Konkurrenceredegørelse 2005 - KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2005"

KAPITEL 5
Musik, film og konsolspil

5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER

Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd'er er så dyre, og hvorfor er priserne stort set ens i alle forretninger? Hvorfor kan man højst spare en 10'er ved at gå i et supermarked eller en lavprisbutik? De samme spørgsmål bliver stillet mht. dvd-film og konsolspil¹. Mange forbrugere har også den opfattelse, at priserne i Danmark ligger i den høje ende sammenlignet med andre EU-lande.

Dette er paradoksalt, fordi udviklingen i teknologien og de nye muligheder for at handle på internettet ellers burde føre til en skærpet konkurrence og lavere priser til gavn for forbrugerne. Høje priser på disse markeder er noget, der påvirker mange forbrugere.

Svag konkurrence er også et problem for virksomhederne, der på grund af de høje priser sælger mindre, end de rent faktisk kunne gøre. Effektiv konkurrence kunne i stedet bidrage til innovation blandt aktører på markederne og komme kunstnerne til gode. Velfungerende markeder for musik, film og spil er også vigtige for at sikre, at ophavsmændene får den betaling, de er berettiget til efter reglerne i ophavsretsloven.

Det er baggrunden for, at Konkurrencestyrelsen har lavet en undersøgelse af, hvordan konkurrencen i Danmark fungerer, når det gælder salg af musik, film og konsolspil. Undersøgelsen viser, at konkurrencen er svag på en række punkter.² De væsentligste problemer er:

• begrænset prisvariation på nyudgivet musik, film og spil i den danske detailhandel og i danske internetbutikker
• høje danske priser på musik og film sammenlignet med andre lande
• danske forbrugere kan ikke downloade musik fra udenlandske onlinebutikker, fordi butikkerne kun sælger til forbrugere i deres eget land
• det er ikke lovligt at parallelimportere musik, film og spil til Danmark fra lande uden for EØS-området.

Undersøgelsen viser, at danske forbrugere i 2003 købte musik for ca. 1,2 mia. kr. Fuldpris³ cd'er udgør ca. 75 pct. af detailomsætningen. Fuldpris cd'er er væsentligt billigere i vores nabolande Tyskland og Sverige. Danske forbrugere kunne alene ved køb af fuldpris cd'er have sparet mellem 160 og 260 mio. kr. i 2003, hvis de danske priser lå på samme niveau som i Tyskland og Sverige. Der tegner sig et lignende billede på filmmarkedet.

Undersøgelsen bekræfter altså, at der er hold i mange af fordommene. Det er der flere forskellige årsager til. Nøglen til nogle af problemerne skal findes på selve markedet. Det vil sige, at problemerne har rod i strukturen på markedet eller i, hvordan virksomhederne agerer på markedet. Andre problemer er regelskabte.

En del tyder på, at den teknologiske udvikling kan være med til at løse nogle af konkurrenceproblemerne. Fx kan man spare penge ved at købe cd'er, dvd'er og konsolspil på internettet i stedet for i den traditionelle detailhandel. Ud over prisen er der andre åbenlyse fordele ved at handle på internettet. Forbrugeren kan handle hjemme fra sin egen computer, kan lettere sammenligne priser og er ikke afhængig af butikkernes åbningstider. Sammenlignet med køb i en fysisk butik er der dog den ulempe, at det købte først bliver leveret efter nogle dage. Man kan derfor ikke bruge produktet med det samme.

Priserne i danske internetbutikker er dog ikke meget lavere end i de fysiske butikker. Det ensartede prisniveau betyder, at priserne i den traditionelle detailhandel ikke bliver presset. Årsagen er formentlig, at de danske internetbutikker har valgt at lægge deres priser tæt op ad priserne i de fysiske butikker. Undersøgelsen viser dog, at det er muligt at spare penge, hvis man køber musik, spil og film på europæiske hjemmesider. Øget internethandel med cd'er, dvd'er og konsolspil fra andre europæiske lande ville give de danske forbrugere store besparelser.

En anden faktor, der kunne fremme konkurrencen, er, at det efterhånden bliver mere almindeligt for forbrugerne at downloade⁴ musik fra internettet. Prisen på onlinesalg af musik⁵ er markant lavere end priserne på fysiske eksemplarer i almindelige butikker eller på internettet. Der er også andre fordele for forbrugerne ved at købe online. Ved onlinekøb har forbrugerne de samme fordele som ved almindelige internetkøb, og de får musikken leveret med det samme. Onlinesalget er stadig begrænset, men meget tyder på, at det i fremtiden vil komme til at erobre markedsandele fra salget af fysiske produkter.

Priserne på download af musik i danske onlinebutikker er lavere end priserne på cd'er i den traditionelle detailhandel og i internetbutikker. Priserne på download fra danske onlinebutikker er dog højere end priserne i udenlandske onlinebutikker i fx EU. Det skyldes, at download af musik fra internettet er landeopdelt. Danske forbrugere kan med andre ord ikke downloade musik i udenlandske onlinebutikker.

Markedet for onlinemusik er i konstant udvikling. Senest har Apple i maj 2005, åbnet en dansk version af deres onlinemusikbutik – iTunes. Dette har allerede øget konkurrencen og ført til lavere priser.

Onlinesalg af musik er også til gavn for kunstnerne, da det giver lettere adgang til markedet. Onlinebutikker har ikke, som traditionelle butikker, et problem med begrænset hyldeplads og kan derfor tilbyde et større udbud af musik. Et indre marked i EU for salg af musik online vil endvidere betyde, at kunstnernes kundegrundlag bliver større. Danske musikkunstnere med internationalt salgspotentiale vil derfor have større mulighed for at sælge musik i udlandet.

Den danske musikbranche er uenig i denne vurdering. Men hvis landeopdelinger af markederne var til gavn for kunstnerne, ville det principielt være endnu bedre at opdele Danmark, så selskaberne kunne sælge musik til forskellige priser og hindre onlinesalg på tværs af fx regionsgrænserne. Eksemplet viser, at en sådan opdeling både ville skade kunstnerne og forbrugerne, fordi markederne ville blive mindre effektive. Det må tilsvarende vurderes at være til gavn for både kunstnere og forbrugere, hvis EU i henhold til ophavsretten og konkurrenceretten bliver gjort til et samlet marked.

I forbindelse med onlinesalg er det vigtigt, at rettighedshaverne beskyttes mod ulovlig kopiering af deres produkter. Derfor er fx musikfiler, der bliver solgt online, kodet.⁶ Kodningen betyder, at rettighedshaverne er villige til at give tilladelse til onlinesalg og sikrer dermed, at der er skabt et marked for onlinesalg.

Selv om der er en række positive aspekter ved den teknologiske udvikling, er der også en fare for, at de potentielle konkurrencefordele ikke kommer danske forbrugere og kunstnere til gode.

På baggrund af Konkurrencestyrelsens undersøgelse indeholder kapitlet følgende forslag til, hvad der skal til for at skabe bedre vilkår for konkurrence på markederne for musik, film og spil:

• Forbrugerne skal være mere opmærksomme på, at de kan spare penge ved at handle på internettet. Undersøgelsen viser, at det er nemt for forbrugerne at sammenligne priser og finde billige produkter på danske og udenlandske internetbutikker.
• Danske forbrugere bør have adgang til at downloade musik fra udenlandske onlinebutikker. Landeopdelingen er formentlig i strid med EU's konkurrenceregler. EU-Kommissionen er derfor ved at undersøge mulighederne for at gribe ind over for denne praksis.
• Hvis den juridiske vurdering hos Kommissionen eller Retten i Første

Instans er, at EU's konkurrenceregler bør vige for ophavsretsreglerne, anbefales det, at Kulturministeriet stiller forslag om ændring af EU's ophavsretsregler på dette punkt.

• Hvis det viser sig, at markederne for onlineudleje⁷ af film bliver landeopdelt, kan det ligesom på musikområdet være i strid med konkurrencereglerne. Alternativt vil Konkurrencestyrelsen foreslå, at Kulturministeriet også på dette område stiller forslag om ændring af EU's ophavsretsregler.
• Reglerne om parallelimport bør ændres, så virksomheder kan parallelimportere cd'er, dvd'er og konsolspil fra lande uden for EØS-området. Første skridt på vejen kunne være, at Kulturministeriet i EU-regi arbejder for en bilateral aftale mellem EU og USA, der tillader parallelimport mellem disse lande.

5.2 MUSIK, FILM OG KONSOLSPIL

Dette kapitel sætter fokus på, hvordan konkurrencen fungerer på markederne for musik, dvd-film og konsolspil. Nedenfor i dette afsnit er produkternes særlige karakteristika beskrevet.

Afsnit 5.3 indeholder en beskrivelse af konkurrencen i detailhandelen. Undersøgelsen omfatter både de traditionelle butikker og supermarkeder og en beskrivelse af de nye salgskanaler, der enten er opstået eller er ved at opstå på internettet, fx når forbrugerne køber fysiske eksemplarer af cd'er, dvd'er og spil eller downloader musik på nettet. Afsnit 5.4 beskriver konkurrenceforholdene blandt producenter og distributører af musik, film og spil. Endelig bliver de ophavsretlige reglers betydning for konkurrencen gennemgået i afsnit 5.5.

