Konkurrenceredegørelse 2004 - KAPITEL 11 Konkurrenceloven i 2003

Forside - Indhold - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2004"

KAPITEL 11
Konkurrenceloven i 2003

11.1 INDLEDNING

Konkurrencerådet afgør de største og de principielle sager. I 2003 traf rådet 21 afgørelser, jf. tabel 11.1. Styrelsen traf 74 større afgørelser, som blev offentliggjort. Herudover afsluttede styrelsen i løbet af året 769 mindre sager, herunder sager om aktindsigt, borgerspørgsmål mv.

Tabel 11.1: Oversigt over afgørelser i 2003

Note 1: Herudover blev 769 mindre sager afsluttet i 2003.

Rådets og styrelsens afgørelser kan indbringes for Konkurrenceankenævnet. Ankenævnet traf 15 afgørelser i 2003, jf. tabel 11.2. 6 afgørelser blev stadfæstet, mens 4 sager blev omstødt eller hjemvist til fornyet behandling. 5 sager blev hævet af de implicerede virksomheder¹.

Tabel 11.2: Ankenævnskendelser i 2003

Alle rådets beslutninger lægges på internettet kl. 14.00 samme dag, beslutningen er truffet. På styrelsens hjemmeside, http://www.ks.dk/, er der en uddybende beskrivelse af alle de sager, der er omtalt i dette kapitel – undtagen straffesagerne.

Styrelsen fik i foråret 2003 en ny hjemmeside med et nyt design. Den nye hjemmeside har bl.a. en forbedret nyhedsservice med mulighed for individualiseret abonnement samt forbedrede søgefunktioner. Hjemmesiden indeholder også oversigter over afholdte og kommende rådsmøder. Der er desuden oversigter over styrelsens publikationer, der alle frit kan downloades.

Dette kapitel giver indledningsvist en kort status over straffesager på konkurrenceområdet. Dernæst gennemgås de vigtigste afgørelser på konkurrenceområdet.

For at lette læserens anvendelse af kapitlet er sagerne rubriceret efter type. I afsnit 11.3 gennemgås sager vedrørende offentlig regulering. Herefter følger sager vedrørende aftaler (11.4), dominerende stilling (11.5) samt sager, der både vedrører aftaler og misbrug (11.6). I afsnit 11.7 gennemgås sager om konkurrenceforvridende offentlig støtte, og i 11.8 gennemgås fusionssager. Afsnit 11.3–11.8 vedrører alene rådssager. Endelig rummer afsnit 11.9 en liste over alle større råds- og styrelsesager. Kapitlet afsluttes med en oversigt over Konkurrencestyrelsens udgivelser i 2003.

11.2 STRAFFESAGER

I 2003 blev den strafferetlige forfølgning af virksomheder i elkartellet stort set afsluttet. Ved årsskiftet 2003/2004 var der samlet givet 25,6 mio. kr. i bøder til 204 virksomheder i dette sagskompleks.

Tabel 11.3: Bøder i el-kartellet

Udover el-kartellet er der i 2003 givet en bøde på 1,7 mio. kr. til Scandlines. Baggrunden herfor var, at Scandlines havde indføjet eksklusivbestemmelser i aftaler med busvognmænd, hvorved konkurrencen på færgefart på Østersøen blev sat ud af kraft.

Siden konkurrencelovens ikrafttræden i 1998 er der oversendt 19 sagskomplekser til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Af disse er 6 sager afgjort ved bødestraf, 3 sager er blevet henlagt på grund af bevisets stilling, og i 2 sager blev de anklagede frifundet. De 2 sager drejer sig om Kørerlærerne i Ålborg (omtalt i forrige redegørelse) og om Levi Strauss.

Københavns Byret dømte i 2002 Levi Strauss Danmark til at betale en bøde på 200.000 kr. for at have overtrådt konkurrencelovens forbud mod at fastsætte bindende videresalgspriser. Dommen blev anket til landsretten af såvel Levi Strauss som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Landsretten frifandt ved dom af 23. oktober 2003 Levi Strauss Danmark. Landsretten fandt således, at det ikke var godtgjort, at Levi havde overtrådt konkurrencelovens forbud mod bindende videresalgspriser.

I august 2001 traf EU-Kommissionen beslutning om iværksættelse af en kontrolundersøgelse hos virksomheden Trioplast og dens datterselskaber. Som begrundelse anførtes en mistanke om, at virksomheden havde medvirket til ulovlige kartelaftaler. I henhold til beslutningen anmodede Konkurrencestyrelsen om byrettens kendelse for, at repræsentanter for styrelsen og Kommissionen skulle have adgang til at foretage en uvarslet kontrolundersøgelse hos virksomheden. Samme dag afsagde byretten en kendelse, der tillod undersøgelsen, der straks blev iværksat. Virksomheden kærede kendelsen til Landsretten, der stadfæstede kendelsen, hvorefter sagen blev indbragt for Højesteret. Højesteret stadfæstede den 28. marts 2003 Landsrettens afgørelse. Trioplast var utilfreds med, at virksomheden efter dommerkendelsen havde pligt til at bistå myndighederne, herunder udlevere interne dokumenter og give mundtlige oplysninger. Højesteret fastslog, at kendelsen var gyldig, og at beskyttelsen mod selvinkriminering ikke var overtrådt.

11.3 OFFENTLIGT REGULERET VIRKSOMHED (§ 2)

Offentlig støtte til skolen for lufthavnsuddannelser (november)

Konkurrencerådet afgjorde, at Skolen for Luftfartsuddannelser (SLU) modtog konkurrenceforvridende offentlig støtte. Men da støtten var lovlig i medfør af anden lovgivning, kunne rådet ikke gribe ind. SLU udbyder pilot- og flymekanikeruddannelser og har siden 2001 været en del af Teknisk Erhvervsskole Center (TEC), der er en sammenslutning af tekniske skoler.

Private Kursus Virksomheder (PKV) havde klaget over, at SLU modtog konkurrenceforvridende offentlig støtte. PKV klagede desuden over, at der blev overført midler (krydssubsidiering) mellem TEC og SLU og mellem SLU's flymekaniker- og pilotuddannelse. Disse forhold førte ifølge PKV til, at SLU havde mulighed for at tilbyde pilotuddannelsen billigere og udbetale højere instruktørhonorarer end andre pilotuddannelser.

Konkurrencestyrelsens undersøgelser viste, at SLU havde fået eftergivet en betydelig gæld til Undervisningsministeriet, og at Forsvarsministeriet udbetaler støtte til optagelsesprøver samt et tilskud pr. elev. Endelig havde SLU optaget lån hos det offentlige på attraktive vilkår. Disse støtteordninger var konkurrenceforvridende i forhold til andre pilotuddannelser, fordi støtten kun blev ydet til SLU. Rådet kunne dog ikke gribe ind, da støtten var lovlig i medfør af anden lovgivning. Med hensyn til spørgsmålet om krydssubsidiering viste styrelsens undersøgelser ingen tegn på krydssubsidiering mellem flymekaniker- og pilotuddannelsen eller mellem TEC og SLU.

Henvendelse til forsvarsministeren vedr. lodsområdet (november)

Konkurrencerådet anbefalede i en henvendelse til forsvarsministeren, at reglerne for lodsning og autorisation til lodsning skulle ændres, så erhvervet blev åbnet op for konkurrence.

Konkurrencestyrelsen havde undersøgt effektiviteten og konkurrencen inden for lodserhvervet og havde konstateret, at sektorens ressourcer ikke blev anvendt tilstrækkeligt effektivt. En øget konkurrence kan betyde, at flere af de store skibe ville benytte sig af en lods og dermed give større farvandssikkerhed og sikkerhed for miljøet.

Den ringe ressourceudnyttelse i lodserhvervet skyldes først og fremmest manglende konkurrencepres. Området er således reguleret på en måde, der tilskynder til at udføre så mange lodsninger som muligt, men uden at fx både og bådsmænd blev udnyttet effektivt. Samtidig medfører lodsreglerne, at markedet deles mellem de eksisterende lodser, hvilket medfører, at mulighederne for konkurrence, effektivisering og billigere takster er stærkt begrænset.

Da reguleringen er fastsat i lovgivningen, kan Konkurrencerådet ikke gribe direkte ind i medfør af konkurrenceloven. I stedet anvendte rådet muligheden for at henvende sig direkte til forsvarsministeren. I henvendelsen kom rådet med forslag til at løse konkurrenceproblemerne, samtidig med at der blev taget hensyn til fx forsyningssikkerhed og uddannelses- og sikkerhedsmæssige krav.

Henvendelse til miljøministeren om returpantordningen (december)

Konkurrencerådet anbefalede i en henvendelse til miljøministeren, at reguleringen af pant- og returordningen for øl og sodavand i engangsemballage blev ændret.

Rådet vurderede, at det er principielt uheldigt, at aktierne i Dansk Retursystem ejes af de største bryggerier. Selskabet driver en infrastruktur, der er nødvendig for alle udbydere af øl og sodavand, og ejerskabet giver aktionærerne indflydelse på driften. Rådet anbefalede derfor miljøministeren, at driften af pant- og retursystemet bliver gjort uafhængig af brancheinteresser. Det kan ske i 2008, når Dansk Retursystems eneret udløber.

Indsamlingen af engangsemballage skal udbydes næste gang i foråret 2004. Rådet anbefalede, at udbuddet i fremtiden sker, så udbydere af øl og sodavand ikke får lov at indsamle fra steder, hvor de ikke allerede er fast leverandør af øl eller sodavand. Konkurrencerådet anbefalede endvidere, at der tages initiativ til et fælles pant- og retursystem i EU. Rådet anbefalede også at reducere de administrative byrder for importører mv. og at indføre en dispensationsmulighed for nye emballager, der kun skal anvendes på restauranter mv. En sådan dispensationsmulighed kan skabe bedre mulighed for at afprøve nye øltyper.

11.4 KONKURRENCEBEGRÆNSENDE AFTALER (§ 6–10)

Formidlingsaftaler mellem RK Danmark og ejendomsmæglere (januar)

Konkurrencerådet godkendte en række formidlingsaftaler, som Realkredit Danmark ville indgå med lokale ejendomsmæglere i Danmark. Aftalerne omhandlede bl.a. fastsættelsen af provision og salgsmål, når ejendomsmæglerne uden for home-kæden formidler lån til Realkredit Danmark. Problemet i aftalerne var, at provisionen kunne stige, når en mægler formidler flere lån. Det kunne give en konkurrencebegrænsende indlåsningsvirkning.

Aftalerne var imidlertid ikke i strid med konkurrenceloven, da de rettede sig mod en beskeden del, nemlig få pct. af markedet, og ikke forhindrede ejendomsmæglerne i at formidle lån til andre realkreditinstitutter end Realkredit Danmark. Konkurrencerådet besluttede samtidig, at provisionshonorarerne skulle offentliggøres, da øget gennemsigtighed herom kan fremme konkurrencen mellem låneformidlerne. Realkredit Danmark ankede denne del af afgørelsen, men afgørelsen blev senere stadfæstet i Konkurrenceankenævnet.

Landbrugets kornaftale godkendt (august)

Konkurrencerådet godkendte en aftale om afregning af korn, ærter og raps, som var indgået mellem brancheorganisationerne Dansk Landbrug og DAKOFO. Kornaftalen definerer basiskvalitet for korn, raps og ærter og anviser, hvordan prisen skal reguleres for afvigende kvalitet. Rådet vurderede, at kvalitetskriterierne i aftalen var saglige og objektive. Dertil kom, at en del af kriterierne også genfindes i reglerne omkring EU-interventionskøb. Overordnet set gjorde aftalens reguleringer det lettere for landmænd og for grovvareselskaber at sammenligne priser og pristilbud, hvilket gavner konkurrencen.

Bestsellers forhandleraftaler (august)

Konkurrencerådet påbød Bestseller Wholesale A/S at ændre sine aftaler med de selvstændige konceptbutikker. Butikkerne forhandler udelukkende bestsellers mærker, Vero Moda, ONLY, JACK & JONES og EXIT. Ifølge aftalen havde butikkerne pligt til at følge de vejledende priser, som Bestseller fastsatte. Der var også regler for, hvilke priser forretningerne skulle tage, hvis de solgte varer til hinanden. Butikkerne skulle desuden indberette salgspriser og dækningsbidrag på hver enkelt vare til Bestseller gennem et fælles IT-system. Rådet fandt, at bestemmelserne var konkurrencebegrænsende, fordi de forhindrede priskonkurrence mellem butikkerne. Bestseller blev derfor påbudt at ophæve bestemmelserne om priser og ændre det fælles IT-system, så de selvstændige konceptbutikker i fremtiden ikke skal indberette deres salgspriser og dækningsbidrag på hver enkelt vare. Afgørelsen blev anket til Konkurrenceankenævnet.

DONG's aftaler om gasfyrservice (august)

Konkurrencestyrelsen godkendte DONG's underentreprenøraftale med VVS-installatører efter, at selskabet ændrede aftalerne på visse punkter. Sagen udsprang af en klage fra DS Håndværk & Industri over, at DONG's nye underentreprenøraftale med VVS-installatører indeholdt eksklusivbestemmelser, der forpligtede installatørerne til kun at arbejde som underentreprenør for DONG, når der var tale om gasfyrservice. DONG har en markedsandel på godt 30 pct. i Sydjylland, ligesom selskabet har indgået abonnementsaftaler med omkring halvdelen af samtlige private naturgaskunder. Hvis eksklusivbestemmelserne var blevet fastholdt, var der en risiko for, at markedet i Sydjylland blev afskærmet for andre udbydere.

Styrelsen vurderede, at DONG's VVS-underleverandører kunne føle sig presset til at acceptere de nye vilkår i aftalen, hvis de ville beholde gasserviceopgaverne i området. DONG gav derfor Konkurrencerådet tilsagn om at lempe eksklusivbestemmelserne. DONG indvilligede bl.a. i, at installatørerne kunne beholde indtil 20 pct. af de nytilkomne kunder som egne kunder. Rådet vurderede, at disse ændringer ville give mulighed for øget konkurrence på gasfyrserviceområdet.

Danisco's aftale med sukkeroedyrkere (august)

Konkurrencerådet afviste at give en fritagelse for den såkaldte strukturordning, som er en aftale mellem Danisco og Danske Sukkerroedyrkere om køb og salg af rettigheder til dyrkning af sukkerroer. Strukturordningen ville give roedyrkere mulighed for indbyrdes at købe og sælge deres rettigheder til at levere sukkerroer til Danisco i 2004. I aftalen var dyrkerne prioriteret forskelligt, så dyrkerne vest for Storebælt og i Nakskovområdet, som er tæt på sukkerfabrikkerne, fik mulighed for at købe rettigheder først. En række landboforeninger på Sjælland og Møn klagede over dette, fordi de ikke fik samme muligheder for at købe rettigheder og dermed udvide og effektivisere deres sukkerroeproduktion. Konkurrencerådet vurderede, at der var effektivitetsfordele ved strukturordningen, fordi det blev muligt at samle sukkerroedyrkningen på større bedrifter, som lå bedre i forhold til Daniscos sukkerfabrikker. Rådet vurderede dog, at det ikke var nødvendigt at begrænse klagernes mulighed for at købe rettigheder for at opnå disse effektivitetsfordele og kunne på den baggrund ikke give en fritagelse for strukturordningen. Afgørelsen blev anket til Konkurrenceankenævnet.

Forhandlerbetingelser for udenlandske boghandlere (september)

Konkurrencerådet påbød to danske bogdistributører, DBK-bogdistribution og Nordisk Bog Center, at ændre deres forhandlerbetingelser. Distributørerne måtte ikke stille krav om, at udenlandske boghandlere skulle overholde faste priser, hvis de solgte bøgerne til forbrugere i Danmark.

I Danmark har bogbranchen lov til at have faste priser i det kalenderår, hvor en bog udgives, samt i det følgende kalenderår. Danske forlag kan således vælge at sætte en fast pris, som de danske boghandlere er forpligtet til at overholde.

DBK-bogdistribution havde på vegne af de danske forlag nægtet at levere bøger til en boghandler – Hamrelius – i Malmø, fordi boghandleren ikke ville skrive under på at overholde de faste priser, hvis han solgte bøger i Danmark. Branchen frygtede, at de faste priser i Danmark kunne omgås, hvis boghandleren kunne sælge bøgerne til frie priser til forbrugerne i Danmark, fx gennem postordre eller telefonsalg. Boghandleren i Malmø solgte imidlertid sine bøger til bl.a. danskere i Sverige og ikke i Danmark. Rådet vurderede, at forhandlerbetingelserne var i strid med EU's konkurrenceregler. Det er kun tilladt at håndhæve eventuelle faste bogpriser over for udenlandske boghandlere, hvis salget tilbage til Danmark alene sker med det formål at omgå det danske fastprissystem på bøger. Afgørelsen blev anket til Konkurrenceankenævnet.

Fælles udnyttelse af sendemaster (oktober)

Konkurrencerådet godkendte to aftaler om fælles udnyttelse af sendemaster til brug for hhv. radio-, tv-, og telekommunikation. Aftalerne var indgået mellem på den ene side masteejerne – dvs. DR, TV2 og en række teleselskaber – og på den anden side de radio-, tv- og teleselskaber, der ønsker at sende fra masterne. Aftalerne indeholdt bl.a. maksimalpriser for leje af masterne, hvilket begrænsede priskonkurrencen mellem masteejerne. Alligevel vurderede Konkurrencerådet, at aftalerne ikke var i strid med konkurrenceloven. Det skyldtes, at aftalerne sikrede en effektiv fællesudnyttelse af de eksisterende sendemaster, og at behovet for at bygge nye master derfor blev mindre. De gjorde det også nemmere for nye eller små teleselskaber at komme ind på markedet, hvilket ville kunne øge konkurrencen til gavn for forbrugerne. Det var også til forbrugernes fordel, at de miljømæssige påvirkninger ville blive mindsket som følge af færre master.

Samarbejde om landsdækkende catering (november)

Konkurrencerådet godkendte en samarbejdsaftale mellem cateringgrossisterne Ove Juel Catering A/S og Th. Schulz A/S. De to virksomheder har hjemsted og opererer på hver sin side af Storebælt. Samarbejdet bestod i at give ét fælles tilbud på levering af cateringvarer til landsdækkende kunder, hvor den ene leverer til kundens driftssteder øst for Storebælt og den anden vest for Storebælt. Formålet med samarbejdet var at imødekomme de store landsdækkende kunders krav om at indgå aftale med én grossist, som er i stand til at levere på landsplan. Konkurrencerådet lagde vægt på, at der i forvejen kun er ganske få cateringgrossister, som kan opfylde dette krav. Samarbejdet betød således, at der kom en ekstra tilbudsgiver på landsdækkende cateringleverancer. Dette var med til at øge konkurrencen og styrke effektiviteten i distributionen af cateringvarer. For kunderne betød samarbejdet en ekstra valgmulighed, når de efterspørgte leverancer, og kunderne fik dermed en direkte fordel ved samarbejdsaftalen. Konkurrencerådet lagde desuden vægt på, at de to virksomheder kun havde en beskeden andel af markedet, og at samarbejdet ikke medførte en samordning af virksomhedernes adfærd i øvrigt. Samarbejdsaftalen var mundtlig, hvilket er relativt usædvanligt. Det var dog ikke en hindring for at behandle aftalen, da parterne udtømmende havde oplyst over for styrelsen, hvad aftalen gik ud på, og da konkurrencerettens aftalebegreb er bredt.

Arbejdsmiljøforhold ved levering af øl (december)

Konkurrencerådet godkendte en aftale mellem medlemmerne af Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter, der forbedrede adgangsforholdene ved levering af øl og sodavand til udskænkningsstedernes lagerrum. Bryggeriforeningen/Danske Læskedrik Fabrikanter iværksatte i 2000 et projekt, der skulle sikre, at adgangsforholdene lever op til arbejdsmiljølovens krav til løft og transport af tunge ting. Efter planen skulle adgangsforholdene til alle udskænkningssteder i Danmark gennemgås. Hvis der var behov for forberedninger af læsse- og transportforholdene, så de opfyldte Arbejdstilsynets normer, skulle forbedringerne gennemføres inden en vis frist. I modsat fald ville leverandørerne ikke længere levere produkterne til lageret, men fx lade dem stå på fortorvet. Konkurrencestyrelsen havde modtaget en klage over, at der er blevet stillet unødvendigt vidtgående krav til bygningsændringer. Klager mente, at aftalens formål i virkeligheden var at sænke omkostningerne i forbindelse med levering. Rådet vurderede, at kravene til adgangsforholdene var saglige under hensyn til at undgå arbejdsmiljøskader for medarbejderne. Kunderne havde været orienteret i god tid og havde haft en rimelig adgang til at gøre indsigelse og få disse indsigelser vurderet konkret. Klagen blev derfor afvist, og aftalen blev godkendt.

11.5 MISBRUG AF DOMINERENDE STILLING (§ 11)

TDC's priser for bredbånd (januar)

Konkurrencerådet vurderede, at TDC ikke havde udbudt ADSL-forbindelser til priser, der lå under TDC's omkostninger. TDC havde dermed ikke misbrugt sin dominerende stilling på markedet. En række af TDC's konkurrenter havde fremført, at TDC havde dumpet priserne, så konkurrenterne blev presset ud af markedet. Konkurrencestyrelsen undersøgte derfor, om TDC udbød ADSL til priser, der lå under selskabets gennemsnitlige totale omkostninger. Konkurrencestyrelsens undersøgelse viste, at TDC havde ført en aggressiv prispolitik. TDC havde dog fået dækket alle sine omkostninger og havde gennem sin aggressive prispolitik haft held til at øge sin andel af markedet for ADSL til 80 pct. bl.a. ved at udvide kundegrundlaget. TDC havde herved opnået stordriftsfordele, som konkurrenterne ikke havde kunnet matche. Dette var den vigtigste årsag til, at TDC i modsætning til sine konkurrenter havde kunnet udbyde ADSL til lave priser med omkostningsdækning. Afgørelsen blev anket til Konkurrenceankenævnet, som stadfæstede rådets afgørelse.

Urbans annoncepriser (september)

Berlingske Gratisaviser gav Konkurrencerådet tilsagn om at fastsætte annoncepriserne i avisen Urban, så de efter Konkurrencestyrelsens vurdering mindst dækker de variable omkostninger, der er forbundet med at drive avisen. Konkurrencerådet gav i maj 2002 MetroXpress medhold i, at Berlingske Gratisaviser misbrugte sin dominerende stilling på annoncemarkedet ved at sælge annoncer i Urban til priser, som ikke dækkede de variable omkostninger. Rådet udstedte dengang et etårigt påbud til Berlingske Gratisaviser om, at Urban ikke måtte dumpe priserne. Konkurrencestyrelsen konstaterede herefter, at Berlingske Gratisavisers prispolitik fortsat var betænkelig. Når en dominerende virksomhed sætter priserne under de variable omkostninger, er det et tegn på, at den forsøger at presse konkurrenter ud af markedet. Urbans annoncepriser skal således fastsættes, så de afspejler omkostningerne ved at drive avisen. Forhandlinger førte derfor frem til, at Berlingske Gratisaviser gav Konkurrencerådet tilsagn om, at Urbans annonceprissætning skal dække en række nærmere bestemte omkostningsposter for avisen. Tilsagnet varer i 2 år. Afgørelsen betød, at Berlingske Gratisaviser skulle hæve Urbans annoncepriser. Det var herefter styrelsens vurdering, at der ville være plads i markedet til både MetroXpress og Urban, og at Berlingskes forsøg på at drive MetroXpress ud af markedet dermed ville være slået fejl.

Havnetaksterne i Frederikshavn Havn (november)

Konkurrencerådet godkendte de forhøjede havnetakster, som Frederikshavn Havn havde indført overfor Læsøfærgen. Havnen havde oprindeligt varslet endnu højere takster, men reducerede i sommeren 2003 takstforhøjelsen, så den holdt sig inden for konkurrencelovens rammer. Sagen udsprang af en klage fra Læsøfærgen over de oprindeligt varslede takststigninger. Styrelsens undersøgelser viste, at Frederikshavn Havn har monopol på havneadgang for færger mellem Jylland og Læsø, og at Frederikshavn Havn har en høj indtjening. De varslede takster ville også være de dyreste blandt havnetakster til danske øer. Efter forligsdrøftelser afgav Frederikshavn Havn et nyt tilbud, hvor stigningen i havnetaksten blev reduceret. Forligstilbudet blev afvist af Læsøfærgen, der mente, at priserne fortsat var urimeligt høje. Konkurrencerådet vurderede, at Frederikshavn Havn har en dominerende stilling på markedet, men at det nye tilbud ikke udgjorde et misbrug. Havnetaksterne til Læsø var således ikke længere de dyreste havnetakster til danske øer, og der var heller ikke længere tale om, at Frederikshavn Havn forskelsbehandlede rederier, der benytter havnen. Afgørelsen var usædvanlig, fordi Konkurrencerådet kun meget sjældent vurderer dominerende virksomheders priser. Når rådet gjorde det i dette tilfælde, var årsagen, at Frederikshavn har en stærk monopolstilling, idet det er urealistisk, at der etableres alternative havne i området. Afgørelsen blev anket til Konkurrenceankenævnet.

Afvisning af klage over Maersk Medical A/S (december)

Konkurrencerådet afviste en klage fra Kirudan A/S over Maersk Medical A/S, der i dag hedder Unomedical A/S. Maersk Medical producerer og sælger hospitals- og sygeplejeartikler, mens Kirudan er grossist og sælger sygeplejeartikler til bl.a. hospitaler og den kommunale hjemmepleje. Kirudan havde klaget over, at Maersk Medical stoppede salget af bl.a. urinposer til Kirudan, fordi Maersk Medical selv ville sælge disse direkte til hospitalerne. Klagen omhandlede også urimelige prisstigninger, markedsdeling og opsigelse af samhandelsaftale. Konkurrencerådet vurderede, at Maersk Medical A/S ikke indtog en dominerende stilling på de relevante markeder, og klagen blev derfor afvist.

11.6 AFGØRELSER, DER BÅDE VEDRØRER KONKURRENCEBEGRÆNSENDE AFTALER (§ 6–10) OG MISBRUG AF DOMINERENDE STILLING (§ 11)

Elsam og Energi E2 afgiver tilsagn (marts)

Elsam og Energi E2 har i visse perioder en dominerende stilling på det vestdanske og det østdanske elmarked, som fungerer som to adskilte markeder, der hver især er forbundet med det fælles nordiske marked. I de perioder, hvor el-forbindelserne til det nordiske marked er fyldt, kan der derfor ikke importeres mere el til hhv. det vest- og østdanske marked.

Konkurrencestyrelsen undersøgte de to selskabers adfærd i 2000 og 2001. Undersøgelserne viste, at de to selskaber ændrede adfærd i de perioder, hvor de havde en dominerende stilling. Selskaberne hævede således priserne i de perioder, hvor de i vid udstrækning var alene på markedet, fordi transmissionskapaciteten begrænsede importen af el. En række elhandelsselskaber klagede til Konkurrencestyrelsen over de høje priser i Vestdanmark. Konkurrencestyrelsen indgik derfor en aftale med Elsam og Energi E2 til fremme af konkurrencen på elmarkedet. Aftalen indebar, at selskaberne fører en ny indmeldelsespolitik på den nordiske elbørs, Nord Pool, der sikrer, at de danske priser i langt de fleste timer ikke vil være højere end priserne i nabolandene. Herudover gav selskaberne tilsagn om aktivt at medvirke til at skabe mere likvide markeder, hvor elhandelsselskaberne kan forsikre sig mod uventede prisstigninger. Det vil øge gennemsigtigheden i prisdannelsen og mindske selskabernes incitamenter til at misbruge en dominerende stilling.

Aftalen – hvis efterlevelse styrelsen i øvrigt er uenig med Elsam og Energi E2 om – har ikke løst det problem, som fusionen mellem Elsam og Nesa har rejst. Dette problem vedrører således, om Elsam og Energi E2 i alle de timer, hvor mindst en af kanalerne til udlandet er „åben“, opnår en pris, der er tættest på enten den højeste eller den laveste af naboområdernes priser.

11.7 OFFENTLIG STØTTE TIL ERHVERVSVIRKSOMHED (§ 11A)

Prisen på hjemmepleje i Aalborg Kommune (december)

Konkurrencerådet påbød Aalborg Kommune at øge den pris, private hjemmeplejevirksomheder fik og dermed stoppe den ulovlige støtte, kommunen ydede til den kommunale hjemmepleje. Støtten fremkom ved, at kommunen fastsatte en urealistisk lav timepris for hjemmeplejen. Dette var et problem for de private virksomheder, som tilbød hjælp til de ældre, da disse virksomheder blev afregnet til denne pris. Efter reglerne i den kommunale fritvalgsordning skal brugerne have valgfrihed mellem private og kommunale leverandører på området. Denne konkurrence foregår ikke på pris, idet de ældre ikke betaler, og kommunen skal betale samme pris til private udbydere som til „sig selv“. Konkurrencen foregår i stedet på kvalitet og service, og sigtet med ordningen er at forbedre den hjemmepleje, de ældre får. Rådet vurderede, at timeprisen på den kommunale hjemmepleje i Aalborg ikke afspejlede de faktiske omkostninger for hjemmeplejen. Kommunen kunne således ikke dokumentere, at beregningen af timeprisen var baseret på det antal timer, der rent faktisk er anvendt ude hos de ældre. Derudover forvred Aalborg Kommunes anvendelse af aktiverede konkurrencen overfor private leverandører, fordi kommunale virksomheder har bedre muligheder for at anvende og opnå tilskud til aktiverede.

11.8 FUSIONSKONTROL (§ 12)

DONG's køb af Energigruppen Jylland A/S (februar)

DONG A/S opnåede via opkøb enekontrol over EnergiGruppen Jylland A/S inkl. datterselskaber. EnergiGruppen Jylland A/S er moderselskab for en række selskaber med aktiviteter inden for bl.a. produktion og distribution af el- og fjernvarme. Da DONG A/S allerede havde en betragtelig markedsstyrke inden for energisektoren, var Konkurrencerådet i forvejen meget opmærksom på virkningerne af opkøb af selv mindre selskaber. DONG A/S havde imidlertid ikke i forvejen væsentlige aktiviteter på de markeder, hvor EnergiGruppen Jylland A/S var aktiv. Fusionen gav således DONG A/S en markedsandel på under 1 pct. i Vestdanmark. Derfor vurderede Konkurrencerådet, at fusionen ikke vil begrænse konkurrencen.

Fusion om internetannoncering (juni)

Konkurrencerådet godkendte etableringen af selskabet „Zonerne A/S“. Zonerne er et joint venture mellem Metropol Online (Berlingske), Det Fælles Udgiverselskab (Politiken og Jyllands-Posten) og TV2/Danmark. Selskabet udbyder rubrikannoncering for biler, boliger og rejser på internettet. Samtidig indtrådte TV2 i JobZonen A/S, som var et tidligere godkendt samarbejde om jobannoncer på internettet mellem de øvrige deltagere. Fusionerne ville fremme en effektiv udvikling af internettet. De fusionerede parter var på daværende tidspunkt ikke dominerende på internettet, men en evt. fremtidig dominans ville kunne skabe risiko for misbrug – fx hvis internetannoncer sælges med rabat til annoncører, der samtidigt bringer annoncer i en af „mødrenes“ aviser. Det ville kunne skade konkurrerende aviser og tv-stationer. Rådet godkendte imidlertid fusionerne, fordi parterne vil give alle annoncører lige adgang til selskabernes internettjenester på ikke-diskriminerende vilkår. Priserne fastsættes således på et selvstændigt grundlag og uafhængigt af priser og betaling for rubrikannoncering i ejernes andre medier.

Fusionen mellem Nykredit og Totalkredit (oktober)

Konkurrencerådet godkendte fusionen mellem Nykredit og Totalkredit efter væsentlige ændringer. Ændringerne faldt i tre grupper. For det første blev aftalens løbetid halveret. Parterne havde aftalt, at Nykredit i mindst 9 år skulle have en mere eller mindre eksklusiv adgang til de 106 Totalkredit-ejeres distributionsnet. Dette blev ændret til, at de mest konkurrencebegrænsende dele af aftalen kun løber i 4 år og de knap så konkurrencebegrænsende dele i 6 1/2 år. Det betyder, at begge aftaleparter efter nogle år vil have mulighed for at finde en mere effektiv partner, hvis de ønsker dette. For det andet sikrede tilsagnene, at en del af gevinsten ved fusionen direkte kom forbrugerne til gode. Nykredits rentemarginal for nye lån blev sænket med mere end 5 pct., og der blev indført en rabat på 600 kr. til de forbrugere, der ansøger om lån over internettet. Endelig indførte Nykredit gratis indskrivning af obligationer. Til sammen muliggjorde tilsagnene besparelser for forbrugerne på over 100 mio. kr. om året. For det tredje øgedes gennemsigtigheden på flere områder. Formidlingsprovisionerne for realkreditlån ville i fremtiden blive offentliggjort, og Nykredit ville gøre det lettere for forbrugerne at købe og sælge obligationer. Konkurrencerådet vurderede herefter, at de positive virkninger af tilsagnene udlignede fusionens negative virkninger, således at konkurrencen ikke blev forringet.

11.9 OVERSIGT OVER AFGØRELSER AFGJORT AF STYRELSE OG RÅD I 2003

§ 2:

Lov om Københavns Frihavn (februar)
På baggrund af en klagesag foretog styrelsen en vurdering af den eneret, der er tildelt Københavns Havn A/S og Copenhagen Malmö Port AB i medfør af § 3 i lov om Københavns Frihavn. Som følge af, at der allerede var igangsat et arbejde i Trafikministeriet med at revidere lovgrundlaget for Københavns Frihavn, ville styrelsen ikke forelægge sagen for Konkurrencerådet, men afvente Trafikministeriets tilbagemelding vedrørende Københavns Frihavns fremtidige status og form.

Offentlig støtte til Skolen for Lufthavnsuddannelser (november)
Rådsafgørelse – se omtale.

Henvendelse til Forsvarsministeren vedr. lodsområdet (november)
Rådsafgørelse – se omtale.

Henvendelse til miljøministeren om returpantordningen (december)
Rådsafgørelse – se omtale.

§ 6–10:

Overgangsreglerne i den nye gruppefritagelse for motorkøretøjer (januar)
Konkurrencestyrelsen modtog spørgsmål om, hvorledes man konkret skulle forstå begrebet „er i kraft“ (entering into force) i gruppefritagelsen for kategorier af vertikale aftaler om samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen. Spørgsmålene og styrelsens vurdering findes på http://www.ks.dk/.

Formidlingsaftaler mellem Real Kredit Danmark og ejendomsmæglere (januar)
Rådsafgørelse – se omtale.

BRFkredit's aftaler på privatkundeområdet (januar)
Konkurrencestyrelsen meddelte BRFkredit A/S en erklæring om ikke-indgreb efter konkurrencelovens § 9 for en aftale med Ulsted Sparekasse om formidling og garantistillelse af realkreditlån, idet den ikke faldt ind under forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6.

Rettighederne til Superligaen i fodbold (januar)
Modern Times Group A/S, DBU og Divisionsforening anmodede Konkurrencestyrelsen om at vurdere aftalen om overdragelsen af rettighederne til Superligaen. Efter at parterne havde fjernet et punkt i aftalen, der vedrørte „last matching offer“, fik aftalen en erklæring om ikke-indgreb.

Samhandelskodeks for møbler (januar)
Foreningen Dansk Møbelindustri og Møbelhandlernes Centralforening ændrede på styrelsens foranledning deres samhandelskodeks fra at være en vejledende norm til at være en beskrivelse af kutymer for samhandelen mellem møbelindustri og detailhandel. Herudover blev det forbud mod videresalg, der var indeholdt i den hidtidige standardforhandlerkontrakt, ophævet.

RMB Dansk Reklame Film A/S (januar)
Dansk Reklame Film A/S fik forlænget en § 8-fritagelse for en standardoverenskomst mellem på den ene side de enkelte biografer og på den anden side RMB Dansk Reklame Film A/S. Overenskomsten giver RMB eneret til formidling af reklame til visning på biografteatrets filmlærred. Forholdene på markedet havde ikke ændret sig væsentligt siden sidste fritagelse blev meddelt i 1999.

Samarbejdsaftale mellem Hydro Texaco A/S og Nordjysk Elhandel A/S (januar)
Samarbejdsaftalen var ikke i strid med forbudet i konkurrencelovens § 6, da aftalen ikke kunne anses for at have nogen mærkbar effekt på konkurrencen. Konkurrencestyrelsen gav derfor parterne en erklæring om ikke-indgreb efter lovens § 9.

Samhandelsaftale mellem Hede Nielsen A/S og AGA A/S (januar)
Aftalen omhandlede en logistisk bytteordning, som gør det muligt for parterne at hente Nitrogen og Oxygen fra hinandens produktionsenheder, hvis kunden ligger i aftalepartnerens område. Styrelsen vurderede, at aftalen ikke var konkurrencebegrænsende.

Anmeldelse af aftale om Danish Freeze Dry ApS (februar)
Aktieoverdragelsesaftalen indgået mellem Dansk Frysetørring A/S og Oregon Freeze Dry, Inc. fik en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9. Aftalen faldt således ikke ind under § 6.

Konkurrenceklausul mellem Vitfoss A/S og ØK (februar)
Klausulen fik en § 9-erklæring. Styrelsen vurderede, at klausulen ikke gik længere end nødvendigt for overdragelsen af aktierne til Vitfoss A/S, jf. Kommissionens meddelelse om accessoriske begrænsninger. Selvom klausulen begrænsede ØK og ØK's datterselskabers konkurrencemuligheder, fandt styrelsen, at denne ikke var omfattet af § 6.

Samarbejdsaftale mellem DanBørs A/S og Replast A/S (februar)
Parterne anmodede om en ikke-indgrebserklæring, subsidiært en fritagelse. Efter ophævelsen af et punkt i aftalen, som styrelsen fandt var en kundedelingsaftale, blev det meddelt aftaleparterne, at samarbejdsaftale kunne meddeles en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9.

Forlænget fritagelse for Danavl-aftaler (februar)
Landsudvalget for Svin fik forlænget en fritagelse vedr. aftaler om avl og opformering, da forholdene ikke havde ændret sig væsentligt siden 1999. Aftalerne medførte endvidere fortsat en række fordele og opfyldte derved betingelserne i konkurrencelovens § 8.

Samarbejdsaftale mellem Bent Brandt A/S og Servera R & S AB (februar)
Aftalen fik en erklæring om ikke-indgreb efter § 9. Aftalen vedrørte fælles indkøbs- og markedsføringssamarbejde, en bestemmelse om intern prissætning ved samhandel mellem aftaleparterne og en bestemmelse om datasamarbejde.

SEA fik forlænget fritagelse (februar)
Salgs- og Eksportforeningen af avlssvin, der er en division under Danske Slagterier, fik fritagelsen for deres vedtægter forlænget. SEA's struktur og virksomhed var uændret i forhold til rådets vurderingsgrundlag i 1999, og aftalerne medførte fortsat en række fordele, og opfyldte derved betingelserne i § 8.

SPF fik forlænget fritagelse (februar)
SPF-selskabet, der er en division under Danske Slagterier, fik fritagelsen for deres aftalesæt forlænget. Ved rådets afgørelse i 1999 blev fritagelsen givet under forudsætning af, at SPF-Selskabet gennemførte en række skitserede ændringer i kontrakten. Disse ændringer blev gennemført inden for den fastsatte frist. Aftalerne medførte endvidere fortsat en række fordele og opfyldte derved betingelserne i § 8.

Aftale om mikrobetalingssystemet Valus (marts)
Foreningen af Danske InternetMediers (FDIM) aftalekompleks med Netaxept om etablering og drift af mikrobetalingssystemet Valus fik en ikke-indgrebserklæring. Formålet med det anmeldte aftalekompleks var at etablere et mikrobetalingssystem, der skal tilbydes alle danske internetmedier. Det anmeldte aftalekompleks indeholdt en række bestemmelser, der kunne medføre konkurrencebegrænsninger. Imidlertid er der tale om et marked, der kun er i sin vorden, og hvor produktet skal vinde indpas og udbredelse blandt både forbrugere og virksomheder. Ligeledes lagde styrelsen i sin afgørelse vægt på, at der på markedet findes konkurrenter til dette mikrobetalingssystem.

Nordisk Copyright Bureaus fonogramkontrakt (marts)
NCB varetager de såkaldte mekaniske rettigheder til musikværker på vegne af komponister, tekstforfattere og musikforlag. Fonogramkontrakten fastlægger det vederlag, som IFPI Danmark skal betale til NCB ved forskellige former for salg (nationalt salg, udsalg og eksportsalg). Aftalen begrænser ikke pladeproducenternes muligheder for at fastsætte sine priser til detailhandlen. Aktørerne i detailhandlen begrænses heller ikke i deres prissætning over for forbrugere. På den baggrund fandt styrelsen, at aftalen ikke var omfattet af § 6.

Ophævelse af Kølerreparatørforeningens prisliste (marts)
Styrelsen meddelte Kølerreparatørforeningen, at der sandsynligvis ikke ville være grundlag for at fritage Kølerreparatørforeningens vejledende prisliste for montering af kølere mv. i køretøjer. Foreningen ophævede derefter sin prisliste.

Samarbejdsaftale mellem 3S og en række indkøbsgrupper (marts)
Aftalen mellem på den ene side 3S (Danske Svineproducenters Service-selskab A/S – som udspringer af Landsforeningen for Danske Svineproducenter) og på den anden side en række indkøbsgrupper af svineproducenter, fik en § 9-erklæring. Samarbejdsaftalen indeholdt ikke nogen konkurrencebegrænsning fx om prisforhold eller om markedsdeling, og 3S skønnes at have en markedsandel under 5 pct. for de involverede produkter.

HÅG A/S' administration af konkurrenceklausul (marts)
Savo A/S klagede over selskabets konkurrent HÅG A/S. Begge selskaber fremstiller og markedsfører kontor- og konferencestole. Klagen vedrørte HÅG's administration af de selektive distributionsaftaler, selskabet indgik med sine forhandlere. Savo mente, at aftalerne udelukkede produkter fra Savo A/S. Efter et møde med Konkurrencestyrelsen udsendte HÅG et brev til samtlige HÅG-forhandlere om, at HÅG ville ændre forhandleraftalen således, at bl.a. krydsleverancer på tværs af de europæiske landegrænser gjordes lovligt. Endvidere blev det præciseret, at konkurrenceklausulen ikke forhindrer forhandlerne i også at sælge produkter fra Savo A/S.

Sonofons anmeldelse af standardforhandleraftale (marts)
Forhandleraftalen indeholdt en række agentklasser, der begrænsede markedsføringen af konkurrerende udbyderes produkter. Endvidere indeholdt den bindende videresalgspriser på taletidskort og start-kit. Konkurrencestyrelsen meddelte Sonofon, at bestemmelserne om agentklasser udgjorde en konkurrencebegrænsning, som dog var omfattet af gruppefritagelsen for vertikale aftaler. Endvidere meddeltes det, at bestemmelserne i forhandleraftalen om bindende videresalgspriser på taletidskort ikke var omfattet af gruppefritagelsen. Forhandleraftalen kunne derfor først få en § 9-erklæring fra det tidspunkt, hvor bestemmelserne om bindende videresalgspriser på taletidskort og start-kit var ophævet.

Viasats vilkår for parabolkort og dekoderproducenter (marts)
Viasat var tidligere blevet meddelt en ikke-indgrebs-erklæring til ved udbud at begrænse antallet af dekoderleverandører til maksimalt 5. Viasat meddelte senere, at selskabet af tekniske og økonomiske grunde har måttet opgive at begrænse antallet af dekodere på den foreskrevne måde. Selskabet valgte derfor at stille erklæringen i bero og sælge parabolkort til samtlige dekodere uden begrænsninger. Konkurrencestyrelsen har accepteret berostillelsen, der ikke medfører begrænsninger af salget af parabolkort til bestemte dekodere fra Viasats side.

DONG/DUC naturgasaftaler (juni)
Dansk Undergrunds Consortium (DUC) og Dansk Naturgas A/S (nu DONG Naturgas A/S) genanmeldte den 29. juni 1998 deres aftaler om førstnævntes salg af naturgas til sidstnævnte til Konkurrencestyrelsen. Europakommissionens konkurrencedirektorat tog efterfølgende sagen op til behandling af egen drift, og Konkurrencestyrelsen forhandlede sammen med EUKommissionen med parterne om at ændre aftalerne, så de elementer, der blev anset som konkurrencebegrænsende, blev fjernet. Parterne afgav tilsagn om en række ændringer, som især betød, at DONG's de facto monopol på at aftage gas fra Nordsøen ville blive brudt, og at A. P. Møller, Shell og Texaco ikke ville samarbejde om at sælge „nye“ gasmængder eller genforhandle priser. Konkurrencerådet vurderede, at aftalerne ikke ville have nogen mærkbar konkurrencebegrænsende virkning, hvis selskaberne opfyldte en række fastsatte tilsagn. Rådet gav derfor Konkurrencerådets formand og Konkurrencestyrelsens direktør mandat til at meddele parterne, at de anmeldte aftaler – under forudsætning af, at parterne efterlevede tilsagnene – ikke gav anledning til konkurrenceretlige betænkeligheder.

Aftale mellem Odense Renovationsselskab og H.J. Hansen Genvindingsindustri (juni)
Aftalen forpligtede HJH til at levere al virksomhedens deponeringsegnede schredderaffald til ORS til deponering på Odense Nord Losseplads. Konkurrencestyrelsen vurderede, at den eksklusive leveringsaftale havde til formål og til følge at begrænse konkurrencen på markedet. Aftalen kunne derfor ikke opnå ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9. Konkurrencestyrelsen mente dog, at der ikke var en sådan konkurrence deponierne imellem om at tiltrække shredderaffald, at aftalen udelukkede konkurrencen på store dele af markedet. Aftalen fik derfor en § 8-fritagelse.

Alm. Brands samarbejdsaftale med Lærerstandens Brandforsikring (juni)
Aftalen giver Lærerstandens kunder mulighed for at forsikre deres fritidslandbrug via Alm. Brand's fritidslandbrugsprodukt-koncept, samtidig med at de får indregnet visse af deres øvrige forsikringer hos Lærerstandens ved Alm. Brand's opgørelse af samlingsrabat mv. Aftalen fik en § 9-erklæring, da Lærerstandens alene skal fungere som provisionsaflønnet formidler af Alm. Brands produkter inden for Fritidslandbrugsprodukter. Endvidere er aftalen ikke til hinder for, at parterne indgår samarbejdsaftaler med andre forsikringsselskaber mv.

Sonofons standard kædesamarbejdsaftale (juni)
Den anmeldte aftale indeholdt bestemmelser om fx butiks- og facadeindretning, produktsortiment, uddannelse og kurser for personale, kundeservice og adgang til kundekartoteker. Aftalen fastlagde ligeledes generelle vilkår og aflønning ved forhandling af Sonofons produkter. Konkurrencestyrelsen vurderede, at Sonofons markedsandele på de berørte markeder var under 30 pct., og aftalen er derfor omfattet af gruppefritagelse for vertikale aftaler.

Taksatorringens vedtægter får forlænget fritagelsen i 5 år (juni)
Konkurrencestyrelsen forlængede fritagelsen af Taksatorringens vedtægter i yderligere 5 år. Konkurrencerådet havde tidligere godkendt vedtægterne. Det nye var alene, at Taksatorringens markedsandel var faldet fra ca. 25 pct. til ca. 20 pct. som følge af en nedgang i antallet af medlemmer fra 36 til 24 forsikringsselskaber. Konkurrencestyrelsen fandt samtidig, at foreningens vedtægter fortsat ikke opfyldte betingelserne for at få en ikke-indgrebserklæring.

Telia A/S's klage over TDC Forlag A/S (juni)
Telia A/S klagede over en række vilkår i en aftale indgået med TDC Forlag om betingelserne for, at Telias abonnenter optræder i TDC Forlags trykte telefonbøger. Konkurrencestyrelsen vurderede, at de påklagede forhold ikke udgjorde misbrug af dominerende stilling, da overskudgraden for udbud af De Hvide Sider indikerede, at der ikke forelå prismisbrug. Endvidere fandt styrelsen, at det ikke udgjorde et brud på konkurrenceloven, når forlaget insisterede på selv at udføre validering af oplysningerne. Endelig forsikrede forlaget styrelsen om, at der ikke er hindringer for, at 90-numre kommer i forlagets publikationer. Telia ankede afgørelsen til Konkurrenceankenævnet, som stadfæstede afgørelsen.

Vedtægter mv. vedrørende CoinClick A/S og Content Billing A/S (juni)
Formålet med det anmeldte aftalekompleks var at etablere et mikrobetalingssystem med en konto på internettet/SMS. Vedtægterne fik en § 9-erklæring, da de ikke indeholdt bestemmelser, der var omfattet af forbudet i konkurrencelovens § 6. Der var således ikke bestemmelser om prisfastsættelse mellem konkurrenter eller om deling af markeder.

Landbrugets kornaftale godkendt (august)
Rådsafgørelse – se omtale.

Samarbejde om indkøb af gødning (august)
Aftalen, som tilknytter Agro Danmark a.m.b.a. til et allerede eksisterende indkøbssamarbejde mellem Dansk Landbrugs Grovvareselskab og Svenska Läntmannen ek, fik en § 9-erklæring.

Bestsellers forhandleraftaler (august)
Rådsafgørelse – se omtale.

Samarbejdsaftalen mellem DLG og Nor-Feed (august)
Samarbejdsaftalen, der havde til formål at sikre den immaterielretlige beskyttelse af et tilsætningsstof til dyrefoder (smågrise) fik en § 9-erklæring. Det samlede salg af tilsætningsstoffet havde ikke oversteget 1 mio. kr. om året hidtil, og aftalen kunne således ikke antages at have en mærkbar betydning for konkurrencen. Dertil kom, at aftalen var ophørt, således at Nor-Feed uden begrænsninger kunne omsætte produktet til andre fodervirksomheder i Danmark.

Produktionsaftalen mellem KOF&G og DLG (august)
Produktionsaftalen, der omhandlede kvægfoder, fik en § 9-erklæring. Efter at DLG og KOF&G havde afkortet uopsigeligheden af aftalen, kunne aftalens konkurrencebegrænsninger ikke anses for at være tilstrækkelige mærkbare til at være omfattet af § 6. Herved var der også taget hensyn til, at parternes markedsandel var steget væsentligt i de seneste år ikke mindst efter overtagelsen af dele af KFK's virksomhed i området, jf. styrelsens rapport om „Grovvarefusionen“ november 2002.

DONG's aftaler om gasfyrservice (august)
Rådsafgørelse – se omtale.

Tilbudskoordinering ved byfornyelsesprojekter (august)
Konkurrencestyrelsen undersøgte om nogle entreprenører havde koordineret deres tilbud på byfornyelsesprojekter i henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommune. Undersøgelsen dokumenterede, at én af de bydende entreprenører havde accepteret at deltage pro forma i en licitation, når blot virksomheden ikke selv skulle bruge tid på at beregne tilbudet. Konkurrencestyrelsen gav en kraftig indskærpelse til parterne, men oversendte ikke sagen til SØK. Dette skyldes bl.a., at styrelsen ikke havde beviser for, at sagen ikke kun var et engangstilfælde, og at den ledende entreprenør i mellemtiden var gået konkurs.

Franchiseaftaler om salg af mundgodt (august)
Konkurrencestyrelsen modtog en klage over Mund-Godten A/S, der på franchisebasis tilbyder et koncept til afsætning af slik og snacks mv. Klagen drejede sig om franchiseaftalernes opsigelsesperiode, løbetiden for franchiseaftalernes konkurrenceklausul samt visse leasingkontrakters løbetid og deres binding til franchiseaftalerne. Aftalerne havde ikke en sådan indvirkning på konkurrencen på det relevante marked, at der var grundlag for at igangsætte en nærmere undersøgelse af forholdene.

Danisco's aftale med sukkeroedyrkere (august)
Rådsafgørelse – se omtale.

Clearing af tom emballage til øl og læskedrikke (august)
Aftalen, der vedrørte clearing af returemballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke, var indgået mellem Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter. Aftalen fik en § 9-erklæring, da den ikke indeholdt konkurrencebegrænsninger. Såvel udbyderne som kunderne havde fordel af at have et sæt objektive og ensartede spilleregler. Aftalen står åben for alle udbydere på det danske marked på ensartede vilkår, herunder også udbydere, der ikke er medlem af foreningerne.

Frie værksteders adgang til tekniske oplysninger (august)
Centralorganisationen af Autoreparatører i Danmark (CAD) havde henvendt sig til Konkurrencestyrelsen for at få klarhed over, hvem der har adgang til tekniske oplysninger efter den nye gruppefritagelse for motorkøretøjer, og om man kan stille krav i forbindelse med udleveringen. Det var styrelsens vurdering, at motorkøretøjsproducenterne skal give alle interesserede uafhængige aktører fuld adgang til alle tekniske oplysninger mv., herunder også organisationer som f.eks. CAD.

Forhandlerbetingelser for udenlandske boghandlere (september)
Rådsafgørelse – se omtale.

Godkendelse af Falck Securitas' opsigelsesvilkår (oktober)
Konkurrencestyrelsen og Falck Securitas (FS) har en aftale fra 2000 om, at vagtservicekontrakter med erhvervskunder skal kunne opsiges med max 3 måneders varsel. Styrelsen havde modtaget en klage, der gik på, at FS ikke overholdt denne aftale. Efter drøftelser med Konkurrencestyrelsen tilbød FS at ændre sine opsigelsesvilkår for fremtidige kontrakter om alle typer vagtserviceydelser til erhvervskunder med en værdi på under 2.500 kr./md. Styrelsen afsluttede herefter sagen.

Fælles udnyttelse af sendemaster (oktober)
Rådsafgørelse – se omtale.

Overdragelses- og Samarbejdsaftale vedr. containertransport (november)
Aftalen mellem DSV A/S, DFDS Roland Munch A/S, DFDS Transport (Denmark) A/S og Anders Nielsen & Co A/S, der omhandlede overdragelse af dele af en virksomhed samt samarbejde om containertransport, fik en § 9-erklæring.

Agentaftale mellem ASP-Holmblad A/S og Duni A/S (november)
Styrelsen vurderede, at en aftale mellem ASP-Holmblad A/S og Duni A/S om eksklusiv markedsføring og salg af ASP-Holmblad A/S' produktsortiment ikke umiddelbart var omfattet af konkurrencereglerne.

Samarbejde om landsdækkende catering (november)
Rådsafgørelse – se omtale.

Overenskomst for UBOD og aftale mellem UBOD og Copy-Dan Kabel-TV (december)
UBOD, som er en sammenslutning af radiofonier, fik en § 9-erklæring for organisationens overenskomst samt organisationens aftale med Copy-Dan Kabel-TV. Der var tale om en genanmeldelse, idet den tidligere fritagelse udløb den 31. december 2002.

Copy-Dan Undervisningskopier, standardaftale (december)
Copy-Dan Undervisningskopiers (CDU) standardaftale for kopiering til undervisningsinstitutioner fik en § 9-erklæring. CDU havde tidligere fået meddelt en § 8-fritagelse for to standardaftaler vedrørende samme forhold. Standardaftalen anses for at være en direkte eller nødvendig følge af ophavsretsloven og dermed undtaget fra konkurrencelovens forbudsbestemmelser.

Arbejdsmiljøforhold ved levering af øl (december)
Rådsafgørelse – se omtale.

§ 11:

TDC's priser for bredbånd (januar)
Rådsafgørelse – se omtale.

Udvælgelse af udstillere på „Byggeri 2002“ (januar)
Rådet havde i 2002 vurderet, at Træhandlerunionens (TUN) udvælgelseskriterier til foreningens byggefagmesser udgjorde en skadelig konkurrencebegrænsning og havde i den forbindelse udstedt et påbud om at ophæve nogle af disse kriterier. På baggrund af afgørelsen havde TUN udformet et nyt sæt udvælgelses- og godkendelseskriterier. Konkurrencestyrelsen tog disse udvælgelses- og godkendelseskriterier til efterretning og afsluttede sagen.

Citroën Danmark A/S' rabatsystem (februar)
Styrelsen fandt, at Citroëns rabatsystem for 2003 ikke udgjorde et misbrug af dominerende stilling. Citroëns rabatsystem for 2003 indeholdt ikke som tidligere en købsmålsrabat, hvor forhandleren ydes en rabat, hvis forhandlerens reservedelskøb hos Citroën overstiger et fastsat mål. Endvidere blev rabatten kun givet på marginalkøbet, og summen af rabat og markedsføringstilskud kunne ikke overstige 6 pct. af det samlede reservedelskøb i kroner i kvartalet.

Danske Tagdækkermestres klage over Icopal og Phønix afvist (februar)
Styrelsen afviste en klage fra Danske Tagdækkermestres Brancheforening (DTB) over, at Icopal A/S og Trelleborg Phønix A/S nægtede at lade selskabernes prøvningsrapporter anvende som grundlag for en brandteknisk bedømmelse af kombinationer af tagpaptyper og underlag, hvori der også indgik tagpapprodukter fra andre producenter.

Montering af varmefordelingsmålere (februar)
En konkurrent klagede over, at Viterra Energy Services A/S havde afslået at montere målere i forbindelse med enkeltudskiftning/reparation af defekte „Doprimo“ elektroniske varmefordelingsmålere på trods af et tidligere påbud fra Konkurrencerådet. Efter forespørgsel fra styrelsen erklærede Viterra Energy Services A/S, at de ville efterkomme anmodninger om at medvirke til udskiftning af målere i forbindelse med anmodninger fra andre varmeregnskabsleverandører. Styrelsen afsluttede herefter sagen.

Fagbladet Sygeplejersken og jobportalen, http://www.sygeplejerskejob.dk/ (marts)
Styrelsen besluttede, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for en nærmere undersøgelse af en klage fra Amtsrådsforeningen over, at fagbladet Sygeplejersken ikke ville optage en annonce for foreningens nye jobportal, http://www.sygeplejerskejob.dk/. Ifølge Konkurrenceankenævnets kendelse fra 1998 i sagen „Dansk Sportsdykkerforbund ctr. Konkurrencerådet“ har det været praksis, at et blad som udgangspunkt ikke kan pålægges at optage annoncer for konkurrenter, selv om bladet indtager en dominerende stilling på markedet.

Klage over SIS International a/s (marts)
CJC-gruppen klagede over, at SIS International A/S havde opsagt to af selskabets datterselskaber som forhandlere af undervisningsmøbler. Styrelsen vurderede, at der ikke forelå overtrædelser af konkurrencelovens bestemmelser. Styrelsen lagde vægt på, at selskabet har en markedsandel på under 30 pct. på det relevante marked, og at aftalerne ikke i øvrigt er i strid med gruppefritagelsen. Sagen blev anket til Konkurrenceankenævnet, som hjemviste sagen til fornyet behandling.

Klage over taksterne ved lastning af olie ved Fredericia Havn (marts)
Maersk Broker K/S klagede over, at råolieskibe ikke ydes samme rabatter som andre skibe, der anløber havnen med en tilsvarende frekvens. Styrelsen vurderede, at differentieret prissætning for råolieskibe og skibe med andre typer laster ikke medfører konkurrenceforvridning, da skibene ikke er i konkurrence med hinanden. Der var endvidere stor usikkerhed om oliehavnens fremtidige profitabilitet. Styrelsen gav derfor ikke klager medhold.

P-Compagniets klage over Billund Lufthavn (marts)
Klagen vedrørte Billund Lufthavns ophør med at informere om PCompagniets parkeringshus på lufthavnens hjemmeside. Styrelsen fandt, at selv om Billund Lufthavn besad en dominerende stilling udgjorde lufthavnens nægtelse af at informere om P-Compagniets parkeringshus ikke et misbrug af dominerende stilling.

Klage over spilleautomatproducenter (juni)
Klagen gik på, at to store spilleautomatproducenter (CG og DAE) nægtede en tredje virksomhed adgang til at anvende de to store producenters kommunikationsbokse i forbindelse med den klagende virksomheds spilleautomater. Konkurrencestyrelsen fandt, at CG og DAE var kollektivt dominerende på markedet for kommunikationsbokse, men at de to producenters nægtelse af adgang til de af dem udviklede kommunikationsbokse ikke udgjorde et misbrug efter § 11. De to producenter havde heller ikke anvendt ulige handelsvilkår i forhold til andre producenter på markedet.

Klage over Vollerup Strands Vandværk (juni)
Klagen gik på, at en grundejer ikke frit kan vælge den billigste autoriserede VVS-installatør ved tilslutning af stikledning til sin grund. Konkurrencestyrelsen fandt, at det pågældende klageforhold udgjorde et misbrug af dominerende stilling. Vandværket fik påbud om, at det tillades enhver grundejer, som tilsluttes vandværket, frit at vælge, hvilken autoriserede installatør der anvendes ved tilslutning af stikledning under forudsætning af, at denne installatør er autoriseret og overholder de gældende faglige og tekniske forskrifter.

Priser på flyruten København – Ålborg (juni)
På baggrund af en henvendelse om at bruttopriserne på flyrejser mellem Ålborg og København over en årrække er steget markant, undersøgte styrelsen markedet. Det kunne konstateres, at alle tre selskaber havde underskud på ruten. Hverken SAS eller de øvrige selskaber på ruten fik således dækket omkostningerne ved rutens billetindtægter. Konkurrencestyrelsen fandt derfor, at hverken SAS' priser eller prisstigninger på ruten København – Ålborg var udtryk for misbrug af dominerende stilling.

Samarbejde om indkøb af foderråvarer (juni)
Samarbejdet var indgået mellem DLG og Agro Danmark og omfattede køb af foderråvarer, dvs. sojaskrå, raps, solsikkeskrå mv. Efter aftalen forpligter DLG og Agro Danmark sig til at foretage alt deres indkøb af foderråvarer gennem det fælles selskab Agro Supply A/S. Aftalen fik en § 9-erklæring, da risikoen for at parterne samordner deres salgsbetingelser var reduceret bl.a. fordi størstedelen af foderråvarerne forarbejdes før videresalg og ved fremstilling af foderblandinger spiller foderråvarerne kun en mindre rolle.

Samarbejde om indkøb af planteværn (juni)
Samarbejdsaftalen, hvorved Agro Danmark a.m.b.a. bliver tilknyttet et allerede eksisterende samarbejde mellem DLG og Svenska Lantmännen (SLR), fik en § 9-erklæring. Det allerede eksisterende samarbejde havde tidligere fået en § 9-erklæring. Styrelsen fandt, at selv om Agro DK blev tilknyttet samarbejdet, havde parterne stadig en så beskeden markedsandel på det internationale indkøbsmarked, at aftalen ikke havde nogen mærkbar virkning på konkurrenceforholdene.

Indkøbssamarbejde om af wrapfolie til landbrugsformål mv. (juni)
Aftalen omfattede fælles indkøb af wrapfolie, plastik til landbrugsformål, bindegarn og syreprodukter til ensilering. Indkøbene skete gennem et selskab, der er ejet af Dansk Landbrugs Grovvareselskab, Agro Danmark og Svenska Lantmännen. Samarbejdet omfattede også Norske Felleskjøp A/L. Aftalen fik en § 9-erklæring, bl.a. da risikoen for samordning af priser mv. reduceres, fordi parterne også konkurrerer om andre forhold end pris, herunder kvalitet og sortimentsbredden.

Sikkerhedsstillelse ved fakturering gennem indkøbsforening (juni)
En indkøbsforening klagede over et krav om sikkerhedsstillelse som forudsætning for køb ved fakturering gennem foreningen. Det er styrelsens opfattelse, at det som udgangspunkt må være op til indkøbsforeningen at fastlægge, hvornår man vil kræve sikkerhed – blandt andet ud fra størrelsen af andelsselskabets egenkapital og ud fra risikoen for tab. Indkøbsforeningen skal dog behandle sine kunder lige, og krav om sikkerhedsstillelse skal være objektive, saglige og ikke-diskriminerende. Styrelsen fandt, at indkøbsforeningens krav om sikkerhedsstillelse ikke udgjorde en overtrædelse af konkurrenceloven.

Urbans annoncepriser (september)
Rådsafgørelse – se omtale.

Havnetaksterne i Frederikshavn Havn (november)
Rådsafgørelse – se omtale.

Klage over Københavns Kommunes affaldshåndtering (december)
Styrelsen havde modtaget en klage over, at Miljøkontrollen i Københavns Kommune havde afvist at forny en aftale om transport af erhvervsaffald i Københavns Kommune. Afvisningen var begrundet i Københavns Kommunes kriterier for godkendelse af sådanne transportører. Styrelsen vurderede, at de opstillede kriterier udgjorde urimelige adgangskrav over for transportører, der ønsker at komme ind på markedet, og at Københavns Kommune dermed misbrugte sin dominerende stilling. Københavns Kommune ophævede herefter de to kriterier.

Afvisning af klage over Maersk Medical A/S (december)
Rådsafgørelse – se omtale.

Både § 6 og § 11

Klage over Kérastases samarbejdsaftale 2002 (januar)
Konkurrencestyrelsen havde modtaget en klage over Kérastases samarbejdsaftale 2002. Styrelsen vurderede, at aftalen ikke var i strid med konkurrencelovens § 11, da Kérastases markedsandel udgør en del af L'Oréals samlede markedsandel, og den samlede markedsandel for L'Oréals produkter er mindre end 30 pct. Samarbejdsaftalen var endvidere ikke i strid med gruppefritagelsen for vertikale aftaler, og var dermed fritaget fra forbudet i konkurrencelovens § 6.

Samarbejdsaftale mellem Byfornyelsesselskabet Odense og Byfornyelse Danmark (februar)
Byfornyelsesselskabet Danmark anmeldte en rammeaftale indgået mellem Byfornyelsesselskabet Odense og Byfornyelse Danmark om samarbejde ved planlægning og gennemførelse af arbejdsopgaver inden for byfornyelse, byomdannelse og boligforbedring. De to selskaber indtager ikke en dominerende stilling på det danske marked for konsulentydelser i forhold til byfornyelse. Konkurrencestyrelsen gav derfor en § 9-erklæring. Herudover fik aftalen en ikke-dominanserklæring.

Elsam og Energi E2 afgiver tilsagn (marts)
Rådsafgørelse – se omtale.

§ 11a:

Klage over forskningsprojektet Danpep (januar)
Et privat institut klagede over, at Danpepprojektet forvred konkurrencen ved at tilbyde de praktiserende læger patienttilfredhedsundersøgelser til en pris langt under den de private udbyderes. Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte, at amternes støtte til projektet var lovligt bevilget i henhold til sygesikringsloven og godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren. Styrelsen fandt derfor, at § 11a ikke var overtrådt.

Klage over Jelling Kommunes støtte til Sandvad Sognegård (marts)
Konkurrencestyrelsen afviste en klage fra Horesta over, at Jelling Kommunes anlægstilskud og driftsstøtte til Sandvad Sognegård blev anvendt til at subsidiere virksomheden „Lasses Mad“.

Klage over bekendtgørelse om tilskud til udvekslingsophold (juni)
Bekendtgørelsen opstiller en række krav til de organisationer, der udbyder opholdene. Konkurrencestyrelsen tog kontakt til Undervisningsministeriet og drøftede de konkurrencemæssige problemer ved kravet. Undervisningsministeriet meddelte herefter, at kravet om, at kun ikke profitorienterede organisationer kunne blive godkendt, burde bortfalde, hvorfor ministeriet ville udstede en ændringsbekendtgørelse.

Klage over Danmarks Apotekerforenings lancering og drift af internetportalen sundhed.dk (juni)
Klagen gik på, at Danmarks Apotekerforening har etableret, markedsført og drevet en internetportal med oplysninger om sundhed og sygdom mv. Portalen – sundhed.dk – er ikke finansieret via reklameindtægter, men via egne midler. Styrelsen afviste, at der var tale om konkurrenceforvridende krydssubsidiering.

Klage over Nørre Djurs Kommune (august)
Stenvad Kro klagede over, at Nørre Djurs Kommune støttede aktiviteter i hhv. Center-Caféen i Ørum Aktiv Center og Tørvecaféen i Stenvad Mosebrugscenter, som kunne være konkurrenceforvridende. Styrelsen vurderede, at caféen ikke var bortforpagtet på så gunstige vilkår, at det udgjorde et støttemoment, jf. konkurrencelovens § 11a. Styrelsen anbefalede dog, at Stenvad Mosebrugscenter for fremtiden laver særskilte regnskaber for afholdelse af de private arrangementer, så gennemsigtigheden for centrets konkurrenceudsatte aktiviteter øges.

Ingen offentlig støtte til Socialforskningsinstituttets salg til markedet (august)
Styrelsen fandt ikke holdepunkter for, at Socialforskningsinstituttet (SFI) anvendte offentlige midler til at nedsætte prisen på sine konkurrenceudsatte aktiviteter. Gallup A/S havde klaget til økonomi- og erhvervsministeren over, at SFI i en række tilfælde havde givet så lave bud, at dette måtte skyldes offentlig støtte.

Klage over Kulturhuset Pavillonen (september)
Det var styrelsens vurdering, at Grenaa Kommune ikke støttede konkurrenceforvridende aktiviteter i Kulturhuset Pavillonens cafe, jf. konkurrencelovens § 11a. Kulturhuset har regnskabsmæssigt adskilt caféen fra husets øvrige aktiviteter – samtlige direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med caféens drift er indregnet, og caféen har i perioden 1999–2001 haft et positivt resultat. Caféens lokaleomkostninger svarer til markedsprisen for tilsvarende lejemål.

Prisen på hjemmepleje i Aalborg Kommune (december)
Rådsafgørelse – se omtale.

§ 12:

Aalborg Portland A/S' overtagelse af cementaktiviteterne i Mørchs Cement A/S (januar)
Overtagelsen var ikke omfattet af fusionskontrolreglerne i konkurrencelovens § 12. Ganske vist var den samlede årsomsætning i de i fusionen deltagende virksomheder over 3,8 mia. kr., men kun én af de to deltagende virksomheder har en omsætning i Danmark på mindst 300 mio. kr. I udkastet til aftalen var der endvidere en konkurrenceklausul, der havde en varighed på 3 år. Aalborg Portland A/S afkortede varigheden til 2 år, hvilket var i overensstemmelse med reglerne i konkurrenceloven.

DONG's køb af Energigruppen Jylland A/S (februar)
Rådsafgørelse – se omtale.

Joint venture om Rejseplanen (juni)
Joint venture-selskabet Rejseplanen A/S blev godkendt. Rejseplanen.dk er et samarbejde om udvikling og drift af en hjemmeside, hvor man kan søge information om rejser med kollektive transportmidler inden for Danmarks grænser. Som følge af, at der er åben og lige adgang til såvel ind- som udtræden for alle udbydere af kollektiv persontrafik, vurderede styrelsen, at stiftelsen af Rejseplanen A/S ikke fører til en skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling, der bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt. Konkurrencestyrelsen vurderede tillige, at fusionen ej heller havde til formål eller til følge at samordne fortsat uafhængige virksomheders konkurrenceadfærd.

Fusion om internetannoncering (juni)
Rådsafgørelse – se omtale.

Statoil og Naturgas Fyn stifter Joint Venturet – Statoil Gazelle A/S (august)
Konkurrencestyrelsen godkendte stiftelsen af joint venture selskabet Statoil Gazelle A/S. Styrelsen afgrænsede det relevante marked til markedet for naturgas. Som følge af parternes begrænsede markedsandel på dette marked vurderede styrelsen, at stiftelsen af Statoil Gazelle A/S ikke førte til en skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling.

Arla Foods overtagelse af Karolines Køkken mv. (august)
Konkurrencestyrelsen godkendte Arla Foods overtagelse af aktiviteterne under Karolines Køkken samt en række tilknyttede vare- og fællesmærker (Karoline-mærkerne). Styrelsens undersøgelser viste, at der ikke var andre leverandører end Arla Foods, der de senere år havde markedsført produkter under navnet Karoline i Danmark. Kæderne vil hellere satse på egne mærker, som evt. passer ind i deres særlige strategi, og de mindre mejerier, som styrelsen havde haft kontakt med, lagde større vægt på at kunne skille sig ud fra andre, herunder Arla Foods, end på de umiddelbare besparelser, der kunne opnås ved at benytte det fælles mærke.

Salg af Høng (august)
Som vilkår for rådets godkendelse af DLG's overtagelse af dele af KFK i november 2002 forpligtede DLG sig til inden for en vis frist at frasælge en foderfabrik i Høng med en produktionskapacitet på 120.000 tons og tilhørende lagerfaciliteter mv. DLG indgik i juni 2003 en købsaftale (og en produktionsaftale) med Sydsjællands Andels Grovvareforening (SAG) om salg af Høng. Konkurrencestyrelsen vurderede, at SAG kunne godkendes som køber, og at betingelserne for anlæggets stand var opfyldt.

Danske Banks efterlevelse af tilsagn (august)
Styrelsen havde meddelt Danske Bank, at man ikke fandt grundlag for at imødekomme bankens anmodning om en udsættelse af fristen for overholdelsen af fusionstilsagnet fra 2000 om frasalg af 17,7 pct. af aktierne i PBS International Holding. I konsekvens heraf solgte Danske Bank aktieposten til Sydbank. Konkurrencestyrelsen vurderede herefter, at Danske Bank havde opfyldt sit fusionstilsagn.

Joint venture om Rejsekort A/S godkendt (september)
DSB, HUR, Ørestadsselskabet samt fire amtslige trafikselskaber stiftede et joint venture-selskab, Rejsekort A/S, der skal forestå udvikling og drift af et landsdækkende elektronisk rejsekort. Konkurrencestyrelsen vurderede, at der ikke skete en styrkelse af de allerede eksisterende monopolstillinger. Alle udbydere af kollektiv trafik, dvs. såvel offentlige som private, har mulighed for at tilslutte sig systemet, og fem år efter driftsstart kan også private udbydere af kollektiv trafik købe sig ind i selskabet. Der gælder samme vilkår for alle brugere af systemet, uanset om de er medejere af Rejsekort A/S eller ej. Deltagelse i systemet sker således på lige og ikke-diskriminerende vilkår. Fusionen blev derfor godkendt.

Fusionen mellem Nykredit og Totalkredit (oktober)
Rådsafgørelse – se omtale.

Danske Trælast A/S køb af seks byggematerialeforretninger (oktober)
Danske Trælast A/S købte seks trælasthandler og byggemarkeder af Consenta Holding A/S. Aftalen om købet indeholdt en konkurrenceklausul på sælger, som i en periode på 3 år fra overtagelsesdagen ikke at måtte etablere et nyt konkurrerende forretningssted inden for en radius af 40 km fra de overtagne virksomheder. Fusionen blev godkendt, da den ikke skabte eller styrkede en dominerende stilling, der kunne bevirke, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt.

Øvrige afgørelser mv.

Klage over KMD og Told & Skat (marts)
Konkurrencestyrelsen meddelte Kruse Print System (KPS), at virksomhedens klage over KMD og Told & Skat ikke gav styrelsen anledning til at foretage en nærmere undersøgelse af sagen. KPS klagede bl.a. over, at KMD og evt. også Told & Skat nægtede at levere en datastrøm, som gør det muligt at benytte en blanketløsning fra KPS. Samtidig fandt KPS, at aftalen mellem Told & Skat og KMD kunne udgøre en overtrædelse af konkurrencelovens § 11a, idet Told & Skat har givet KMD en fortrinsstilling ved kun at forsyne KMD med data.

Klage over Bryggerigruppen (juni)
Bryggeriet Vestfyn klagede over, at Bryggerigruppen misbrugte sin magt til at kvæle Jolly Cola produktet som mærke på markedet. Ud fra de markedsforhold, styrelsen er bekendt med, er Coca-Cola det absolut største mærke, og TCCC/Carlsberg er efter styrelsens vurdering dominerende på markedet for mærkevarecola. PepsiCola udgør ikke tilnærmelsesvist så stor en andel af markedet som Coca-Cola, og Jolly Cola udgør alene en mindre del af markedet. Da Bryggerigruppen ikke har en dominerende stilling på det relevante marked, var der derfor ikke grundlag for at undersøge klagen nærmere.

Klage over Scandlines afvist (august)
Konkurrencestyrelsen modtog en klage over, at Scandlines misbrugte sin dominerende stilling dels som færgeoperatør med monopol på ruten Rødby – Puttgarden, som færgeoperatør med dominerende stilling på ruten Gedser – Rostock samt som havneejer med monopol i Rødby, Puttgarden og Gedser til skade for den daværende konkurrent Easy Line. Konkurrencestyrelsen havde allerede behandlet to sager, som i vidt omfang berørte de samme forhold som klagen. Samtidig verserede der en sag om nogle af forholdene hos de tyske konkurrencemyndigheder. De danske konkurrencemyndigheder kunne derfor ikke gå ind i denne del af klagen, og sagen blev afvist.

Særlig undersøgelse af tilslutningsafgifterne til PBS (september)
En række selvstændige andelskasser havde klaget over den pris, der skal betales for tilslutning til PBS og over forskelsbehandling i forhold til andre sammenlignelige pengeinstitutter. På baggrund af klagen og de omfattende strukturændringer, der efter klagens indgivelse blev foretaget i PBS, besluttede styrelsen at udskille spørgsmålet om tilslutningsafgifternes størrelse til særskilt undersøgelse. I forhold til spørgsmålet om forskelsbehandling fandt styrelsen, at klagen på dette punkt ikke gav tilstrækkelig anledning til nærmere undersøgelse, hvorfor styrelsen afviste denne del af klagen.

Klage over DGI-huset i Århus (september)
Klagen gik på, at DGI-husets fitnesscenter vil kunne påføre fitnesscentrene SHOPPEN og SHOPPEN NORD i Århus en konkurrenceforvridning, da mange af DGI-husets udgifter dækkes af det offentlige. Da DGI-huset endnu ikke var taget i brug, og da der ifølge driftsaftalen ikke måtte ydes tilskud til fitnessaktiviteterne, meddelte styrelsen, at yderligere undersøgelser fra styrelsens side ikke vil kunne afdække forhold, som der kunne gribes ind over for i medfør af konkurrenceloven.

Klage over Københavns Fondsbørs (december)
Styrelsen meddelte Lokale Pengeinstitutter, at organisationens klage over Københavns Fondsbørs' prissætning for en række forskellige ydelser ikke gav styrelsen anledning til at foretage en nærmere undersøgelse af sagen.

11.10 KONKURRENCESTYRELSENS UDGIVELSER OM KONKURRENCEFORHOLD I 2003

• Undersøgelse af lodserhvervet – konkurrence- og effektivitetsvilkår s Fusionen mellem Nykredit og Totalkredit
• A Powerful Competition Policy
• Kommunal udlejning af idrætsanlæg
• Konkurrenceredegørelse 2003
• Annual Report 2002

Fodnoter

1 Alle 5 sager blev hævet uden imødekommelser fra styrelsen/rådet.

Version 1.0 Juni 2004 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering