Forside - Indhold - Forrige/Næste "Konkurrenceredegørelse 2004" KAPITEL 7
Markedsgennemsigtighed
7.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER
Øget gennemsigtighed om priser og kvalitet har længe været set som et middel til at øge konkurrencen på et marked. Velinformerede forbrugere træffer kompetente og bevidste forbrugsvalg. Med deres valg sender de klare signaler til virksomhederne om deres præferencer for pris og kvalitet.
I de sidste 5–10 år er der imidlertid kommet fokus på, at øget gennemsigtighed kan have en bagside. Øget gennemsigtighed kan øge risikoen for, at virksomhederne finder sammen og laver en effektiv kartelaftale.
Da det ofte er svært at informere forbrugerne bedre uden også at forbedre virksomhedernes information, giver det et konkurrencepolitisk dilemma.
Den større opmærksomhed om de potentielle konkurrencebegrænsende virkninger af øget gennemsigtighed har afspejlet sig i den danske konkurrencepolitik. Før 1998 var kontrol og gennemsigtighed bærende principper i den danske konkurrencelov. Det var bl.a. ud fra den holdning, at jo bedre viden køberne har om et marked, jo bedre virker konkurrencen. Gennemsigtighed blev overvejende set som positivt for konkurrencen.
I 1998 blev forbudsprincippet indført i den danske konkurrencelovgivning. Samtidig fik gennemsigtighed en mindre rolle i konkurrencepolitikken. Den nye rolle harmonerer bedre med, at øget gennemsigtighed både kan øge og hæmme konkurrencen.
Siden har Konkurrencestyrelsen (og -rådet) flere gange brugt øget gennemsigtighed til at øge konkurrencen på et marked. Fx i fusionen mellem Nykredit og Totalkredit i 2003. Men det modsatte er også sket. Der er blevet grebet ind over for tiltag, der skabte gennemsigtighed på producentsiden. Fx med indgrebet mod de såkaldte meldekontorer i håndværkerbranchen i 1999. Et andet eksempel er Dansk Skovforenings såkaldte Konjunkturbarometer i 2002.
Det er ikke kun Konkurrencestyrelsen, der bruger gennemsigtighed som instrument til at opfylde politiske målsætninger. Andre myndigheder har oprettet databaser for at skabe mere gennemsigtighed. Det gælder bl.a. Forbrugerstyrelsen og Telestyrelsen. I flere tilfælde er det sket i samarbejde med Konkurrencestyrelsen.
Konkurrencestyrelsen er de senere år blevet kritiseret for sin praksis med hensyn til markedsgennemsigtighed. Nogle mener, at styrelsens praksis er uklar. Andre påpeger, at styrelsen stadig for enøjet ser gennemsigtighed som et middel til fremme af konkurrence.
På den baggrund præsenterer styrelsen i dette kapitel de betragtninger, som styrelsen lægger til grund, når den skal vurdere, om øget gennemsigtighed gavner eller skader konkurrencen på et marked.
Den samlede konklusion er, at det kræver en vurdering af det konkrete marked for at afgøre, om øget gennemsigtighed gavner eller skader konkurrencen.
Kapitlet redegør for de faktorer, der afgør om øget gennemsigtighed gavner konkurrencen. De mest centrale er følgende: - Strukturen på markedet. Det bør vurderes, om markedsbetingelserne understøtter koordinering mellem virksomhederne. Gennemsigtighed er nærmest til at hæmme konkurrencen på et marked, ved at understøtte koordineret adfærd. Det vil typisk være tilfældet, når der er få virksomheder på markedet, høje etableringsomkostninger, homogene produkter, forudsigelig efterspørgsel mv.
- Forbrugernes kendskab til produkterne på markedet. Effekten af øget markedsgennemsigtighed på forbrugersiden vurderes at være størst på søgemarkeder. Dvs. markeder hvor det er svært for forbrugeren at gennemskue kvaliteten, sammenligne priser, eller produktet er teknisk kompliceret.
- Informationer, der allerede er på markedet. Det bør undersøges, hvilke informationer der allerede er offentlige“ på henholdsvis forbruger- og producentsiden. Det er normalt uproblematisk at offentliggøre information, som virksomhederne generelt har kendskab til.
- Mulige og dækkende informationer. Det bør endelig undersøges, hvilke informationer, der kan øge gennemsigtigheden. Man skal være opmærksom på, om informationen er dækkende for både pris og kvalitet, der hænger sammen. Man bør samtidig overveje, i hvor høj grad man kan bruge aggregerede eller historiske data, da de er mindre problematiske at offentliggøre end detaljeret information og information om aktuelle og fremtidige forhold.
Afsnit 7.2 indeholder en diskussion af, hvad der menes med markedsgennemsigtighed. Afsnit 7.3 ser på betydningen af markedsgennemsigtighed for konkurrencen. Afsnit 7.4 beskriver, hvilke markedskarakteristika der har særlig betydning for effekten af markedsgennemsigtighed. Der er en beskrivelse af betydningen af forskellige former information i afsnit 7.5. Afsnit 7.6 ser på gennemsigtighed under forskellige vilkår på markeder med høje søgeomkostninger. Afsnit 7.7 fokuserer dels på konkurrencelovens regler om gennemsigtighed, dels på en række eksempler på konkurrencesager i Danmark, EU og USA, hvor markedsgennemsigtighed og informationsudveksling har været kernen i sagen. Endelig er der i afsnit 7.8 en liste over de mest centrale punkter, man bør være opmærksom på i forbindelse med markedsgennemsigtighed. 7.2 GENNEMSIGTIGHED – ET SPØRGSMÅL OM BÅDE PRIS OG KVALITETDet er primært relevant at overveje tiltag til at øge gennemsigtigheden på et marked, når konkurrencen ikke er effektiv, og manglende information på forbrugersiden er en af årsagerne.
Der kan peges på en række situationer, hvor manglende gennemsigtighed oftest hæmmer konkurrencen. Én er, når der er tale om produkter, som forbrugerne køber sjældent. En anden er, når der er tale om såkaldte erfaringsgoder (fx en vaskemaskine eller en bil), tillidsprodukter (fx advokat- og lægeydelser) eller teknisk komplicerede produkter. En tredje typisk situation er, hvor produktets pris består af mange komponenter, der gør det vanskeligt at sammenligne med alternative produkter. Fx fordi flere forskellige produkter normalt købes samlet.
Tæt sammenhæng mellem gennemsigtighed om pris og kvalitet
Når gennemsigtigheden skal øges på et marked, er det vigtigt at huske, at markedsgennemsigtighed handler om både pris og kvalitet. Det er normalt irrelevant med prisgennemsigtighed, hvis der ikke samtidig er en vis grad af gennemsigtighed om kvalitet. Tilsvarende giver informationer om kvalitet ringe mening uden kendskab til priserne.
Markedsgennemsigtighed kræver, at køberne og sælgerne umiddelbart kan observere de faktiske priser på markedet – dvs. transaktionspriserne. På mange markeder er transaktionspriserne identiske med de skiltede eller annoncerede priser. Det er fx tilfældet i detailhandlen, hvor størsteparten af handlerne sker til de skiltede priser. På markeder med udpræget brug af rabatter, fx kvantumsrabatter og samlerabatter, kræver fuld gennemsigtighed om priser imidlertid også, at køberne og sælgerne kender til alle rabatter på markedet. Transaktionspriserne er her lig med de skiltede priser korrigeret for rabatter.
På et fuldt gennemsigtigt marked skal køberne og sælgerne også uden videre kunne se og vurdere produkternes kvalitet. Ellers kan de ikke vurdere, om en observeret pris på et produkt er høj eller lav. Ligeledes kan de uden gennemsigtighed om kvalitet ikke vurdere, om prisforskellene mellem produkterne er rimelige.
Sværere at skabe gennemsigtighed om kvalitet end priser
Ofte er det sværere at øge gennemsigtigheden om kvalitet end om priser. Prisgennemsigtigheden kan typisk øges med enkle krav til sælgerne. Fx at de skal skilte med deres priser og offentliggøre rabatter.
Det er ikke på samme enkle måde muligt at skabe gennemsigtighed om kvalitet. Kvalitet er for mange produkter et subjektivt begreb. Der er nogle kvalitetsindikatorer, som alle kan enes om. Fx er de fleste enige om, at driftssikkerhed er en kvalitetsindikator for en bil. Men visse kvalitetsindikatorer er der uenighed om. Fx er det ikke alle, der mener, at design er en del af en bils kvalitet. Desuden har forbrugerne ofte deres egens subjektive skala, når de bedømmer et produkts kvalitet. For nogle bilister skal en driftssikker bil køre dag ud og dag ind uden den mindste fejl. For andre bilister betyder driftssikker bare, at bilen kan køre hver dag.
Det er også et problem, at kvalitetsmålinger ofte er usikre. Usikkerhed betyder, at der skal mange tests til at tegne et korrekt billede af produkternes kvalitet. Af ressourcehensyn sker sammenligninger af kvalitet ofte på baggrund af få test. Når testene er usikre, kan det tegne et ukorrekt billede. Produkter af høj kvalitet kan komme til at fremstå ringe. Tilsvarende kan produkter med ringe kvalitet ufortjent fremstå af høj kvalitet.
Det er ekstra svært at øge gennemsigtigheden, når der er tale om individuelle ydelser, og resultatet afhænger af andet end kvaliteten af den leverede ydelse. Det gælder fx for advokatbistand og lægehjælp. Her øger det gennemsigtigheden at offentliggøre parametre som succesrater og antal klager. Men det er ofte ikke nok til at tegne et fyldestgørende billede af kvaliteten på markedet. Selv om en læge ikke kan helbrede en patient, kan lægen godt have præsteret et arbejde i topklasse. Men det modsatte kan også være tilfældet.
Det er også svært at øge gennemsigtigheden om kvalitet på områder med komplekse produkter. For mange serviceydelser kræver det faglig indsigt for at vurdere kvaliteten af en leveret ydelse. Producentsiden har ekspertisen. Det samme gælder ofte ikke for forbrugerne. Uden ekstern hjælp står forbrugere dermed dårligt, når de skal vurdere kvaliteten af tilbudte eller leverede ydelser. Igen er advokatbistand og lægehjælp konkrete eksempler. Forbrugerne har ofte ikke en chance for at vurdere, om en tabt retssag helt eller delvist kan klandres advokaten. Ligeledes har patienten ofte ikke forudsætninger for at vurdere, om en modtaget behandling er den rigtige og korrekt udført.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at gennemsigtighed omfatter alle væsentlige parametre. Hvis der er mangel på gennemsigtighed på nogle parametre, kan det let betyde, at udbydere kun fokuserer på de åbne parametre og snyder“ på de skjulte.
Internet har øget mængden, ikke nødvendigvis kvaliteten af information
Med Internettets vækst er der kommet mange flere prissammenligninger. Af de fleste portaler fremgår priserne umiddelbart. Men sammenligningerne tegner let et forkert billede, hvis de ikke oplyser korrekt om eventuelle forskelle i produkternes kvalitet, leveringsbetingelser mv. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, hvor ofte databaserne bliver opdateret. Andre vigtige forhold er, om alle relevante produkter på markedet er med, og om ejeren af databasen er uafhængig af producenterne.
De mange databaser aktualiserer problemerne med at øge gennemsigtigheden om kvalitet. Internettet byder på en lang række test, hvor en række produkter sammenlignes. Men testene er af varierende kvalitet. Dels er det ofte uklart, om de er udført af uafhængige parter. Dels er det svært at få indblik i metoden bag testene, og hvor mange test resultaterne er baseret på.
Internettet har uden tvivl forøget gennemsigtigheden om priser og kvaliteter på nogle produkter. Men det er samtidig vigtigt, at forbrugerne af databaserne er kritiske overfor informationerne. De skal især fokusere på fejlkilder, uafhængighed af producenter osv. 7.3 GENNEMSIGTIGHED OG KONKURRENCEGennemsigtighed på forbrugersiden
Øget gennemsigtighed for forbrugerne på et marked er normalt positivt for konkurrence og velfærd.
Konkurrenceproblemer bliver ofte begrundet med strukturelle forhold på markedet eller med virksomhedernes adfærd. Men købersiden er også vigtig for konkurrencen. Hvis køberne reagerer hurtigt og kraftigt på ændringer i pris eller kvalitet, presser det virksomhederne til at konkurrere. Faktisk kan det kun betale sig for virksomhederne at konkurrere, hvis køberne reagerer, når en virksomhed fx sætter priserne ned. Hvis køberene ikke reagerer på priseller kvalitetsforskelle, hæmmer det konkurrencen. Det hæmmer virksomhedernes incitamenter til at konkurrere på pris og kvalitet. Samtidig kan nye virksomheder have svært ved at komme ind på markedet. Også selvom deres produkter er billigere og bedre end de eksisterende.
Gennemsigtighed om priser og kvalitet på forbrugersiden er en forudsætning for, at forbrugerne kan reagere på ændringer i dette. Jo nemmere forbrugerne har adgang til informationer om priser og kvalitet, des mere reagerer de på ændringer i de to parametre pris og kvalitet. Og des mere er virksomhederne tilskyndede til at konkurrere. Konkurrenceproblemer kan dermed skyldes, at forbrugenes gennemsigtighed om priser og kvalitet på markedet er ringe. Når det er tilfældet, gavner mere gennemsigtighed på forbrugersiden – alt andet lige – konkurrencen på markedet.1
Når forbrugerne får mere information om pris og kvalitet, giver det bedre mulighed for at reagere på ændringer i de to parametre og dermed umiddelbart et bedre grundlag for konkurrence. En virksomhed, der ikke ønsker at deltage i et kartel og sætter lavere priser end kartellet, vil få flere kunder ved høj gennemsigtighed på forbrugersiden end ved lav gennemsigtighed på forbrugersiden. Incitamentet til at bryde ud af et kartel bliver altså umiddelbart større ved større gennemsigtighed på forbrugersiden.
Men der er også en effekt af større gennemsigtighed på forbrugersiden, der trækker i retning af, at det bliver nemmere at holde sammen på et kartel. Det skyldes, at indtjeningen efter et eventuelt sammenbrud af kartellet bliver mindre, hvis gennemsigtigheden på forbrugersiden er høj. Større gennemsigtighed på forbrugersiden får forbrugerne til at reagere stærkere på prisforskelle, og den større prisfølsomhed får virksomhederne til at konkurrere prisen længere ned i en situation, hvor kartellet ikke eksisterer.
Større gennemsigtighed for forbrugerne vil altså øge både den kortsigtede gevinst ved at afvige fra kartellet og det langsigtede tab, der kommer, når de andre karteldeltagere opdager bruddet.
Der er eksempler på markedsforhold, hvor større gennemsigtighed for forbrugerne altid fører til større konkurrence, jf. Schultz (2003)2, der belyser effekten af større forbrugergennemsigtighed i en såkaldt Hotelling-model. En Hotelling-model er kendetegnet ved den måde, hvorpå produkterne er differentieret. Groft sagt er eneste forskel mellem produkterne i en Hotelling-model, at forbrugerne har forskellige transportomkostninger ved at købe de forskellige produkter.
Men der er også eksempler fra den økonomiske litteratur, hvor den størst mulige konkurrence ikke opnås med fuld forbrugergennemsigtighed, når der er få virksomheder på markedet. Der er tendens til, at den kortsigtede gevinst stiger relativt mere end det langsigtede tab, når der er mange virksomheder på markedet. Fx har Møllgaard og Overgaard (2001)3 vist, at når der er mindre end fem virksomheder, er fuld gennemsigtighed for forbrugerne ikke optimal.
Deres resultater viser, at højere grad af gennemsigtighed er optimal, jo højere antallet af virksomheder er. Når antallet af virksomheder på markedet er fem eller mere, er fuld gennemsigtighed altid optimal.
Det konkrete resultat skal tages med et vist gran salt, da det er udledt på baggrund af nogle teoretiske markedsforhold, som det er vanskeligt at generalisere ud fra.
En tommelfingerregel er altså, at større forbrugergennemsigtighed som udgangspunkt er godt for konkurrencen, men man skal være særlig opmærksom, når der er få virksomheder på markedet.
Gennemsigtighed på producentsiden
Øget information og gennemsigtighed på producentsiden kan derimod hæmme konkurrencen og føre til højere priser og lavere velfærd.
Med øget gennemsigtighed på producentsiden får virksomhederne ofte bedre indblik i konkurrenternes priser, rabatter og kapacitet. Gennemsigtighed om netop disse forhold hos konkurrenterne er en forudsætning for, at virksomhederne kan lave en effektiv kartelaftale – stiltiende eller eksplicit.
Øget gennemsigtighed på producentsiden af et marked har også den uheldige virkning, at det bliver muligt – eller nemmere – for virksomhederne at opdage, om der er en virksomhed, det bryder ud af kartelsamarbejdet, hvornår det sker, og hvilken virksomhed det er. Alle tre forhold gør det lettere for karteldeltagerne at straffe“ en udbryder af kartellet, hvilket gør det mindre attraktivt at bryde ud af kartellet.
Gennemsigtighed på både producent- og forbrugersiden
Øget gennemsigtighed for både forbrugerne og producenterne har betydning for, hvor let det er at opretholde et kartel.
Sammenhængen mellem gennemsigtighed og kartelaftaler er belyst i økonomisk teori. Udgangspunktet er, at virksomhederne forventer at konkurrere mod hinanden i al fremtid. Samtidig bruges tre klassiske resultater for monopoler. For det første, at ligevægtsprisen er lavere på et marked med konkurrence end på et monopolmarked. For det andet, at den afsatte mængde er større på et konkurrencemarked end på et monopolmarked. For det tredje, at monopolet – trods den lavere mængde og i kraft af den høje pris – får en større indtjening end de konkurrerende virksomheder tilsammen. Desuden antages det, at markedet ved det første konstaterede brud på aftalen vender tilbage til situationen med normal konkurrence.
Forskellen mellem indtjeningen på et konkurrence- og monopolmarked betyder, at konkurrerende virksomheder som udgangspunkt vil have interesse i at lave et kartel og aftale at agere som en monopolist. Hvis de kan enes om dels at agere som et monopol, dels at dele gevinsten, kan alle øge deres indtjening.
De økonomiske incitamenter medvirker til, at virksomhederne overholder en sådan kartelaftale. Den enkelte virksomhed får godt nok en kortsigtet gevinst ved at bryde aftalen. Men kun indtil de andre virksomheder opdager det. Derefter betyder konkurrencen, at den fremover opnår et tab (sammenlignet med hvis de havde holdt aftalen).
For den enkelte virksomhed er det samlet optimalt at holde aftalen, når nutidsværdien (eller den tilbagediskonterede værdi) af det langsigtede tab er større end nutidsværdien af den samlede gevinst. I modsat fald er det optimalt at bryde aftalen. Samlet er der fire forhold, der tilsammen bestemmer, om den enkelte virksomhed bryder eller holder aftalen. De fire er: - den kortsigtede gevinst ved at bryde aftalen
- det langsigtede tab ved konkurrence, efter at bruddet er opdaget
- hvornår de andre opdager et brud på aftalen
- diskonteringsrenten4
En højere gevinst ved at bryde aftalen øger fristelsen til at bryde aftalen. Det samme gælder, jo længere tid der går, før de andre virksomheder opdager en afvigelse. Ligeledes vokser fristelsen til at afvige med diskonteringsrenten.5 Modsat mindsker det incitamentet til at afvige, hvis tabet ved at konkurrere mod hinanden er højt.
Gennemsigtighed påvirker de tre førstnævnte af de fire forhold. Da effekterne trækker i forskellige retninger, er den samlede effekt usikker.
For det første øger mere forbrugergennemsigtighed den kortsigtede gevinst, men øger også det langsigtede tab efter, de andre deltagere opdager bruddet på aftalen. Det første øger fristelsen til at afvige aftalen. Det sidste øger incitamentet til at holde aftalen. Hertil kommer, at øget producentgennemsigtighed yderligere kan øge det langsigtede tab, ved at producenterne i højere grad bliver i stand til at se, hvem der har brudt med kartellet og dernæst målrette straffen for bruddet.
For det andet kan mere producentgennemsigtighed føre til, at de andre virksomheder tidligere opdager, at en af deltagerne afviger fra aftalen. Ofte vil det på en eller anden måde give sig udslag på markedet, selv om en af virksomhederne prøver at bryde en aftale i det skjulte. Fx kan salgstallene ændre sig uforklarligt. Jo mere gennemsigtigt markedet er, jo lettere og hurtigere opdager de andre virksomheder normalt brud på en aftale.
Virksomhedernes incitament til at opretholde en kartelaftale er illustreret mere formelt i boks 7.1.
Boks 7.1: Gennemsigtighed og karteldannelse Med n ens virksomheder på markedet kan hver virksomhed opnå indtjeningen Πsam. pr. periode, hvis de laver et kartel, og deler monopolindtjeningen.
En enkelt virksomhed, der bryder aftalen, får indtjeningen Πafv. pr. periode, indtil de andre opdager afvigelsen. Det tager k perioder, før de andre opdager, at en virksomhed afviger på tidspunkt 0.
Endelig får alle indtjeningen Πkonk. pr. periode, når de konkurrerer helt normalt mod hinanden (Nash-konkurrence). Hvis kartellet konstaterer, at nogen bryder aftalen, returnerer alle virksomheder til normal konkurrence.
Af den økonomiske teori fremgår, at følgende normalt gælder Πafv. > Πsam. > Πkonk..
Samlet betyder det, at det på tidspunkt 0 for den enkelte virksomhed kan betale sig at afvige, når nutidsværdien af Πafv. i k perioder er højere end tabet ved at få Πkonk fra periode k og fremefter. Med en diskonteringsrente på r betyder det, at det kan betale sig at afvige, når:
I figuren betyder det, at et brud på aftalen betaler sig, når arealet A er større end arealet B.1
Mere gennemsigtighed betyder ofte, at virksomhederne i et kartel får nemmere ved at opdage, at en af deltagerne bryder aftalen. Perioden efter kartel med konkurrence bliver derved også længere.
Men samtidig vokser gevinsten ved at afvige og tabet ved brud på kartellet bliver også større. Samlet bliver det derved lettere at lave et effektivt kartelsamarbejde på markedet. Grafisk bliver område A mindre, samtidig med at område B vokser. Ud over økonomiske incitamenter har et kartel også mulighed for at straffe brud på indgåede aftaler mere eksplicit. Traditionelt vil det komme til udtryk som en priskrig. Men der er også andre muligheder.
På et marked, hvor en stor del af ordrerne fordeles efter licitationer (budkonkurrence) kan en straf fx bestå i, at de andre virksomheder skiftevis afgiver et tabsgivende bud, så den afvigende virksomhed ikke får profitable ordrer.
På andre markeder kan straffen fx ske via et pres på de centrale leverandører. Hvis de andre virksomheder har en stor samlet markedsandel, kan de ofte presse leverandørerne til ikke at levere vigtige råvarer til den afvigende virksomhed. Ofte kan høje priser og dårlige betingelser for levering true en virksomheds eksistens. Alene truslen om pres på leverandørerne kan i visse tilfælde hindre aftalebrud.
Når virksomhederne ikke deltager i kartelaftaler eller samordnet praksis på et marked, er deres incitamenter til øget gennemsigtighed anderledes. Oftest ønsker virksomhederne, at der ikke er alt for meget gennemsigtighed på markedet. Det er der flere årsager til.
For det første ønsker virksomhederne, at deres konkurrenter ved så lidt som muligt om deres omkostninger, priser, rabatter og kunder. Det gør det lettere at skjule for konkurrenterne, hvis en kundegruppe er særlig profitabel for virksomheden. Det gør det desuden lettere at undgå, at andre forsøger at kapre attraktive kunder.
For det andet ønsker virksomheden ofte heller ikke, at kunderne har for stor viden om de priser, som andre kunder betaler. Hvis kunderne kun har begrænset viden, kan virksomheden bedre prisdiskriminere mellem kundegrupperne. Ofte giver det en større indtjening.
Gennemsigtighed kan dog også være en fordel for en virksomhed. Det gælder, når virksomheden ønsker at tiltrække nye kunder, eller når virksomheden udbyder nye produkter.
Det konkurrencepolitiske dilemma
De ofte modsatrettede effekter af gennemsigtighed på forbruger- og producentsiden stiller konkurrencemyndigheder i et dilemma, når der er konkurrenceproblemer på et marked, og markedet er uigennemsigtigt for forbrugerne.
Myndighederne kan tit aktivt øge gennemsigtigheden på forbrugersiden. Fx ved at oprette prisportaler, teste produkterne og at lave prissammenligninger.
Især på markeder med mange virksomheder kan øget gennemsigtighed på forbrugersiden øge konkurrencen og føre til lavere priser.
Men det er svært at øge forbrugernes information om fx priser uden samtidig at informere virksomhederne bedre om konkurrenternes adfærd. Det er formentlig praktisk umuligt at give information til forbrugerne, uden at virksomhederne også får den.
Det betyder, at øget gennemsigtighed på forbrugersiden oftest også øger faren for konkurrencebegrænsende adfærd blandt virksomhederne. Den samlede effekt af øget gennemsigtighed til forbrugerne er dermed ofte tvetydig. Den afhænger af, hvilken af de to effekter der er stærkest. Det er dog typisk mindre problematisk at give forbrugerne information, som producenterne har i forvejen. 7.4 BETYDNINGEN AF MARKEDETS KARAKTERISTIKAUsikkerheden om konkurrenceeffekten af øget gennemsigtighed knytter sig først og fremmest til producentsiden på markeder med få virksomheder – duopoler eller oligopoler.6
Øget gennemsigtighed på forbrugersiden øger typisk konkurrencen – især på markeder med mange virksomheder. Men normalt bliver virksomhederne samtidig bedre informeret om modparternes virksomhed. Det øger risikoen for samarbejdsaftaler på markedet, jf. afsnit 7.3. Det centrale spørgsmål er, hvor stor risikoen er for, at virksomhederne misbruger informationerne i konkurrencebegrænsende øjemed.
Teorien om markeder med duopol eller oligopol viser, at risikoen for at øget gennemsigtighed hæmmer konkurrencen, afhænger af det givne marked, og hvordan det er organiseret. I grove træk er risikoen større, når andre forhold på markedet understøtter konkurrencebegrænsende adfærd eller aftaler.
Risikoen for, at øget gennemsigtighed fører til koordinering på markedet, afhænger af en række markedskarakteristika. De mest betydende er beskrevet i det følgende. De vigtigste pointer kan også illustreres med et simpelt eksempel med to benzintanke, jf. boks 7.2.
Boks 7.2: Markedsforholdenes betydning Effekten af markedsgennemsigtighed er stærkt afhængig af markedsforholdene. Dette kan illustreres ved et hypotetisk eksempel.
To benzintanke er placeret overfor hinanden i en lille, isoleret by. Der er langt til nærmeste anden benzintank, fx 100 km. Det er ikke muligt at få tilladelse til at åbne en benzintank mere indenfor dette område. Prisen på benzin bliver annonceret på prisskilte ved indkørslen til hver benzintank. Benzintankene kan dermed let overvåge markedet. De kan umiddelbart se konkurrentens kunder og priser.
I det lange løb må det ventes, at benzintankene vælger ens priser. Samtidig må det ventes, at priserne svarer til dem, en monopolist ville have valgt. Flere forhold taler for dette. Markedet er stærkt koncentreret. Efterspørgslen er relativ forudsigelig og stabil. Det udbudte produkt er homogent og bliver løbende solgt i små mængder. Sælgerne observerer prisændringer hos konkurrenten før de fleste potentielle købere og kan hurtigt matche prisændringer. Endelig kan hver benzintank formentlig hurtigt observere, hvis den anden benzintank giver hemmelige“ rabatter. Et klart tegn vil være, at flere stamkunder handler hos konkurrenten.
Øget gennemsigtighed om prisen på benzin, fx via annoncering på Internettet, øger næppe konkurrencen. Køberne kan fortsat ikke nå at udnytte informationen, før den anden benzintank matcher prisen.
Hvis der derimod i byen fandtes mange benzintanke, ville offentliggjorte priser have kunnet gavne konkurrencen og forbrugerne. Deres søgeomkostninger ville falde, og dermed ville de få et bedre sammenligningsgrundlag. Samtidig ville benzintankene næppe få informationer om deres konkurrenters priser, som de ikke havde i forvejen. Antallet af konkurrenter
Antallet af virksomheder på markedet er vigtig, når det skal vurderes, om øget gennemsigtighed fører til mere konkurrence og lavere priser.
Den generelle regel er, at øget gennemsigtighed er nærmere til at øge konkurrencen, desto større antallet af virksomheder på markedet er. Begrundelsen er, at et større antal virksomheder normalt gør det sværere at holde sammen på et kartel. Dels skal der normalt flere ressourcer til at overvåge kartellets medlemmer, når der er et stort antal deltagere, som alle har et incitament til at bryde aftalen. Dels vokser den enkelte virksomheds incitament til at bryde en kartelaftale med antallet af virksomheder. Det modsatte gælder, når der er få virksomheder på markedet.7
Boks 7.3: Offentliggørelse af priser på fabriksbeton Øget markedsgennemsigtighed kan ikke blot i teorien have uheldige virkninger. I Danmark var der i 1994–96 et eksempel på, at offentliggørelsen af priser på blandinger af fabriksbeton sandsynligvis fik priserne til at stige væsentligt.1
Konkurrencestyrelsen administrerede dengang en anden konkurrencelov. Loven (fra 1990) havde som et hovedprincip, at konkurrencen bedst blev tilgodeset ved størst mulig gennemsigtighed af priser mv.
Konkurrencerådet besluttede i 1993 at offentliggøre transaktionspriser på fabriksbeton. Baggrunden var, at markedet var præget af to dominerende virksomheder, ringe konkurrence, rigide offentlige prislister og store meget varierede skjulte rabatter. Ideen med tiltaget var, at kunderne skulle kunne bruge disse informationer til at forhandle prisen ned.
Priserne blev offentliggjort kvartalsvis fra 1994–96. Der blev offentliggjort priser på to standardblandinger i tre lokale områder. Offentliggørelsen bestod for hver enkelt virksomhed af listeprisen, den gennemsnitlige pris og gennemsnittet af de fem laveste priser for første måned i hvert kvartal. Priserne blev offentliggjort med tre måneders forsinkelse.
Resultatet blev væsentlige prisstigninger på 15–20 pct., hvorefter priserne udjævnede sig. Samtidig nærmede priserne sig hinanden for de forskellige virksomheder. I 1996 ophørte Konkurrencestyrelsen med at offentliggøre priserne, da indsnævringen mellem listeprisen og den faktiske pris udelukkende var sket ved prisstigning af den faktuelle pris med hhv. 14 pct. og 25 pct. for de to standardblandinger. Etableringsbarrierer
Høje adgangsbarrierer (etableringsbarrierer) på et marked øger risikoen for, at større gennemsigtighed fører til mindre konkurrence.
Adgangsbarrierer gør det lettere at opretholde en kartelaftale mellem markedets deltagere, fordi de hindrer, at udefra kommende virksomheder går ind på markedet.
Ofte er det usikkert, om nye virksomheder vil deltage i et kartel, som de andre har lavet. Deltagerne i et kartel ved godt, at kartellet er ulovligt, og det er altid forbundet med risiko at indvie andre i ulovligheden. På trods af at en ny virksomhed kan tjene på at deltage i kartellet, vil den måske ikke deltage. Deltagerne risikerer i stedet at blive meldt til konkurrencemyndighederne.
Det er uklart, hvordan øget gennemsigtighed påvirker tilgangen af nye virksomheder på et marked. Øget gennemsigtighed er positivt for potentielle nye virksomheder. De kan få et bedre markedskendskab og bedre forudsige, om det er profitabelt at forsøge at etablere sig på markedet. Desuden kan de lettere tiltrække kunder fra konkurrenterne på et gennemsigtigt marked. Samtidig kan det gøre det lettere for nye virksomheder hurtigt at fastsætte rimelige priser på deres produkter.
Omvendt kan en høj grad af markedsgennemsigtighed være et problem for en ny virksomhed på markedet. De allerede etablerede virksomheder kan se, om den nye virksomhed har tiltrukket sig attraktive kunder. Dermed kan de lettere møde konkurrencen, så den nye virksomhed ikke får ro til at etablere sig på markedet.
Asymmetriske virksomheder
Flere former for asymmetri mellem markedets virksomheder kan reducere sandsynligheden for, at øget gennemsigtighed fører til mindre konkurrence og højere priser.
Et markeds virksomheder kan være asymmetriske i størrelse af mange årsager. Det kan bl.a. skyldes historiske årsager, teknologi, kapacitet, effektivitet eller forbrugerpræferencer.
Når virksomhederne er af forskellig størrelse, mindsker det risikoen for samordnet praksis på et marked. Forskel i størrelse gør det sværere for virksomhederne at enes om en rimelig deling af markedet imellem sig. Samtidig kan det betyde, at de mindre virksomheder kan få en større gevinst ved at bryde ud af en eventuel aftale (de kan potentielt kapre en forholdsmæssig større andel af markedet). Derved vil det også være vanskeligere at afskrække virksomhederne fra at bryde aftalen.
Endelig kan der være er en tendens til, at store virksomheder har adgang til billigere kapital end små virksomheder. Forskelle i prisen på finansiering kan føre til forskellige forudsætninger for virksomhederne for at overleve en langvarig priskrig. En virksomhed med billigere adgang til kapital end de andre har mindre incitament til indgå en konkurrencebegrænsende aftale. Billig adgang til kapital kan få virksomheden til at tro på, at den kan vinde en langvarig priskrig. På markeder med adgangsbarrierer giver en sejrrig udgang af en priskrig mulighed for højere priser og indtjening.
Hvis der på markedet er en eller flere virksomheder, der skiller sig ud, er risikoen for karteldannelse også mindre. Virksomheden kan skille sig ud ved fx ikke at være medlem af brancheforeningen, have alternative forretningsstrategier eller have særlige planer for ekspansion. Denne type af virksomhed kan ofte ikke overtales til at indgå en aftale om markedsdeling og samordnet praksis.
Differentierede vs. homogene produkter
Det er almindeligt kendt, at produktdifferentiering gør kartelsamarbejde vanskeligere. Øget gennemsigtighed er altså nærmere til at øge konkurrencen, desto mere differentierede produkterne er.
Når produkterne er differentierede, er det svært at indgå en aftale, som alle er tilfredse med. Priserne på differentierede produkter er normalt forskellige – også under samarbejde. Et stabilt samarbejde kræver, at de relative priser afspejler produkternes forskellige egenskaber og kvalitet. Differentierede produkter gør det desuden muligt at konkurrere på kvalitet. Det betyder, at det også kræver gennemsigtighed omkring kvalitet at opretholde et kartel.
Modsat giver homogene produkter umiddelbart større sandsynlighed for en intens – og for virksomhederne – skadelig priskonkurrence. Men homogene produkter gør det også lettere for virksomhederne at samarbejde om at dæmpe priskonkurrencen. Gennemsigtighed og skærpet konkurrence betyder endvidere, at virksomhedernes gevinst ved samordningen øges – hvormed konkurrencen så at sige fjernes igen.
Pointerne er dog ikke helt så entydige, som det umiddelbart kan lyde. Samtidig med at tilskyndelsen til at samarbejde vokser, når produkterne bliver mere homogene, vokser gevinsten ved at snyde de andre. Årsagen er, at prisfølsomheden er større for homogene produkter. Det gør det sværere at lave konkurrencebegrænsende aftaler.
Branchens udviklingsfase og variation i efterspørgslen
Markedets placering i en livscyklusmodel, vækst i efterspørgslen og variationen i efterspørgslen har betydning for risikoen for konkurrencebegrænsende samarbejde – og dermed for konkurrenceeffekten af øget gennemsigtighed.
I en livscyklusmodel er et marked normalt i enten en vækst-, modnings- eller stagnationsfase.
I vækstfasen er markedet ofte præget af eksperimenter og ekspansion. Det giver normalt dårlige vilkår for samarbejde. Konkurrenceforholdene ændrer sig ofte løbende. Det gør det svært at lave et stabilt samarbejde.
Når et marked når til modnings- eller stagnationsfasen, ændrer markedets vilkår sig sjældnere. Dermed vokser mulighederne for at koordinere adfærden.
Men vækstfasen er også kendetegnet ved en stigende efterspørgsel. Voksende efterspørgsel kan gøre samarbejde lettere. Større efterspørgsel i fremtiden virker som en gulerod for samarbejdet. Hvis virksomhederne bryder aftalen, starter en konkurrencefase. Dermed går de glip af fremtidens større gevinst.
Hvis efterspørgslen på markedet er faldende, vil fremtidens indtjening være begrænset, uanset om de samarbejder. Det gør virksomhederne tilbøjelige til at bryde alle aftaler og maksimere indtjeningen her og nu. Den efterfølgende straf er ganske simpelt ikke stor nok.
Uregelmæssig efterspørgsel, store ordrer og forsinket information
Når efterspørgslen på markedet er uregelmæssig, eller køb på markedet sker via store og sjældne ordrer, reducerer det risikoen for kartelaftaler. Dermed vil øget gennemsigtighed ofte øge konkurrencen.
Uregelmæssig efterspørgsel betyder ofte, at det er svært at afsløre, om en virksomhed har brudt en aftale. Fx ved at udbyde en større mængde eller sætte en lavere pris end aftalt. Samtidig er der i perioder med høj efterspørgsel forholdsvis stort incitament til at bryde aftalen. Gevinsten ved afvigelse er relativ høj i de perioder.
Hvis priser og vilkår for de enkelte ordrer samtidig er hemmelige, er brud på kartelaftaler ofte svære at spotte for konkurrenterne. Brud på aftaler kommer måske aldrig til konkurrenternes kendskab. Det må vurderes at være langt nemmere at holde priser og vilkår hemmelige, når ordrerne er fordelt på få end på mange kunder.
Få, store ordrer gør det mere sandsynligt, at øget gennemsigtighed begrænser konkurrencen. Store ordrer betyder, at virksomhedernes gevinst ved at vinde en ekstra ordre er relativt stor. En enkelt ordre kan flytte en stor markedsandel. Det gør det fristende for virksomhederne at bryde en kartelaftale.
Det har også indflydelse på konkurrenceeffekten af øget gennemsigtighed, hvor hurtigt informationen spreder sig på markedet (størrelsen af detection lags“ på markedet).
Når informationen spreder sig hurtigt på markedet, kan virksomhederne hurtigt observere hinandens adfærd. De andre vil hurtigt opdage, hvis en virksomhed afviger fra aftalen. Det reducerer den enkelte virksomheds tilskyndelse til at bryde en aftale.
Når virksomhederne på et marked observerer de andres adfærd med en forsinkelse, er det modsat svært at opretholde en kartelaftale. Hvis en enkelt virksomhed bryder aftalen, går der en vis tid, før de andre opdager det og kan iværksætte sanktioner. I den tid får virksomheden, der afviger, den fulde gevinst herved. Det gør det fristende for den enkelte virksomhed at afvige.
Hurtigere spredning af information er en årsag til, at elektroniske markedspladser ikke entydigt øger konkurrencen, jf. boks 7.4.
Boks 7.4: Elektroniske markedspladser Elektroniske markedspladser på Internettet kan øge konkurrencen på et marked. Bl.a. kan det øge konkurrencen, at efterspørgerne får øget gennemsigtighed om udbud og priser på markedet. Det kan også øge konkurrencen, at efterspørgere og udbydere får lettere ved at møde hinanden.
Men elektroniske markedspladser kan også hæmme konkurrencen, fordi gennemsigtigheden vokser på udbudssiden. På elektroniske markedspladser har både efterspørgere og udbydere ofte mulighed for straks at observere og reagere på prisændringer.
Konsekvensen er ofte, at udbyderne får mulighed for reagere på konkurrenternes prisændringer, før forbrugerne når at drage fordel af prisforskellene på markedet. Når konkurrenterne kan nå at følge trop med en tilsvarende prisnedsættelse, før forbrugerne når at reagere, kan det i nogle tilfælde neutralisere konkurrencen på markedet. Den enkelte virksomhed får ingen gevinst ved at sænke prisen. Hvis den sætter prisen ned, sker der ofte blot en ny prisharmonisering på et lavere prisniveau. Markedsandelene flytter sig derimod ikke. Konkurrence på flere markeder
Når de samme virksomheder konkurrerer mod hinanden på flere markeder, har de bedre mulighed for at få information om konkurrenternes forhold. Det øger risikoen for kartelaftaler mellem virksomhederne.
Desuden har de bedre mulighed for at nå frem til en aftale, der tilfredsstiller alle parter. Konkurrence på flere markeder kan udglatte forskelligheder. Det kan fx ske ved, at virksomhederne er stærke på hver sit marked.
Ligeledes har virksomhederne bedre mulighed for at sanktionere en virksomhed, der bryder en lyssky aftale, når de optræder på flere markeder samtidig. Sanktionerne kan i princippet være på et hvilket som helst af markederne.
Stordriftsfordele og irreversible omkostninger8
Omkostningsbetingede stordriftsfordele og irreversible omkostninger betyder ofte, at der kun er plads til et begrænset antal virksomheder på markedet. I sig selv øger det risikoen for dels konkurrenceproblemer, dels at øget gennemsigtighed hæmmer konkurrencen, jf. ovenfor.
Men samtidig trækker andre mekanismer i modsat retning på markeder med omkostningsbetingede stordriftsfordele og store irreversible omkostninger.
Betydelige stordriftsfordele betyder, at virksomhedernes gennemsnitlige enhedsomkostninger stiger relativt kraftigt, når produktionen er lavere (eller større) end den teknisk optimale kapacitet.9 Så længe prisen er højere end de marginale omkostninger, giver det virksomhederne et stort incitament til at sænke prisen, hvis salget falder til under den optimale kapacitet. Med en lille prissænkning kan de dels opnå et større salg, dels opnå betydeligt lavere enhedsomkostninger. Samlet giver en prissænkning dermed ofte en større indtjening pr. enhed. Da et kartelsamarbejde oftest fører til lavere salg og højere priser end konkurrence, giver det ekstra incitament til at sænke prisen, og gør det sværere at opretholde et kartelsamarbejde.
Irreversible omkostninger betyder ofte, at virksomhederne må investere store summer, før de går ind på markedet. Fx for betaling af en licensafgift som på mobiltelefonimarkedet. Før investeringen er tjent hjem igen, er virksomhederne normalt meget lidt interesserede i at forlade markedet igen. Det vil gøre virksomhederne ivrige efter at sænke prisen, hvis efterspørgslen er lavere end ventet, og det kniber med at forrente investeringen.
Dermed er stordriftsfordele og irreversible omkostninger med til at øge chancen for, at øget gennemsigtighed fører til hårdere konkurrence og lavere priser. 7.5 TYPEN AF INFORMATION HAR BETYDNING FOR RISIKOEN FOR KONKURRENCEBEGRÆNSENDE ADFÆRDInformationens karakter har især betydning for risikoen for, at øget gennemsigtighed på producentsiden fører til konkurrencebegrænsende adfærd. På det samme marked kan forskellige slags information dermed have forskellige effekter på konkurrencen. Umiddelbart er der mindre risiko for, at forbrugergennemsigtighed hæmmer konkurrencen, hvis forbrugerne får informationer, som virksomhederne allerede har.
Informationens alder, aggregeringsniveau og type
Alderen af og aggregeringsniveauet for den information, som virksomheder udveksler, har ofte betydning for, om informationsudveksling mellem virksomheder fører til mindre konkurrence og højere priser.
Umiddelbart er det mindre harmløst, når virksomhederne udveksler gammel end ny information. Men alderen skal ses i forhold til, hvor ofte handlerne sker på markedet. På et marked med daglige handler, er det mindre problematisk, hvis virksomhederne udveksler informationer, som er flere uger eller måneder gamle. Hvis virksomhederne har en aftale, og en af virksomhederne bryder aftalen, finder de med daglige handler som regel ud af det i løbet af få dage. Udveksling af flere uger gamle informationer gør normalt hverken fra eller til i den henseende. Modsat er udveksling af en måned gamle informationer mere problematisk på et marked, hvor handlerne kun foregår en gang hver måned.
Det er ikke muligt præcist at fastslå, hvor gamle informationerne skal være, før de risikofrit kan udveksles mellem virksomhederne. Det afhænger af de konkrete forhold på markedet. Bl.a. har det betydning, hvor stor gennemsigtigheden er på producentsiden i forvejen. Hvis gennemsigtigheden er meget lav på producentsiden, skal informationerne normalt være ældre, før de risikofrit kan udveksles mellem virksomhederne. Modsat vil en høj gennemsigtighed betyde, at risikoen ved at udveksle flere informationer er begrænset.
Aggregeringsniveauet for de udvekslede informationer har også betydning. Detaljerede og specifikke data er generelt mere skadelige for konkurrencen end aggregerede og generelle data. Når virksomhederne udveksler detaljerede og specifikke data, er det lettere at kunne bruge dataene til at identificere virksomheder, der bryder en indgået kartelaftale, end når de udveksler aggregerede eller generelle data.
Typen af den udvekslede information – fx priser eller mængder – har størst betydning, når markedsforholdene og salget er skiftende og usikkert. Informationer om priser gør det direkte synligt for virksomhederne, hvis en deltager i et priskartel bryder en prisaftale. Uanset om markedet er meget omskifteligt. Informationer om solgte mængder og markedsandele viser også, hvis nogle deltagere snyder de andre, forudsat at markedsforholdene er stabile, og der er en klar sammenhæng pris og mængde. Hvis markedet er omskifteligt, og mange andre forhold end prisen påvirker salget, kan virksomhederne nedsætte prisen uden at blive opdaget. Også selv om salgstallene er tilgængelige for alle. Et voksende salg vil her kunne skyldes andet end prisnedsættelser.
Den såkaldte britiske traktorsag, som EU-Kommissionen afgjorde først i 1990'erne, er et eksempel på, at detaljeringsgraden kan være central i sager om informationsudveksling blandt virksomheder. Samtidig var det første gang EU-Kommissionen forbød virksomheder at udveksle informationer om andet end priser – nemlig salgstal og markedsandel, jf. boks 7.5.
Boks 7.5: Traktorsagen fra UK Den britiske traktorsag handler om et system til udveksling af salgsdata mellem forhandlere på markedet for salg af traktorer i England. Bag systemet – the UK Agricultural Tractor Registration Exchange – stod den britiske brancheforening for traktorforhandlere.
EU-Kommissionen forbød systemet i 1992. Det var første gang EU-Kommissionen forbød virksomheder at udveksle informationer, som ikke var prisinformationer.
Systemet havde for hver forhandler information om salgets størrelse og markedsandel. Informationerne var yderligere delt op, så detaljer som modeller, type, geografisk område, dagligt salg og månedligt salg var tilgængelige for de enkelte forhandlere. Forhandlerne kunne vælge at få oplysningerne opdateret årligt, kvartalsvis, månedligt eller dagligt.
I afgørelsen lagde EU-Kommissionen vægt på, at markedet for salg af traktorer i UK var et oligopol med høje adgangsbarrierer og ringe importkonkurrence. Men også karakteren af de udvekslede informationer var central. Kommissionen pegede på, at præcis og detaljeret information om den solgte mængde og markedsandele normalt er dybe forretningshemmeligheder. Det tydede på, at der var en skjult dagsorden med systemet.
EU-Kommissionen fandt, at informationssystemet førte til en øget gennemsigtighed på producentsiden, der kunne sætte konkurrencen på markedet ud af kraft. Selv om der ikke blev udvekslet priser, gav de udvekslede informationer ifølge EU-Kommissionen virksomhederne mulighed for straks at se, hvis en konkurrent iværksatte konkurrencefremmende initiativer og som følge heraf oplevede et stigende salg og en voksende markedsandel. Da der var tale om ret stabile markedsforhold, var der en relativ klar sammenhæng mellem pris og solgt mængde. Resultatet var færre konkurrencefremmende tiltag og mindre konkurrence på markedet til skade for efterspørgerne af traktorer.
I beslutningen angav EU-Kommissionen yderligere, hvilke informationer forhandlerne måtte udveksle. Heraf fremgik, at både informationernes alder og detaljeringsgrad indgik i EU-Kommissionens vurdering. Virksomheder måtte godt udveksle virksomhedsspecifikke informationer, hvis informationerne var historiske. Desuden måtte virksomhederne udveksle aktuelle salgstal, så længe de individuelle virksomheders salg ikke fremgik. Information om fremtidige markedsforhold
De fleste analyser af gennemsigtighed beskæftiger sig med aktuelle eller historiske informationer. Gennemsigtighed kan imidlertid også handle om udveksling af informationer om fremtidige forhold på markedet. Fx informationer om fremtidige ændringer af kvalitet og priser.
Der er flere markeder, hvor det er normalt, at virksomhederne annoncerer deres prisændringer på forhånd. Det har bl.a. været kutymen på det danske benzinmarked, indtil den såkaldte priskrig har ført til langt hyppigere prisændringer end tidligere.
Det har betydning for konkurrenceeffekten af annonceringer om fremtidens priser og kvalitet, om virksomhedernes annonceringer om fremtidens adfærd er bindende eller ikke-bindende for virksomhederne.
Når prisændringerne er bindende, kan forbrugerne ofte drage fordel af, at virksomhederne annoncerer ændringer i kvalitet og pris på forhånd. Forbrugerne får mulighed for at planlægge deres køb derefter. Fx kan de drage fordel af at købe stort ind, lige før prisen stiger, hvis besparelsen herved er større end kapitalomkostningerne.
Ikke-bindende annonceringer giver ikke samme fordel for forbrugerne. Samtidig kan de gøre det lettere lave en effektiv kartelaftale.
Dels gør ikke-bindende annonceringer det muligt at sætte konkurrencen ud af kraft, uden at virksomhederne taler direkte sammen. Via forhåndsudmeldinger og efterfølgende tilpasninger er det muligt for virksomhederne at koordinere priserne.
Desuden kan ikke-bindende annonceringer udgøre en billig straffemekanisme for et kartel. Den traditionelle straffeproces i et kartelsamarbejde indbærer en periode med konkurrence, hvor alle virksomheder tjener mindre, end når samarbejdet opretholdes, jf. afsnit 7.3. En trussel om en fremtidig prissænkning kan ligesom en rigtig straf have en disciplinerende effekt på deltagerne i et kartel. Men fordelen er, at det ikke påfører de andre virksomheder samme omkostninger. Truslen om en fremtidig prisnedsættelse kan signalere over for virksomheder, der bryder en kartelaftale, at bruddet på aftalen er opdaget, og at der træder en straf i kraft, hvis ikke de retter deres adfærd ind igen. Signalerne kan endda sættes i system. De kan fx gøre opmærksom på, hvilken handling straffen er rettet mod, hvilket markedet det drejer sig om, og hvornår aftalebruddet er blevet observeret.
En amerikansk sag fra 1994 om en database med amerikanske flyselskabers priser på forskellige flyruter – den såkaldte Airline Tariff Publishing-sag (ATP-sagen) – er et eksempel på, at signaler om fremtidige priser angiveligt blev brugt til at koordinere priserne, jf. boks 7.6.
Boks 7.6: Den amerikanske Airline Tariff Publishing (ATP)-sag Airline Tariff Publishing (ATP)-sagen er et eksempel på, at priskoordination kan ske gennem annoncerede ikke-bindende, fremtidige priser. Sagen blev ført og vundet først i 1990'erne af det amerikanske justitsministerium Department of Justice (DOJ). Modparten var otte af USA's største flyselskaber.
Airline Tariff Publishing (ATP) er en virksomhed, der vedligeholder en central database med oplysninger om billetpriser for alle flyruter og flyselskaber i samarbejdet. Oplysningerne distribueres til flyselskaber bag systemet. De bruger dels oplysningerne i deres interne reservationssystem, dels når de prissætter deres flyrejser. Desuden distribueres oplysningerne til de store computerbaserede reservationssystemer, som forsyner rejsebureauerne med oplysninger om priser mv.
ATP-systemet opdateres en gang i døgnet. Det betyder, at prisændringer er ude på alle salgssteder inden for 24 timer. Det betyder også, at flyselskaberne hurtigt kan matche konkurrenters prisændringer. Brud på eventuelle prisaftaler vil med andre ord blive opdaget i løbet af et døgn. Dermed øger systemet også risikoen for prisaftaler. Den korte opdagelsestid gør gevinsten ved at bryde en eventuel aftale om et højt prisniveau beskeden.
DOJ anklagede flyselskaberne bag ATP-systemet for at bruge systemet til mere end blot at sprede billetpriserne til forbrugerne. Ifølge DOJ brugte de også systemet til at kommunikere om fremtidens prisniveau. Rent teknisk skulle flyselskaberne have udnyttet, at de ud over prisen på en flybillet mellem to destinationer indrapporterede en start- og en slutdato for den konkrete pris. Tilsammen angav de to datoer tidsrummet for salget af billetter til den givne pris.
Med de to datoer kunne flyselskaberne indrapportere priser på flybilletter, som aldrig blev udbudt til forbrugerne, men alene udgjorde prissignaler til konkurrenterne. Fx kunne et flyselskab indrapportere en pris på en bestemt billet, der skulle sælges i en periode på to uger, startende om en måned. Inden måneden var gået, annullerede selskabet imidlertid prisen. Dermed kom den annoncerede pris aldrig til at gælde. Men selskabet fik sendt et signal til de andre flyselskaber om sit prisniveau. Ifølge DOJ annoncerede flyselskaberne systematisk fiktive, fremtidige priser til hinanden. Resultatet var koordinerede priser.
Desuden fandt DOJ tegn på, at flyselskaber brugte ATP-systemets annonceringer om fremtidens priser til at udsende trusler om straf for brud på en priskoordination. DOJ fandt, at flyselskaber i visse tilfælde havde nedsat deres aktuelle eller fremtidige priser kraftigt, umiddelbart efter at en af deres konkurrenter havde gjort det samme. Dertil kom, at flyselskaberne angiveligt havde etableret en form for koder, der gjorde dem i stand til at sende signaler til hinanden om, hvad der ville ske, hvis en af dem afveg de stiltiende aftaler.
Retssagen endte med påbud til flyselskaberne om at ændre systemet på en række punkter. Først og fremmest skulle flyselskaberne ophøre med at indrapportere start- og slutdatoer. Uden de to datoer ville indrapporterede priser gælde straks. Det gav flyselskaberne ringere mulighed for at sende signaler om fremtidens priser. 7.6 GENNEMSIGTIGHED PÅ MARKEDER MED HØJE SØGEOMKOSTNINGERSøgemarkeder er markeder, hvor forbrugerne skal betale“ høje søgeomkostninger for at finde det bedste tilbud. Det er bl.a. tilfældet, når forbrugerne har et større antal af såkaldte erfaringsprodukter (fx en vaskemaskine), tillidsprodukter (fx advokat- og lægehjælp) eller teknisk komplicerede produkter at vælge imellem.10 Mange søgemarkeder er også karakteriseret ved, at forbrugerne sjældent køber produktet eller ydelsen.
Øget konkurrence af øget gennemsigtighed på søgemarkeder
På søgemarkeder fører øget gennemsigtighed typisk til mere konkurrence og lavere priser.
Baggrunden er dels, at øget gennemsigtighed ofte sparer forholdsvis mange ressourcer, som forbrugeren ellers måtte bruge på at afsøge markedet. Forbrugerne får nemmere ved at stemme med fødderne“. Samtidig er risikoen for samordning i praksis normalt lille, da søgemarkeder oftest er fragmenterede markeder med differentierede produkter. I sig selv er det vanskeligere at lave konkurrencebegrænsende aftaler, desto flere virksomheder aftalen skal omfatte. Desuden er virksomhedernes interesserer ofte sværere at forene, når produkterne differentierede, jf. afsnit 7.3.
På søgemarkeder er informationen om produkternes kvalitet og egenskaber ofte asymmetrisk. Først og fremmest har virksomhederne et indgående kendskab til deres eget produkt. Hertil kommer, at virksomhederne med kendskab til deres eget produkt er bedre rustet end forbrugerne til at vurdere kvalitet og funktion af konkurrenternes produkter. Normalt vokser graden af asymmetri i takt med, at produkterne bliver mere komplicerede, jo hurtigere eksisterende modeller udskiftes med nyere, eller der på anden vis er usikkerhed om kvalitet eller funktion.
Den asymmetriske information betyder, at det tit er muligt at øge forbrugernes information, uden at producenterne får mere information om hinandens produkter og adfærd. Det øger chancen for, at større gennemsigtighed fører til mere konkurrence og lavere priser.
Dertil kommer, at den asymmetriske information giver virksomhederne et incitament til at reducere deres omkostninger ved at sælge varer af knap så god kvalitet og funktion – uden at sætte prisen ned.
Risikoaversion på forbrugersiden
På søgemarkeder er det ofte særligt relevant at øge gennemsigtigheden om kvalitet i stedet for pris. Det gælder især, når markedet ud over asymmetrisk information er kendetegnet ved, at køberne er private forbrugere.
Det er almindeligt anerkendt, at private forbrugere er risikoaverse. De vil betale mindre for en vare (kræve en risikopræmie), når de er usikre på varens kvalitet. Øget gennemsigtighed – og dermed mindre usikkerhed – om varens kvalitet vil dermed bringe markedsprisen tættere på prisen under fuld information og dermed øge markedets effektivitet (risikopræmien vil falde).
Adskillige markeder er i dag præget af betydelig usikkerhed om kvalitet. Det gælder mange brugtmarkeder. Fx markedet for brugte biler og det private ejendomsmarked. Desuden gælder det markeder for komplekse varer og tjenester. Fx markederne for tele, bank- og forsikringsydelser, hi-fi-produkter osv.
Usikkerhed om kvaliteten er typisk dobbeltsidet, men asymmetrisk på et brugtmarked. Hverken sælger eller køber kender varens reelle kvalitet. Sælgerne vil dog typisk være bedre informeret end køberne. På markeder for komplekse varer og tjenester er usikkerheden normalt kun ensidet. Sælgeren kender sit eget produkt godt, mens køberne har svært ved at bedømme de udbudte varer.
På et marked med usikkerhed om kvaliteten på købersiden øger større gennemsigtighed om kvalitet for det første den samlede velfærd, hvis usikkerheden falder hos risikoaverse købere. Mindre usikkerhed vil for risikoaverse købere betyde mindre risikopræmier. Det vil bringe markedspriserne tættere på prisen under fuld information.
Øget gennemsigtighed om kvaliteten øger også velfærden på markeder med usikkerhed om kvaliteten, hvis gennemsigtighed giver mindre asymmetri i information hos køber og sælger. Konkurrencen er generelt hårdere, når køberne har samme informationsniveau som sælgerne, end når sælgerne er bedre informeret end køberne.
Varige forbrugsgoder med tekniske fremskridt
Modeller, der ser på sammenhængen mellem konkurrence og gennemsigtighed, ser normalt bort fra tekniske fremskridt. Dermed antager de implicit, at når et marked er gennemsigtigt i dag, er det gennemsigtigt i al fremtid.
I virkeligheden er tekniske fremskridt med til løbende at gøre markeder mere uigennemsigtige for forbrugerne. Ofte kommer en ny version af et produkt på markedet, uden at det gamle tages af markedet. Da det ikke altid er helt enkelt at afgøre, om og hvor den nye version er bedre end den gamle, betyder tekniske fremskridt ofte, at gennemsigtigheden om kvaliteten på forbrugersiden bliver mindre. Da producenterne har informationen om produkterne i forvejen, vil den øgede gennemsigtighed ofte øge konkurrencen på markedet.
For varige forbrugsgoder som fx tv-apparater, pc'ere og dvd-afspillere er der et yderligere argument for, at øget gennemsigtighed om forskelle mellem gamle og nye modeller fører til lavere priser. Med øget gennemsigtighed hos forbrugerne om kvaliteten får producenterne sværere ved at tage høje priser for nye modeller, som reelt ikke er bedre end de gamle.
Om markeder for varige forbrugsgoder siger den økonomiske teori, at en monopolist er sin egen værste fjende. Det er det såkaldte coase conjecture“. Argumentet er kort fortalt som følger:11
Varige forbrugsgoder antages at blive solgt i flere perioder, fx år eller måneder. I periode 1 sætter en monopolist en traditionel monopolpris. Her køber de mest utålmodige/betalingsvillige af forbrugerne. I periode 2 sætter monopolisten igen en monopolpris. Men nu ud fra den residuale efterspørgsel (den oprindelige minus salget i periode 1). Det giver en lavere monopolpris i periode 2 end i periode 1. I de følgende perioder falder prisen på samme måde gradvist. Efter en vis tid falder prisen i teorien til prisen under fuldkommen konkurrence.
Hvor stor monopolistens samlede indtjening bliver på markeder for varige forbrugsgoder, afhænger i modellen af to ting.
For det første hvor tålmodige forbrugerne er (eller hvor stor en andel af forbrugerne, der har en høj betalingsvillighed). Hvis forbrugerne er meget utålmodige, og alle køber varen i periode 1, falder prisen langsomt. Omvendt hvis forbrugerne er meget tålmodige, og næsten ingen køber til den høje pris i periode 1. Så falder prisen hurtigt.
For det andet afhænger indtjeningen af, hvor tit monopolisten kan ændre priserne (periodelængden). Hvis periodelængden er lang, falder prisen langsomt. Hvis den er kort, falder den hurtigt.
Producenterne er selvsagt interesserede i, at mange er utålmodige og køber dyrt. Det giver størst indtjening.
Producenterne kan gøre flere ting for at gøre forbrugerne mindre tålmodige. De kan overbevise forbrugerne om, at prisen ikke falder lige med det samme. De kan også lede forbrugerne til at tro, at den nye model er så meget bedre end den gamle, at forbrugerne må udskifte den gamle til en ny.
Når der er tale om store tekniske fremskridt, er det ikke noget problem, at producenterne får forbrugerne til at købe nye modeller. Problemet er, at producenterne kan have en interesse i at begrænse deres varers levetid. Samtidig kan de nogle gange aktivt forkorte levetiden ved at sætte en ny model på markedet, selv om den nye model reelt ikke er bedre end den gamle. Mange virksomheder prøver i den situation at markedsføre og lovprise den nye model, så forbrugerne bliver overbevist om, at de må købe den nyeste model. Samtidig med at de kan tage en høj pris for den nye model, kan prisen sættes ned på den gamle, uden at tidligere købere af den nu gamle model bliver fornærmede.
Flere markeder for varige forbrugsgoder indikerer, at producenterne er klar over incitamentet til at sætte prisen ned, og at de aktivt forsøger at få så mange forbrugere til at købe til høje priser. Især for mærkevarer er der tilfælde, hvor producenterne prøver at opbygge et rygte om aldrig at holde udsalg og forsøger at opretholde de vejledende priser. Samtidig er der flere markeder, hvor producenter af varige forbrugsgoder med korte mellemrum introducerer nye modeller. Ofte gør de en betydelig indsats for at overbevise forbrugerne om, at de nye modeller er markant bedre end den gamle model. Det gælder bl.a. markedet for pc'ere og markedet for mobiltelefoner.
Øget gennemsigtighed om kvalitetsforskellen mellem nye og gamle modeller kan hindre, at producenterne får held med at få forbrugerne til at købe nye modeller, der reelt ikke er bedre end de gamle. Øget gennemsigtighed om kvalitet kan dermed føre til lavere priser på varige forbrugsgoder. Færre forbrugere vil købe til høje priser lige efter introduktionen af de nye modeller. Det vil få priserne til at falde hurtigere (jf. the coase conjecture). Samtidig vil det få producenterne til i højere grad kun at lave nye modeller med reelle fremskridt. 7.7 KONKRETE PROBLEMSTILLINGER OG KONKURRENCESAGER OM GENNEMSIGTIGHEDKonkurrenceloven og gennemsigtighed
Før 1998 var kontrol og gennemsigtighed de bærende principper i den danske konkurrencelov. Det var bl.a. ud fra den holdning, at jo bedre viden køberne har om et marked, jo hårdere er konkurrencen. Gennemsigtighed blev overvejende betragtet som positivt for konkurrencen.
I 1998 blev forbudsprincippet indført i den danske konkurrencelov. Siden da har gennemsigtighed fået en mindre rolle i konkurrencepolitikken.
Aftaler mellem virksomheder om informationsudveksling er nu ligesom alle andre konkurrencebegrænsende aftaler forbudte. Af konkurrencelovens § 6 fremgår, at det er forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Af stk. 2 fremgår bl.a., at det fx er aftaler om at kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer. Aftaler om at udveksle information kan have til formål eller følge at kunne kontrollere produktion mv.
I bemærkningerne til konkurrencelovens § 6 og § 11 (om misbrug) fremgår det desuden, at en såkaldt engelsk klausul kan bedømmes efter begge paragraffer. En engelsk klausul er en klausul, hvorefter en kunde oplyser leverandøren om eventuelle fordelagtige tilbud, som kunden får af andre leverandører. Klausulen kan være udformet således, at leverandøren kan fastholde kunden i kontrakten ved at tilbyde kunden samme pris som tredjemand.
En engelsk klausul kan bruges til at få information om konkurrenternes priser. Det kan skade konkurrencen på et marked, idet den informationsudveksling, der er forbundet med sådanne bestemmelser, gør det lettere for en stor virksomhed at udkonkurrere mindre virksomheder eller en virksomhed, der prøver at gå ind på markedet.
Trods bestemmelserne i konkurrenceloven må virksomheder gerne udveksle informationer, hvis det ikke har til følge eller formål at begrænse konkurrence. Samtidig hindrer konkurrenceloven ikke tiltag, der kun øger gennemsigtigheden på forbrugersiden.
Samlet har gennemsigtighed siden 1998 fået en rolle, som harmonerer bedre med, at øget gennemsigtighed både kan øge og hæmme konkurrencen. Det afspejler sig i en række afgørelser om informationsudveksling, som Konkurrencestyrelsen og -rådet har truffet siden 1998.
Siden 1998 har styrelsen og rådet flere gange brugt øget gennemsigtighed til at fremme konkurrencen. Det er bl.a. sket på realkreditområdet, jf. boks 7.7.
Boks 7.7: Sag om øget gennemsigtighed Offentliggørelse af honorarer til ejendomsmæglere
I januar 2003 besluttede Konkurrencerådet, at Realkredit Danmarks provisionshonorarer skulle offentliggøres. Målet var at øge gennemsigtigheden og derved fremme konkurrencen mellem låneformidlerne.
Sagen blev indbragt for Konkurrenceankenævnet. Ankenævnet stadfæstede rådets afgørelse. Nævnet fandt ikke, at honorarerne var forretningshemmeligheder. Konkurrencestyrelsen må dermed gerne offentliggøre honorarerne.
Senere på året forpligtede Nykredit sig også til at offentliggøre tilsvarende honorarer. Det skete i forbindelse med fusionen Nykredit/Totalkredit. Dermed er honorarerne offentlige for de to største realkreditinstitutter i Danmark. Kunderne får derved lettere ved at gennemskue ejendomsmæglerens interesse i at anbefale et bestemt lån. Desuden får de bedre informationer til at prutte“ prisen ned. Omvendt blev det vurderet, at der ikke var risiko for at forringe konkurrencen ved større gennemsigtighed. Det blev vurderet, at realkreditinstitutternes værste“ reaktion enten ville være at ensrette formidlingshonorarerne eller helt afskaffe dem. Begge dele blev vurderet at være uproblematisk i forhold til konkurrencen på det samlede marked. Siden 1998 er der også en række tilfælde, hvor styrelsen eller rådet har grebet ind over for informationsudveksling på udbudssiden. Det var bl.a. tilfældet i sagen om de såkaldte meldeordninger i håndværksbranchen fra 1999. En anden sag fra 2002 handler om Dansk Skovforenings såkaldte Konjunkturbarometer. Den tredje og seneste sag handler om betonelementforeningens kvartalsstatistik, jf. boks 7.8.
Boks 7.8: Sager om mindre gennemsigtighed Indgreb mod meldeordninger på håndværksområdet
I februar 1999 pålagde Konkurrencerådet 12 sammenslutninger af entreprenør- og håndværksvirksomheder at ophæve deres såkaldte meldeordning. Det skete i medfør af konkurrencelovens § 6.
De 12 sammenslutninger dækkede næsten alle de områder af bygge- og anlægssektoren, der var omfattet af licitationslovens særlige regler om tilbudsgivning på konkrete bygge- og anlægsarbejder.
Meldeordningerne gik i korte træk ud på, at medlemmerne havde pligt at meddele det til et meldekontor, hvis de ville byde på en opgave. Oplysninger om, hvem der ville byde på et arbejde, blev sendt videre til alle medlemmer, der ville byde på opgaven.
Organisationer angav, at ordningernes formål var at sikre, at licitationslovens regler om underhåndsbud, beskyttelsesfrister og bygherrens forhandlingsmuligheder blev overholdt. Desuden skulle de sikre, at byderne fik mulighed for at få forhåndsmøder mhp. at få præciseret dele af udbudsmaterialet.
Konkurrencerådet fandt imidlertid, at meldeordningerne gav byderne mulighed for at udveksle informationer. Derved kunne de aftale, hvem der skulle have det pågældende arbejde og til hvilken pris. Derfor stred meldeordningerne mod konkurrencelovens § 6.
Indgreb mod Dansk Skovforenings Konjunkturbarometer
I januar 2002 indgik Konkurrencerådet en aftale med Dansk Skovforening om, at foreningen ændrede sit såkaldte Konjunkturbarometer, så det ikke begrænsede konkurrencen.
Dansk Skovforening udarbejder hver måned for foreningens medlemmer, dels et Konjunkturbarometer, dels en prisstatistik. Konkurrencerådet fandt, at Konjunkturbarometeret i sin daværende udgave sammen med prisstatistikken begrænsede konkurrencen på markedet. Tilsammen kunne de virke som en prisvejledning for foreningens medlemmer om salgspriser for deres råtræ.
Konjunkturbarometeret angiver Dansk Skovforenings forventninger de næste 3 mdr. til udbud, efterspørgsel og priser for 11 kvaliteter af råtræ. Kilden er en månedlig spørgeskemaundersøgelse. I undersøgelsen indgår 13 ledende medlemmer af Dansk Skovforening.
Dansk Skovforenings månedlige prisstatistik er ret detaljeret. Den laves ud fra indberettede salg fra de enkelte medlemmer. Prisstatistikken vurderes ikke at stride mod konkurrencelovens § 6. Priserne er 4–8 uger gamle, når de offentliggøres. Desuden er det ikke er muligt at identificere enkelthandler eller -virksomheder.
Efter forhandling med Danske Skovforening accepterede Konkurrencerådet, at foreningen fortsatte med at lave både Konjunkturbarometer og prisstatistik. Kravet var dog, at Konjunkturbarometeret ikke mere viste den forventede prisudvikling. Rådet krævede også, at antallet af trægrupper blev reduceret fra 11 til 8. Endelig skulle konjunkturbarometret fremover være offentligt tilgængeligt på foreningens hjemmeside.
Indgreb mod Betonelementforeningens månedsstatistik
Betonelementforeningen udsendte hvert kvartal en statistik til medlemsvirksomhederne, der omfattede oplysninger om samlet omsætning målt i volumen og i værdi, omsætning pr. enhed samt en prognose over omsætningen de næstfølgende to kvartaler for en række produktkategorier. Statistikken var opdelt geografisk i øst og vest for Storebælt samt totaltal for hele landet. Specielt tallene for Østdanmark byggede på observationer fra yderst få virksomheder. Det indebar en stor risiko for, at virksomhederne øst for Storebælt fik mulighed for at indhente oplysninger om nære konkurrenters markedsandele, omsætning og salgspriser. Udveksling af sådanne informationer kunne medføre en ændring af virksomhedernes adfærd og virke neutraliserende på konkurrencen og var dermed i strid med § 6.
Foreningen er med virkning fra 1. kvartal 2004 ophørt med at opdele de statistikker som udsendes til medlemmerne i Øst- og Vestdanmark. Statistikkerne indeholder nu alene totaltal, der omfatter alle medlemsvirksomheder i hele landet. Gennemsigtighed ved offentlige udbud/indkøb
Gennemsigtighed er en væsentlig problemstilling ved design af auktioner.12 Der er en risiko for, at byderne danner et kartel, og at konkurrencen om at vinde auktionen blot bliver på skrømt. Derved bliver budene normalt kunstigt lave.
Auktionsdesignet har betydning for risikoen for budsamarbejde. Designet kan gøre det lettere eller sværere for byderne at koordinere deres tilbud.
Hvis risikoen for budkarteller er stor, er den normale engelske auktion typisk ikke velegnet.13 Den giver byderne en høj grad af gennemsigtighed. De kan umiddelbart se, hvem der byder, og hvor meget de byder. Samtidig går auktionen over flere omgange. Det giver deltagerne i et budkartel mulighed for at ændre deres budstrategier, hvis nogen bryder en skjult aftale. De åbne bud giver også mulighed for, at byderne sender hemmelige signaler til hinanden undervejs i auktionen. Det kunne fx være, at når en virksomhed byder en sum, der er ulige, så er det virksomhedens sidste bud.
Andre forhold end hensynet til at hindre budkarteller kan dog spille ind ved valg af auktionsdesign. Fx har der traditionelt været et ønske om, at auktionen skal foregå åbent, når det er en offentlig myndighed, der afholder den. Dermed kan byderne observere, at alt går fair og rimeligt til, og at den højestbydende vinder auktionen.
Risikoen for karteldannelse var bl.a. centrale for valget af auktionsdesign, da de danske frekvenser til 3G-mobiltelefoni skulle bortauktioneres i 2001, jf. boks 7.9.
Boks 7.9: Den danske 3G-auktion Forud for udbudet af frekvenser til 3G-mobiltelefoni via auktion i Danmark havde en arbejdsgruppe, hvor bl.a. Konkurrencestyrelsen var repræsenteret, nøje overvejet, hvilket auktionsdesign der var bedst til formålet.
Gruppens konklusion var, at markedet kunne bære fire udbydere. Valget faldt derfor på fire licenser.
Ved valget af auktionsdesign var der mange forhold at tage hensyn til. Et af dem var risikoen for budkoordinering. Valget faldt på en lukket enkeltrunde-auktion. Det er en auktion, hvor alle bydere kun kan byde en enkelt gang. De fire højeste bydere vandt hver en licens. De betalte en pris, svarende til det fjerdehøjeste bud.
Der var flere forhold ved auktionsdesignet, der gjorde det besværligt for et eventuelt budkartel. For det første var det uklart for byderne, hvem der deltog i auktionen. Det var muligt at indlevere bud på flere adresser. Desuden kunne hver virksomhed afgive flere bud, hvoraf kun det højeste talte. Dermed ville det først efter fusionen blive kendt, hvis nogen havde brudt en indgået aftale, og dermed også først derefter blive muligt at iværksætte en eventuel straf. Efterfølgende blev bud og byderne heller ikke offentliggjort. Der blev kun offentliggjort, hvem der havde vundet auktionen, og hvilken pris de skulle betale (som var lig fjerdehøjeste bud). Det gjorde det svært for et budkartel at kontrollere, om nogen snød.
Der blev ikke kun i Danmark holdt 3G-auktioner i årene 2000 og 2001. I flere lande kom der efterfølgende rygter om budkarteller, det gjaldt bl.a. Holland, Tyskland og Schweiz. I disse lande var der ikke på samme måde taget højde for risikoen for budkarteller som i det danske auktionsdesign. 7.8 VÆSENTLIGE PROBLEMSTILLINGER VED GENNEMSIGTIGHEDBoks 7.10 sammenfatter kapitlets væsentligste pointer og konklusioner om gennemsigtighed og konkurrence.
Boks 7.10: Væsentligste problemstillinger ved gennemsigtighed - Er konkurrencen hæmmet af manglende gennemsigtighed på forbrugersiden? Det er oftest tilfældet, når:
– produktet købes sjældent af forbrugerne
– produktet er teknisk avanceret, et erfaringsgode eller et tillidsgode
– produktets pris består af mange komponenter, og det er vanskeligt at sammenligne med alternative produkter. Fx fordi flere forskellige produkter normalt købes samlet
- Hvordan er markedsstrukturen? En række forhold øger risikoen for markedskoordinering:
– få virksomheder på markedet
– ensartede virksomheder
– homogene produkter
– markedet udvikler sig langsomt eller er stagneret. Fx få ændringer i markedsandele
– der er større adgangsbarrierer for virksomheder, der ønsker at etablere sig på markedet. Adgangsbarrierer kan bl.a. skyldes en omkostningsstruktur med store faste omkostninger
– virksomhederne har tidligere koordineret deres adfærd
- Hvordan er efterspørgslen på markedet? Visse forhold på efterspørgselssiden øger risikoen for markedskoordinering:
– variabel og uforudsigelig efterspørgsel reducerer risikoen for, at øget gennemsigtighed fører til markedskoordinering
- Hvilke informationer skal der til for at øge gennemsigtigheden, og hvilke informationer har virksomhederne allerede? – det er normalt uproblematisk at offentliggøre information, som virksomhederne har i forvejen
– gennemsigtighed kræver normalt information om både priser og kvalitet. Prisgennemsigtighed kan have utilsigtet effekt på kvaliteten, hvis der ikke er gennemsigtighed om kvaliteten
– kan informationen aggregeres eller gøres mere historisk? Hvor tit bør den opdateres? Aggregeret og historisk information er generelt mindre problematisk at offentliggøre end detaljeret information og information om aktuelle og fremtidige markedsforhold
– hvilken information er allerede tilgængelig for forbrugerne? Kan gennemsigtigheden øges ved at gøre den eksisterende information mere overskuelig, sammenlignelig, fyldestgørende, uafhængig af virksomheder osv.
Fodnoter
| 