Markeder, produkter og rettigheder

Musik, film og konsolspil er produkter, der har stor betydning i mange danske forbrugeres hverdag. Næsten alle personer har købt musik, og et stadigt stigende antal køber dvd-film. Derimod er det en mindre del af befolkningen, der køber spil. Undersøgelsen viser, at spilsalget er på vej frem, dog med en lille nedgang i 2004, jf. figur 5.1.

Figur 5.1: Udviklingen i detailsalget af musik, dvd-film og spil i Danmark i perioden 1999 – 2004

Kilde: Musik: IFPI. Dvd-film: Konkurrencestyrelsens estimat ud fra tal leveret af Videogramdistributørforeningen. Spil: Konkurrencestyrelsens estimat ud fra tal leveret af Multimedieforeningen og danske spildistributører (inkl. konsolspil og pc-spil).

I modsætning til spil- og filmmarkederne har der gennem de senere år været et fald i salget af musik i Danmark. Branchen anfører, at nogle af de primære årsager til denne udvikling er ulovlige downloads, piratkopiering og ændrede forbrugsvaner.⁸ Kommissionen har undersøgt, hvilken betydning ulovlige downloads og piratkopiering har for omsætningen på musikmarkedet.⁹ Undersøgelsen viste, at piratkopiering kun har begrænset indflydelse på det lovlige salg af cd'er. Kommissionen vurderede, at det faldende salg snarere skyldes det høje prisniveau på cd'er, generel økonomisk lavkonjunktur, pladeselskabernes manglende evne til at ramme forbrugernes smag, mangel på innovative kunstnere og pladeselskabernes manglende evne til at tilpasse sig de teknologiske udfordringer, som internettet har bidraget med. Helt uden betydning er piratkopiering dog næppe. Branchen påpeger bl.a., at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem faldet i cd-salget og fremkomsten af fildelingstjenester, der kan anvendes til ulovlig download af musik.

Både musik, film og konsolspil er produkter, der involverer mange omsætningsled. Fælles for de tre produkttyper er, at processen begynder med en kreativ ide, der igennem de forskellige led ender som et konkret produkt – en cd, en dvd-film eller et konsolspil – der bliver solgt til forbrugerne. Boks 5.1 indeholder en oversigt over de forskellige aktører i omsætningskæden.

Boks 5.1: Fra idé til forbruger

Omsætningskæden for film er længere end for cd'er og spil. Årsagen er bl.a., at film afsættes i mange forskellige detailled, jf. boks 5.1. En film bliver først vist i biografen. Derefter bliver den udlejet i videobutikkerne og solgt i butikkerne.¹⁰ Endelig sælges filmen til sidst til visning på tv. Film er også kendetegnet ved, at der typisk er et større antal rettighedshavere, end der er ved produktion af musik og spil.

De lange omsætningskæder betyder bl.a., at der er store omkostninger forbundet med at få produkterne på markedet. Der er særligt store udgifter forbundet med at producere og markedsføre produkterne. Samtidig er der stordriftsfordele forbundet med produktionen af musik, film og spil. Dette er uddybet i afsnit 5.4.

Musik, film og konsolspil er værker, der er beskyttet af ophavsretsloven.¹¹ Det betyder, at rettighedshaverne til værkerne skal give tilladelse til brug og fremstilling af eksemplarer af værket og have betaling for brug af værket. Der skal fx betales vederlag til rettighedshaveren, når radioen spiller et stykke musik.¹²

Den enkelte rettighedshaver kan ikke selv kontrollere, hvad musikken bliver brugt til. Fx vil det være umuligt for en komponist at kontrollere, hvor et værk bliver brugt og kræve betaling for anvendelsen. Derfor er det forvaltningsselskaberne, der opkræver vederlag på vegne af rettighedshaverne. Boks 5.2 indeholder en oversigt over de forskellige forvaltningsselskaber, der opkræver vederlag for brugen af musikværker.

Boks 5.2: Vederlag til rettighedshavere (musikværker)

Når musikken bliver spillet offentligt, skal der betales vederlag til KODA,¹³ der sender pengene videre til ophavsmændene. Samtidig skal der betales vederlag til Gramex,¹⁴ der opkræver vederlag på vegne af pladeselskaberne og de udøvende kunstnere. Endelig skal pladeselskaberne betale vederlag til ophavsmændene for retten til at fabrikere cd'er. Dette vederlag opkræver NCB¹⁵ på vegne af ophavsmændene.

På filmområdet foregår betalingen til ophavsmændene på en anden måde. Ophavsmænd, fx manuskriptforfatteren og skuespillere, der arbejder på en film, indgår aftale med filmselskabet (producenten) om betaling af et engangsbeløb eller en royalty for deres arbejde. I tilfælde af en royalty afhænger betalingen til rettighedshaverne af, hvor mange penge filmen spiller ind.

På spilområdet udvikler spilprogrammørerne spillet som led i deres ansættelse. Ophavsretten til det arbejde, en spilprogrammør udfører, tilhører den virksomhed, som programmøren arbejder for.¹⁶ Ophavsmandens betaling er lønnen, herunder eventuelle bonusordninger.

5.3 DETAILSALG OG PRISER

Cd'er, dvd-film og konsolspil er traditionelt blevet solgt i fysiske butikker. I det følgende vil der blive skelnet imellem salg af fysiske eksemplarer og salg af digitale værker. Fysiske eksemplarer er musik, film og spil fæstnet til et fysisk medie, som fx en cd eller en dvd. Digitale værker er værker, som ikke er fæstnet til et fysisk medie, men transmitteres digitalt, fx via internettet. Salg af fysiske eksemplarer i fysiske butikker bliver betegnet som enten traditionelt detailsalg eller salg i fysisk butik. Salg af fysiske eksemplarer på internettet bliver betegnet som internetsalg, og salg af digitale værker på internettet vil blive benævnt onlinesalg.

Salgssteder

De fleste cd'er, dvd'er og spil sælges i butikker, der er specialiseret i at sælge disse produkter, fx pladeforretninger og radio- og tv-forretninger.

I de senere år har forbrugerne kunnet købe cd'er, dvd'er og spil via internettet. Det er let at købe ind på nettet. Butikkerne har døgnåbent, og man kan købe ind fra sit eget hjem. Ydermere kan det være lettere at spare penge. Internettet gør, at man hurtigt kan sammenligne priser i forskellige internetbutikker. Samtidig er priserne på nettet oftest lavere end i de fysiske butikker. Omvendt er der dog den ulempe, at forbrugeren skal vente på leveringen – ofte i flere dage.

Tabel 5.1: Hvor køber forbrugerne musik

Note 1: Musikklubber sælger musik på samme måde, som bogklubber sælger bøger.

Kilde: IFPI, The record industry in numbers 2004.

Specialforretningerne har størstedelen af musiksalget, jf. tabel 5.1. Der findes ikke tal for, hvordan det ser ud på markederne for salg af film og spil. Generelle undersøgelser viser, at internetsalget samlet set er meget beskedent.¹⁷ Der er derfor grund til at tro, at internetsalget på disse markeder er nogenlunde det samme.

I den fysiske detailhandel er markedet spredt ud på en række forskellige forhandlere. Man kunne forvente, at der derfor er basis for en vis priskonkurrence til gavn for forbrugerne, medmindre konkurrencen er begrænset af andre årsager. Specialforretningerne er typisk karakteriseret ved et større sortiment, hvor man også kan finde mere nicheprægede produkter. I gruppen af specialbutikker finder man både butikker, der sælger alle tre produkttyper, og butikker, der er specialiseret i enten musik, film eller forskellige typer digitale spil (herunder konsolspil). Supermarkeder (og tankstationer) fører et mere begrænset vareudvalg. Typisk sælger disse butikker mainstream produkter, fx top 20 og andre let omsættelige produkter.

Internetsalget udgør en lille del af det samlede marked. Det er sandsynligt, at andelen vil stige i takt med, at anden e-handel stiger. Også onlinesalg af musik vurderes at have en begrænset markedsandel på under 1 pct. af det samlede marked.

Prisniveau – traditionelt detailsalg

Konkurrencen på et marked vil normalt betyde, at hver enkelt butik prissætter produkter forskelligt fra konkurrenterne for at få så mange kunder som muligt. Man kunne også forvente, at der var variation i priserne mellem specialbutikker og supermarkeder. Typisk har supermarkeder en lavpris-profil samt en række stordriftsfordele, der gør, at de kan sælge produkterne billigere.

Konkurrencestyrelsens undersøgelse viser imidlertid, at der ikke er mange penge at spare ved at købe produkterne i supermarkeder, når det gælder de bedst sælgende produkter og nyudgivelser. I visse tilfælde er priserne i supermarkederne endda højere end i specialbutikkerne.

Tabel 5.2: Salgspriser på nyudgivne cd'er, dvd'er og konsolspil i specialbutikker og supermarkeder, 2004

Note 1: Dansk cd top 10, dansk dvd top 10 samt dansk konsolspil (Playstation og Xbox) top 5 i uge 45, 2004. Prisgennemsnit og variation er beregnet på baggrund af alle de indsamlede priser og kan ikke aflæses af tabellen.

Kilde: Undersøgelse udarbejdet af Konkurrencestyrelsen.

Middelværdien for de bedst sælgende cd'er i specialbutikkerne er kun 1 kr. højere end den laveste pris. Det er udtryk for, at der i langt de fleste tilfælde er meget lidt forskel på priserne. Variationen i priser mellem de forskellige supermarkeder er lidt større, nemlig 136-160 kr. Her er middelværdien 143 kr. Forbrugerne har derfor lidt større mulighed for at finde billigere produkter i supermarkederne. Pladeproducenterne har oplyst, at deres engrospris er nogenlunde den samme, uanset om en cd har været dyr eller billig at producere. Dette er medvirkende til ensartede priser. I praksis vil pladeselskaberne sætte priserne så højt, at der er en formodning for, at omkostningerne generelt dækkes, uanset om der er tale om cd'er med lille/stort salgspotentiale og store/små produktionsomkostninger.

Generelt er forbrugernes muligheder for at spare penge begrænsede. Den gennemsnitlige besparelse ved at købe en cd eller en dvd i et supermarked er henholdsvis ca. 7 og 1 kr. Ved køb af konsolspil viser undersøgelsen, at det i gennemsnit er 7 kr. dyrere at købe produktet i supermarkedet. Undersøgelsen viste dog, at et enkelt konsolspil blev solgt 150 kr. billigere i en enkelt specialbutik.

En lang række producenter og distributører bruger ikke vejledende priser.¹⁸ Det kan derfor undre, at der ikke er større prisforskel mellem butikkerne. Meget tyder på, at den manglende prisforskel skyldes en bevidst prisstrategi fra detailhandelens side. Mange forhandlere har fortalt, at de mener, at cd'er, dvd'er og konsolspil er standardprodukter, der skal sælges til standardpris. Det kan skyldes, at virksomhederne vurderer, at prisnedsættelser betyder, at konkurrenter hurtigt følger efter med tilsvarende prisnedsættelser, hvilket vil føre til lavere markedspriser.

Ifølge Konkurrencestyrelsens undersøgelse er der stor forskel på, hvornår butikkerne sætter prisen på produkterne ned. Aktører i branchen har oplyst, at dette afhænger af produktets placering på hitlisten, produktets salgstal og det indkøbte varelager. Prisen på en cd, der ikke er en nyudgivelse og ikke er en af de bedst sælgende, kan derfor variere en del fra butik til butik.

Ved en sammenligning af priserne på en fuldpris cd¹⁹ viser det overordnede billede, at priserne i Danmark – sammenlignet med andre lande i EØS – ligger i den høje ende. Som det fremgår af figur 5.2, er gennemsnitsprisen for fuldpris cd'er i Danmark 106 kr. ekskl. moms.²⁰ Gennemsnitsprisen i de undersøgte lande er 87 kr. ekskl. moms. Priserne i Danmark er således godt 20 pct. højere end gennemsnittet. Ser man på priserne i de lande, vi normalt sammenligner os med, er forskellene endnu større. Cd priserne i Danmark er ca. 40 pct. højere end i Sverige og 22 pct. højere end i Tyskland. I 3 af de i alt 15 undersøgte lande, er priserne højere end i Danmark.

Et billigt land er ikke overraskende Polen, hvor cd'er i gennemsnit kun koster 48 kr., hvilket svarer til 45 pct. af den danske pris. I Vesteuropa er priserne lavest i Spanien og Portugal, hvor cd'er i gennemsnit koster henholdsvis 66 og 72 kr.

Figur 5.2: Gennemsnitspriser ekskl. moms på fuldpris cd'er i Danmark og EØS, 2003

Kilde: Konkurrencestyrelsens beregning foretaget på baggrund af de tal, som pladeselskaberne indrapporterer til IFPI. Priserne viser den gennemsnitlige pris på en fuldpris cd. Ifølge IFPI udgør fuldpris cd'er 75 pct. af det samlede cdsalg i Danmark.

Hvad angår priserne på dvd'er, er Danmark også blandt de dyreste lande. Tendensen er ikke så klar som ved cd priserne. Priserne i Danmark ligger 8 pct. højere end gennemsnittet for de undersøgte lande i EØS, jf. figur 5.3. Det er værd at bemærke, at de danske priser er hele 45 pct. højere end i Sverige og 6 pct. højere end Tyskland. Ifølge den svenske branche skyldes de lave priser, at mid-price²¹ salget næsten forsvandt i 2004. To af de undersøgte lande har højere priser end Danmark.

Figur 5.3: Gennemsnitspriser ekskl. moms på dvd'er i Danmark og EØS, 2004

Note: Priser er beregnet som et gennemsnit af salgspriserne for alle dvd-film, dvs. både nyudgivelser og ældre film. Priserne er derfor lavere end priserne på top 10 liste dvd-film.

Kilde:Screen Digest.

Lige som priserne på cd'er er priserne på dvd-film lave i Polen. En dvd i Polen koster kun 67 kr., hvilket er 33 pct. lavere end i Danmark. Det billigste vesteuropæiske land er Sverige, hvor en dvd i gennemsnit koster 69 kr., svarende til 31 pct. under det danske niveau.

Priserne på konsolspil viser et andet billede. Her er priserne ca. 6 pct. lavere i Norden²² end gennemsnittet for de undersøgte lande. Alle de undersøgte lande har højere priser end i Norden.

Figur 5.4: Gennemsnitspriser ekskl. moms på konsolspil i EØS, 2004

Note 1: Priser beregnet som et gennemsnit af salgspriserne for alle konsolspil, dvs. både nyudgivelser og ældre konsolspil.
Note 2: Priserne for Norden er et gennemsnit af priserne for Danmark, Sverige og Norge.

Kilde: Screen Digest.

Man kan udlede, at konkurrencen på salg af cd'er og dvd'er i den traditionelle detailhandel i Danmark er kendetegnet ved høje og ens priser. Hvad angår salg af konsolspil, er priserne også her meget ens, men ikke tilsvarende høje.

Nye salgskanaler

Den stigende e-handel har betydet, at forbrugerne har fået flere steder at købe fysiske eksemplarer af musik, film og konsolspil. På internettet kan forbrugerne ydermere købe og downloade digital musik.²³ I fremtiden vil film og spil sandsynligvis også blive solgt som digitale filer via internettet. De nye afsætningskanaler vil øge konkurrencetrykket på den traditionelle detailhandel. Dette bør medføre lavere priser for forbrugerne.

Salg af fysiske eksemplarer fra internettet

Omkostningerne ved at etablere og drive en internetbutik er lavere end de tilsvarende omkostninger for en traditionel fysisk butik. Der er derfor en formodning om, at priserne på internettet er lavere end i fysiske butikker.

Tabel 5.3: Priser på cd'er, dvd'er og konsolspil ved salg i fysisk butik og på internettet, 2004

Note 1: Den danske cd og dvd top 10 samt den danske konsolspil top 5 i uge 45 2004. Note 2: Gennemsnitssalgspriserne i specialbutikker og supermarkeder.

Note 3: Priserne er fundet ved stikprøver på udvalgte danske og europæiske internetbutikker og via prissammenligningssider.

Kilde: Undersøgelse udarbejdet af Konkurrencestyrelsen.

Priserne i internetbutikker er faktisk lavere end i den traditionelle detailhandel. Forbrugere kan ved køb i en dansk internetbutik spare op til 40 kr. ekskl. moms på en cd, jf. tabel 5.3.²⁴ Gennemsnitligt er prisforskellen ca. 10 kr. Det er endnu billigere for forbrugerne at handle i andre europæiske internetbutikker. Forbrugerne kan i gennemsnit spare knap 25 kr. ekskl. moms ved køb af en cd på en internetbutik uden for Danmark. Priserne ekskl. moms i udenlandske internetbutikker er i gennemsnit 15 kr. lavere end i de danske internetbutikker. Nogle udenlandske internetbutikker leverer gratis, uanset om man køber et eller flere eksemplarer.²⁵

Ved køb af dvd'er ser billedet anderledes ud. Her har danske internetbutikker og fysiske butikker næsten ens priser. Medregnes leveringsomkostninger er priserne på internettet ofte højere. Forbrugerne kan dog spare penge ved at købe dvd'er fra udenlandske hjemmesider. Den samlede gennemsnitlige besparelse ved køb fra udenlandske hjemmesider er ca. 23 pct. ekskl. moms.

Også ved køb af konsolspil er der penge at spare. Tabel 5.3 viser, at konsolspil er ca. 77 kr. ekskl. moms billigere i danske internetbutikker end i fysiske butikker – en besparelse på ca. 20 pct. Vælger forbrugeren at handle i en udenlandske internetbutik, er der yderligere penge at spare. Her er priserne i gennemsnit omkring 23 pct. lavere.

Fysisk salg på internettet konkurrerer med den traditionelle detailhandel. Man kunne derfor forvente, at internetsalget generelt bidrager til øget konkurrence og lavere priser på markederne for musik, film og konsolspil. Undersøgelsen viser, at forbrugerne let kan spare penge ved at undersøge priserne på internettet. Indtil videre tyder det dog ikke på, at konkurrencen fra internettet har presset priserne i den fysiske detailhandel. Internethandel har stadig kun en lille del af det samlede detailsalg.

Årsagerne kan være flere. Fx tager det tid, før forbrugerne ændrer adfærd. Mange har endnu ikke prøvet at købe produkter på internettet.²⁶ Endelig spiller leveringstiden sandsynligvis en rolle for mange forbrugere. Køb af cd'er, dvd'er og konsolspil er formentlig noget, forbrugere køber impulsivt for at lytte, se eller spille samme dag.

Det er et problem for forbrugerne, at konkurrencen på salget af produkterne er svag. Det betyder, at mange betaler for meget for varerne. Efterhånden som forbrugerne får øjnene op for, at man kan spare penge ved at købe cd'er, dvd'er og spil på internettet, må man forvente et øget konkurrencepres på den fysiske detailhandel.

Der er udsigt til, at den teknologiske udvikling kan bryde op i de nuværende markedsrammer og give forbrugerne adgang til et større udbud af musik, film og konsolspil til lavere priser. Allerede nu er det muligt at købe musik som digitale filer, og i den nærmeste fremtid vil forbrugerne kunne købe og/eller leje film online.

Onlinesalg på internettet

Musik, film og spil kan forholdsvis let komprimeres til digitale filer.²⁷ Fordelen ved digitale filer er, at de er nemme og billige at kopiere. Samtidig kan man let sende filerne via internettet. Produkter som musik, film og spil er derfor velegnede til onlinesalg.

Digitale filer betyder, at forbrugerne i stedet for at bruge en cd- eller dvdafspiller kan afspille musikken eller filmen direkte på computeren. Nye bærbare digitale musikafspillere²⁸ gør det også nemmere for forbrugerne at afspille digital musik udenfor hjemmet. Denne købsform giver forbrugeren det bedste af begge verdener. Forbrugeren kan let og enkelt købe produktet fra sin computer og får umiddelbart efter leveret produktet klar til afspilning.

Omsætningen af salg af digital musik forventes at stige i de kommende år.²⁹ I 2003 var der på verdensplan ca. 50 hjemmesider, der solgte digital musik online. I løbet af 2004 steg dette tal til ca. 230 hjemmesider. I Danmark er der 9 internetbutikker. Antallet af solgte numre er også steget markant. I 2004 blev der i USA, Storbritannien og Tyskland tilsammen solgt 200 millioner enkeltnumre. Selv om salget endnu er begrænset i Danmark, blev der solgt ca. 500.000 numre i de første fire måneder af 2005, en stigning på 60 pct. i forhold til sidste kvartal 2004.

Boks 5.3: Phonofile

Onlinesalg af film og spil har endnu ikke gennemgået samme udvikling som musikområdet. Årsagen til dette er blandt andet, at en digital fil, der indeholder en film eller et spil, er væsentlig større end en digital musikfil. Download af film og digitale spil kræver derfor hurtigere internetforbindelser. Ydermere kan man med de nuværende båndbredder ikke afspille film i dvd-kvalitet direkte fra internettet.³⁰ På filmområdet er der dog flere udbydere på vej med internet-tv og internet film-udleje – såkaldte content-on-demand tjenester.³¹

Branchen har oplyst, at etablering af en onlinebutik forudsætter store investeringer i it-løsninger og kopisikring. På længere sigt vil der dog være en del økonomiske fordele forbundet med onlinesalg af digitale produkter. På musikområdet er omkostningerne forbundet med fabrikation, distribution og hyldeplads væsentligt lavere end ved traditionelt salg i fysiske butikker.³² Dette kan være medvirkende til, at der er lavere priser på digital musik, jf. tabel 5.4. De lave priser skyldes dog også, at forbrugerne ikke er villige til at betale den samme pris for digital musik som for fysiske eksemplarer.

Tabel 5.4: Musikpriser for nyudgivelser ved salg i hhv. fysisk butik og online, 2004

Note 1: Gennemsnitspriser på dansk album top 10, uge 45, 2004.

Note 2: Priser fra udvalgte danske hjemmesider med onlinesalg ekskl. gebyr for betaling med Dankort eller kreditkort, uge 45, 2004. Det bemærkes, at priserne efter iTunes åbning i Danmark er lavere end de viste. Albumpriserne lå primo maj 2005 på ca. 80 kr. og opefter.

Kilde: Undersøgelse udarbejdet af Konkurrencestyrelsen

Priserne på digitale musikalbum er væsentligt lavere end priserne i fysiske butikker, jf. tabel 5.4. Forbrugerne kan i gennemsnit spare 55 kr. inkl. moms ved at købe et top 10 album online. En del af prisforskellen kan skyldes, at forbrugerne ikke får et fysisk eksemplar, og at brugen af filen er begrænset.³³ Nogle forbrugere vil vurdere, at det er en fordel at købe musikken digitalt og derved slippe for opbevaring af fysiske cd'er.

Danske forbrugere betaler ved onlinekøb af musik et gebyr på minimum 1,95 kr.³⁴ Beløbet betales pr. handel. Gebyret betyder, at det er endnu dyrere for danske forbrugere at downloade musik. Gebyret skal modsvare de omkostninger, som bankerne har til driften af systemet. Antallet af dankortbetalinger på internettet er steget fra 400.000 i 2000 til 12,3 mio. kr. i 2004. Konkurrencestyrelsen vil i løbet af 2005 undersøge, om internetgebyrerne fortsat svarer til omkostningerne, eller om de skal sættes ned.³⁵

De høje priser kan være udtryk for, at producenterne har en højere avance på onlinesalg end på traditionelt salg. Ved onlinesalg er der ikke omkostninger til fabrikation og distribution af cd'er, da musikken distribueres digitalt. Lavere omkostninger fører normalt til lavere priser.

Tabel 5.5: Engrospriser og detailavancer ved salg af nyudgivet musik fra hhv. fysiske-, internet- og online- butikker, 2004

Note 1: Gennemsnitspris, danske specialbutikker og supermarkeder.

Note 2: Gennemsnitspris, danske internetbutikker.

Note 3: Published Price to Dealers er engrospris til detailleddet.

Kilde: Undersøgelse udarbejdet af Konkurrencestyrelsen.

Producenternes engrospris ved onlinesalg er mellem 60 og 75 kr., jf. tabel 5.5. I forhold til engrosprisen ved salg i fysiske butikker eller internetsalg af fysiske cd'er er engrosprisen i gennemsnit ca. 20 pct. lavere. Producenternes lavere omkostninger har reelt ført til lavere priser.

Digital Rights Management

Som nævnt har den digitale teknologi betydet, at det er let at distribuere ophavsretligt beskyttede produkter over internettet. Samtidig betyder den stigende udbredelse af bredbånd, at det hele tiden bliver hurtigere og nemmere at distribuere filer. Disse forhold har gjort det nødvendigt at fokusere på, hvordan man sikrer, at rettighedshaverne får betaling, samtidig med at brugerne bliver tilgodeset.

Det er nødvendigt at kopisikre produkter, fx musikfiler. Formålet er at beskytte rettighedshaverne mod uretmæssig brug af filerne. Der er grundlæggende to former for kopisikring. Den første metode – vandmærkning – tilgodeser i høj grad brugeren. Hvorimod den anden metode – Digital Rights Management – i højere grad begrænser brugerens brug af filen, se boks 5.4.

Ved vandmærkning påfører man filen et særligt kendetegn, der knytter køberen og filen sammen. Brugeren kan frit afspille filen, men enhver ulovlig videredistribuering kan spores tilbage til køberen.

Boks 5.4: Digital Rights Management (DRM)

Note 1: Windows Media Audio (WMA) og Advanced Audio Coding (AAC).

Vandmærkning og DRM systemer er ifølge nogle rettighedshavere grundlaget for, at der eksisterer et onlinemarked for ophavsretsbeskyttede produkter. Uden disse systemer kunne en bruger fx ganske simpelt lave uendeligt mange perfekte kopier af en musikfil og sprede disse, uden at rettighedshaverne får betaling. Nogle rettighedshavere insisterer derfor på, at filerne er kodet. På denne måde kan de bevare en vis kontrol med produkternes anvendelse og spredning på internettet.³⁶

Brugen af forskellige DRM-systemer har den ulempe, at der ikke er interoperabilitet³⁷ mellem de forskellige musikafspillere og de forskellige typer musikfiler. Et eksempel er forskellen mellem Microsoft's og Apple's DRM systemer. Apples iTunes Music Store er den største online musikbutik i verden. Alle musikfiler solgt på iTunes er kodet med Apples DRM system. Det betyder, at de kun kan afspilles ved brug af Apples software. Hvis filen skal afspilles på en bærbar enhed, kan det kun ske på Apples egen afspiller – iPod'en. Samme situation gør sig gældende for Microsofts DRM system, der ikke kan afspilles på Apples iPod.

DRM systemer kommer til at få stor betydning for, hvordan markederne for onlinesalg kommer til at virke. Forudsætningen for et velfungerende onlinemarked for musik er, at forbrugerne kan afspille deres købte musikfiler på flere forskellige afspillere.

En anden problemstilling er, at producenter af DRM systemer kan komme til at virke som gate-keepere til markedet, fordi DRM er en nødvendig teknologi for at komme ind på markedet. Der er allerede en tendens til at de fleste onlinebutikker, udover iTunes, udbyder musik kodet med Microsofts' DRM system.

Kommissionen er opmærksom på disse problemstillinger og har derfor igangsat en diskussion mellem de forskellige aktører.³⁸ Formålet er netop at sikre:

• At DRM systemer bruges, så rettighedshaverne stiller deres værker til rådighed.
• At forskellige DRM systemer og forskellige afspillere fungerer sammen.
• At DRM systemer bliver tilgængelige for alle, så producenter af DRM systemer ikke kommer til at virke som gate-keepere på markederne.

Det er fra reguleringsmæssig side vigtigt, at DRM-systemerne alene sikrer deres oprindelige formål: at beskytte rettighedshaverne og sikre dem betaling. Indtil videre har Kommissionen afholdt en række workshops med de relevante parter. Formålet er at nå frem til et fælles fodslag.

5.4 KONKURRENCEN BLANDT PRODUCENTER OG DISTRIBUTØRER

Forbrugerne kan ved at handle på internettet forholdsvist let spare penge. På musikområdet kan salg af digital musik også få stor betydning for den fremtidige konkurrencesituation. Onlinebutikker har i modsætning til den traditionelle detailhandel ubegrænset hyldeplads. Dette giver mulighed for et større udbud. Der er dog en fare for, at fordelene ikke bliver realiseret, hvis aktørerne i producentleddet overfører den nuværende struktur til de nye markeder.

Produktion

Når en musiker producerer og udgiver en cd, sker det normalt i samarbejde med et pladeselskab. Pladeselskabets rolle er at indspille, produktudvikle og markedsføre cd'en. Typisk stiller pladeselskabet studie og producer til rådighed for musikeren. Studieleje og betaling af en producent er dyrt, og som modydelse afstår musikeren rettighederne til masteren.³⁹ Musikeren får typisk betaling i form af royalties.⁴⁰

Omkostningerne ved at producere musik, film og konsolspil varierer meget. Produktion af film og spil er både dyrere og mere kompliceret end produktion af musik. Mange personer er involveret i produktionen, som ofte strækker sig over en længere periode.

Der er en række stordriftsfordele ved produktion af musik, film og spil. En producent taber ofte penge på at producere og markedsføre en cd, en dvd eller et spil. Ved at lancere flere produkter fordeler producenten risikoen ud på flere udgivelser. Endelig er det en fordel at have et stort sortiment, da det letter adgangen til detailhandelens hylder.

Alle tre brancher er præget af store produktions- og markedsføringsomkostninger. Det betyder, at det kan være vanskeligt for nye virksomheder at etablere sig på markedet. De betydelige stordriftsfordele i produktionen forstærker dette problem i forhold til mindre virksomheder, der gerne vil ind på markedet.

Producenterne og distributørernes markedsandele

Producenternes rolle er at udvikle, producere og markedsføre musik, film og spil. Markederne er kendetegnet ved, at der er få men store producenter.

Musikmarkedet er domineret af 4 selskaber, der på verdensplan har en markedsandel på ca. 75 pct., jf. tabel 5.6. I Danmark, hvor selskabernes danske datterselskaber distribuerer musikken, var deres markedsandel i 2004 ligeledes ca. 75 pct.⁴¹ De 4 stores samlede markedsandel har på verdensplan været konstant de seneste år. I Danmark vandt de uafhængige pladeselskaber dog >terræn i 2004. Dette skyldes succes for danske udgivelser på uafhængige pladeselskaber, samt at selskabet CMC er overgået fra EMI til det uafhængige pladeselskab MBO, der i 2004 havde en markedsandel på 12 pct.

Tabel 5.6: Pladeselskabernes markedsandel i pct.

Kilde: IFPI

Den teknologiske udvikling gør, at musik i dag kan produceres billigere end tidligere. En musiker kan i dag købe studieudstyr væsentligt billigere end for bare 10 år siden, eller lave musikken på en computer. Musikkunstnere er derfor i princippet ikke længere afhængige af pladeselskaberne, når det gælder produktion af musik.⁴²

Lave produktionsomkostninger er ikke i sig selv nok til at sikre uafhængige musikere adgang til markedet. Musikken skal også ud til forbrugerne. Internettet kan lette adgangen til forbrugerne, men vil formentlig ikke mindske de store selskabers markedsposition væsentligt.

I kampen om forbrugernes opmærksomhed bruger de 4 store pladeselskaber store summer på markedsføring. Samtidig er de i stand til at yde store kvantumsrabatter. Uden et samarbejde med et af de store pladeselskaber er det svært for mindre pladeselskaber at komme ud på hylderne hos aktørerne i detailleddet. Det er derfor sædvanligt, at mindre pladeselskaber indgår distributionsaftaler med de store pladeselskaber.

Det forhold, at der er 4 store pladeselskaber, betyder, at der er basis for en vis konkurrence blandt producenterne. Kommissionen har i 2004 undersøgt konkurrenceforholdene i forbindelse med fusionen mellem Sony og BMG, jf. boks 5.5.⁴³

Boks 5.5: Kommissionens undersøgelse af fusionen mellem Sony og BMG

Note 1: På markederne for onlinesalg af musik fandt Kommissionen ikke bevis for, at fusionen ville betyde, at der blev skabt kollektiv dominans på markedet.

Kommissionen vurderede Sony BMG-fusionen efter reglerne i den fusionsforordning, der var gældende i 2004. I dag er reglerne ændret, så konkurrencemyndighederne ikke kun har mulighed for at gribe ind overfor fusioner, der skaber eller styrker en dominerende stilling.⁴⁴ Fremover kan der også gribes ind over for fusioner, der etablerer eller styrker oligopoler.

Filmmarkedet adskiller sig fra musikmarkedet, fordi film bliver solgt successivt på forskellige markeder. Filmene kommer først ud til forbrugerne i biografformat. Derefter bliver filmene frigivet til leje og salg på dvd/vhs. Efterfølgende bliver filmene solgt til tv. Størstedelen af de film, der kommer på det danske marked, bliver produceret i USA. Ca. en fjerdedel af filmene produceres i Danmark.⁴⁵

I Danmark er filmproducenterne ofte repræsenteret på det danske marked for dvd-film gennem selvstændige distributører, der markedsfører filmene. Enkelte filmselskaber lader deres datterselskaber stå for distributionen. Et eksempel er Nordisk Film, der har et datterselskab, der står for videodistributionen af koncernens film. Nordisk Film er også distributør for en række konkurrerende producenter.⁴⁶

På det danske marked for distribution af videofilm til salg og leje har 7 selskaber ca. 95 pct. af markedet.⁴⁷ I distributørleddet har virksomheden SF Film A/S valgt at samle biograf- og videodistribution i ét selskab. De øvrige 6 store distributører har organiseret sig i søsterselskaber, der står for biografdistribution eller videodistribution. Markedet for salg af dvd'er har været i vækst i de seneste år. Figur 5.1 i afsnit 5.2 viser, at detailsalget er steget fra ca. 50 mio. kr. i 1999 til godt 1,2 mia. kr. i 2004.

En vigtig årsag til, at de 7 filmdistributører tegner sig for størstedelen af det danske marked, er, at det er dyrt at købe rettighederne til en film – både til biograf- og videodistribution. Det kan derfor være vanskeligt at etablere sig som filmdistributør.

Ligesom på musikmarkedet er de store distributører af dvd-film en vigtig indgang til detailmarkedet. Der findes også her eksempler på, at mindre filmimportører og filmproducenter samarbejder med en af de store distributører om videodistributionen.⁴⁸

Generelt rummer markedet for konsolspil mange lighedstræk med markederne for musik og film. Dog er der én vigtig forskel. Modsat afspilning af en cd eller dvd forudsætter anvendelse af et konsolspil (software) en helt bestemt type teknisk platform – de såkaldte konsoller (hardware). På spilmarkedet er der tre store konsolproducenter Sony (Playstation 1 og 2) Microsoft (Xbox) og Nintendo (GameCube). Både i Norden, Europa og på verdensplan er Sony den største udbyder blandt konsolproducenterne.

Spilproducenternes og distributørernes adgang til markedet for konsolspil går via konsolproducenterne. For spilproducenterne indebærer det en række særlige barrierer, før et konsolspil kan introduceres på markedet. Årsagen er, at adgangen til at producere og udgive en given spiltitel til de forskellige konsoller forudsætter en forudgående accept fra konsolproducenten. Dette sker i form af en licens.

Det er typisk selvstændige spiludviklervirksomheder tilknyttet de store spiludgivere, der står for selve den konceptmæssige og tekniske udvikling af et konsolspil. Udgivernes opgave er at udvælge de "rigtige" spil, at fremskaffe kapital til produktion og at markedsføre spillene over for distributører, detailhandelen og forbrugerne.

Boks 5.6: Electronic Arts

Markedet for udvikling og produktion af konsolspil er i modsætning til musik- og filmmarkederne et forholdsvist nyt marked. Figur 5.1 ovenfor viser, at detailsalget steg fra ca. 200 mio. kr. i 1999 til ca. 500 mio. kr. i 2004.⁴⁹ Der er med andre ord tale om et marked i vækst.

Oprindeligt var markedet for digitale spil meget nichepræget. Det betyder, at der på markedet har været plads til en lang række mindre virksomheder. I takt med at markedet vokser, og produkterne nu retter sig mod en langt større gruppe af forbrugere, vil udviklingen gå i retning af færre og større producenter.⁵⁰ Årsagen til denne udvikling er blandt andet, at produktionen af spil i fremtiden bliver endnu dyrere, fordi teknologigrundlaget bag spillene løbende udbygges. Nye generationer af konsoller forudsætter mere teknisk komplicerede spil.

En række af de store spiludgivere står selv for distribution af deres spil på de forskellige geografiske markeder. Andre udgivere vælger at give selvstændige distributører licens til at distribuere spil på fx det danske eller nordiske marked. Sony har fx givet Nordisk Film Interactive licens til at distribuere spil til en række lande, herunder Danmark. Udover EA og Nordisk Film Interactive er distributører som K.E. Media, Ubisoft, VU Games, Pan Vision og Atari aktive på det danske marked. Disse 7 distributører skønnes at have godt 90 pct. af det danske marked.⁵¹

Man kan forvente, at spilmarkedets branchestruktur og opbygning fremover kommer til at ligne musik- og filmmarkederne med færre og større aktører både i producent- og distributørleddet. Allerede i dag er der samme koncentration blandt spildistributørerne som på markedet for filmdistribution.

Markedsføringsomkostninger

Som beskrevet tidligere burde den teknologiske udvikling give kunstnerne lettere adgang til markedet. Men selv om man kan producere et musikalbum meget billigere i dag end tidligere, og selvom der er kommet nye afsætningskanaler som fx internettet, er vejen for kommerciel succes ikke banet. Forbrugerne skal også blive opmærksomme på musikken. Kommerciel succes forudsætter, at musikken bliver markedsført og gøres synlig på markedet.

Her har de store pladeselskaber en konkurrencemæssig fordel, fordi de økonomisk er meget stærkere end de mindre pladeselskaber og selvstændige musikere. De fire store pladeselskaber anvender en stigende del af deres samlede budgetter på markedsføringsaktiviteter, jf. figur 5.5. Selvom den teknologiske udvikling umiddelbart har lettet adgangen til markedet, vil de store selskabers markedsføringsbudgetter betyde, at de sandsynligvis kan bevare deres position på markedet.

Figur 5.5: Markedsføringsomkostninger i pct. af samlet omsætning i Danmark

Kilde: Konkurrencestyrelsens undersøgelse.

I en onlinebutik er hyldepladsen nærmest ubegrænset, jf. afsnit 5.3. Onlinebutikkerne vil dog formentlig fokusere på de store pladeselskabers sortiment. Disse kan i kraft af deres markedsposition og markedsføring sikre butikkerne en stor omsætning. Faren er, at de mindre pladeselskabers produkter forsvinder i mængden i onlinebutikkerne, eller at de slet ikke får plads på hylderne. Konkurrencestyrelsen vurderer dog, at den ubegrænsede hyldeplads kan bidrage til, at der bliver skabt grobund for onlinebutikker med nicheprodukter inden for særlige genre af musik. Hvis denne type onlinebutik får ret til at sælge musik inden for hele EU, opnår den et langt større kundegrundlag, end en tilsvarende fysisk butik kan opnå.

Boks 5.7: Danmarks Radio's rolle

Produktionsomkostningerne er højere på film end på musik. Samtidig er markedsføringsomkostningerne, set i forhold til filmselskabernes omsætning, steget. Ifølge branchen er budgetterne til markedsføring af filmenes biografpremiere tredoblet de sidste 10 år.⁵² Endvidere er perioden mellem, hvornår en film får biografpremiere og videopremiere, blevet kortere. Typisk er den omkring 6 måneder, men der er eksempler på, at film allerede bliver solgt eller udlejet 3 måneder efter biografpremieren. Når film kommer ud på leje- og salgsmarkedet så kort tid efter biografpremieren, får videodistributørerne fordel af den markedsføring, der foregår omkring biografpremieren.⁵³ Ud over denne markedsføring anvender videodistributørerne, hvad der svarer til ca. 10 pct. af deres omsætning på markedsføring.

Også på filmmarkedet har omfanget af markedsføringsomkostningerne stor indflydelse på, om produktet bliver en kommerciel succes. De mindre aktører kan ikke matche de store producenters og distributørers markedsføringsbudgetter og kan derfor tabe kampen om forbrugerne.

Udvikling og produktion af digitale spil er også omkostningstung, og udgifterne til markedsføring udgør også her en stigende del af den samlede omsætning, jf. figur 5.5. En del udvikling og produktion foregår i nye mindre virksomheder. Markedsføring har ikke nødvendigvis været i højsædet hos disse virksomheder. I takt med spilmarkedets udvikling vil der komme øget fokus på markedsføringens betydning for kommerciel succes.

5.5 OPHAVSRETSREGLER

Som nævnt i afsnit 5.2 er musik, film og spil værker, der er beskyttet af ophavsretsloven. Loven varetager to samfundsmæssige interesser:

• Rettighedshavere skal have betaling for deres arbejde. Uden betaling vil det være svært at motivere kreative personer og virksomheder til at skabe nye produkter og ny udbredelse af værker.
• Ophavsretten må ikke betyde, at brugen af allerede eksisterende og udbredte værker bliver vanskelig eller umulig.

Et af ophavsretslovens formål er at afgrænse de tilfælde, hvor andre kan købe eller bruge et ophavsretligt beskyttet værk uden at krænke eneretten. Det er her en forudsætning, at rettighedshaveren ikke lider nævneværdig skade af, at andre udnytter værket.

Det fremgår af motiverne til 1998-ophavsretsloven, at loven skal søge at finde balancen mellem den beskyttede eneret og undtagelserne hertil.⁵⁴ Det er vigtigt, at loven løbende bliver tilpasset den tekniske udvikling. Konkurrencestyrelsens undersøgelse viser, at der er situationer, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved, om ophavsretsloven har en uhensigtsmæssig virkning på konkurrencen. Man kan derfor overveje, om reglerne skal ændres.

Ingen parallelimport fra lande uden for EØS

Ophavsretten er national. Det vil sige, at en rettighedshaver kan håndhæve sine rettigheder i hvert enkelt land, hvor der er ophavsret til produktet. I ophavsretsloven er der dog fastsat en grænse for, hvor langt nede i omsætningskæden rettighedshaveren kan bevare kontrollen over sit værk. Loven tager samtidig højde for, at EØS er et indre marked. Det betyder, at en producent, der har solgt et eksemplar af et værk i et EØS-land, ikke kan hindre, at eksemplaret bliver overdraget til andre. Virksomheder kan fx købe fysiske eksemplarer i billige EØS-lande og parallelimportere produkterne til EØSlande, hvor prisen er høj.

Adgangen til parallelimport er med til at begrænse effekten af den nationale markedsopdeling, som følger direkte af ophavsretten. Parallelimport er til gavn for forbrugerne, der får bedre mulighed for at købe billige varer. Parallelimport sikrer, at de nationale markeder for ophavsbeskyttede produkter ikke er fuldstændig beskyttede mod konkurrence fra andre nationale markeder. I lande som Danmark, hvor priserne generelt er højere end i andre lande, er fordelene ved parallelimport større end i lande med lavere prisniveauer.

Hvis parallelimport skal bidrage til øget konkurrence på et marked, skal virksomhederne have adgang til at købe billigere varer i andre lande.

I 2002 blev der på europæisk plan indført nye regler, der forbyder virksomheder at parallelimportere fra landene uden for EØS.⁵⁵ Baggrunden for de nye regler er, at et flertal i EU mener, at parallelimport fra disse lande bidrager til urimelig konkurrence, fordi virksomheder inden for EU er underlagt andre markedsvilkår end virksomheder uden for EU. Fx har virksomheder i EU højere produktionsomkostninger og dermed også højere salgspriser end virksomheder i Asien.

Danmark var imod de nye regler, da de blev vedtaget. Baggrunden er, at der er en række samfundsgevinster ved ikke at begrænse adgangen til parallelimport. Danmark tillod indtil 2002 parallelimport fra hele verden.

Som omtalt i afsnit 5.3 og som det ses af tabel 5.7, er prisniveauet på fx spil lavere i USA end i Danmark og i EØS. Forbuddet mod parallelimport fra landene uden for EØS udgør derfor en hindring for danske virksomheder og forbrugeres adgang til billige produkter.

Tabel 5.7: Cd-, dvd- og konsolspil-priser i Danmark, EØS og USA

Note 1: Gennemsnitlig pris på fuldpris-cd. Kilde: IFPI.

Note 2:Gennemsnitlig pris for nye og ældre film. Kilde: Screen Digest.

Note 3: Gennemsnitlig pris for nye og ældre konsolspil i Norden. Der findes ikke særskilte prisoversigter for Danmark. Kilde: Screen Digest.

Note 4: Billigste priser i de undersøgte EØS-lande.

Adgangen til parallelimport fra landene uden for EØS ville betyde et øget konkurrencepres og bidrage til effektivisering og innovation blandt de europæiske aktører. Samtidig ville en øget adgang til parallelimport udvide det samlede udbud af musik, film og spil i Danmark og EØS. Det skal understreges, at Konkurrencestyrelsens undersøgelse viser, at der er betydelige muligheder for en øget parallelimport af musik og film fra lande inden for EØS.

Der er altså en række fordele ved at tillade parallelimport fra landene uden for EØS. Hvis rettighedshaveren har givet samtykke til det første salg – uanset hvor det sker – bør ophavsretten ikke hindre videresalg af eksemplaret.

Det vil være vanskeligt at opnå det nødvendige flertal blandt EU-landene for generelt at ændre reglerne. Kulturministeriet arbejder derfor på at overbevise de øvrige EU-lande om, at det vil være hensigtsmæssigt i det mindste at tillade parallelimport fra enkelte lande uden for EØS. Fx kunne man forestille sig en bilateral aftale mellem EU og USA. Konkurrencestyrelsen er enig i, at dette vil være et første skridt i den rigtige retning.

Geografisk markedsopdeling – onlinesalg

Adgangen til parallelimport af fysiske værker fra andre EØS-lande sikrer en vis konkurrence mellem de forskellige nationale markeder. Endvidere har forbrugere i modsætning til virksomheder adgang til at købe fysiske værker uden for EØS.⁵⁶

På området for onlinetjenester forholder det sig anderledes. Her har danske virksomheder eller forbrugere typisk ikke mulighed for at købe musik fra onlinebutikker baseret i udlandet – heller ikke i andre EØS-lande. Årsagen til dette er, at indehaverne af onlinebutikkerne sætter spærrer på deres hjemmesider, så kun forbrugere i onlinebutikkens hjemland kan købe på hjemmesiden.

Landeopdelingen hindrer konkurrence mellem onlinebutikker på tværs af landegrænserne. Det betyder, at priserne bliver højere og udvalget mindre, end hvis det var muligt for forbrugerne at købe musik på hjemmesider i andre lande. Nationalt onlinesalg er dermed beskyttet mod konkurrence fra udlandet i modsætning til salg af fysisk musik, jf. afsnit 5.3. Landeopdelingen betyder også, at det er muligt for pladeselskaberne at prisdiskriminere mellem de forskellige EØS-lande.

Ophavsrettens territorielle natur betyder, at rettighedshaverne kan tildele nationale licenser.⁵⁷ Hvor muligheden for parallelimport på markederne for fysiske værkseksemplarer begrænser en del af konkurrenceproblemerne ved ophavsrettens nationale karakter, er der på markederne for onlinesalg af værker ingen modvægt til rettighedshavernes eneret.

Hvis der blev skabt et indre marked for onlinesalg af musik, ville dette medføre en række samfundsgevinster. For det første ville de virksomheder, der ønsker at sælge musik online, opnå øgede stordriftsfordele ved opstarten og driften af en EØS-onlinebutik. Kundegrundlaget for den enkelte butik ville være større, og der ville derfor være adgang til at sælge mere. Konkurrencepresset ville også blive større. Et øget konkurrencepres mellem butikkerne på tværs af landegrænser ville bidrage til effektiviseringer og innovation blandt aktørerne på markedet.

Et indre marked for onlinemusik vil også være en fordel for forbrugerne. En hjemmeside, der sælger musik til forbrugerne i hele EØS, kan tilbyde flere kunstnere end en ren dansk hjemmeside, hvilket betyder, at musikudbuddet bliver større. Onlinebutikker behøver ikke begrænse deres udvalg, som fysiske butikker kan være nødt til pga. begrænset hylde- og lagerplads.

Den 10. maj 2005 åbnede Apple en dansk version af deres iTunes Music Store, der sælger onlinemusik i AAC format⁵⁸. Musikken kan afspilles ved brug af Apples software og Apples Ipod og sælges kun til danske forbrugere. Priserne i den danske iTunes butik er 8 kr. for et enkeltnummer og 80-84 kr. for et album.⁵⁹ I modsætning til de øvrige onlinebutikker betaler forbrugerne ikke dankortgebyr ved køb på iTunes.

Efter introduktionen af iTunes på det danske marked, har en del af de andre danske onlinebutikker, som alle sælger musik i WMA format, sænket deres priser. Priserne på markedet er derfor generelt faldet.

Selvom åbningen af iTunes Danmark på kort sigt har betydet øget priskonkurrence i Danmark, er landeopdelingen fortsat problematisk i forhold til konkurrencen. Priserne på onlinemusik i Danmark ligger stadig i den høje ende sammenlignet med andre EØS lande. Den største fordel ved etableringen af et indre marked for onlinemusik vil derfor være en øget priskonkurrence mellem onlinebutikkerne i hele EØS, hvilket generelt vil føre til lavere priser. Dette vil især være en fordel for danske forbrugere, da priserne på onlinemusik som nævnt i Danmark ligger højt i forhold til udenlandske onlinebutikker.

Figur 5.6: iTunes priser ekskl. moms på nyudgivne onlinealbum i Danmark og EØS-lande, 2005

Note: Priserne er fratrukket samme momssats, 15 pct., da iTunes er registreret i Luxembourg. Dette følger af reglerne i momslovens § 15ff. Lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003.

Kilde: Undersøgelse udarbejdet af Konkurrencestyrelsen, maj 2005.

Jf. figur 5.6 koster et nyudgivet musik album i gennemsnit ca. 70 kr. ekskl. moms i Danmark, mens priserne på det samme album i fx Sverige ligger på omkring 63 kr. ekskl. moms. Danske forbrugere kunne således spare penge, hvis de havde mulighed for at købe musik i udenlandske onlinebutikker. Som det fremgår af figur 5.6, er Danmark ikke det dyreste land. Gennemsnitsprisen i Storbritannien er ca. 9 pct. højere end i Danmark.

Kommissionen har i januar 2005 iværksat en undersøgelse af, om landeopdelingen på markederne for onlinemusik er i strid med EU's konkurrenceregler. Undersøgelsen sker på baggrund af en klage vedrørende iTunes prisdiskrimination mellem forskellige nationale markeder i EU. Engelske forbrugere kan udelukkende købe musik på den engelske iTunes-hjemmside, hvor prisen på et nummer er 79p (1,15 Euro) inkl. moms. Prisen for samme nummer er på iTunes' hjemmesider i Tyskland og Frankrig 0,99 Euro inkl. moms.

Vurderer Kommissionen, at landeopdelingen ikke kan tilsidesættes af konkurrenceretten, vil det være relevant at overveje, om der er behov for at ændre ophavsretten, så forbrugerne får mulighed for at købe musik online fra udenlandske internetbutikker. Det kunne fx ske ved, at der på europæisk plan blev indført regler, der betyder, at en licens til at sælge musik i en medlemsstat i EU også er gyldig i andre medlemsstater. Det skal sikres, at rettighedshaverne får deres betaling. KODA fremlagde for nylig en plan for et europæisk samarbejde mellem forvaltningsselskaberne, der skal gøre det muligt for internetmusikbutikker at erhverve multiterritorielle licenser.⁶⁰ Kommissionen fandt dog, at forslaget var konkurrencebegrænsende. Indtil videre er det uvist om forvaltningsselskaberne vil fremlægge en revideret aftale vedr. muligheden for udstedelse af multiterritorielle licenser til internetbutikker, som Kommissionen kan acceptere.

Et velfungerende indre marked for onlinemusik vil forbedre konkurrencevilkårene på markedet. Udviklingen går i retning af, at onlinemusik vil tage markedsandele fra salg af fysiske cd'er. I takt med at onlinemusikken vinder frem, vil landeopdelingen i øget grad være til skade for konkurrencen på en større del af det samlede musikmarked. Et velfungerende indre marked for online- musik vil endvidere øge salget af musik, styrke konkurrencen på detailmarkedet og sikre forbrugerne et større udvalg. Samtidig sikres det, at salg af musik foregår på ens markedsvilkår, uanset hvilket format det bliver solgt i (fysisk eller digitalt).

Meget taler for, at de fremtidige muligheder for at leje film online – såkaldt content-on-demand-tjenester – også vil blive opdelt i nationale markeder. Generelt er det dyrt at købe licenser til udlejning af film. Dette er en af årsagerne til, at de få danske virksomheder, som tilbyder online filmleje, kun udlejer til danske forbrugere. Indtil videre er der tale om et nyt og meget lille marked. Det er derfor endnu uafklaret, om markedet bliver opdelt nationalt. Hvis det sker, vil det ikke være muligt for forbrugere i en medlemsstat at leje film online fra en anden medlemsstat. Også på dette marked kan det derfor blive nødvendigt at undersøge, om landeopdelingen er i strid med EU's konkurrenceregler. Kommissionens vurdering af iTunes-sagen kan bidrage til en vurdering af, om et indgreb efter EU's konkurrenceregler er muligt. Konkurrencestyrelsen vil derfor også følge udviklingen på dette marked. Spørgsmålet bliver, om der er mulighed og behov for indgreb efter konkurrencereglerne. Alternativt vil Konkurrencestyrelsen foreslå, at Kulturministeriet stiller forslag om en ændring af EU-reglerne på ophavsretsområdet.

Fodnoter

1 Et konsolspil er et digitalt spil (software), der udelukkende er udviklet til brug på spilplatforme/konsoller, som typisk er koblet til fjernsynet. De mest anvendte konsoller er Playstation, Xbox og GameCube. Et alternativ til konsolspil er pc-spil, der spilles på computere.

2 En nærmere beskrivelse af undersøgelsen findes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside: http://www.ks.dk/.

3 Fuldpris cd'er er en samlet betegnelse for nyere cd'er. Priskategorien omfatter udover nyudgivelser ældre udgivelser, der endnu ikke sælges i mellem- eller budget-priskategorierne.

4 Download betyder, at en fil hentes ned fra en fjerncomputer til brugerens egen computer. I dette kapitel hentyder ordet til den proces, hvorved en forbruger permanent overfører et digitalt værk, eksempelvis en musikfil, fra en fjerncomputer til sin egen.

5 I kapitlet vil download af digitale værker på internettet bliver betegnet som onlinesalg, hvorimod køb af fysiske eksemplarer på internettet bliver betegnet som internetsalg.

6 Der er tale om såkaldt DRM-kodning, der er beskrevet i afsnit 5.2.

7 Onlineudleje foregår ved streaming. Det betyder, at filmen bliver overført midlertidigt til computeren, uden at brugeren har adgang til at lave en fysisk kopi.

8 Kilder: Universal Music A/S, årsrapport for 2003. Sony Music Entertainment (Denmark) A/S, årsrapport pr. 31. marts 2004. Sag nr. COMP/M.3333 Sony/BMG (Bertelsmann Music Group).

9 Sag nr. COMP/M.3333 Sony/BMG. Konklusionen på undersøgelsen fremgår af pkt. 58.

10 I Danmark bliver film frigivet til salg og leje samtidig. Dette er ikke tilfældet i alle lande. I Storbritannien bliver filmene først frigivet til leje og derefter til salg.

11 Lovbekendtgørelse nr. 710 af 30. juni 2004 af lov om ophavsret med de ændringer, der følger af lov nr. 1440 af 22. december 2004.

12 Jf. ophavsretsloven § 2, stk. 3, nr. 3, sammenholdt med stk. 4, nr. 1. Betaling til Gramex er fastsat i ophavsretslovens § 68.

13 KODA (KOmponistrettigheder i DAnmark) forvalter ophavsmændenes vederlag for rettighederne til offentlig fremførelse.

14 Gramex forvalter pladeselskabernes og de udøvende kunstneres vederlag for rettighederne til offentlig fremførelse.

15 Nordisk Copyright Bureau varetager ophavsmændenes vederlag for de såkaldte mekaniske rettigheder.

16 Dette følger af ophavsretslovens § 59.

17 Kilde: Kæder i dansk detailhandel 2004 (Stockmann Gruppen).

18 Jf. oplysninger fra en række distributører og producenter.

19 Fuldpris cd er en samlet betegnelse for nyere cd'er. Denne pris er lavere end prisen på nyudgivelser.

20 Ifølge IFPI Danmark var gennemsnitsprisen på en top-100 fuldpris cd i 2004 149,20 kr. inkl. moms. IFPI's tal viser i øvrigt at der fra 2002 til 2004 har været et beskedent fald i priserne på top-100 fuldpris cd'er fra index 100 til index 98,1.

21 Mid-price er prisniveauet mellem full-price og budget-price.

22 Der findes ingen separate tal for konsolspilpriser i Danmark.

23 Streaming af musik via mobiltelefonen er en anden udvikling, der kan få stor betydning for musikmarkedet i fremtiden.

24 Prisen er eksklusiv leveringsomkostninger. Besparelsen forsvinder helt, hvis forbrugeren kun køber en enkelt cd. Leveringsomkostningerne betales som regel pr. bestilling og udgør således en stadig mindre del af prisen, jo flere eksemplarer, der bestilles.

25 Det er fx tilfældet på http://www.cd-wow.com/.

26 56 pct. af alle danske internetbrugere har prøvet at købe varer eller tjenester via internettet. Kilde: Danmarks Statistik, 2004.

27 Konsolspil er computerspil og er således digitale filer.

28 MP3 afspillere.

29 Branchen forventer, at onlinesalg af musik vil udgøre ca. 25 pct. af det samlede salg inden for 5 år. Kilde: IFPI, Digital Music Report 2005.

30 For at opnå streaming af film i dvd kvalitet, skal båndbredden være mellem 2-8 Mbit/s – normen er nu 1 – 2 Mbit/s.

31 Content-on-demand tjenester er interaktive tjenester, hvor forbrugerne kan se tv-udsendelser og leje film via internettet, når de ønsker det.

32 Der er stadig omkostninger forbundet med digitalt salg. Digitale filer kodes som oftest med anti-pirat software, såkaldt DRM kodning, hvilket producenten skal betale vederlag til DRM-producenten for. Ydermere er der omkostninger forbundet med at etablere og drive en onlinebutik.

33 Se nedenfor i afsnit 5.5.

34 Gebyret tilfalder PBS. Ved betaling med Dankort og Visa/Dankort bliver der opkrævet 1,95 kr. pr. transaktion plus 0,1 pct. af købesummen. Ved betaling med dansk udstedte kreditkort bliver der opkrævet 1,95 kr. pr. transaktion plus 1,25 pct. af købesummen.

35 Internetgebyrerne fastsættes og reguleres med hjemmel i betalingsmiddellovens §§ 15 og 21.

36 Det bemærkes, at KODA mener, at DRM-systemer kan medføre øget piratkopiering, fordi de begrænser brugen af lovligt købte musikfiler.

37 Interoperabilitet vil sige evnen for forskellige tekniske systemer til at arbejde eller fungere sammen. Manglende interoperabilitet betyder fx, at filer i Apples DRM standard ikke kan afspilles på konkurrenternes MP3 afspillere.

38 http://europa.eu.int/information_society/eeurope/2005/all_about/digital_rights_man/index_en.htm. Det indledende arbejde blev lavet af et udvalg nedsat af Kommissionen. Udvalget kom med en rapport i 2004: High Level Group on Digital Rights Management, Final Report, March-July 2004).

39 Masteren er originalindspilningen af et stykke musik eller album, der er grundlaget for massefremstillingen på cd'er og i andre formater.

40 Der findes forskellige typer aftaler for, hvordan man beregner en musikers royalty. Fx kan man aftale, at musikeren får 50 pct. af nettooverskuddet i royalty. I denne situation modtager kunstneren altså først betaling, når pladeselskabet har fået dækket sine udgifter. Alternativt kan man aftale, at musikeren løbende modtager royalty på basis af den samlede nettoengrossalgspris. Kilde: Dansk Musiker Forbund.

41 EMI, Sony BMG og Universal har valgt at outsource den fysiske del af distributionen til GDC A/S – et joint venture, som alle tre selskaber er medejere af.

42 Adgangen til selv at producere sin musik har betydet, at nogle musikere i dag indgår pladekontrakter, hvor pladeselskabet alene står for markedsføringen. Musikeren beholder her rettighederne til masteren. Typisk aftaler man at fordele indtægterne mellem musikere og pladeselskab, fx 50/50.

43 Sag nr. COMP/M.3333 Sony/BMG (Bertelsmann Music Group).

44 EU-reglerne blev ændret ved Rådets forordning nr. 139/2004 af 20. januar 2003 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser. Konkurrenceloven blev ændret ved lov nr. 1461 af 22. december 2004.

45 Der findes ikke opgørelser over de forskellige filmproducenters andele af det danske dvd-film marked. Hvis man ser på biografmarkedet, har amerikanske film over 60 pct. af markedet (2002 og 2003). De 5 største danske biografsucceser i 2003 blev produceret af Zentropa, Regnar Grasten Film, Crone Film Produktion, M & M Productions og Nordisk Film. Kilde: Facts & Figures 2004 fra Det Danske Film Institut.

46 NF distribuerer film for bl.a. Zentropa og Per Holst Film.

47 Buena Vista Home Video, Scanbox Entertainment, Sandrew Metronome Video A/S, Nordisk Film Video A/S, SF Film A/S, Universal Pictures Danmark A/S og Paramount International. Selskabernes omsætning vedrører ikke kun spillefilm. En stor del af omsætningen vedrører salg af tv-serier (hele sæsoner eller afsnit). Kilde: Foreningen af danske videogramdistributører.

48 Fx samarbejder Angel Films A/S (en mindre dansk filmimportør og producent) med Scanbox Entertainment. Angel Films har via aftalen købt sig adgang til at benytte Scanbox' distributionsnet.

49 Detailomsætningen inkluderer både salg af konsolspil og pc-spil, da der ikke findes separate opgørelser af de forskellige typer spil.

50 Fx blev danske Io Interactive A/S, der har haft succes med spillet Hitman, i 2004 købt af Eidos gruppen. Eidos gruppen er på verdensplan en af de større aktører. Gruppen både udvikler, producerer og udgiver spil.

51 Kilde: http://www.manual.nu/ – Manual # 2 2005.

52 Kilde: Oplyst af Sandrew Metronome på foredrag den 27. oktober 2004.

53 Kilde: Market Analysis – A comprehensive study of the film and television market – Denmark, Louise Hagemann, Det Danske Filminstitut.

54 Kilde: Peter Schønning, Ophavsretsloven med kommentar, 3. udgave 2003.

55 Dette følger af ophavsretslovens § 19 (Infosoc-direktivets artikel 4, stk. 2). EØS-området omfatter EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein. Forbrugerne har fortsat adgang til at købe musik, film og spil fra landene uden for EØS. Det er dog en forudsætning, at der betales moms og afgifter i Danmark for køb fra lande uden for EØS.

56 Det er en forudsætning, at der betales moms og afgifter for køb fra lande uden for EØS.

57 KODA har oplyst, at de i modsætning til pladeselskaberne er villige til at licensere medlemmernes repertoire til onlinesalg uden geografiske begrænsninger. Derimod har de ikke mulighed for at licensere andre forvaltningsselskabers repertoire. Hvis en online butik skal kunne sælge al europæisk musik er det altså en forudsætning, at der er indgået licensaftale med hver af de europæiske forvaltningsselskaber.

58 Som beskrevet i afsnit 5.4 er onlinemusik beskyttet af DRM kodning, hvoraf de to mest anvendte er Microsofts WMA og Apples AAC. Problemet med DRM-løsningerne er, at de ikke kan anvendes af samme afspiller. Brugere der ønsker at downloade musik skal derfor inden købet overveje, hvilket format de ønsker musikken i. 7 af de 9 danske online- butikker sælger musik i WMA format, iTunes sælger musik i AAC format, og http://www.musik.dk/ sælger musik i åbent mp3 format, der kan anvendes med alle afspillere.

59 Priserne på åbningsdagen.

60 Case Comp/C2/39154 PO/iTunes.

Version 1.0 Juni 2005 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering