Konkurrenceredegørelse 2005 - KAPITEL 11, Konkurrence og arbejdsmarked

Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2005"

KAPITEL 11
Konkurrence og arbejdsmarked

11.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER

Forholdene på produktmarkederne og arbejdsmarkedet hænger sammen. Effektive og konkurrenceprægede produktmarkeder kan bane vejen for øget beskæftigelse og realløn på arbejdsmarkedet. Tilsvarende kan arbejdsmarkedet påvirke effektiviteten af produktmarkederne.

Dette kapitel fokuserer på nogle udvalgte samspil mellem produktmarkederne og arbejdsmarkedet. Alle er de på en eller anden måde interessante ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt.

Første del af kapitlet (afsnit 11.2 og afsnit 11.3) præsenterer en ny analyse af lønomkostningers betydning for prisvariationen mellem EU9-landene.¹ Hensigten er bl.a. at få bedre viden om, hvor høj en merpris i forhold til EU9 høje lønomkostninger i Danmark kan forklare.

Konkurrencestyrelsen vurderede for nogle år siden, at høje danske lønomkostninger forklarede en dansk merpris i forhold til EU9 på 1-2 procentpoint.² Den nye analyse indikerer, at den danske lønstruktur formentlig forklarede en merpris på 3½ pct. i forhold til EU9 i 2003. Det skal ses i forhold til, at skønnet for merprisen i dag er 6 pct. Ca. 2½ procentpoint kan dermed henføres til konkurrenceforholdene.

En årsag til, at lønnens betydning for den danske merpris er ændret, er, at løngabet mellem Danmark og udlandet er vokset. De årlige danske lønstigninger har de sidste ti år været højere end gennemsnitligt i EU.

Lønniveauet har primært betydning for prisniveauet i serviceerhvervene, som kun i mindre grad er udsat for international konkurrence. I fremstillingssektoren, som normalt er udsat for international konkurrence, er et højt lønniveau som udgangspunkt udtryk for en høj produktivitet. Her forringer det høje danske lønniveau derfor ikke danske virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder. Det samme er dog ikke tilfældet i serviceerhvervene. I mange serviceerhverv er virksomhederne ikke udsat for international konkurrence, og det danske lønniveau kan dermed presse de danske priser på serviceydelser opad.

Anden del af kapitlet (afsnit 11.4) fokuserer på forskellige samspil mellem reformer på arbejdsmarkedet og produktmarkederne. Analyserne fokuserer både på samspil mellem nationale reformer og samspil mellem forskellige landes reformer.

Desuden fokuseres på en økonomisk analyse fra IMF, der sætter tal på de potentielle økonomiske gevinster i Danmark ved at skabe mere effektive produktmarkeder og arbejdsmarkeder i Danmark og i de tolv Eurolande. Analysen viser, at de potentielle gevinster for dansk økonomi er betydelige.

11.2 PRISVARIATION MELLEM EU-LANDENE – UDVIKLING OG ÅRSAGER

Prissammenligninger kan vise, hvor godt konkurrencen fungerer i forskellige lande. Men i praksis kan de aldrig stå alene som konkurrenceindikator. Der er nemlig andre grunde end konkurrenceforholdene til, at priserne varierer.

Hvis prisforskelle alene skulle skyldes konkurrenceforskelle, ville det for det første kræve, at der slet ikke var transportomkostninger. For det andet skulle der ingen handelshindringer være. For det tredje skulle en række andre rammevilkår være ens. Det gælder bl.a. forholdene på kapital- og arbejdsmarkederne.

På varemarkederne ville markedskræfterne harmonisere priserne på de såkaldte tradables, dvs. varer, der er egnede for udenrigshandel og transport over længere afstand. Hvis der fx var prisforskelle på korn, ville kornet blive solgt, hvor priserne var højest.

Til gengæld kunne konkurrenceforskelle skabe prisforskelle mellem lande for de såkaldte nontradables, dvs. tjenesteydelser og varer, der er uegnede til handel over afstande. Her ville markedskræfterne ikke altid harmonisere priserne, selv om omkostningerne var ens. Priserne på nontradables ville normalt være højere i lande med ringe konkurrence end i lande med hård konkurrence.

Især for relativt integrerede økonomier giver prissammenligninger et godt billede af konkurrenceforskelle for både tradables og nontradables. Øget økonomisk integration indsnævrer normalt prisforskellene, selv om markederne ikke er fuldt integrerede.

Erfaringerne med EU's indre marked bekræfter, at øget økonomisk integration reducerer prisforskellene. En af visionerne bag EU's indre marked er, at varer, kapital og arbejdskraft skal kunne bevæge sig frit inden for EU. Integrationen i EU er ikke fuldendt. Bl.a. er der stadig mange rammevilkår, som varierer på tværs af lande i EU. Men ikke desto mindre varierer priserne i dag væsentligt mindre end i 1990'erne. I forhold til 1994 var spredningen i EU9-landenes samlede nettoforbrugerprisindeks³ mere end halveret i 2004. Der er dog fortsat betydelige prisforskelle i EU9. Forskellen mellem det dyreste og det billigste land var i 2004 ca. 15 pct., jf. tabel 11.1.

Tabel 11.1: Spredningen i nettoforbrugerprisindeks i EU9

Kilde: Eurostat, OECD og Konkurrencestyrelsens egne beregninger.
Note: Nettoforbrugerpriserne er forbrugerpriserne renset for moms og afgifter, jf. kapitel 2.

Det bemærkes i øvrigt, at pristallene skal tages med forbehold, idet der er en række usikkerheder knyttet til Eurostats prisindsamlinger, således at år til år ændringerne i en række tilfælde er meget usikre. Desuden revideres materialet med mellemrum med tilbagevirkende kraft.

Mere detaljerede prisdata viser, at der er markante prisforskelle på både tradables og nontradables.

Fx var hotel- og forsikringsydelser i årene 2001-2003 gennemsnitligt mere end 20 pct. dyrere i Danmark end i EU9, jf. tabel 2.5, kapitel 2. Disse ydelser er overvejende nontradables.

I tradables-sektoren kostede autoreservedele og læskedrikke i 2001-2003 ca. 25 pct. mere i Danmark end gennemsnittet for EU9. Men samtidig var flere tradables billigere i Danmark. Bl.a. kostede transportmidler ca. 15 pct. mindre i Danmark end i EU15, jf. tabel 2.5, kapitel 2.

En vigtig pointe er, at grænsen mellem tradables og nontradables er flydende. Et vigtigt mål for konkurrencepolitikken er at flytte grænsen, så flere varer bliver tradables. Fx har konkurrencepolitikken medvirket til, at der er en stigende international handel med forsikringsydelser.

Forskelle i konkurrencen er en væsentlig forklaring på, at prisniveauerne fortsat er ret forskellige i EU. For Danmark har Konkurrencestyrelsen i de senere år vurderet, at manglende konkurrence i Danmark forklarer en merpris til EU9 på 3-4 pct.

Forskelle i konkurrenceforhold kan både skyldes forskellig konkurrencekultur og forskellige rammevilkår som følge af regulering. Fx er der på mange varemarkeder fortsat handelshindringer, der gør det muligt at prissætte tradables forskelligt i EU. Ganske vist er traditionelle handelshindringer som told, afgifter eller kvotaer på mange markeder i EU blevet afskaffet. Men på flere markeder er der landespecifik regulering og lovgivning, som kan hæmme konkurrencen.

Det hæmmer desuden prisharmoniseringen i EU, at hele serviceområdet stadig reelt ikke er omfattet af det indre marked.

Dertil kommer, at transportomkostninger stadig har en betydelig rolle i EU. Teknologien har på flere områder sænket transportomkostningerne. Og teknologi har flere steder reduceret behovet for transport. Men ofte er transportomkostningerne fortsat så høje, at transport af varer ikke kan betale sig, selv om priserne varierer på tværs af lande.

De tidligere års konkurrenceredegørelser har flere gange sat fokus på, hvorfor de danske nettoforbrugerpriser er højere end i EU9. Ud over konkurrenceforholdene er der blevet peget på lønforskelle, transportomkostninger og offentlig regulering. Disse tre forhold analyseres i det følgende.

Lønforskelle (Balassa-Samuelson-effekten)

EU-landenes arbejdsmarkeder er fortsat primært nationale. Arbejdskraften har kunnet bevæge sig frit i EU i flere år. Men bortset fra enkelte små faggrupper⁴ er mobiliteten af arbejdskraft i EU i praksis ringe. Årsagerne hertil er mange. De store sproglige og kulturelle forskelle i EU er utvivlsomt blandt de mest centrale.

Den ringe mobilitet på arbejdsmarkedet åbner for varige lønforskelle i EU. Lønnen kan variere mellem lande, uden at markedskræfterne træder i kraft, og arbejdskraften søger mod højtlønslandene.

En sammenligning af de direkte timelønninger⁵ i industrien bekræfter, at den lave mobilitet ikke skyldes, at der ikke er lønforskelle mellem landene.

Den gennemsnitlige timeløn i industrien varierede i 2003 betydeligt mere end nettoforbrugerprisindekset i EU9. Modsat indekset for nettoforbrugerpriserne var spredningen i timelønningerne desuden ikke mindre end i starten af 1990'erne. I forhold til 1991 var spredningen vokset, jf. tabel 11.1 og tabel 11.2.

Tabel 11.2: Indeks for en arbejders gennemsnitlige direkte timeløn i fremstilling, EU9=1001

Note 1: De anvendte timelønninger dækker kun arbejdere, mens funktionærer ikke er medtaget. Derved bliver det relative danske lønniveau overdrevet, idet lønspredningen mellem lavt- og højtlønnede er mindre i Danmark end i de fleste andre lande. I modsat retning kan det dog trække, at der er forholdsvis mange højtlønnede funktionærer ansat i industrien i Danmark.
Kilde: Bureau of Labor Statistics, USA, http://www.bls.gov/.

For virksomhedernes omkostninger – og dermed også landenes prisniveau – er de samlede arbejdsomkostninger et mere relevant lønbegreb.

De samlede arbejdsomkostninger er et bredere lønbegreb end den direkte løn. Ud over den udbetalte løn før skat indgår også andre timelønsomkostninger for virksomheden. Det drejer sig først og fremmest om pensionsbidrag, omkostninger ved ferie og omsorgsdage, sociale bidrag m.v.

De samlede arbejdsomkostninger i EU9 varierede i 2003 mindre end de direkte timelønninger. Men de varierede fortsat klart mere end nettoforbrugerpriserne. Danmark og Italien havde i 2003 hhv. de højeste og de laveste arbejdsomkostninger. Mellem de to lande var der en forskel på ca. 75 pct. Ligesom den direkte timeløn varierede de samlede arbejdsomkostninger omtrent lige så meget som i starten af 1990'erne, jf. tabe1 11.3.

Tabel 11.3: Indeks for virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger i fremstillingsvirksomhed, EU9=1001

Note 1: De anvendte timelønninger dækker kun arbejdere, mens funktionærer ikke er medtaget. Derved bliver det relative danske lønniveau overdrevet, idet lønspredningen mellem lavt.- og højtlønnede er mindre i Danmark end i de fleste andre lande. I modsat retning kan det dog trække, at der er forholdsvis mange højtlønnede funktionærer ansat i industrien i Danmark.
Kilde. Bureau of Labour Statistics, http://www.bls.gov/.

Med forskelle på op til 75 pct. er det sandsynligt, at arbejdsomkostningerne bidrager til prisvariationen i EU9.

Særligt er det sandsynligt, at lønforskellene skaber prisforskelle på områder, hvor arbejdskraft er den primære produktionsfaktor, og konkurrencen samtidig er national.

Sådanne områder findes især i servicesektoren. Det klassiske eksempel er en tur hos frisøren. Hvis det koster mere at ansætte en frisør i Danmark end i Italien, og en dansk frisør ikke er mere produktiv end en italiensk, er det naturligt, at en klipning er dyrere i Danmark end i Italien.

I fremstillingssektoren, der primært producerer tradables, er det mindre sandsynligt, at lønforskelle skaber prisforskelle. De fleste markeder for tradables er eksportorienterede markeder. På eksportorienterede markeder er prisen (for en given kvalitet, service osv.) ofte givet på verdensmarkedet. Hvis højere lønomkostninger opvejes af højere produktivitet, påvirker lønomkostningerne ikke virksomhedernes konkurrenceevne på verdensmarkedet.⁶

Sondringen mellem tradables og nontradables er central, når den økonomiske teori skal forklare, hvordan lønforskelle skaber prisforskelle mellem lande. Det kan belyses med den såkaldte Balassa-Samuelson-model.

Essensen i teorien er, at produktivitetsforskelle i fremstillingssektoren kan udgøre en vigtig årsag til variation i det samlede prisniveau på tværs af lande. Forudsætningen er dog, at der som i EU er tale om en gruppe økonomisk homogene lande, hvis varemarkeder er tæt integrerede, samtidig med at deres arbejdsmarkeder fortrinsvis er nationale.

Argumentet følger af en økonomisk model, der fokuserer på en gruppe af økonomisk homogene lande, jf. bilag 11.1.

I hvert land er varemarkederne opdelt i to sektorer. I den ene sektor producerer virksomhederne tradables. Ofte antages det, at sektoren svarer til fremstillingssektoren eller industrien. I den anden sektor producerer virksomhederne nontradables. Denne sektor antages normalt at være identisk med servicesektoren.

Tradables handles i modellen på et verdensmarked, hvor alle virksomheder er pristagere.

Markederne for nontradables er modsat nationale. Det åbner for forskellige priser på nontradables på tværs af lande. Lønforskelle er den eneste årsag til, at priserne på nontradables varierer på tværs af lande.

Også landenes arbejdsmarked er delt op i en tradables-sektor og en nontradables-sektor. Der er ikke mobilitet mellem landenes arbejdsmarkeder, dvs. disse er rent nationale. Internt i landene er der fuld mobilitet mellem de to sektorer. Det betyder, at lønnen kan variere mellem lande, men ikke internt i landene mellem de to sektorer.

Produktiviteten varierer i modellen på tværs af lande for tradables. I nontradables-sektoren er den antaget ens i alle lande.

Det betyder, at alle lønforskelle mellem lande følger af produktivitetsforskelle i tradables-sektoren. Produktiviteten i tradables-sektoren bestemmer samtidig lønniveauet i tradables-sektoren. Disse forudsætninger giver den såkaldte B-S- effekt, nemlig at landenes prisniveau bestemmes af

• Produktiviteten i tradables-sektoren
• Andelen af nontradables i privatforbruget

Produktivitetsforskelle i tradables-sektoren er den primære kilde til prisvariation. En høj produktivitet i tradables-sektoren giver et højt lønniveau i hele økonomien. De ekstra høje lønomkostninger øger priserne på nontradables. Det øger landets samlede prisniveau.

I praksis holder modellens forudsætninger kun delvist. Men forudsætningerne passer rimeligt på EU's indre marked. I det indre marked er markederne for tradables internationalt meget integrerede. Samtidig er EU-landenes arbejdsmarkeder overvejende nationale, mens mobiliteten internt er langt større. Endelig er især EU9-landenes økonomier så homogene, at produktiviteten i nontradables-sektoren ikke varierer voldsomt.

Transportomkostninger

Forskelle i geografi og demografi kan også skabe prisforskelle.

Transportomkostningernes størrelse pr. enhed afhænger normalt af både geografi og demografi. Lange geografiske afstande øger transportomkostningerne. Det modsatte gælder for et højere befolkningstal. Befolkningstætheden må ventes at fange begge aspekter. En høj befolkningstæthed må ventes at reducere transportomkostningerne pr. enhed.

Mange markeder for nontradables er regionale og centreret omkring en by. I en by falder en udbyders markedsmagt ofte med antallet af konkurrenter i byen og dermed ofte byens befolkningstal.

Også afstanden til nærmeste by kan påvirke konkurrencen. Pendling til nabobyen kan øge konkurrencen. Da forbrugernes omkostninger ved at pendle til en anden by vokser med afstanden til nabobyen, falder konkurrencen normalt med afstanden til den nærmeste by. Det betyder, at merprisen, som en udbyder kan opretholde, uden at folk begynder at pendle, vokser med afstanden til nabobyen.

Hvis forskelle i transportomkostninger som følge af forskelle i befolkningstætheden skaber prisforskelle mellem lande, kan det i teorien forklare en del af prisvariationen inden for EU9.

Befolkningstætheden pr. km² varierer kraftigt i EU9. Laveste befolkningstæthed har Finland, hvor der i gennemsnit bor 15 mennesker pr. km². Højest er befolkningstætheden i Holland, hvor der er 381 indbyggere for hver km². Befolkningstætheden i Danmark er tæt på EU9-gennemsnittet på 129 pr. km², jf. tabel 11.4.

Tabel 11.4: EU9-landene befolkning og areal, 2001

Kilde: Danmarks Statistik.

Offentlig regulering

Forskelle i omfanget af offentlig regulering kan bidrage til prisforskelle – og kan i øvrigt ses som en del af de konkurrencemæssige rammevilkår.

Prisniveauet kan være direkte påvirket af offentlig regulering. Det sker fx, hvis reguleringen sætter fordyrende krav til udbyderne.

Desuden kan offentlig regulering påvirke priserne indirekte, hvis reguleringen hæmmer konkurrencen på markedet. Offentlig regulering kan hæmme konkurrencen på flere måder, jf. afsnit 2.3.

OECD's nyeste opgørelser over den offentlige regulering på produktmarkederne viser, at offentlig regulering muligvis skaber prisvariation i EU9. Reguleringen faldt i alle lande i EU9 fra 1998 til 2003. Men omfanget af regulering af produktmarkederne varierer forsat, jf. figur 11.1.

Til gengæld bidrager offentlig regulering i Danmark formentlig ikke til den danske merpris. Både i 1998 og 2003 havde Danmark næstmindst regulering i EU9, jf. figur 11.1.

OECD's reguleringsmål er ganske vist groft og fanger ikke en række konkurrencebegrænsende detailregler, men det er ikke sandsynligt, at disse regler placerer Danmark i den dårligste ende af OECD-landene.

Figur 11.1: Regulering på produktmarkederne i EU9-landene

Kilde: OECD Economics Department, Working Paper no. 419, februar 2005.

11.3 ANALYSE AF PRISVARIATIONEN I EU9

Konkurrencestyrelsen vurderede for nogle år siden, at høje danske lønomkostninger forklarede en merpris til EU9 på ca. 1-2 point.⁷ I år har styrelsen lavet en ny analyse af, hvor stor betydning lønomkostningerne betyder for prisforskellene i EU9.

Baggrunden er for det første et ønske om et bedre grundlag for at vurdere, hvor meget høje danske lønomkostninger kan forklare merprisen i forhold til EU9, som i Konkurrenceredegørelsens kapitel 2 skønnes til at være ca. 6 pct.

For det andet er de danske lønomkostninger de sidste mange år vokset så meget, at det i sig selv berettiger en ny analyse. Fra 1997 til 2002 steg de danske lønomkostninger i gennemsnit med 4,4 pct. I Holland, Sverige, Storbritannien, Finland og Tyskland var den gennemsnitlige stigning til sammenligning 3,7 pct.⁸

Konkurrencestyrelsens analyse

Analysen af lønomkostningernes betydning for prisvariationen i EU9 fokuserer først og fremmest på den såkaldte Balassa-Samuelsen-effekt (B-S-effekt).

I analysen bruges de samlede arbejdsomkostninger for en gennemsnitlig arbejder i industrien som udtryk for landenes lønomkostninger i tradablessektoren. Den private servicesektors andel af den samlede private værditilvækst bruges som mål for andelen af nontradables i privatforbruget.

Desuden fokuserer analysen på, om forskelle i transportomkostninger og omfanget af offentlig regulering øger prisvariationen. I analysen indgår befolkningstætheden som indikator for transportomkostningernes betydning, mens OECD's reguleringsmål bruges som udtryk for omfanget af offentlig regulering.

Analysen bruger de samme nettoprisindeks, der indgår i Konkurrenceredegørelsens kapitel 2, som estimat for landenes samlede prisniveau.

Analysen er udført som en lineær regressionsanalyse. Datamaterialet er et såkaldt balanceret panel⁹ med oplysninger for årene fra 1993 til 2003 for hvert af de ni lande. Alle indekstal, dvs. løn og priser, er beregnet så EU9=100. Bilag 11.3 viser, hvilke kilder data er hentet fra.

Indekset for landenes lønomkostninger i fremstillingssektoren (EU9=100), serviceydelsernes andel af forbruget, befolkningstætheden og OECD's reguleleringsmål forklarer næsten 90 pct. af prisvariationen i EU9 i årene 1993-2003.

Forskelle i lønomkostningerne i fremstillingssektoren forklarer ifølge analysen en del af prisforskellene i EU9. På kort sigt (1 år) vokser et lands prisindeks (EU9=100) ifølge analysen gennemsnitligt med ca. 0,65 pct., når indekset for lønomkostningerne i fremstillingssektoren (EU9=100) vokser med 1 pct. På langt sigt falder priseffekten til ca. 0,15 pct., jf. tabel 11.5.

Tabel 11.5: Procentvis ændring i samlet nettoforbrugerprisindeks ved ændring på 1 pct. i udvalgte parametre

Anm.: * (**) angiver, at estimatet er statistisk signifikant på mindst 10 (5) procents niveau. t angiver tidspunkt. Modellen er estimeret i logaritmer. Modellens samlede forklaringsgrad (R2) er på 0,88.
Kilde: Egne beregninger.

Analysen tyder desuden på, at lande med en høj befolkningstæthed generelt har lavere priser end lande med en lav befolkningstæthed. Både på kort og lang sigt er der en negativ sammenhæng mellem landes prisindeks og befolkningstæthed. Sammenhængen er dog usikker, idet den kun er signifikant på 10 pct. niveau og kun på lang sigt, jf. tabel 11.5

En sandsynlig årsag er, at transportomkostningerne pr. enhed – og dermed forbrugerpriserne – er mindre, når folk bor tæt sammen i stedet for spredt. En anden mulig årsag kan være at konkurrencen på landenes regionale markeder er hårdere, jo mere samlet befolkningen bor, jf. afsnit 11.3.

Til gengæld tyder analyserne ikke på, at forskelle i omfanget af offentlig regulering øger prisvariationen i EU9. OECD's mål for graden af regulering er ikke signifikant i analysen af langsigtseffekten på priserne. Elasticiteten har dog det ventede positive fortegn, jf. tabel 11.5.

Det kan der være flere årsager til. En mulighed er, at forskellene i graden af regulering virkelig ikke betyder noget for prisvariationen i EU9. En anden mulig årsag er usikkerhed i data. Dels er OECD's mål for graden af regulering på produktmarkederne kun opgjort med ca. fem års intervaller. Dels er kvaliteten af målet udviklet over tid, så de tidlige opgørelser ikke er af samme kvalitet som de seneste. Endelig er der en del reguleringsforhold, som ikke indgår i OECD's mål.

Det kan virke overraskende, at løneffekten på prisindekset er mindre på langt end på kort sigt.

Den sandsynlige forklaring er, at pris- og lønindeks for en gruppe så økonomisk integrerede lande som EU9-landene automatisk vil følge hinanden over tid. Hvis et lands løn- eller prisindeks stiger, uden at det skyldes øget produktivitet eller økonomisk vækst, svækker det landets virksomheders konkurrenceevne. Det vil normalt give sig udslag i vigende efterspørgsel i årene efter. På sigt vil det tendere til atter at reducere landets løn- og prisindeks.

Prisforskellen mellem Danmark og EU9

Den seneste opgørelse af det samlede danske nettoforbrugerprisindeks for 2004 viser en merpris til EU9 på ca. 6 pct., jf. kapitel 2.

Konkurrencestyrelsens analyse af sammenhængen mellem løn og priser kan bruges til at opnå et estimat for, hvor stor en del af de højere danske priser, der skyldes høje danske lønomkostninger.¹⁰ Der er dog tale om en prognose med betydelig usikkerhed. Undersøgelsens resultater er baseret på oplysninger fra alle ni lande. Det vil altid være usikkert at overføre sådanne resultater på et enkelt land.

I 2002-2003 var lønomkostningerne for danske fremstillingsvirksomheder i gennemsnit 23 pct. over gennemsnittet for EU9. Ifølge resultaterne fra den statistiske analyse forklarer det en merpris til EU9 på ca. 31/2 procentpoint.

Utilstrækkelig konkurrence i Danmark må vurderes at være den væsentligste forklaring på den resterende prisforskel på ca. 2½ pct.

Den vigtigste årsag til nye skøn for lønniveauets priseffekt er, at løngabet til udlandet er vokset. Det tidligere skøn var fra 1999 og baseret på oplysninger for 1997-1998. Dengang var de danske arbejdsomkostninger gennemsnitligt ca. 16 pct. højere end i EU9. Det nye skøn er baseret på data for 2002-2003, hvor det gennemsnitlige løngab var steget til ca. 23 pct., jf. tabel 11.3. Med en langsigtet lønelasticitet på ca. 0,15 pct. (jf. tabel 11.5) forklarer stigningen i løngabet en øget merpris på ca. 1 procentpoint.

Det må i øvrigt understreges, at der må tages det betydelige forbehold ved lønanalysen, at B-S-modellen i realiteten forklarer prisforskellene mellem landene med lønningerne i nontradables-sektoren. Der foreligger imidlertid ikke troværdige data for denne sektor i en del af landene, men alene for fremstillingserhvervene. Modellens antagelse om et ens lønniveau i hvert lands tradables- og nontradables-sektor er ikke testet empirisk.

11.4 SAMSPIL MELLEM REFORMER PÅ PRODUKT- OG ARBEJDSMARKEDERNE

Manglende konkurrence og ufleksible arbejdsmarkeder er en ofte fremhævet årsag til, at ledigheden i EU i mange år har været højere end i USA, jf. figur 11.2.

Figur 11.2: Ledighed i pct. af arbejdsstyrken

Kilde: Bureau of Labour Statistics, USA, http://www.bls.gov/.

De fleste er enige om, at konkurrence effektiviserer markederne og derved gavner økonomien. At opnå mere effektive markeder har normalt flere positive effekter, der på sigt bidrager til en til højere økonomisk vækst. Virksomhederne opnår lavere omkostninger og priser. Og lønmodtagernes realløn vokser, samtidig med at beskæftigelsen vokser.

De fleste anerkender også, at reformer på arbejdsmarkedet, der gør arbejdsmarkedet mere effektivt, både fremmer den økonomiske vækst og den samlede beskæftigelse.

Alligevel er det ofte svært for landene at gennemføre reformer på både produktmarkederne og arbejdsmarkedet. (Både OECD og IMF bruger betegnelsen "produktmarkeder" om konkurrenceforholdene generelt, dvs. også om forholdene på markederne for tjenesteydelser). OECD's indikatorer for, hvor langt de enkelte OECD-lande er i deres reformproces, viser, at det ofte er de samme lande, der er nået længst med både reformer på produktmarkederne og reformer på arbejdsmarkedet.

OECD opgør jævnligt, hvor langt de enkelte lande er nået med reformer på hhv. produkt- og arbejdsmarkederne. Både for 1998 og 2003 er der på tværs af landene i OECD en positiv sammenhæng mellem disse forhold, jf. figur 11.3.

Figur 11.3: Regulering på produktmarkeder og arbejdsmarked, 1998 og 2003

Anm.: Den højre firkant er Danmark i 1998. Tilsvarende er den venstre firkant Danmark i 2003.
Kilde: "Product market regulation in OECD countries: 1998 to 2003", OECD Economic Department, Working Paper no. 419, February 2005.

Ifølge OECD er tendensen, at landene først gennemfører reformer på produktmarkederne, men først senere i reformprocessen går i gang med arbejdsmarkedet.

Samspil mellem reformer på arbejdsmarked og produktmarkeder

Der er flere årsager til, at der kan opstå et positivt samspil mellem reformer på arbejdsmarkedet og produktmarkederne.

Øget konkurrence på produktmarkederne øger ofte den økonomiske vækst. På sigt mærker befolkningen det ved højere beskæftigelse og øget realløn på arbejdsmarkedet. Bedre beskæftigelsesmuligheder og øget realløn kan gøre lønmodtagerne mere positive overfor forandringer på arbejdsmarkedet – bl.a. mindre jobbeskyttelse på arbejdsmarkedet. En af årsagerne kan være, at bedre beskæftigelsesmuligheder og øget realløn normalt giver dem bedre muligheder for at skifte til et lige så godt eller højere lønnet job.

Et effektivt og fleksibelt arbejdsmarked er samtidig nødvendigt, hvis samfundet skal have fuld gevinst af reformer på produktmarkederne. Effektive produktmarkeder kræver bl.a., at virksomhederne kan rekruttere fra et mobilt, fleksibelt og effektivt arbejdsmarked. Desuden øger et effektivt arbejdsmarked virksomhedernes konkurrenceevne på eksportmarkederne, da et effektivt arbejdsmarked sikrer, at virksomhedernes arbejdsomkostninger afspejler produktiviteten.

Øget konkurrence på produktmarkederne kan sætte nogle lønmodtageres realløn under pres. Især for visse faggrupper kan øget konkurrence på produktmarkederne gøre efterspørgslen på arbejdsmarkedet mere lønelastisk. For nogle lønmodtagergrupper betyder det, at de ikke mere kan finde et arbejde til samme løn. De må acceptere en lønnedgang eller finde anden beskæftigelse. Et effektivt og fleksibelt arbejdsmarked mindsker omkostningerne for lønmodtagere, hvis nuværende jobmuligheder forsvinder. Jo mere effektivt og fleksibelt arbejdsmarkedet er, desto hurtigere vil de kunne finde ny beskæftigelse i andre brancher.

En lige så vigtig effekt kan være, at en god konkurrencepolitik sænker forbrugerpriserne og øger både beskæftigelsen og reallønnen. Det kan dels dæmpe lønkravene fremover, dels mindske behovet for lovreguleret jobbeskyttelse.

Også internationalt kan der opstå et givtigt samspil mellem reformer på de to områder. Et land opnår ofte økonomiske fordele, når dets vigtige samhandelspartnere får mere effektive markeder. Mere effektive markeder i udlandet mindsker ofte priserne i udlandet og øger den økonomiske vækst i udlandet. For samhandelspartnerne giver det økonomiske fordele i form af hhv. billigere import og øget eksport.

Samspil mellem reformer i praksis

I august 2004 offentliggjorde IMF en analyse, der belyser de potentielle gevinster, som Danmark kan få fra reformer på arbejdsmarkedet og produktmarkeder.¹¹

IMF's analyse er baseret på en makroøkonomisk model, kaldet GEM (Global Economic Model). I den konkrete anvendelse er modellen sat op, så den omfatter tre økonomiske blokke: Danmark, Eurolandene og USA.

For en nærmere beskrivelse af modellen og dens forudsætninger henvises til Konkurrencestyrelsens hjemmeside, http://www.ks.dk/, hvor der findes et link til IMF.

I analysen fokuserer IMF på to hypotetiske scenarier for at belyse de potentielle økonomiske gevinster i Danmark af reformer på arbejdsmarkedet og produktmarkederne i Danmark og Euroland.

I det ene scenarium gennemfører Danmark alene en omfangsrig reformpakke på både produktmarkederne og arbejdsmarkedet. Pakken antages at reducere den gennemsnitlige markup på de danske produktmarkeder og det danske arbejdsmarked (målt ved hhv. profitrate og lønpræmie¹²) til niveauet i USA. Ifølge IMF har USA lavere markup på både produktmarkederne og arbejdsmarkedet end både Danmark og Eurolandene.

I det andet scenarium er det både Danmark og Eurolandene, der gennemfører en reformpakke, der sænker markup'en på produktmarkederne og arbejdsmarkedet til niveauet i USA.

Ingen af de to scenarier er specielt realistiske. Begge forudsætter reformer, som næppe er politisk gennemførlige. IMF peger heller ikke på, hvilke konkrete politiske initiativer Danmark og Euroland skal gennemføre for at nå til de to scenarier. Desuden understreger IMF, at modellen er ret simpel og foreløbig, og at resultaterne i høj grad afhænger af modellens konkrete udformning.

Af de årsager skal de konkrete resultater selvsagt tages med et betydeligt forbehold og mest betragtes som et oplæg til videre analyser.

Reformer i Danmark

IMF's analyse viser, at både reformer på de danske produktmarkeder og reformer på det danske arbejdsmarked kan øge den økonomiske vækst i Danmark.

Samlet kan reformer af det danske arbejdsmarked og de danske produktmarkeder på langt sigt øge Danmarks BNP med knap 4 pct. Heraf kommer godt 3 procentpoint fra reformer på produktmarkederne, jf. tabel 11.6.

Tabel 11.6: Langsigtede økonomiske effekter af reformer på produkt- og arbejdsmarkederne i Danmark (procentafvigelse fra scenario uden reformer)

Kilde: IMF Country Report No. 04/241, august 2004, Denmark: Selected Issues.

Både den danske beskæftigelse og realløn vil vokse, hvis IMF's hypotetiske reformpakke blev gennemført i Danmark. Igen er det reformerne på produktmarkederne, som er mest effektive. Reformer på arbejdsmarkedet reducerer isoleret set reallønen (ca. 0,25 pct.). Men reformer på produktmarkederne øger reallønnen med langt mere (5,7 pct.), jf. tabel 11.6.

Effekten på beskæftigelse og realløn af reformer på produktmarkederne viser, at konkurrencepolitikken kan have en central rolle, hvis den samlede danske beskæftigelse skal vokse de næste år.

At reformer på produktmarkederne har så store virkninger på arbejdsmarkedet kan bl.a. forklares ved to forhold:

• Reformer på produktmarkederne giver mere effektive produktmarkeder med lavere priser og øget produktion til følge. Lavere priser øger reallønnen direkte.
• Reformer på produktmarkederne medfører lavere lønpræmier, fordi konkurrence reducerer virksomhedernes overnormale indtjening og grundlaget for lønpræmierne.

Begge forhold er inden for de senere år bekræftet af analyser fra OECD.

Sammenhængen mellem øget konkurrence og den samlede beskæftigelse ses af en statistisk analyse fra 2001.¹³ På tværs af lande finder OECD en negativ sammenhæng mellem beskæftigelsesgraden i den private sektor og regulering på produktmarkederne.

I den statistiske model er der korrigeret for en række forhold, som erfaringsmæssigt påvirker et lands beskæftigelsesrate. Bl.a. er der korrigeret for skat på arbejdskraft, regulering på arbejdsmarkedet og beskæftigelsen i den offentlige sektor.

Men sammenhængen ses også, hvis der mere simpelt bare fokuseres på graden af regulering på produktmarkederne og beskæftigelsesgraden, jf. figur 11.4.¹⁴ Det skal nævnes, at det ikke er klart, at kausaliteten kun går fra regulering på produktmarkederne til beskæftigelsesgraden. Det er sandsynligt, at fænomenerne kan virke indbyrdes forstærkende.¹⁵

Figur 11.4: Beskæftigelsesgrad og regulering på produktmarkederne

Anm.: Som mål for reguleringen på produktmarkederne er anvendt OECD's reguleringsmål for 2003, som blev offentliggjort i februar 2005. Beskæftigelsesgraden er for den private sektor ekskl. landbrug. Firkanten i figuren er Danmark.
Kilde: OECD Economic Outlook 72, December 2002. OECD Economics Department, Working Paper nr. 419, February 2005.

At øget konkurrence på produktmarkederne ofte reducerer en branches lønpræmie, ses bl.a. af Konkurrencestyrelsens danske konkurrenceindikatorer.

En analyse af 438 brancher i den private sektor viser, at lønpræmien generelt er lavere i lavt koncentrerede brancher end i brancher med høj koncentration. Det gælder både for den indenlandske og den importkorrigerede koncentration. Samme analyse viser, at produktiviteten varierer mest i brancher med høj lønpræmie, jf. tabel 11.7.¹⁶

Tabel 11.7: Simple korrelationer mellem lønpræmie, koncentration og spredning i produktivitet

Note: Alle korrelationer er statistisk signifikante på mindst 5 procent niveau. Som mål for koncentrationen er anvendt CR4.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Effekter fra reformer på arbejdsmarkedet til produktmarkederne fremgår også af analyser fra OECD.

Bl.a. viser analyser fra OECD, at effektiviteten af arbejdsmarkedet ligesom effektiviteten på produktmarkederne kan påvirke omfanget af forskning og udvikling på et marked.

Ligesom på produktmarkedet (se kapitel 10) er den konkrete sammenhæng kompleks. På aggregerede data finder OECD en U-formet sammenhæng mellem innovative aktiviteter og to indikatorer for arbejdsmarkedets effektivitet: Arbejdsmarkedsregulering (AMR) og centralisering på arbejdsmarkedet, jf. figur 11.5.

Figur 11.5: Arbejdsmarkedsregimer og innovation

Anm.: AMR står for "Arbejdsmarkedsregulering". Koordination vedrører lønforhandlingerne.
Kilde: OECD (2001).

Reformer i udlandet
I det andet scenarium, hvor både Danmark og Eurolande reducerer den gennemsnitlig markup på produktmarkederne og arbejdsmarkedet til niveauet i USA, viser IMF's analyse, at dansk økonomi høster store gevinster af udlandets reformer.

Først og fremmest har Danmark direkte gavn af, at Eurolandene får mere effektive markeder. Ud over de næsten 4 pct. som egne reformer kan øge Danmarks BNP med, vil Danmarks BNP kunne vokse med ca. 3 pct. som følge af reformerne i Euroland, jf. tabel 11.8.

Tabel 11.8: Langsigtede økonomiske effekter i Danmark af samtidige reformer i Danmark og Euro-landene

Kilde: IMF Country Report No. 04/241, august 2004, Denmark: Selected Issues.

Det er interessant, at virkningerne af de hypotetiske reformer i hele Europa på dansk vækst og beskæftigelse er større, end hvis der alene gennemføres reformer i Danmark. Det skyldes, at Eurolandene opnår en mervækst, der trækker Danmark med. Denne effekt er klart stærkere end den konkurrenceevneeffekt, der kan følge af et forskelligt reformtempo i Danmark og i resten af EU. Modellen illustrerer med andre ord, at det i høj grad er i Danmarks interesse, at konkurrenceforholdene er gode også i resten af Europa.

BILAG 11.1 MODELLEN BAG BALASSA-SAMUELSEN-EFFEKTEN

Den såkaldte Balassa-Samuelson-effekt (B-S-effekt) kan i den økonomiske litteratur spores tilbage til to artikler fra 1964.¹⁷

Kernen i teorien bag B-S-effekten er, at prisforskelle mellem lande i stort omfang kan forklares af to forhold: Forskelle i produktiviteten (og dermed oftest lønniveauet) i tradables-sektoren og andelen af nontradables i det samlede private forbrug.

I en simplificeret udgave kan teorien illustreres relativt simpelt med en lille økonomisk model. Modellen fokuserer på en lille, åben økonomi (land i) som indgår i en verden, der er præget af frihandel.

Hvert land forudsættes at være opdelt i to sektorer. En tradables-sektor og en nontradables-sektor.

Tradables er handelsvarer, der handles frit på et verdensmarked, hvor virksomhederne alle tager prisen (verdensmarkedsprisen) for givet.

Nontradables er varer, der produceres og afsættes lokalt. Prisniveauet afhænger her alene af omkostningerne, idet rammevilkårene (herunder konkurrenceforholdene) forudsættes at være ens.

Det samlede forbrugerprisindeks er i modellen givet ved følgende relation:

(1) P(i) = a(i) Pnt(i) + (1-a(i)) Pt.

P(i) er det samlede prisniveau i land i ekskl. moms og afgifter, dvs. et vægtet gennemsnit af priserne på produkterne i landets forbrugskurv. Pnt(i) er prisniveauet på nontradables i land i. Pt er prisen på tradables, der antages at være ens i alle lande. Andelen af nontradables i det private forbrug i land i benævnes a(i), hvor 0<a(i)><1.<></a(i)><1.<>

Lønniveauet i tradables-sektoren i land i er givet ved værdien af marginalproduktet i tradables-sektoren plus en procentvis markup m, 0<m<1.>></m<1.>>

(2) Wt(i) = b MPLt(i),

hvor b=(1+m)Pt.

Perfekt mobilitet af arbejdskraft internt i landet mellem tradables-sektoren og nontradables-sektoren betyder, at lønniveauet er ens i de to sektorer. Dermed gælder følgende:

(3) Wnt(i) = Wt(i)

I nontradables-sektoren gælder også, at lønniveauet i land i svarer til værdien af marginalproduktet plus en markup. Markup'en antages at være den samme som i tradables-sektoren, dvs. m, 0<m<1.>></m<1.>>

(4) Wnt(i) = c(i)MPLnt(i),

hvor c(i)=(1+m)Pnt(i).

Idet det antages, at der ikke er andre råvareinput i nontradables-sektoren, og at produktiviteten i nontradables er ens i alle lande, gælder:

(5) MPLnt(i)=MPLnt(j)=MPLnt.

Hvis d defineres som d=1/(1+m)MPLnt, gælder der følgende:

(6) Pnt(i) = dWnt(i)

Normalt er det ikke muligt at observere produktivitetsniveauet direkte, men kun lønningerne i tradables-sektoren (som i øvrigt antages at være det samme som fremstillingsvirksomhed, hvilket også er en abstraktion).

Herefter kan (1), (3) og (6) kan slås sammen til:

(7) P(i) = a(i)dWt(i) + (1-a(i))Pt

= a(i)(dWt(i)-Pt)+Pt.

Det fremgår af (7), at P(i) stiger med både Wt(i) og a(i). Dog stiger P(i) ikke med a(i) i specialtilfældet, hvor dWt(i)=Pnt(i)=Pt.

Prisforskellen mellem to lande – land i og land j – kan herefter formuleres som:

(8) P(i) – P(j) = a(i)dWt(i) + (1 – a(i))Pt – [a(j)dWt(j) + (1 – a(j))Pt]

= (a(j) – a(i))Pt + d(a(i)Wt(i) – a(j)Wt(j)).

Der fremgår af (8), at en prisforskel mellem land i og land j kan skyldes tre forhold.

For det første kan prisforskellen skyldes en forskel i lønniveauet i de to landes tradables-sektor, dvs. mellem Wt(i) og Wt(j).

For det andet kan en forskel skyldes en forskel i landenes andel af nontradables i det private forbrug, dvs. mellem a(i) og a(j).

Endelig kan en prisforskel skyldes en kombination af de to første forhold.

Desuden fremgår det af (8), at to lande almindeligvis kun har helt identiske prisniveauer, hvis det gælder, at både Wt(i)=Wt(j) og a(i)=a(j).

Uanset værdien af a(i) og Wt(i) gælder det, at prisforskellen mellem land i og land j – P(i)-P(j) – vokser med Wt(i). Det fremgår ved at differentiere (8) med hensyn til Wt(i):

(9)

Hvordan prisforskellen mellem land i og land j ændrer sig, når a(i) ændrer sig, afhænger til gengæld af den konkrete situation. Det ses ved at differentiere (8) med hensyn til a(i):

(10)

Af (10) fremgår det, at prisforskellen almindeligvis vil afhænge af og ændre sig med a(i). Sammenhængen er dog ikke entydig: Hvis Pt>Pnt(i), vil prisforskellen mellem land i og land j indsnævres, hvis a(i) vokser. Hvis Pt<pnt(i),></pnt(i),>

Det er dog en undtagelse fra denne regel. Undtagelse er det specialtilfælde, hvor det netop gælder af Pt=Pnt(i). I det tilfælde er prisforskellen mellem land i og land j upåvirket af ændringer i og dermed niveauet for a(i). Det vil dog normalt være helt tilfældigt, hvis det sker, at Pt=Pnt(i).

Det kan desuden vises, at begge krydsafledte er lig d og dermed altid positive. Det betyder, at en stigning i Wt(i) og a(i) har større effekt på prisniveauet, desto større hhv. a(i) og Wt(i) er.

BILAG 11.2 DEN EMPIRISKE MODEL

Den empiriske model tager afsæt i den prisrelationen, der følger af teorien om Balassa-Samuelson-effekten (B-S-effekten), dvs. ligning (7).

De prisdata, som Konkurrencestyrelsen har adgang til, er ikke absolutte priser, men prisindeks med EU9=100.

Første skridt er derfor at udlede prisindekset for land i. Når det gennemsnitlige prisniveau og lønniveau i tradables-sektoren for EU9-landene defineres som henholdsvis P(*) og Wt(*), kan prisindekset for land i med P(EU9-gns.)= P(*)=100 udtrykkes som:

(11) =

Umiddelbart er det vanskeligt at estimere, hvor meget B-S-effekten betyder for prisforskellene mellem EU9-landene ud fra (10).

Da land i antages at være en lille, åben økonomi, kan det imidlertid rimeligt antages, at P(*), a(*) og Wt(*) er uafhængige af ændringer i P(i), a(i) og Wt(i) og dermed eksogene for land i. Hvis det antages, at P(*), a(*) og Wt(*) er eksogen, kan (11) estimeres med data for a(i), Wt(i), d og Pt.

Data for Wt(i) og a(i) er tilgængelige fra forskellige datakilder. Samtidig kan både d og Pt i princippet estimeres. Estimationen af både pt og d er dog ikke ligetil. Dertil kommer, at det samlede prisindekset ikke er lineært i hverken a(i) eller Wt(i), hvilket gør det ekstra svært at estimere det.

Samlet er det vanskeligt at estimere (10) med traditionel lineær regressionsanalyse. Samtidig er de estimerede parametre vanskelige at fortolke, da udtrykket ikke er lineært i Wt(i) og a(i).

B-S-effektens betydning for prisforskellen kan imidlertid approksimativt estimeres lineært, hvis der tages udgangspunkt i en førsteordens Taylor-approksimation af prisforskellen mellem land i og land j.

En sådan approksimation indebærer altid en vis fejlkilde. Da alle prisniveauer i alle landene er relativt tæt på gennemsnittet for EU9-landene, vil brugen af en førsteordens Taylor-approksimation dog næppe være en voldsom fejlkilde i det konkrete tilfælde. Samtidig har approksimationen en væsentlig fordel, ved at både estimationen og fortolkningen af resultaterne herfra bliver væsentlig nemmere.¹⁸

En førsteordens Taylor-approksimation af prisforskellen prisindekset for land i kan med udgangspunkt i ligning (11) skrives som:

(12) =

Det fremgår af (12), at forskellene mellem de forskellige landes prisindeks herefter er en lineær funktion, hvor stigningskoefficienterne er identiske med de førsteafledte af P(i)/P(*).

Ligning (12) kan estimeres med en lineær regression, hvor de forklarende variable er a(i) og Wt(i). I regressionen bliver de estimerede parametre for a(i) og Wt(i) estimater på de første afledte.

Som tidligere nævnt er B-S-effekten imidlertid i praksis bare en af flere forklaringer på prisforskelle mellem lande. Bl.a. geografiske og demografiske forskelle og forskelle i konkurrence- og skattetryk kan teoretisk set også forårsage prisforskelle mellem lande, jf. afsnit 11.3.

I den empiriske model er der taget højde for den slags forskelle ved at inkludere en vektor X med data, der viser sig at have betydning for prisforskellene mellem lande. Desuden er der inkluderet et konstantled og et fejlled. Det giver slutteligt følgende empiriske model, som kan estimeres med en OLS regression.

Før estimationen sker, tages logaritmen af variablene på både højre- og venstresiden. Derved opnås, at parametrene kan tolkes som elasticiteter.

BILAG 11.3 DATA

Samlede arbejdsomkostninger

Rådata er de gennemsnitlige samlede arbejdsomkostninger pr. time for ansatte i industrien, dvs. arbejdsgiverens samlede omkostninger pr. time for at få udført arbejde.

Data er indsamlet af den amerikanske regerings statistikmyndighed på arbejdsområdet, Bureau of Labour Statistics (BLS) og downloaded fra deres hjemmeside, http://www.bls.gov/.

Data er for hvert år omregnet til indekstal, hvor det på samme måde som for prisdata gælder, at EU9=100 for hvert af de enkelte år fra 1991-2004.

Andel serviceydelser i det private forbrug

Andelen af serviceydelser i det private forbrug angiver den private servicesektors andel af den samlede private sektors værditilvækst.

Kilden er OECD STAN database 2003. Data findes for hvert enkelt år fra 1991- 2002. For årene 2003 og 2004 er 2002-tallen anvendt.

Befolkningstæthed

Befolkningstæthed angiver landets antal indbyggere pr. kvadratkilometer.

Befolkningstætheden er beregnet på baggrund af befolkningstal og areal. Befolkningstal er for 2002 og hentet i Statistisk Tiårsoversigt. Der anvendes data for 2002 igennem hele perioden. Landets areal er fra Statistisk Tiårsoversigt.

Fodnoter

1 EU9-landene er Danmark, Sverige, Finland, Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Frankrig.

2 Jf. bl.a. Konkurrenceredegørelse 2002, kapitel 2

3 Nettoforbrugerprisindeks er forbrugerpriserne renset for moms og afgifter, jf. kapitel 2.

4 Fx professionelle sportsfolk og højtuddannede forskere.

5 De direkte timelønninger er lønmodtagerens timeløn før skat.

6 Højere produktivitetsvækst end i udlandet forklarer ifølge Nationalbanken, at danske virksomheder ikke har tabt konkurrenceevne i 1990'erne. De danske lønomkostninger i industrien er vokset markant mere end i resten af EU. Men det samme gælder produktiviteten i den danske industri, jf. Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2005, jf. http://www.nationalbanken.dk/.

7 Jf. bl.a. Konkurrenceredegørelse 2002, kapitel 2

8 Jf. Dansk Arbejdsgiverforenings internationale lønstatistik, http://www.da.dk/.

9 Et balanceret panel betyder, at der er lige mange oplysninger for hvert af landene i analysen. I den aktuelle analyse er der elleve oplysninger for ni lande, hvilket giver 99 observationer i panelet.

10 Estimaterne for befolkningstæthed og OECD's reguleringsmål anvendes ikke, da de er mere usikre (ikke statistisk signifikante på 5 pct. niveau).

11 IMF Country Report No. 04/241, august 2004, Denmark: Selected Issues.

12 Profitraten kan eksempelvis udtrykkes ved overskudsgraden (overskud i pct. af omsætning). Lønpræmien opgøres normalt som den løn, som lønmodtagerne oppebærer ud over værdien af deres marginalprodukt, jf. kapitel 2.

13 "Product and Labour Markets Interactions in OECD Countries", OECD Economics Department Working Paper No. 213, December 2001.

14 Figuren er en opdateret udgave af figur 2.2, kapitel 2, Konkurrenceredegørelse 2003.

15 Se bl.a. Finansredegørelse 2004, kapitel 5, http://www.fm.dk/.

16 Normalt antages konkurrencen at afhænge negativt af både koncentration og spredning i produktiviteten. Dvs. høj koncentration og stor spredning i produktiviteten indikerer ringe konkurrence, jf. bl.a. kapitel 2.

17 De to artikler er: Balassa, B. 1964: The purchasing power parity doctrine: a reappraisal. Journal of Political Economy 72: 584-596, og Samuelson, P. 1964: Theoretical notes on trade problems. Review of Economics and Statistics 46: 145-154.

18 Ofte bruges en andenordens Taylor-approksimation i stedet for en førsteordensapproksimation. I det konkrete tilfælde vurderes det ikke at gøre den store forskel om en første- eller en andenordens approksimation bruges.

Version 1.0 Juni 2005 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering