CookiesPresserum JobPublikationerKontakt

Konkurrenceredegørelse 2005 - KAPITEL 13, EU-konkurrencereglerne i 2004

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2005"

KAPITEL 13
EU-konkurrencereglerne i 2004

Foto: Slædehunde

13.1 INDLEDNING

På konkurrence- og fusionsområdet var den største begivenhed i 2004 EU's moderniseringsreform. Den trådte i kraft den 1. maj 2004. Hermed indtrådte der et systemskifte med øget decentralisering og netværkssamarbejde. På konkurrenceområdet har Rådets forordning nr. 1/2003 afløst den gamle rådsforordning nr. 17/62.

Set ud fra de nationale konkurrencemyndigheders side er det en væsentlig nyskabelse, at myndighederne har fået mulighed for at samarbejde igennem det europæiske konkurrencenetværk (ECN). ECN gør det muligt for de nationale myndigheder at udveksle fortrolige oplysninger i sager af fælles interesse. Ydermere åbner netværket op for, at myndighederne kan koordinere deres kontrolundersøgelser. Hele netværket er bygget op omkring et elektronisk system, som de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen har adgang til.

Selv om systemet med at anmelde aftaler til Kommissionen er bortfaldet, kan Kommissionen stadig vedtage gruppefritagelser. I 2004 er der kommet en ny gruppefritagelse for teknologioverførselsaftaler.¹ Også på transportområdet er der sket ændringer, ligesom nye ændringer er på vej. Disse lovgivningstiltag vil blive omtalt mere udførligt nedenfor.

Den 1. maj 2005 trådte også de nye fusionskontrolregler i kraft.² Med det nye retsgrundlag har EU fået en moderne, mere fleksibel og mere effektiv lovgivning, som er tilpasset det udvidede EU-marked med 450 mio. forbrugere.

På det internationale område forhandler Kommissionen fortsat med de kinesiske konkurrencemyndigheder med henblik på et samarbejde på konkurrenceområdet. EU har allerede samarbejdsaftaler med USA, Canada og Japan.

Det følgende kapitel omhandler blandt andet de vigtigste afgørelser fra Kommissionen, Retten og Domstolen.

Kommissionen har – for første gang i tre år – forbudt en fusion. Fusionen mellem Portugals største el- og gasselskab ville styrke selskabernes dominerende stillinger. Gas bruges ved de mest effektive måder at fremstille elektricitet på. Den vertikale fusion ville udelukke konkurrence om levering af gas til el-selskabet. Derudover ville andre el-producenter være afhængige af levering af gas fra det fusionerede selskab.

Kommissionen har også i årets løb taget stilling til Microsofts udnyttelse af sin monopollignende stilling på markedet for styresystemer til pc'ere. Microsoft havde gjort det svært at anvende pc'ere med Windows sammen med servere uden Microsofts styresystem. Desuden havde man kædet salget af styresystemet sammen med salget af anden software.

Domstolen har i Bayer-sagen vurderet, at en markedsaktørs indførelse af leveringsbegrænsninger var en ensidig handling og ikke en aftale. Kommissionen havde ikke ført bevis for, at der var en fælles vilje mellem producenten og forhandlerne om begrænsningerne.

Domstolen har endvidere i IMS-sagen opstillet tre betingelser, der skal være opfyldt, før en nægtelse af licens til et ophavsretligt beskyttet system udgør et misbrug af en dominerende stilling.

Afgørelserne vil sammen med andre vigtige sager blive gennemgået nærmere nedenfor.

Boks 13.1: Hvor finder man oplysningerne?

Kommissionsbeslutninger og nye retsakter offentliggøres dels i EU-Tidende, dels på Kommissionens hjemmeside: http://europa.eu.int/comm/competition/. På hjemmesiden offentliggøres også "Competition Policy Newsletter". Heri bringes taler, artikler mv. om Kommissionens konkurrence- og statsstøttepolitik. Endelig offentliggør Kommissionen en årlig beretning om konkurrencepolitikken.

13.2 SAGER OM AFTALER OG MISBRUG

I 2004 traf Kommissionen beslutning om forbud uden bøde i to tilfælde. Desuden bød 2004 på otte sager med forbud og bøder. Endelig afsluttede Kommissionen to sager efter artikel 81, stk. 3. Alle disse sager er omtalt under de følgende afsnit.

Tabel 13.1: EU-beslutninger om konkurrenceforhold

Virksomheder	Beslutning	Bøde i mio. EUR
GDF/ENI/ENL	Forbud efter art. 81, stk. 1	Ingen
Clearstream Banking	Forbud efter art. 82	Ingen
Belgiske arkitekter	Forbud efter art. 81, stk. 1	0,10
Topps/"Pokémon"	Forbud efter art. 81, stk. 1	1,59
Vitaminkartellet	Forbud efter art. 81, stk. 1	66,34
VVS-kobberrør	Forbud efter art. 81, stk. 1	222,30
Natriumgluconat	Forbud efter art. 81, stk. 1	19,04
Kronenbourg/Heineken	Forbud efter art. 81, stk. 1	2,50
Sy-artikler	Forbud efter art. 81, stk. 1	60,00
Microsoft	Forbud efter art. 82	497,20
Telenor/Canal +	Fritagelse efter art. 81, stk. 3	–
Air France/Alitalia	Fritagelse efter art. 81, stk. 3	–
Porsche	Uformel godkendelse	–
Scandlines/Sundbusserne	Afvisning af klage	–

GDF/ENI/ENEL
Klausuler om at ENI og ENEL ikke måtte afsætte gas i Frankrig var ulovlige. GDF, som er Frankrigs førende gasleverandør, havde indgået kontrakter med ENI og ENEL om transport af gas igennem Frankrig. ENI og ENEL opererer på markedet for gas og el i Italien. De franske gaskunder kunne på grund af aftalen ikke købe gas af ENI eller ENEL. Klausulerne var med til at opdele de nationale markeder og begrænse konkurrencen. Kommissionens beslutning om at anvende forbuddet i Traktatens artikel 81, stk. 1,³ er den første af sin art på markedet for gas. Der blev ikke pålagt bøder i sagen, hvilket skal ses i lyset af, at markedet for gas først for nylig er blevet liberaliseret.

Clearstream Banking
Clearstream Banking opererede på markedet for clearing- og afviklingsydelser.⁴ Banken nægtede i mere end to år at levere en række ydelser til franske Euroclear Bank. Desuden opkrævede banken højere priser for de ydelser, den rent faktisk leverede til Euroclear, end den tog for tilsvarende ydelser til andre banker.

Kommissionen fandt, at Clearstream havde overtrådt konkurrencereglerne, da Clearstream er den eneste bank i Tyskland, der opbevarer værdipapirer i kollektiv sikker forvaring. Banken er derfor en uundgåelig handelspartner ved handel med visse tyske værdipapirer. Kommissionen pålagde dog ikke Clearstream nogen bøde. Dette blev blandt andet begrundet med, at der ikke er fortilfælde om netop disse typer af ydelser.

Belgiske arkitekter
En liste med vejledende priser fra Foreningen af belgiske Arkitekter var ulovlig priskoordination. Foreningen havde lavet en liste med anbefalede minimumspriser, hvori priserne var fastsat som en procentdel af entreprisen.

Kommissionen fandt, at de vejledende priser var ulovlige, fordi de forsøgte at koordinere prisen på belgiske arkitekters arbejde. Foreningen blev pålagt en bøde på 100.000 EUR, selv om den opgav de vejledende priser i 2003.⁵

Topps/"Pokémon" Topps indgik aftaler med flere af sine distributører af produkter mærket med "Pokémon" med henblik på at forhindre import fra lavpris-lande til lande med højere priser.

Kommissionen fandt, at aftalerne var med til at opdele fællesmarkedet og sikre Topps kunstigt høje priser. Det blev betragtet som en skærpende omstændighed, at Topps havde truet med leveringsnægtelser for at gennemføre aftalerne. Topps blev pålagt en bøde på 1,59 mio. EUR.⁶

Vitaminkartellet
En række producenter havde indgået aftaler om markedsopdeling og priser for B4-vitaminer, som især bruges i dyrefoder. Virksomhederne stod tilsammen for ca. 80 pct. af leverancerne til det europæiske marked.

De europæiske virksomheder Akzo Nobel, BASF og ECB blev sammenlagt pålagt bøder på 66,34 mio. EUR.⁷ To amerikanske og en canadisk virksomhed, Bioproducts, DuCoa og Chinook, havde også deltaget i de ulovlige aftaler. De slap dog for bøder, da de havde forladt det europæiske marked, mere end fem år før Kommissionen begyndte sine undersøgelser.

VVS-kobberrør
En række producenter af VVS-kobberrør havde indgået aftaler om priser og markedsdeling. Producenterne omfattede Boliden-gruppen, Halcor SA, HME Nederland BV, IMI-gruppen, KME-gruppen, Mueller Industries Inc., Outokumpu og Wieland Werke AG.

Virksomhederne blev tilsammen pålagt bøder på 222,3 mio. EUR.⁸

Natriumgluconat
Fire virksomheder under den schweiziske gruppe Jungbunzlauer havde indgået aftaler om priser og markedsdeling. Aftalerne løb fra 1988 til 1995. Sammen behersker virksomhederne næsten hele verdensmarkedet for natriumgluconat, der især bruges til som rengøringsprodukt til metal og glas.

Kommissionen fandt, at der var tale om et meget alvorligt brud på forbuddet i Traktatens artikel 81, stk. 1. Virksomhederne blev pålagt bøder på i alt 19,04 mio. EUR. Bøderne blev dog nedsat med 20 pct. som følge af gruppens vilje til samarbejde og markedets begrænsede størrelse.⁹

Kronenbourg/Heineken
Bryggerierne Kronenbourg og Heineken havde indgået aftale om "våbenhvile" på det franske ølmarked. Aftalen skulle hjælpe til at sænke parternes distributionsomkostninger. Det blev blandt andet aftalt, at parterne skulle indstille opkøb af drikkevaregrossister, og at den totale mængde øl, som hver part distribuerede, skulle afbalanceres.

Kommissionen fandt, at aftalen var egnet til at opdele markedet og pålagde parterne bøder på i alt 2,5 mio. EUR. Ved opgørelsen af bødernes størrelser blev der blandt andet lagt vægt på, at aftalen aldrig blev gennemført i praksis.¹⁰

Sy-artikler
Virksomhederne Prym, Coats og Entaco, der producerer nåle og andre syartikler, havde indgået en række aftaler om markedsdeling. Parternes aftaler havde til formål at opdele såvel produkt- som geografiske markeder. Aftalerne løb fra 1994 til 1999.

Kommissionen fandt, at aftalerne var en meget alvorlig overtrædelse af Traktatens artikel 81, stk. 1, og pålagde Prym og Coats bøder på i alt 60 mio. EUR.¹¹ Entaco, der bragte sagen til Kommissionens kendskab, slap for bøde.

Microsoft
Efter fem års undersøgelser kom Kommissionen i foråret frem til, at Microsoft havde misbrugt sin dominans på markedet for styresystemer til pc'ere. Microsofts styresystem sidder i mere end 95 pct. af verdens pc'ere.

Kommissionen fandt, at Microsoft udnyttede sin monopollignende position på markedet for styresystemer til pc'ere til at fremme sin position på markedet for styresystemer for arbejdsgruppeservere og media players. Nærmere bestemt havde Microsoft bevidst begrænset muligheden for at bruge pc'ere med Windows sammen med arbejdsgruppeservere, der ikke har Microsofts styresystem. Desuden havde Microsoft kædet salget af Windows Media Player sammen med styresystemet Windows. Dette havde svækket konkurrencen markant.

Kommissionen pålagde Microsoft en bøde på 497,2 mio. EUR for at have overtrådt forbuddet i artikel 82.^{12 13} Microsoft blev også pålagt at gennemføre visse konkurrencefremmende foranstaltninger. For det første skal Microsoft fremlægge visse tekniske detaljer om Windows. Oplysningerne skal gøre, at andre producenter af styresystemer til arbejdsgruppeservere kan lave systemer, der kan bruges sammen med Windows. For det andet skal Microsoft udbyde en version af Windows uden Media Player.

Telenor/Canal +
Kommissionen har godkendt en række eksklusive samarbejdsaftaler mellem Telenor og Canal + Nordic. Aftalerne vedrører satellitdistribution af Canal + Nordics betalingskanaler, der sender film og sport, via Canal Digital. Canal Digital var oprindeligt et joint venture mellem de to aftaleparter. Aftalerne blev indgået i forbindelse med, at Canal + Nordic solgte sin del af Canal Digital til Telenor.

Kommissionen har i forbindelse med sin beslutning lagt vægt på, at det tidsbegrænsede samarbejde gør det muligt at bevare en rimelig grad af konkurrence på markedet for satellitbaseret tv-distribution. Samtidig vil forbrugerne få adgang til bedre tv-tjenester og billigere teknologi. Endelig blev der lagt vægt på Telenors og Canal + Nordics interesse i at sikre sig et rimeligt afkast af deres fælles investering. Fritagelsen blev givet for fem år.¹⁴

Air France/Alitalia
Kommissionen har godkendt en samarbejdsaftale mellem flyselskaberne Air France og Alitalia. Med aftalen skaber selskaberne et fælles europæisk udgangspunkt for deres ruter til resten af verden.

Kommissionen lagde vægt på, at konsolidering er en nødvendighed i branchen. Større og stærkere flyselskaber er en fordel for både selskaberne, de ansatte og kunderne. Selskaberne ville dog i fællesskab være dominerende på syv ruter mellem Frankrig og Italien. Kommissionen krævede derfor, at selskaberne i udvalgte lufthavne afgav en række slots, så konkurrencen på disse ruter kunne bevares. Fritagelsen blev givet for 6 år.¹⁵

Mange EU-konkurrencesager bliver afsluttet, uden at der træffes en formel beslutning. I nogle tilfælde vælger Kommissionen at offentliggøre en pressemeddelelse, fordi sagen antages at være af en mere principiel interesse. Det gælder fx følgende sager.

Porsche
Kommissionen har godkendt Porsches nye distributions- og værkstedsaftaler. I de nye aftaler får uafhængige værksteder adgang til Porsches autoriserede værkstedsnet. De skal dog opfylde de af Porsche fastsatte kvalitetskrav. Med den nye aftale lever Porsche op til kravene i gruppefritagelsen for motorkøretøjer. Herefter må det ikke være en betingelse for at yde service, at værkstedet sælger nye biler.

Aftalen medfører, at alle Porscheforhandlere kan indgå aftaler om service med et hvilket som helst autoriseret Porscheværksted. Forhandlerne kan stadig frit sælge biler til kunder i andre EU-lande.¹⁶

Scandlines/Sundbusserne
Kommissionen har afvist to klager fra Scandlines og Sundbusserne imod havnemyndighederne i Helsingborg. Selskaberne sejler begge på ruten mellem Helsingør og Helsingborg. De klagede i 1997 over, at gebyrerne for at bruge havnen i Helsingborg var for høje. Kommissionen fandt imidlertid, at det ikke kunne bevises, at havnemyndighederne i Helsingborg havde misbrugt deres markedsmagt i strid med artikel 82.¹⁷

13.3 FUSIONER

I 2004 modtog Kommissionen 248 anmeldelser. Det er 36 flere end i 2003. Det er første gang siden 2001, at antallet af anmeldelser er steget.

Kommissionen godkender langt de fleste fusioner i fase I. I denne fase kan Kommissionen vælge at godkende en fusion eller at indlede en fase II-procedure. I fase II kan Kommissionen enten godkende eller forbyde en fusion. Godkendelsen kan være betinget af, at parterne skal opfylde nogle tilsagn.

Tabel 13.2: Udviklingen for perioden 1990-2004

	2003	2004	1990-2004
Beslutninger truffet i fase I	223	235	2469
– ikke omfattet af reglerne	0	0	54
– godkendt	203	220	2237
– godkendt med tilsagn	11	12	119
– delvis henvisning	1	1	33
– fuldstændig henvisning	8	2	26
Beslutninger truffet i fase II	8	7	122
– godkendt	2	2	26
– godkendt med tilsagn	6	4	72
– forbudt	0	1	19
– genskabe konkurrencen	0	0	4
– delvis henvisning	0	0	1
Beslutninger truffet i alt	231	242	2592

I 2004 har Kommissionen truffet i alt syv beslutninger i fase II. Disse beslutninger fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 13.3: Fusioner i fase II i 2004

Sag	Parter	Beslutning
M. 3216	Oracle/Peoplesoft	Godkendelse
M. 3333	Sony/BMG	Godkendelse
M. 3436	Continental/Phoenix	Godkendelse med tilsagn
M. 3431	Sonoco/Ahlstrom/JV	Godkendelse med tilsagn
M. 3099	AREVA/Urenco/ETC JV	Godkendelse med tilsagn
M. 2978	Lagardere/Natexis/VUP	Godkendelse med tilsagn
M. 3440	ENI/EDP/GDP	Forbud

Kommissionen har endvidere behandlet tre fusionssager, som har særlig tilknytning til Danmark. Det drejer sig om Carlsbergs erhvervelse af det tyske bryggeri Holsten, fusionen mellem Group 4 Falck og britiske Securicor og Danish Crowns overtagelse af Flagship Foods. Disse sager er også omtalt nedenfor.

Oracle/Peoplesoft
Kommissionen godkendte uden tilsagn, at Oracle Corp's overtog PeopleSoft Inc.¹⁸ Firmaerne rivaliserer på det globale marked for software til virksomheder. Parterne er anden- og tredjestørst på dette marked. Markedets største aktør er SAP AG. Antallet af store aktører vil med overtagelsen blive reduceret fra tre til to.

Kommissionen fandt ikke, at der var tilstrækkelige beviser for, at overtagelsen ville hæmme konkurrencen betydeligt. Dette skyldtes blandt andet, at aftagerne på markedet mest er store og komplekse virksomheder med multinationale aktiviteter. Det talte desuden herfor, at produkterne på markedet er heterogene, og at priserne på markedet ikke er gennemsigtige. Endelig blev det tillagt værdi, at virksomhederne på markedet har asymmetriske markedsandele.

Sony/BMG
Kommissionen godkendte et joint venture mellem Sony Corporation og Bertelsmann AG (BMG) uden tilsagn.¹⁹ Parterne ejer hver en halvdel af det nye joint venture. Det nye selskabs aktiviteter skal omfatte moderselskabernes aktiviteter for så vidt angår at opdage og udvikle nye musikartister. Selskabets aktivitetsområde omfatter desuden optagelses- og markedsføringsaktiviteter.

Fem store aktører på markedet (Sony, BMG, Universal, EMI og Warner Music) blev som følge af dette joint venture til fire. Universal ville efter fusionen stadig være størst på det europæiske marked for salg af musik. Koncentrationen på markedet medførte imidlertid seriøse bekymringer hos Kommissionen på markedet for salg af musik i EU. Dette skyldtes, at en reduktion af aktørerne på markedet fra fem til fire muligvis ville skabe eller styrke en kollektiv dominerende stilling blandt de fire store aktører på dette marked.

Et joint venture mellem to af markedsaktørerne ville medføre en forholdsvis høj koncentration på markedet. Desuden havde de store aktører på markedet hidtil udøvet en relativt tæt prispolitik. Der var imidlertid en ringe gennemsigtighed på markedet. Derfor fandt Kommissionen ikke tilstrækkelige med beviser på, at markedet var præget af en parallel prisadfærd. Som følge heraf forelå der ikke tilstrækkelige beviser for, at joint venturet ville medføre kollektiv dominans på markedet. Kommissionen vil dog være påpasselig med at godkende flere fusioner på dette marked.

Continental/Phoenix
Kommissionen godkendte med tilsagn, at Continental AG overtog Phoenix AG.²⁰ Begge parter er aktive på markedet for produktion af luftfjedre til brug i erhvervskøretøjer. De er desuden aktive på markedet for produktion af transportbånd til transport af tunge genstande over længere afstande. På begge disse markedet vil parterne få en samlet markedsandel på over 60 pct. Kun nogle små konkurrenter ville være tilbage på disse markeder efter fusionen.

Kommissionen godkendte overtagelsen med tre tilsagn. På luftfjedermarkedet gav Continental tilsagn om, at de ville afhænde Phoenix' aktiepost på 50 pct. i deres joint venture Vibracoustic. Dette joint venture distribuerer luftfjedre til brug i erhvervskøretøjer. Desuden ville Continental på dette marked afhænde hele Phoenix' produktion af luftfjedre. På markedet for transportbånd ville Continental sælge en af sine produktionslinjer af transportbånd til konkurrenten Sempertramp.

Sonoco/Ahlstrom/JV
Kommissionen godkendte med tilsagn, et joint venture mellem Sonoco Luxembourg S.á.r.l. og Ahlstrom Holding GmbH.²¹ Sonoco tilhører den amerikanske emballagevirksomhed Sonoco Products Company. Ahlstrom ejes af den finske producent af fibermaterialer Ahlstrom Corporation.

Sonoco er aktiv i hele verden inden for produktion af emballage til industrien og detailhandelen. De er desuden aktive i hele verden inden for produktion af emballagetjenester. Ahlstrom er aktiv i over 20 lande inden for produktion af avancerede fiberbaserede materialer. Virksomheden er involveret i at udvikle, fremstille og markedsføre paprør og genbrugspap. Joint venturet er blevet oprettet for at samle de to virksomheders aktiviteter vedrørende genbrugspap og paprør i Europa.

Kommissionen fandt, at aftalen begrænser konkurrencen på markederne for produktion af rør til oprulning af papir til tidsskrifter i Skandinavien. Kommissionen fandt desuden, at aftalen begrænser konkurrencen på markederne for produktion af rør til ruller af papir, film og tekstiler i Norge og Sverige. Kommissionen stillede derfor krav om, at parterne afgav tilsagn. For det første skulle Ahlstrom afhænde sin eneste norske fremstillingsvirksomhed af paprør. For det andet måtte fusionen ikke gennemføres, før en køber af denne virksomhed var fundet.

AREVA/Urenco/ETC JV
Kommissionen godkendte med tilsagn, at AREVA og Urenco Limited erhvervede fælles kontrol i deres joint venture Enrichment Technology Company (ETC).²² Urenco var før erhvervelsen eneejer af ETC.

AREVA er en koncern, der er kontrolleret af den franske stat. AREVA fremstiller blandt andet beriget uran. Dette sker gennem deres datterselskab Eurodif, der ejer den største fabrik for fremstilling af beriget uran. Urenco er også aktiv på markedet for beriget uran. Urenco er stiftet af Storbritannien, Tyskland og Holland i 1970'erne. Urenco bestod før overtagelsen af følgende to hoveddivisioner: ETC og Uranium Enrichment Company.

ETC udvikler og fremstiller centrifuger til brug ved fremstilling af beriget uran. En sådan teknologi indebærer væsentlige fordele for AREVA. I fremtiden vil ETC både levere til sine moderselskaber og til tredjeparter. AREVA og Urenco vil dog fortsætte med at være konkurrenter på downstream-markedet for salg af beriget uran.

Kommissionen behandlede kontrolskiftet efter en fælles henvisning fra Frankrig, Sverige og Tyskland.

Kommissionen fandt det bekymrende, at kontrolskiftet kunne føre til, at der blev skabt en kollektivt dominerende stilling inden for fremstillingen af beriget uran i EU. Kommissionen var også bekymret for, at den fælles kontrol over ETC kunne blive brugt til at koordinere fremstillingen af beriget uran.

For at imødekomme Kommissionens bekymringer gav både AREVA og Urenco tilsagn om at fjerne deres respektive vetorettigheder i forhold til fremtidige kapacitetsudvidelser. Desuden gav de tilsagn om at forebygge, at der skete udveksling af fortrolige forretningsmæssige informationer mellem ETC og moderselskaberne. Dette tilsagn vil blive overvåget tæt. I den forbindelse har the European Supply Agency (ESA) lovet at spille en større overvågningsrolle end tidligere. Parterne har desuden givet tilsagn om at levere informationer til ESA. Disse informationer vil gøre ESA i stand til om nødvendigt at overvåge fremstillingen og prissætningen af beriget uran intenst.

Lagardére/Natexis/VUP
Kommissionen godkendte med tilsagn, Lagardéres opkøb af dele af forlagsvirksomheden Editis. Editis hed tidligere VUP. Indtil opkøbet var hele Editis ejet af Natexis. Lagardére anmodede oprindeligt om at overtage hele Editis. Under Kommissionens behandling af sagen gik Lagardére imidlertid med til kun at overtage en del af Editis' virksomhed.

Editis er den største virksomhed inden for udgivelse, markedsføring og distribuering af fransksprogede bøger. Lagardére er den næststørste virksomhed på dette område gennem dens ejerskab af datterselskabet Hachette Livre. Koncernen er desuden aktiv inden for boghandel, tv-transmission samt udgivelse og distribution af aviser.

Kommissionen udtrykte bekymring over Lagardéres overtagelse af hele Editis. Dette skyldtes, at Lagardéres planlagte overtagelse af hele Editis' forlagsvirksomhed i EU og Latinamerika ifølge Kommissionen ville have medført skabelsen af en meget dominerende koncern på flere af markederne, der har relation til udgivelse, markedsføring og distribution af fransksprogede bøger. Lagardére ville efter overtagelsen have haft en omsætning, der var syv gange større end de nærmeste rivaler på flere af disse markeder. Kun på de markeder, hvor den spanske koncern Anaya var til stede, var denne dominans ikke så udtalt. Dette var primært tilfældet på markederne i relation til akademiske værker og opslagsværker.

For at imødekomme Kommissionens bekymringer afgav Lagardére tilsagn om at sælge Editis. Salget omfattede dog ikke seks specifikke områder af Editis' virksomhed, der i alt udgjorde ca. 40 pct. af Editis' samlede omsætning.

EDP/ENI/GDP
Kommissionen forbød Energias de Portugals (EDP) og ENI's opkøb af Gás de Portugal (GDP).²³ EDP og GDP er det største portugisiske elektricitets- og gasselskab. ENI er et italiensk energiselskab.

Kommissionen konkluderede, at aftalen ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt. Dette ville for det første ske, da fusionen ville styrke EDP's dominerende stilling i engros- og detailleddet på det portugisiske elektricitetsmarked. Særligt ville GDP's status som mulig konkurrent til EDP på elektricitetsmarkedet blive elimineret. Da gas bruges ved de mest effektive måder at producere elektricitet på, ville fusionen desuden have gjort nuværende og fremtidige el-producenter i Portugal afhængige af EDP. For det andet ville den effektive konkurrence hæmmes betydeligt, da fusionen ville styrke GDP's dominerende stilling på det portugisiske gasmarked. EDP, der er en væsentlig aftager af gas i Portugal, ville således blive udelukket fra at aftage gas fra andre end GDP. Samtidig ville aftalen udelukke EDP fra at konkurrere med GDP på gasmarkedet.

Kommissionen vurderede, at fusionen ville reducere eller hæmme virkningerne af liberaliseringen af elektricitets- og gasmarkederne væsentligt. Dette ville resultere i øgede priser for hjemlige forbrugere og erhvervskunder. Foreslåede tilsagn fra EDP og ENI var ikke tilstrækkelige til at udbedre disse konkurrenceretlige problemer.

Carlsberg/Holsten
Kommissionen har godkendt uden tilsagn Carlsbergs erhvervelse af det tyske bryggeri Holsten uden tilsagn.²⁴ Carlsberg markedsfører og distribuerer øl over hele verden. Holsten fremstiller primært øl til den nordlige og vestlige del af Tyskland.

Parterne opererer på samme marked i Tyskland, Danmark, Finland og Island. På det tyske marked, som er meget opsplittet, har Carlsberg kun et begrænset salg. Fusionen medfører derfor ikke konkurrencemæssige problemer på de tyske markeder. Heller ikke i Danmark, Finland eller Island vil fusionen få nogen betydelig indvirkning på konkurrencen. Holsten har kun en lille markedsandel på markedet i disse lande.

Group 4 Falck/Securicor
Kommissionen har godkendt med tilsagn fusionen mellem danske Group 4 Falck og britiske Securicor.²⁵ De udøver begge virksomhed inden for den private sektor for sikringsydelser. Group 4 Falck opererer i 80 lande, mens Securicor er aktiv i 50 lande. Det nye selskab (Group 4 Securicor) vil blive et stærkt alternativ til det svenske selskab Securitas. Securitas er det førende selskab på verdensmarkedet. Fusionen omfatter næsten alle parternes aktiviteter. Kun Group 4 Falcks aktiviteter inden for retsydelser er ikke omfattet af fusionen. Disse aktiviteter og relaterede aktiver vil blive udskilt af fusionen og afhændet til et tredje selskab.

Kommissionens analyse af fusionen viste, at der kun er overlapning mellem parternes aktiviteter i seks lande i EU. Dette var tilfældet i Frankrig, Tyskland, Irland, Luxembourg, Holland og Storbritannien. Som følge af parternes markedsstyrke medførte fusionen konkurrencemæssige bekymringer på markederne for salg af en række sikringsydelser i Luxembourg. Fusionen medførte desuden konkurrencemæssige bekymringer på markedet for salg af vagtydelser i Holland og værditransport i Skotland. Securicor gav derfor tilsagn til Kommissionen om at afhænde sine sikringsaktiviteter i Luxembourg. Group 4 Falck gav samtidig tilsagn om at frasælge sine vagtydelsesaktiviteter i Holland. Desuden gav de tilsagn om at frasælge sine værditransportaktiviteter i Skotland. Kommissionen har på baggrund af disse tilsagn godkendt fusionen.

Danish Crown/Flagship Foods
Kommissionen har godkendt uden tilsagn Danish Crown AmbA's overtagelse af Flagship Foods.²⁶ Danish Crown er det største danske andelsslagteri med i alt 20.525 landmænd som andelshavere. Danish Crown leverer levende dyr til slagterier. Flagship Foods har hovedsæde i Storbritannien. Flagship Foods ejer bl.a. datterselskaberne Dalehead Foods Limited, Flagship Fresh Meats Limited og Roach Foods Limited. De er aktive på en række fødevaremarkeder i Storbritannien. Disse markeder vedrører svineavl, slagtning af svin, levering af kød til direkte forbrug og til forædling samt fremstilling af forædlede kødprodukter.

Kommissionen konstaterede, at overtagelsen ville få størst virkning på markedet for salg af svinekød til forædling og på markedet for salg af forædlede svinekødsprodukter. Forædlede svinekødsprodukter er eksempelvis bacon, pølser og andre pålægsvarer. Kommissionens analyse viste, at transaktionen ville give Danish Crown en betydelig styrke på nogle af disse markeder i Storbritannien. Imidlertid viste analysen også, at det nye selskab fortsat ville blive udsat for stærk konkurrence fra virksomheder som Grampian, Kerry Foods og Cranswick. Kommissionen konkluderede derfor, at transaktionen ikke ville ændre konkurrenceforholdene mærkbart.

Bøder i fusionssager

Det er sjældent, at Kommissionen pålægger parterne bøder i en fusionssag. Siden den første fusionsforordning trådte i kraft i 1990, har Kommissionen kun udstedt bøder i fem fusionssager. Det svarer til knap to promille af det samlede antal fusionssager. I 2004 udstedte Kommissionen bøde i én fusionssag.

Tetra Laval
Kommissionen besluttede at pålægge det svensk-schweiziske kartonpakningsfirma Tetra Laval B.V. en bøde på 90.000 EUR i henhold til den gamle fusionsforordning. Bøden blev udstedt, fordi Tetra Laval havde videregivet ukorrekte eller misledende informationer til Kommissionen vedrørende eksistensen af deres patenterede ret til Tetra Fast-teknologien. Dette skete i forbindelse med Kommissionens behandling af Tetra Lavals ansøgning om tilladelse til at opkøbe den franske virksomhed Sidel i 2001. Tetra Fast-teknologien vedrører en ny og meget fordelagtig måde at lave visse plasticflasker på. Tetra Laval havde således ikke oplyst tilstrækkeligt om deres forskning og udvikling samt deres immaterielle rettigheder. Disse oplysninger manglede både ved Tetra Lavals fremsendelse af anmeldelsesskemaet og ved besvarelsen af efterfølgende spørgsmål fra Kommissionen.

Henvisning af fusioner

Reglerne for henvisning af en sag fra Kommissionen til medlemsstaterne er blevet forenklet i den nye fusionsforordning. Kommissionen har i 2004 henvist fusionen mellem Accor, Barrière-Desseigne og Colony inden for hotel- og casinobranchen til de franske myndigheder.²⁷ Desuden har Kommissionen henvist KDG's overtagelse af North Rhine Westphalians bredbåndskabelnet til de tyske myndigheder.²⁸ Yderligere har Kommissionen henvist Shell Españas og Cepsas fælles overtagelse af deres joint venture SIS til de spanske myndigheder. Dette skete efter den nye fusionsforordning.²⁹ Endelig har tre medlemsstater sammen henvist en fusion til Kommissionen efter den nye fusionsforordning.³⁰

13.4 RETTEN OG DOMSTOLEN

Kommissionens beslutninger i konkurrence- og fusionssager kan indbringes for Retten i Første Instans. Klagefristen er to måneder, efter at klageren har fået viden om beslutningen. Rettens domme kan ankes til EF-Domstolen. Anken gælder kun såkaldte retsspørgsmål og ikke vurderingen af konkurrenceforholdene. Klager, som indbringes for Retten/Domstolen, har ikke opsættende virkning. Hvis Retten/Domstolen mener, at forholdene kræver det, kan den dog udsætte, at beslutningen bliver gennemført.

Retten kan også tage stilling til erstatningskrav rejst mod Kommissionen i medfør af Traktatens artikel 228, stk. 2.

EF-Domstolen kan afgøre præjudicielle spørgsmål, som forelægges af de nationale domstole.

Rettens og Domstolens afgørelser offentliggøres i "Samling af Domstolens Afgørelser". De kan også læses på Domstolens hjemmeside på internettet: http://europa.eu.int/cj/da/index.htm/.

Tabel 13.4: Sager ved Retten og Domstolen

Virksomheder	Sagstype	Beslutning
Cement-kartellet	Ankesag Domstolen	Overtrædelse af art. 81
Bayer AG	Ankesag Domstolen	Ikke overtrædelse af art. 81
JCB Service	Ankesag Retten	Ikke overtrædelse af art. 81
Fem tyske banker	Ankesag Retten	Ikke overtrædelse af art. 81
Grafit elektroder	Ankesag Retten	Nedsættelse af bøder
Sømløse stålrør	Ankesag Retten	Nedsættelse af bøder
British Sugar	Ankesag Domstolen	Overtrædelse af art. 81
IOC's Antidoping program	Ankesag Retten	Ikke brug af art. 81 + 82
Akzo Nobel/Akcros	Ankesag Domstolen	Adgang til interne notater
IMS Health	Præjudiciel afgørelse	–
Tyske sygekasseorganisationer	Præjudiciel afgørelse	–

Cement-kartellet
Domstolen stadfæstede med én enkelt undtagelse de bøder, som Kommissionen i 1994 havde pålagt en række producenter af cement,³¹ fordi de havde deltaget i et ulovligt kartel på det europæiske marked for hvid og grå cement. Domstolen var hermed enig i Rettens vurdering af såvel overtrædelse som bødeniveau.³²

Bayer AG
Bayer AG havde i et løbende samhandelsforhold indført leveringsbegrænsninger for at hindre parallelimport, og samhandelspartnerne havde ikke opsagt samhandelsforholdet, efter at disse begrænsninger var indført.

Kommissionen mente, at Bayer AG's leveringsbegrænsninger var blevet en del af aftalegrundlaget med Bayer AG's handelspartnere. Retten i Første Instans mente derimod, at leveringsbegrænsningerne alene var en ensidig foranstaltning, da det ikke var bevist, at der forelå en samstemmende vilje mellem Bayer AG og aftagerne. Retten fandt derfor ikke, at leveringsbegrænsningerne var i strid med artikel 81.

Domstolen opretholdt Rettens beslutning.³³ I dommen slog Domstolen fast, at en producents ensidige foranstaltning i et samhandelsforhold ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at fastslå, at der foreligger en aftale omfattet af artikel 81 stk. 1. Domstolen udtalte endvidere, at der ikke nødvendigvis foreligger en aftale i artikel 81's forstand, blot fordi der er et kontrolsystem. Det forhold, at der er et kontrolsystem, kan imidlertid være en indikation af, at der foreligger en aftale.

JCB Service
JCB Service producerer diverse maskiner og udstyr til entreprise og landbrug og videresælger disse via diverse forhandlere. Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt JCB Service havde krævet af forhandlerne, at de anvendte bindende videresalgspriser. Retten fandt ikke, at dette var tilfældet.³⁴ JCB Service havde udfærdiget vejledende videresalgspriser for detailhandelen, og virksomheden havde fastsat sine egne interne faktureringspriser på grundlag heraf. JCB havde desuden udleveret prislister til forhandlerne.

Denne påvirkning af forhandlernes videresalgspriser var dog ifølge Retten ikke i strid med artikel 81. Dette skyldes blandt andet, at det ikke var et særsyn, at forhandlerne afveg fra de vejledende priser. Herudover var der ikke tegn på, at JCB Service havde anvendt sanktioner over for de forhandlere, der anvendte andre videresalgspriser.

Fem tyske bankdomme
Efter euroen blev indført, mistede de tyske banker en række indtægter, som følge af at vekselgebyrerne bortfaldt. Fem tyske banker aftalte derfor at indføre en fast provision i stedet. Kommissionen havde fået en kopi af et mødereferat, som dokumenterede dette, og mente derfor, at der forelå samstemmende vilje og dermed en aftale.

Mødereferatet kom imidlertid ikke til at indgå som bevis i sagen ved Retten.³⁵ Kommissionen havde ved en fejl afgivet et svarskrift med blanke sider. Retten tillod ikke, at man efter svarfristens udløb indleverede dokumentet. Den fandt følgelig ikke, at det var bevist, at der forelå en samstemmende vilje mellem parterne. Retten konkluderede derfor, at artikel 81 ikke var overtrådt.

Grafit elektroder
Kommissionen havde i 2001 fastslået, at der forelå et kartel på markedet for grafit elektroder. Kommissionen havde fundet ud af, at der var indgået en aftale mellem otte producenter af grafit elektroder i USA, Tyskland og Japan. Aftalen vedrørte anvendelse af faste priser og opdeling af markeder. Som straf herfor pålagde Kommissionen producenterne bøder på i alt omkring 220 mio. EUR.

Bødepålægget blev indbragt for Retten af syv af producenterne.³⁶ Retten fandt, at Kommissionen ikke havde anvendt sine egne regler for bødepålæg korrekt. Som følge heraf nedsatte Retten bøderne til i alt omkring 153 mio. EUR.

Herudover tillod Retten, at Kommissionen tilbagekaldte en bødereduktion, den tidligere havde givet to af producenterne. Bødereduktionerne var givet under forudsætning af, at producenterne ikke bestred fakta under domsforhandlingen. Under domsforhandlingen bestred producenterne imidlertid alligevel de fakta, som de tidligere havde anerkendt, og som følge heraf blev bødereduktionerne frataget disse producenter.

Tabel 13.5: Endelige bøder fastsat af Retten

Selskab	Bøde pålagt af Kommissionen EUR	Bøde efter Rettens nedsættelse EUR
Tokai Carbon Co. Ltd.	24.500.000	12.276.000
SGL Carbon AG	80.200.000	69.114.000
Nippon Carbon Co. Ltd.	12.200.000	6.274.400
Showa Denko KK	17.400.000	10.440.000
GrafTech International Ltd. (UCAR)	50.400.000	42.050.000
SEC Corporation	12.200.000	6.138.000
The Carbide/Graphite Group, Inc. (C/G Group)	10.300.000	6.480.000
I alt	207.200.000	152.772.400

Sømløse stålrør
Sagen drejede sig om et kartel mellem fire europæiske og fire japanske producenter af sømløse stålrør. Producenterne havde indgået en aftale om markedsopdeling, og Kommissionen havde derfor pålagt producenterne bøder for i alt 99 mio. EUR.³⁷

De fire japanske producenter og tre af de europæiske klagede over afgørelsen til Retten, som nedsatte bøderne for dem alle, som følge af at konkurrencebegrænsningen var af kortere varighed, end Kommissionen havde antaget. Ud over dette nedsattes bøderne for de japanske producenter som følge af ligebehandlingsprincippet. De japanske producenter havde ikke deltaget i en særlig aftale om det engelske marked, og deres bøder skulle derfor være mindre end de europæiske producenters.

British Sugar
Sagen vedrørte en aftale/samstemmende praksis blandt sukkerproducenter i Storbritannien. Sukkerproducenterne havde mødtes flere gange på British Sugars initiativ og talt om videresalgspriser på sukker til industri og detailhandel. British Sugar havde i øvrigt flere gange udleveret prislister på disse møder.

Sagen havde først været påkendt ved Retten i første instans, men British Sugar havde anket den del af afgørelsen, der vedrørte British Sugar. Domstolen stadfæstede afgørelsen og fastslog bl.a., at det ikke er nødvendigt at påvise en faktisk effekt på handelen mellem medlemsstater, når blot en aftale/praksis har haft mulighed for at påvirke samhandelen.³⁸

IOC's antidoping program – Meca-Medina & Majcen
To dopingdømte professionelle langdistancesvømmere havde klaget til Kommissionen over, at de olympiske antidopingregler var i strid med konkurrencereglerne. Kommissionen havde afvist klagen, hvorefter sagen var blevet indbragt for Retten.

Retten fastslog³⁹, at de olympiske antidopingregler ikke falder ind under artikel 81 og artikel 82's anvendelsesområde. Retten fandt således, at antidopingreglerne var begrundet i rent sportslige hensyn og dermed ikke omfattet af konkurrencereglerne. Retten udtalte samtidig, at professionelle sportsbegivenheder i dag i vidt omfang kan sidestilles med økonomisk aktivitet, som muligvis kan falde ind under konkurrencereglerne. Regler, der regulerer de økonomiske aspekter ved en sportsudøvelse, kan derfor bedømmes efter konkurrencereglerne.

AKZO NOBEL/AKCROS
Under et kontrolbesøg hos Akzo Nobel havde Kommissionen bl.a. kopieret nogle notater skrevet af Akzo Nobels interne jurister til ledelsen. Akzo Nobel mente, at disse notater var omfattet af "legal privilege"⁴⁰. Kommissionen var ikke enig heri, og spørgsmålet blev derfor indbragt for Retten.

Retten fandt, at notaterne skulle forsegles, indtil hovedsagen skulle for Retten. Under hovedsagen ville notaternes stilling så blive afgjort.⁴¹

Rettens afgørelse i dette spørgsmål blev imidlertid indbragt for Domstolen. I kendelse af 27. september 2004 fastslog Domstolen, at Kommissionen godt måtte bryde forseglingen og læse de interne notater, inden hovedsagen skulle for Retten. Domstolen begrundede bl.a. sin afgørelse med, at hvis de interne notater var omfattet af "legal privilege", ville det ikke have nogen skadevirkning i sagen. I givet fald ville de interne notater nemlig ikke kunne bruges som bevis i sagen.

Det vil først blive afgjort ved Rettens behandling af hovedsagen, om notaterne er omfattet af "legal privilege".

IMS Health
IMS Health havde ophavsrettighederne til et system, hvor oplysninger om det regionale lægemiddelsalg i Tyskland blev formateret. Sagen vedrørte, hvorvidt IMS Health misbrugte sin dominerende stilling, når de nægtede at give licens til systemet. I et præjudicielt søgsmål i sagen⁴² præciserede Domstolen de tre betingelser, der skal være opfyldt, før licensnægtelse udgør et misbrug af en dominerende stilling:

Licensnægtelsen skal udelukke et nyt produkt fra markedet. Det skal således ikke være muligt at producere det nye produkt uden licensen. Det nye produkt må ikke være identisk med det produkt, som licenshaver allerede tilbyder forbrugerne, og samtidig skal der være et potentielt marked for det nye produkt.
Licensnægtelsen må ikke være retfærdiggjort af objektive hensyn.
Licensnægtelsen skal udelukke al konkurrence på det pågældende marked.

Tyske sygekasseorganisationer (AOK)
Det er praksis, at de tyske sygekasser fastsætter et maksimumsbeløb for sygekassernes afholdelse af udgifter til medicin og hjælpemidler. Som følge af at dette maksimumsbeløb blev nedsat, havde en række lægemiddelproducenter klaget over, at dette var i strid med artikel 81.

Domstolen udtalte⁴³, at sammenslutningen af sygekasser som udgangspunkt ikke vil være omfattet af virksomhedsbegrebet i artikel 81, da de varetager lovbestemte sygesikringsordninger. Imidlertid vil sammenslutningens aktiviteter kunne falde under artikel 81, hvis de udøver anden virksomhed med et økonomisk formål.

Domstolen fandt imidlertid ikke, at dette var tilfældet ved fastsættelsen af maksimumsbeløb svarende til den maksimumspris for lægemidler, som sygekasserne afholder udgifter til. EF-Domstolen fandt således, at sygekasseorganisationerne alene udførte en forvaltningsopgave vedrørende den tyske sygesikringsordning, som de var pålagt ved lov. Endvidere konkurrerede sygekasserne ikke med hinanden eller med private selskaber, og sygekasseorganisationerne drev derfor ikke en økonomisk virksomhed.

13.5 NYE RETSAKTER PÅ KONKURRENCEOMRÅDET

Moderniseringsreformen

Som nævnt i indledningen trådte de nye regler om anvendelsen af EU-konkurrencereglerne i kraft den 1. maj 2004. Udover selve gennemførelsesforordningen, dvs. Rådets forordning nr. 1/2003 (Rfo 1/2003), drejer det sig om en procedureforordning samt en række meddelelser, som uddyber reglerne i Rfo 1/2003⁴⁴.

Hovedindholdet i de nye regler, som trådte i kraft den 1. maj 2004, er:

Afskaffelse af anmeldelsessystemet
Decentral anvendelse af EU-konkurrencereglerne
Etablering af et netværk af konkurrencemyndigheder

De nye regler ændrer ikke på, hvad der er forbudt efter artikel 81 og 82. De vedrører derimod de procedurer, som gælder for anvendelsen af EU-reglerne herunder også etableringen af det nye netværk af konkurrencemyndigheder – European Competition Network (ECN). I dette netværk deltager konkurrencemyndighederne fra de 25 EU-lande samt Kommissionen.

Boks 13.2: Moderniseringspakken

Rådets gennemførelsesforordning nr. 1/2003 s Kommissionens procedureforordning
Meddelelse om retningslinjer for samhandelspåvirkningsbegrebet s Meddelelse om retningslinjer for anvendelsen af artikel 81, stk. 3
Meddelelse om samarbejdet med domstolene
Meddelelse om samarbejdet inde for ECN-netværket
Meddelelse om uformel vejledning
Meddelelse om Kommissionens behandling af klager

ECN-netværkets funktion

Hvis en sag påvirker handelen mellem medlemsstater, skal Konkurrencestyrelsen indmelde den i ECN. Dette sker via et særligt elektronisk skema. I skemaet beskrives det relevante marked, det konkurrenceretlige problem, og der redegøres for, hvorfor samhandlen anses for påvirket.

Systemet giver de øvrige medlemslande lejlighed til at vurdere, om de har interesse i den indmeldte sag.

Danmark havde pr. 31. december 2004 indmeldt ti sager, hvilket er pænt sammenholdt med de øvrige medlemslande.

Når Konkurrencestyrelsen har behandlet en indmeldt sag, skal styrelsen indmelde et resumé med udkast til afgørelsen i netværket, hvis sagen resulterer i et indgreb.

Nye fusionsregler

Den nye fusionsforordning⁴⁵ trådte i kraft den 1. maj 2004.

Boks 13.3: Hovedpunkterne i den nye fusionsforordning

Fusioner mellem virksomheder kan forbydes, hvis den effektive konkurrence hæmmes betydeligt. I den gamle fusionsforordning var det desuden et krav, at fusionen skulle skabe eller styrke en dominerende stilling, for at den kunne forbydes. Det nye vurderingskriterium tydeliggør, at eksempelvis en fusion mellem den 2. og 4. største virksomhed på et oligopolistisk marked kan forbydes.
Fusionen kan anmeldes før eller mere end én uge efter, at der er indgået en bindende aftale. I den gamle fusionsforordning skulle fusionen anmeldes senest én uge efter indgåelsen af en bindende aftale.
Reglerne for henvisning af sager mellem Kommissionen og medlemsstaterne forenkles. De fusionerende virksomheder kan påvirke denne henvisning.
Tidsrammerne for behandling af fusioner er blevet mere fleksible. Komplekse sager med tilsagn får i nogle tilfælde en længere sagsbehandlingsperiode. De fusionerende parter bestemmer delvist selv, om perioden skal forlænges.
Bødeniveauet for afgivelse af urigtige oplysninger eller for at nægte at afgive oplysninger under sagsbehandlingen er blevet hævet fra max. 50.000 EUR til max. 1 pct. af den årlige omsætning.
Kommissionen skal ikke beslutte, om konkurrencebegrænsende aftaler, der indgås i forbindelse med fusionen, kan betragtes som accessoriske til fusionen. Parterne kan kun få en sådan vurdering, hvis der er tale om nye eller uløste spørgsmål, der fører til reel usikkerhed.

Gennemførelsesforordningen⁴⁶ trådte også i kraft den 1. maj 2004. Denne forordning indeholder primært regler om anmeldelser, frister, høring, aktindsigt og tilsagn i fusionsforordningen.

Der er vedtaget en meddelelse om, hvordan horisontale fusioner vurderes.⁴⁷ Denne meddelelse indeholder Kommissionens retningslinjer for dens vurdering af fusioner mellem aktuelle eller potentielle konkurrenter på samme marked. Efter denne meddelelse kan fusioner mellem konkurrenter ventes at blive godkendt, hvis parternes samlede markedsandel ikke overstiger 25 pct. inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf.

Der er vedtaget en række interne retningslinier med henblik på at forbedre selve beslutningsprocessen i Kommissionen.

Transportområdet

De nye procedureregler for EU-konkurrencesager trådte i kraft den 1. maj 2004. Tidligere var transportområdet ikke omfattet af de samme regler som andre områder. Hvert transportområde havde i stedet sine egne regler. Ved reformen kom også sager om transport ind under de almindelige regler.

Lufttransportområdet
På luftfartsområdet har Rådet besluttet at udvide Kommissionens kompetence til at behandle konkurrencesager.⁴⁸ Tidligere kunne Kommissionen kun behandle og gribe ind i sager om ruter indenfor EU. Ved ændringen fik Kommissionen også ret til at behandle sager om ruter mellem EU og tredjelande.

Søtransportområdet
På søfartsområdet vedtog Kommissionen at ændre konsortieforordningen.⁴⁹ Med ændringen ophørte muligheden for at anmelde konsortieaftaler. Gruppefritagelsen for aftaler mellem linjerederier består fortsat.

EU-Kommissionen har også taget skridt til at revidere Rådets gennemførelsesforordning på søfartsområdet.⁵⁰ Forordningen indeholder først og fremmest en gruppefritagelse for linjetrafik. Derudover indeholder den enkelte procedureregler. Nogle af procedurereglerne i forordningen ophørte, da den nye procedureforordning trådte i kraft.⁵¹

Kommissionen har endnu ikke lavet et udkast til en ny forordning. Men der har været en række drøftelser med myndigheder, organisationer og søfartsbranchen. Endvidere har Kommissionen udsendt en hvidbog om revisionen af forordningen.⁵²

Gruppefritagelser

Teknologioverførselsaftaler
Den 1. maj 2004 trådte den nye gruppefritagelsesforordning for teknologioverførselsaftaler i kraft.⁵³

De nye regler er mere økonomisk baserede end de tidligere. Virksomhederne får derved mere frihed til at udforme deres licensaftaler ud fra deres konkrete behov.

Forordningens væsentligste indhold er:

Kun aftaler indgået mellem to parter er omfattet. Der skal desuden være tale om aftaler, hvor der gives licens på teknologi med henblik på produktion af varer eller tjenesteydelser.
Fritagelsens anvendelsesområde udvides til blandt andet også at omfatte licensaftaler vedrørende design og ophavsret til software.
Fritagelsen dækker kun aftaler, hvor parternes markedsandele ligger under visse tærskler. Ved aftaler mellem konkurrenter må parternes sammenlagte markedsandel ikke overstige 20 pct. af de(t) relevante marked(er). For aftaler mellem ikke-konkurrenter må hver af parternes særskilte markedsandel på de(t) relevante marked(er) ikke overstige 30 pct.

Kommissionen har også offentliggjort et sæt retningslinjer, som skal hjælpe virksomhederne til bedre selv at vurdere deres aftaler i forhold til artikel 81.⁵⁴

Retningslinjerne indeholder en yderligere mulig fritagelse for aftaler end den, som fremgår af selve forordningen. Det er således ifølge Kommissionen ikke sandsynligt, at en licensaftale vil overtræde artikel 81, hvis to betingelser er opfyldt. For det første må aftalen ikke indeholde bestemmelser, der er udtrykkeligt undtaget fra fritagelsen. For det andet skal der eksistere yderligere fire eller flere selvstændigt kontrollerede teknologier, der kan erstatte den overførte teknologi til en sammenlignelig pris.

Kommissionens meddelelse om aktindsigt

Kommissionen har den 21. oktober 2004 offentliggjort et udkast til nye interne procedureregler for behandling af anmodninger om aktindsigt.⁵⁵ Det nye udkast foretager bl.a. en præcisering på følgende punkter:

Det er alene dem, der har modtaget klagepunkter fra Kommissionen, der har ret til aktindsigt.
Der er som udgangspunkt ret til aktindsigt i alle dokumenter. Undtaget fra retten til aktindsigt er dog interne dokumenter og forretningshemmeligheder.
Der kan gives aktindsigt ved kopi på papir, på CD-rom eller ved fremlæggelse til eftersyn hos Kommissionen.

13.6 INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Nordisk samarbejde

Konkurrencestyrelsen samarbejder med konkurrencemyndighederne i de øvrige nordiske lande, dvs. Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige. Der afholdes et årligt møde mellem de nordiske konkurrencemyndigheder, hvor formålet er at udveksle erfaringer på lovgivningsområdet og at drøfte sager og emner af fælles interesse.

I april 2004 blev der afholdt nordisk direktørmøde i Sverige, og i august 2004 blev der afholdt nordisk konkurrencemøde i Kuopio i Finland. På møderne blev drøftet emner om offentlig/privat konkurrence, luftfart, karteller og levnedsmidler.⁵⁶

Herudover forelå der et udkast til en fælles nordisk rapport om telemarkedet.⁵⁷ Rapporten, som blev offentliggjort på et pressemøde i Nordisk Ministerråd⁵⁸ den 18. oktober 2004, har også været drøftet på et EU-generaldirektørmøde i Bruxelles og på et OECD-møde i Paris.

Konkurrencestyrelsen har indgået aftale med konkurrencemyndighederne i Island, Norge og Sverige om udveksling af fortrolige oplysninger på konkurrenceområdet.

Konkurrencestyrelsen har desuden en aftale med Det grønlandske Hjemmestyre om sekretariatsbistand til Det grønlandske Konkurrencenævn.

OECD

Konkurrencestyrelsen deltager i OECD's Konkurrencekomité og i tre arbejdsgrupper under komiteen. Det drejer sig om (1) konkurrence og regulering, (2) internationalt samarbejde og (3) handel og konkurrence. Komitéen mødes tre gange om året. På møderne drøftes medlemslandenes aktiviteter på konkurrenceområdet, og der bliver udvekslet informationer, erfaringer og arbejdsnotater. Alle medlemslande udarbejder en årlig rapport, der kan hentes på Konkurrencekomitéens hjemmeside⁵⁹. Her kan man også læse mere om komitéens arbejde og downloade rapporter om forskellige konkurrencemæssige problemstillinger eller emneområder.

OECD har siden 2001 organiseret Global Forum on Competition. Formålet med dette forum er at øge kontakten med ikke-medlemslande. Heriblandt er der en del lande, som foreløbig ikke har – eller først for nylig har fået – en konkurrencelovgivning. Forumet er således ikke kun for repræsentanter for konkurrencemyndigheder. Forumet har også viet opmærksomhed til mere overordnede konkurrencepolitiske spørgsmål, fx spørgsmålet om, hvordan konkurrencepolitik kan bidrage til økonomisk udvikling.

Europæisk samarbejde – ECA

De europæiske konkurrencemyndigheder startede i 2001 et uformelt samarbejde under navnet European Competition Authorities (ECA). ECA's formål er at skabe et forum, hvor de europæiske konkurrencemyndigheder kan mødes for at diskutere anvendelsen af europæiske konkurrenceregler og forbedre samarbejdet mellem konkurrencemyndighederne. I ECA-regi har der bl.a. været nedsat arbejdsgrupper, der har beskæftiget sig med leniency-programmer og de problemstillinger, der opstår i forbindelse med fusioner, der skal anmeldes i mere end et land.

ICN – International Competition Network

Konkurrencestyrelsen er medlem af ICN.⁶⁰ Hensigten med ICN er at give konkurrencemyndigheder over hele verden et specialiseret og uformelt netværk til at opretholde regelmæssige kontakter og håndtere praktiske konkurrencespørgsmål.

Arbejdet i ICN er projektbaseret. Der afholdes én hovedkonference om året,⁶¹ hvor man evaluerer afsluttede projekter, drøfter foreslåede anbefalinger og tager stilling til foreslåede nye projekter.

53 Kommissionens forordning (EF) Nr. 772/2004 af 7. april 2004 om anvendelsen af Traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af teknologioverførselsaftaler (EUT 2004, L 123/11). Gruppefritagelsen er via bekendtgørelse gjort anvendelig på aftaler, der kun har virkning her i landet, jfr. bekendtgørelse nr. 622 af 16. juni 2004 om gruppefritagelse for kategorier af teknologioverførselsaftaler. Kommissionens forslag til den nye gruppefritagelse blev gennemgået i Konkurrenceredegørelse 2004, kapitel 12, s. 398f.

Søg

Søg i afgørelser, vejledninger publikationer m.v. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside indeholder materiale tilbage til 1996.