordan forbrugerprisen bliver til. Grossistavancen er i dag ikke offentligt reguleret. Den bliver forhandlet mellem producenter/importører og grossisterne. Noget kunne tyde på, at de danske lægemiddelgrossisters avancer er højere end i lande, vi ellers sammenligner os med, fx Finland og Sverige.⁴⁵ En ny dansk grossist har netop på den baggrund planer om at gå ind på markedet og konkurrere i kraft af betydeligt lavere avancer end de etablerede grossisters.⁴⁶

Priskonkurrencen, som maksimalprissystemet lægger op til, vil ikke underminere udligningsordningen. Udligningstilskuddet skal nemlig beregnes på baggrund af maksimalprisen. Hvis en konkret prisnedsættelse medfører en mindre faktisk omsætning for den enkelte apoteker, vil det derfor ikke udløse et større udligningstilskud. Apotekeren løber selv omsætningsrisikoen ved at sætte prisen ned. Der bliver med andre ord ikke tale om at konkurrere for tilskudskroner.

Konkurrence og antallet af apoteker

Øget konkurrence kan i nogle tilfælde betyde, at virksomheder, der fx ikke er effektive nok, må forlade markedet. I det omfang, det måtte gå ud over lægemiddelforsyningen, må Lægemiddelstyrelsen enten – som i dag – pålægge et nærliggende apotek at oprette en filial eller udbyde bevillingen til den kvalificerede, som vil drive apoteket for den laveste tilskudsprocent.⁴⁷ Skulle visse forbrugere som den langsigtede konsekvens af øget konkurrence alligevel få længere til et fysisk apotek, vil ulemperne herved bl.a. blive modvirket ved levering med post eller kurér fra almindelige apoteker eller internetapoteker eller ved muligheden for at oprette selvstændige apoteksfilialer i anden detailhandel.

Mange forhold har betydning for apotekstætheden. Det kan fx være forskellige omkostningsniveauer og avancer. Endelig kan antallet af apoteker være fastsat af det offentlige uafhængigt af markedet. Det er tilfældet i Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Sverige og UK. Af de undersøgte lande er det kun Holland, Irland, Norge og Tyskland, der har fri etableringsret for apotekere. Se hertil figur 6.5. Figuren viser bl.a., at lande med maksimalpriser, som fx i Belgien, Holland, Irland og Norge, ikke nødvendigvis har færre apoteker pr. indbygger end andre lande.

Figur 6.5: Indbyggere pr. apotek (inkl. filialer)

Anm.: Apotekstætheden (antal indbyggere pr. apotek) dækker over gennemsnitsbetragtninger. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle lokale forskelle i spredningen. Der kan også være forskel på, hvor store apotekerne er i de enkelte lande samt på omfanget af den service, som de enkelte apotekere tilbyder. Der kan fx være tale om, at visse lande medregner enheder, som ikke har sortiment og faglig betjening som et dansk apotek eller apoteksfilial.

Kilde: Egne beregninger ud fra bl.a. nationale sundhedsmyndigheder og WHO.

Friere regler for etablering, ejerskab og sortiment

Konkurrence foregår ikke kun på pris. Den service, man tilbyder, kan også have betydning for, hvor forbrugeren vælger at handle. Service kan fx være den måde, lægemidlerne bliver leveret på, en ekstra, faglig rådgivning, et udvidet varesortiment eller apotekets indretning. Allerede i dag tilbyder visse apoteker fx sundhedsrådgivning, blodtryksmålinger m.v. Hvis apoteket i nærheden fx har lukket, mens et apotek længere væk holder åbent⁴⁸, kan afstanden være mindre vigtig for forbrugeren. Det samme kan gælde, hvis kun et fjernere apotek tilbyder internetsalg og udbringning. Hvis forbrugeren har omtrent lige langt til flere (åbne) apoteker, kan parkeringsmuligheder, ventetid m.v. også få betydning for forbrugerens valg af apotek. Hvis apotekerne får mulighed for at tilbyde et bredere sortiment, fx flere materialistvarer, sundhedskurser, beklædning og bøger, vil det også kunne bidrage til en mere konkurrencedygtig forretning. Frit sortiment vil kun være en naturlig spejling af, at fx supermarkeder får lov til at oprette et apotek i en del af butikken.

Overdragelsesreglerne, som er nævnt i afsnit 6.3, og manglende regler om betaling for goodwill fører ofte til, at de afgående apotekere mangler incitament til at investere. Det kan betyde et større kapitalbehov for de nye apotekere. Kravet til startkapital og udsigten til en kun delvis godtgørelse for foretagne investeringer og goodwill kan være en barriere for at skyde kapital ind i at udvikle et apotek.

Reglerne om lokalisering og ejerskab er en anden barriere, som nye aktører på markedet møder. Den antalsmæssige og placeringsmæssige regulering har traditionelt været begrundet i hensynet til forsyningssikkerheden – også i de tyndere befolkede egne af landet – og til at sikre apotekerne en vis rentabilitet. Se tabel 6.3.

Tabel 6.3: Regler om lokalisering og ejerskab

Note 1: Alle svenske apoteker er ejet af den svenske stat.

Note 2: Enkeltperson eller selskab – barriere mod kædedannelse.

Note 3: En enkelt ejer må dog højst eje 40 pct. af markedets omsætning.

Anm.: Reglerne for lokalisering, ejerskab m.v. i de forskellige lande bliver indimellem justeret eller ændret. Tabellen viser derfor kun et vejledende øjebliksbillede.

Kilder: "Health Care Systems in Transition" (WHO); "Report of the Pharmacy Review Group" (Department of Health and Children, Ireland 2003); "The control of entry regulations and retail pharmacy services in the UK", (OFT 2003).

I dag er infrastrukturen bedre, end da reglerne om placering og antal blev udtænkt. Som alternativ til den almindelige post er der i dag bud-/kurérvirksomheder. De kan døgnet rundt udbringe pakker inden for få timer. Man kan bestille og få information om produkter på sekunder over internet eller telefon. Behovet for at støtte apotekers rentabilitet og den lokale tilstedeværelse i tyndt befolkede egne er derfor måske ikke længere så tungtvejende.

Trods disse fremskridt er det som nævnt i afsnit 6.3 fortsat myndighederne, som bestemmer, hvor mange apoteker der skal være i Danmark, og hvor de skal ligge. I Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Sverige⁴⁹ og UK bestemmer myndighederne også apotekernes antal og placering. I Holland, Irland, Norge⁵⁰ og Tyskland er det derimod frit, hvor og i hvilket antal man vil oprette apoteker.

De nævnte regler er ikke blot en barriere for den investor, som måtte ønske at skyde penge i at udvikle et apotek. Reglerne er også en barriere for den apoteker, som fx vil motivere sit personale gennem medarbejderaktier, og for det stormagasin, som gerne vil have et apotek sammen med dets øvrige butikker.

Der er også grænser for det antal apoteker, man må eje. I modsætning til reglerne i lande som Belgien, Holland, Irland, Norge⁵¹ og UK kan en dansk apoteker som hovedregel kun eje et enkelt apotek. Antalsbegrænsningen hindrer den, som er god til at drive et apotek, i at udvide sin virksomhed med fx en filial. Det betyder bl.a., at vedkommende ikke kan vinde markedsandele fra mindre godt drevne apoteker.⁵² Begrænsningen forhindrer også, at flere apoteker bliver samlet i kæder med en fælles ejerkreds. Reglen afskærer på samme måde en supermarkedskæde fra at oprette apoteksafdelinger i sine butikker.

Kædedannelse styrker normalt deltagernes konkurrenceevne. Det sker bl.a. gennem lettere adgang til kapital, et stærkere koncept, en mere effektiv indkøbsstruktur (større købermagt over for grossister og producenter/importører) samt omkostningsbesparelser ved fælles administration, markedsføring og forretningsudvikling. Kæder kan være vertikalt og horisontalt integrerede. Ved vertikal integration knytter fx detailbutikker og grossister sig tættere sammen. Ved horisontal integration sker samarbejdet mellem virksomheder på samme niveau i omsætningskæden. Ofte vil en kæde samarbejde både horisontalt og vertikalt. I et konkurrencepræget marked vil de positive effekter af kædesamarbejdet på den ene eller anden måde komme forbrugerne til gode. Det kan være i form af lavere priser, større udvalg, bedre service m.v. Hvis det bliver muligt for apoteker – og dermed apotekskæder – selv at importere lægemidler, vil kæderne kunne bruge deres større købermagt til at udfordre producenternes/importørernes kunstige markedsopdeling og skadelige prisdiskrimination mellem landene i Europa.

Kædedannelse kan dog også betyde en uønsket koncentration på markedet. Fx har nye regler for ejerskab ført til en kraftig koncentration på det norske marked for lægemidler. Her er 85 pct. af apotekerne ejet af kun tre internationale lægemiddelgrossister.⁵³ Hvis et mindre antal kæder kommer til at dominere markedet uden at konkurrere med hinanden, vil det gå ud over forbrugerne. For at hindre en sådan situation bør man – ved siden af de almindelige konkurrenceregler – sætte grænser for, hvor mange detailbutikker, man må eje, fx 10. Man bør samtidig indføre en regel om, at grossister og producenter/importører i branchen hverken direkte eller indirekte må eje detailbutikker.

At der er uddannelseskrav til den, som leder et apotek, er helt naturligt. Det er af største vigtighed for forbrugernes sundhed og sikkerhed, at en farmaceutuddannet har ansvaret for at forhandle receptpligtige lægemidler. Derimod udgør uddannelseskravet til apoteksejere (bevillingshavere) og grænsen for, hvor mange apoteker, man kan eje, som nævnt barrierer for nye organisationsformer, finansieringsmuligheder og forretningsmodeller. Det er svært at finde gode argumenter for uddannelseskravet til ejerskab og grænsen for hvor mange apoteker, man kan eje, så længe dette antal som foreslået ikke er større end fx 10. Man behøver ikke at være pilot eller stewardesse for at eje et luftfartsselskab. Man skal tilsvarende ikke være læge for at have aktier i et privathospital.

Hverken i Belgien, Holland, Irland, Norge eller UK er forbrugernes sikkerhed og sundhed i fare, fordi andre end farmaceuter kan eje apoteker, eller fordi det er muligt at eje mere end et enkelt apotek. Boks 6.4 beskriver hollandske og norske erfaringer.

Boks 6.4: Erfaringer med lempeligere regler for ejerskab m.v.

6.5 EFFEKTER AF KAPITLETS FORSLAG

Ændrede tilskudsregler, apotekers importmulighed og maksimalpriser vil isoleret set øge konkurrencen på lægemiddelmarkedet. Det vil give lavere priser til gavn for forbrugerne. Samtidig vil det offentlige spare penge – besparelser, der kan komme andre områder til gode.

De foreslåede ændringer kan imidlertid påvirke en række andre forhold, der er af betydning for den samlede velfærd i Danmark. Det er vigtigt at tage højde for disse forhold i den samlede vurdering. Konkurrencestyrelsen har derfor udviklet en økonomisk model, der kan vurdere de kvalitative effekter af forslagene.

Modellens udgangspunkt er, at forbrugerne køber deres lægemiddel der, hvor de får størst tilfredshed for pengene. Nogle forbrugere vil altid vælge det nærmeste apotek. For andre vil fx pris og service være afgørende for valget af apotek.

For de forbrugere, der er åbne over for et skift til et andet apotek, vil valget fx afhænge af transportomkostninger, apotekets service, priser m.v. For forbrugere, der overvejer at bruge udenlandske apoteker, vil det have betydning, hvad det koster at købe og importere lægemidlet til Danmark, herunder om der kræves fysisk fremmøde, eller om køb med tilskud via internettet bliver tilladt. Konkurrencestyrelsens model bygger på nogle af de samme principper som andre modeller, der tidligere har været brugt til analyser af lægemiddelmarkedet.⁵⁴ Modellen er beskrevet på http://www.ks.dk/, under punktet: Publikationer > Redegørelser > Dokumentation: Konkurrenceredegørelse 2005 > Baggrundspapirer til kapitel 6.

Modellen bekræfter, at de gældende tilskudsregler, hvorefter man kun kan få tilskud til køb på danske apoteker, hæmmer konkurrencen. Det følger af, at danske apoteker bliver favoriseret ved at kunne trække tilskuddet fra i prisen. De udenlandske apoteker kan typisk ikke matche denne pris.

Hvor meget, de danske apoteker vil sætte prisen ned, afhænger af en række forhold. Fx har det betydning for konkurrencen, hvor mange forbrugere der vil købe lægemidler med tilskud i udlandet. Prisfaldene på danske apoteker vil ifølge modellen vokse, jo flere danske forbrugere, der ønsker at handle via udenlandske apoteker.

Presset på de danske priser vil tillige være voksende med forbrugergennemsigtigheden i markedet.⁵⁵ Forbrugerne må til en vis grad være oplyste om, hvor de kan finde de billigste lægemidler. Hvis forbrugerne ikke kender til prisforskellene, kan de ikke tilpasse deres forbrug derefter. Gennemsigtigheden kan blive bedre på flere måder. Fx gennem flere prissammenligninger.⁵⁶ Endelig tyder noget på, at mange danske forbrugere er relativt prisbevidste på dette marked. Det viser bl.a. forbrugernes stigende import af receptpligtige lægemidler fra apoteker uden for Danmark.⁵⁷

Modellen forudser også, at forslagene kan påvirke antallet af apoteker i Danmark. Den øgede konkurrence vil give nogle apoteker en mindre indtjening. Forslagene kan derfor betyde, at nogle apoteker må lukke. Det kan give visse forbrugere længere til apoteket. Den effekt kan man dog mindske ved at lempe reglerne for ejerskab, ved at tillade internetapoteker og apoteker integreret i andre forretninger. Det kunne fx være relevant i tyndt befolkede områder, hvor det i dag ikke er rentabelt at drive et apotek.

Som nævnt i afsnit 6.3, får en afgående apoteker kun en begrænset kompensation for det, der er investeret i forbindelse med driften af apoteket. Kompensationen svarer sjældent til den sande værdi af apoteket. Værdi af goodwill m.v. bliver fx ikke opgjort, når apoteket bliver overdraget.⁵⁸ For at undersøge, om dette er et problem i praksis, har Konkurrencestyrelsen udarbejdet en empirisk analyse. Analysen bygger på regnskaber fra de danske apoteker, og den viser, at apotekerne op mod overdragelsestidspunktet investerer mindre i fx edb-udstyr og inventar, jf. figur 6.6.⁵⁹

Figur 6.6: Investeringer i apoteker før og efter overdragelse

Anm.: Figuren viser, hvordan investeringerne procentvist fordeler sig, forud for og efter et apotek bliver overtaget. Datagrundlaget er regnskaber fra danske apoteker for perioden 1995-2002. De to perioder i midten af figuren vedrører selve overtagelsesåret – her delt op ift., hvornår den gamle hhv. nye apoteker har bevillingen.

Kilde: Egne beregninger ud fra data fra Lægemiddelstyrelsen.

Figur 6.6 viser, at apotekerne investerer markant mere i inventar og edbudstyr lige efter, de har overtaget et apotek. Det bekræfter, at incitamenterne til at investere i et apotek lige før dets overdragelse er begrænsede.⁶⁰ Løsningen kunne være at tillade et frit salg af de apoteker, der ikke modtager udligningstilskud. Første gang et apotek bliver solgt, vil der imidlertid opstå en uforholdsmæssig stor gevinst for den sælgende apoteker. Apotekere har hidtil overtaget apotekerne uden betaling for goodwill. Dette problem bliver mindre, hvis staten inddrager en del af den goodwill, der opstår ved salget.

Analysens konklusion er, at maksimalpriser og tilskud til lægemidler købt i udlandet vil føre til lavere priser til glæde for forbrugerne. Det offentlige vil samtidig spare penge. Negative effekter kan opstå i form af færre apoteker. Det vil dog sandsynligvis blive opvejet af lempeligere regler for ejerskab og etablering.

Fodnoter

1 Det følger forudsætningsvis af § 7 og 15 a i sygesikringsloven (lbkg. nr. 509 af 1. juli 1998 med senere ændringer) samt af disse bestemmelsers forarbejder, at tilskud kun ydes til lægemidler købt i Danmark.

2 Allerede i dag får forbrugeren gennem den offentlige rejsesygesikring ikke blot tilskud, men fuld refusion for udgifter til lægeordineret medicin under ferierejser i Europa. Her stilles hverken krav til lægen eller apoteket.

3 Det følger af § 3, stk. 3, i apoteksloven (lbkg. nr. 657 af 28. juli 1995 med senere ændringer) sammenholdt med denne lovs kpt. 3 og lægemiddellovens § 8, stk. 1, (lbkg. nr. 656 af 28. juli 1995 med senere ændringer), at apoteker ikke uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse må indkøbe lægemidler med henblik på salg til andre apoteker eller grossister (grossistvirksomhed). Ifølge forarbejderne til apotekslovens § 3, stk. 3, skal bestemmelsen administreres restriktivt.

4 Jf. § 29 i apoteksloven (lbkg. nr. 657 af 28. juli 1995 med senere ændringer) er den tiltrædende apoteker berettiget og forpligtet til at overtage inventaret og varebeholdningen, i det omfang inventaret og varebeholdningen er i brugbar og tidssvarende stand og er passende i forhold til den eller de pågældende apoteksenheders behov.

5 Se: http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/statistik/overvaagning/frihandel/2003/udvikling_fri_handel.asp/.

6 Se: http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/publikationer/netpub/frihandel/oktober2004//.

7 Se fx betænkning nr. 1444 om medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemidler afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udvalg om medicintilskud, maj 2004, s 35 ff.

8 Ved beregningen af de 1,5 mia. kr. er der taget højde for, at prissammenligningen i fig. 6.2 kun vedrører originalprodukter. Dvs., at man kan spare de 1,5 mia. kr., hvis danskerne i dag købte hele deres forbrug af originalprodukter til norske og svenske priser. Der er her taget udgangspunkt i, at priserne i gennemsnit er 20 pct. lavere i Sverige og Norge end i Danmark.

9 Der har tidligere været forslag til, hvordan konkurrencen kan blive bedre på dette marked (se fx betænkning nr. 1380/1999 om organiseringen af lægemiddelsalget i Danmark).

10 Lægemidler bliver normalt opdelt i receptpligtige lægemidler og håndkøbslægemidler. Lægemiddelstyrelsen afgør, om et lægemiddel skal være receptpligtigt, eller om man kan købe det i håndkøb. Da salg af visse håndkøbslægemidler er blevet liberaliseret, kan apotekere og andre konkurrere på disse produkter. Dette kapitel vil derfor alene handle om receptpligtige lægemidler.

11 I dag bliver ca. 95 pct. af de receptpligtige lægemidler solgt med tilskud, se: http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/db/filarkiv/5047/salg_laegemidler1999-2003.pdf/.

12 Reglerne følger af § 7 b, stk. 3, i sygesikringsloven (lbkg. nr. 509 af 1. juli 1998 med senere ændringer). Er forbrugeren over 18 år, er tilskudsprocenten til køb af lægemidler fra og med 1. januar 2005: 0 pct. hvis den samlede udgift til køb af tilskudsberettigede lægemidler er under 520 kr. inden for en periode på ét år; 50 pct. til den del af udgiften, der ligger mellem 520 og 1.260 kr.; 75 pct. til den del af udgiften, der ligger mellem 1.260 og 2.950 kr. og 85 pct. til den del af udgiften, der overstiger 2.950 kr. Jf. § 7 c, stk. 1, er det muligt at få tildelt tilskud på 100 pct. (kronikertilskud) for den del af forbruget, der overstiger 3.805 kr./år.

13 For en mindre del af forbrugerne, fx dem med kroniske lidelser, kan tilskuddet være 100 pct. Prisen spiller her ingen rolle for forbrugerens valg, hvis det billigste lægemiddel bliver valgt.

14 Jf. § 7 d, stk. 3, i sygesikringsloven (lbkg. nr. 509 af 1. juli 1998 med senere ændringer).

15 Ifølge § 15, stk. 1 og 2, i apoteksloven (lbkg. nr. 657 af 28. juli 1995 med senere ændringer) kan en person kun få én apoteksbevilling. Indenrigs- og sundhedsministeren kan dog på Lægemiddelstyrelsens indstilling give lov til at drive op til fire apoteker.

16 Ifølge § 15, stk. 4, nr. 3 og 4, i apoteksloven (lbkg. nr. 657 af 28. juli 1995 med senere ændringer) kan man kun få bevilling, hvis man har bestået dansk farmaceutisk kandidateksamen – eller en tilsvarende godkendt udenlandsk eksamen – og gennem forudgående beskæftigelse har gjort sig egnet til at lede driften af et apotek.

17 Jf. § 29 i apoteksloven (lbkg. nr. 657 af 28. juli 1995 med senere ændringer) er den tiltrædende apoteker berettiget og forpligtet til at overtage inventaret og varebeholdningen, i det omfang inventaret og varebeholdningen er i brugbar og tidssvarende stand og er passende i forhold til den eller de pågældende apoteksenheders behov.

18 Størrelsen bestemmes her af apotekets omsætning af apoteksforbeholdte lægemidler.

19 Senest i bkg. nr. 65 af 17. januar 2005 om beregning og betaling af afgift og tilskud i henhold til lov om apoteksvirksomhed.

20 Danske forbrugere har siden 1993 kunnet købe lægemidler hjem fra andre EU-/EØS-lande. Oprindeligt jf. bkg. nr.688 af 24. august 1993 om privates indførsel af lægemidler. I dag følger muligheden af bkg. nr. 171 af 19. marts 2001.

21 Hvis der er flere lægemidler med samme effekt (generiske produkter), er tilskuddet beregnet ud fra det billigste lægemiddel. Den marginale egenbetaling kan derfor blive 100 pct. Forbrugeren vil i sådanne tilfælde være lige så prisbevidst som ved andre køb.

22 Omtalt i Farmaci nr. 3, marts 2005.

23 De nye tendenser beskrives nærmere i afsnit 6.4.

24 Forbrugerens læge har allerede i dag mulighed for at sende recepten elektronisk til apoteket. Lægemidlet vil så kunne ligge klart til forbrugeren på det valgte apotek umiddelbart efter konsultationen.

25 Tilskuddet bliver beregnet automatisk. Apotekernes it-system henter data om forbrugerens hidtidige køb i Lægemiddelstyrelsen. På den baggrund bliver det udregnet, hvad forbrugeren skal betale.

26 PEM (Personlig Elektronisk Medicinprofil) er en elektronisk oversigt over den receptordinerede medicin, hver enkelt dansker køber. Med denne service får lægerne et bedre overblik over, hvilke lægemidler den enkelte forbruger får. Systemet kan også håndtere indberetninger, der kommer fra andre end danske apoteker, fx receptformidlere som Euromedicin A/S. Se mere om PEM på http://www.medicinprofilen.dk/.

27 Rapport fra arbejdsgruppen om lægemidler og internettet (del 2), Lægemiddelstyrelsen, den 22. november 2002.

28 Rene internetapoteker eksisterer bl.a. i Holland og Storbritannien.

29 Jf. Danmarks Statistik: "Befolkningens brug af internet 2004".

30 Fordelene ved et større marked vil også kunne komme apotekerne til gode, hvis de får lov til selv at importere lægemidler. Se herom i afsnittet om maksimalpriser.

31 Som nævnt ovenfor har danske forbrugere siden 1993 kunnet købe lægemidler til eget brug hjem fra andre EU-/EØS-lande. Oprindeligt jf. bkg. nr. 688 af 24. august 1993 om privates indførsel af lægemidler. I dag følger muligheden af bkg. 171 af 19. marts 2001.

32 Udbydere fra andre EU-lande, som via internettet sælger for mere end 280.000 kr. om året til Danmark, skal, jf. momslovens § 49, stk. 3, (lbkg. nr. 703 af 8. august 2003 med senere ændringer) momsregistrere deres virksomhed her i landet.

33 I UK accepterer visse apoteker elektroniske recepter. Se fx: http://www.pharmacy2u.co.uk/prescriptions.asp/.

34 Jf. artikel i Stern, nr. 31, 22. juli 2004.

35 http://www.aponet.de/.

36 Betænkning nr. 1444 om medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemidler afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets udvalg om medicintilskud, maj 2004, s. 138.

37 Danmark har den højeste andel af solgte generika og parallelimporterede lægemidler i Europa. Næsten halvdelen (målt i mængder) af de lægemidler, som sælges på danske apoteker er i dag generika. Inkluderer man parallelimport, er tæt ved 60 pct. af de solgte lægemidler ikke originalprodukter, jf. Nyt fra Danmarks Apotekerforening, 12. november 2004. Originalprodukter står, jf. Lægemiddelstyrelsens statistik, dog fortsat for over 80 pct. af udgifterne til receptpligtige lægemidler i Danmark.

38 Forbrugeren vil kunne opleve, at prisen faktisk bliver lavere, fx fordi det valgte apotek har sat prisen ned under maksimalprisen (referenceprisen). Da udenlandske apoteker ikke er forpligtet til at holde sig under maksimalprisen, må forbrugeren, som vælger et udenlandsk apotek, selv undersøge, om det i det konkrete tilfælde er billigere.

39 Hvis man vil gå skridtet videre og undlade kravet om, at forbrugeren selv skal møde op på apoteket, vil apoteket sende regningen hhv. til forbrugeren og til sygesikringen samtidig med, at lægemidlet bliver sendt direkte til forbrugeren med post eller kurér.

40 Som det allerede sker med andre offentlige ydelser eller overskydende skat.

41 Jf. "Health Care Systems in Transition, Netherlands 2004", (WHO).

42 Se fx "Health Care Systems in Transition – Germany 2004", s. 145 (WHO).

43 Jf. Mossialos, Mrazek & Walley: "Regulating pharmaceuticals in Europe" (European Observatory on Health Systems and Policies Series), 2004.

44 For at skærpe konkurrencen yderligere kunne man overveje at forlænge perioden. En længere periode vil gøre det vigtigere for producenten/importøren at ramme den laveste pris, fordi han ellers i længere tid skal vente på at kunne komme ind på markedet igen. En længere licitationsperiode giver således incitament til at byde en lavere pris. Perioden skal på den anden side ikke være så lang, at producenterne/importørerne ikke kan overleve en periode, de ikke har vundet. Man kunne fx overveje at forlænge perioden fra de nugældende 14 dage til 30 dage.

45 Jf. Mossialos, Mrazek & Walley: "Regulating pharmaceuticals in Europe" (European Observatory on Health Systems and Policies Series), 2004, s. 200.

46 Jyllands-Posten 20. december 2004 og Sundhedsdebatten 6. januar 2005.

47 For at hindre spekulation i forbindelse med udbuddet, skal man ikke kunne byde højere end det almindelige tilskud.

48 Jf. § 1, stk. 2, i lukkeloven (lov nr. 1260 af 20. december 2000 om butikstid) gælder denne lov ikke for apoteker. I stedet er der i bkg. nr. 50 af 23. januar 2003 om apotekernes åbningstid og vagttjeneste fastsat åbningstider for apoteker. De faste åbningstider kan kun udvides, når hensynet til lokalt iværksatte almindelige butiksåbningstider taler herfor. Fravigelse i åbningstiden af andet omfang kan kun ske med Lægemiddelstyrelsens godkendelse.

49 Alle svenske apoteker er statsejede.

50 Dog med en grænse for enkeltejerskab på 40 pct. af den samlede apoteksomsætning.

51 Som nævnt i noten ovenfor må en enkelt ejer maksimalt have 40 pct. af markedets omsætning.

52 Se hertil bl.a. "The control of entry regulations and retail pharmacy services in the UK", s. 33 ff. (OFT 2003).

53 Jf. "Rett kurs mot riktigere legemiddelbruk", Stortingsmelding nr. 18 (2004-2005), Det Kongelige Helse- og Omsorgsdepartement, 11. marts 2005.

54 Se Blomgren-Hansen: "Om mulighederne for at reducere de offentlige udgifter til lægemidler gennem øget konkurrence", CBS Working paper 8-99, 1999. Se også Salop: "Monopolistic Competition with outside Goods", Bell Journal of Economics 10: 141-156, 1979.

55 For en beskrivelse af forbrugergennemsigtighed, se fx Konkurrenceredegørelse 2004, kapitel 7.

56 Sådanne prissammenligninger foretages i princippet allerede i dag på udvalgte lægemidler. Priserne på lægemidler i Danmark er i dag ens på alle apoteker. Derfor viser prissammenligningerne alene forskellene mellem danske og udvalgte udenlandske apoteker.

57 Tendensen er stigende. Lægemidler købt i udlandet udgør dog fortsat kun en lille andel af det samlede forbrug og omfatter primært lægemidler uden tilskud.

58 Goodwill udgør typisk det forskelsbeløb, der opstår, når en virksomhed overtages til en værdi, der overstiger den bogførte værdi.

59 Inventar står for den type inventar, der er særegen for apoteksdriften. Der er altså ikke taget højde for traditionelle investeringer i indretning, møblement m.m.

60 Andre brancher kan udvise lignende mønstre. Tendensen virker dog her meget markant.

Version 1.0 Juni 2005 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering