Konkurrenceredegørelse 2003 - Tabel 5.2 (og fremad)

Forside - Indhold - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2003"

fortsat fra forrige side

Tabel 5.2: Omsætning fordelt på ferie- og erhvervsturisme m.m. pct.

Anm: Campingpladser er ikke medtaget, fordi de kun i ringe grad er i konkurrence med de øvrige aktører, jf. afsnittet om campingpadser. Feriehuse er heller ikke med, da de kun optræder på delmarkedet for overnatning i forbindelse med ferie.

Kilde: Egne beregninger ud fra Konkurrencestyrelsens undersøgelse.

Et overblik over prisniveauerne for overnatninger på provinshoteller, vandrerhjem og feriecentre er vist i tabel 5.3.

Det samlede indtryk er, at der er overraskende små forskelle i de gennemsnitlige priser mellem de forskellige typer turismevirksomheder. Det gælder specielt uden for sommerperioden. Variationer i priserne indebærer, at det i mange tilfælde vil være muligt at købe en overnatning på samme prisniveau på hotel, vandrerhjem og feriecentre. Det er både tilfældet ved enkeltovernatninger, weekendophold og ophold i en uge. Dette indikerer, at der på markedet for overnatning er konkurrenceflader mellem hoteller, vandrerhjem og feriecentre.

Tabel 5.3: Prisniveau for overnatning, kr.

Note 1: Normalprisen for 2 personer i dobbeltværelse incl. morgenmad.

Note 2: Mange hoteller giver rabatter. Nettoprisen er den gennemsnitligt opnåede pris for 2 personer i dobbeltværelse incl. morgenmad.

Note 3: Normalprisen for 2 personer i eget værelse med bad og toilet incl. morgenmad, leje af linned og vandrerkort. For 1 overnatning er indregnet gæstekort på 30 kr. For overnatning i en uge er indregnet almindeligt vandrerkort. Det koster 60 kr. og gælder for et år. På vandrerhjem er det muligt at fravælge flere ydelser. Endvidere er det muligt at leje sengeplads i fællesrum. Dette omtales i afsnittet om vandrerhjem.

Note 4: Prisen for mindre lejlighed/enkelthus ekskl. elektricitet og linned.

Note 5: Feriecentres højsæson er om sommeren.

Anm: Hoteller i Storkøbenhavn er ikke medtaget, da de ikke vurderes at være i konkurrence med vandrerhjem og feriecentre. Af samme grund indgår store luksushoteller og konferencehoteller heller ikke. Det anførte gennemsnitlige prisniveau for hoteller for overnatning i en uge er muligvis vurderet lidt for højt. Det skyldes, at det i beregningerne ikke har været muligt fuldt ud at tage højde for hotellernes rabatordninger. Udlejning af individuelle feriehuse gennem feriehusudlejere er heller ikke anført i tabellen. Sådanne feriehuse kan lejes til mange forskellige priser, afhængig af feriehusets standard og beliggenhed. I PKF-rapporten (se fodnote 4) er den gennemsnitlige pris for leje af feriehus i en uge opgjort til ca. 3500 kr. For hytter på campingpladser er prisen 3500-7500 kr. pr. uge i højsæson. 3500-4500 kr. pr. uge i lavsæson. 500-800 kr. for en overnatning. Priserne er for 2 personer i 4-5 personers hytter med bad og toilet ekskl. linned og elektricitet men incl. overnatningsgebyr.

Kilde: Egne beregninger ud fra Konkurrencestyrelsens undersøgelse. Hotellers nettopris er beregnet ud fra Horestas normtal.

Mange hoteller giver betydelige rabatter på normalprisen. Rabatter kan gives i lavsæsonen²⁰, ved længere ophold, til grupper og i forbindelse med kurser o.l. For feriecentre er der generelt en betydelig prisreduktion i lavsæsonen (vinter).²¹ Enkelte vandrerhjem har lavere priser uden for højsæsonen (sommer). Prisreduktionen er typisk 50-100 kr. pr. værelse.

Hoteller

Der er i alt knap 1000 hoteller i Danmark. Heraf har ca. 440 under 40 sengepladser. Hoteller er privatejede. Der gives normalt ikke offentlig støtte til driften af den enkelte hotelvirksomhed.²²

Der er mange forskellige typer hoteller. Hotellerne adskiller sig bl.a. ved størrelse, kapacitetsudnyttelse, faciliteter, standard og priser, jf. tabel 5.1 og 5.4. Hotellerne har derfor også forskellige typer kunder, jf. tabel 5.2.

Tabel 5.4: Hoteller

Kilde: Egne beregninger ud fra Konkurrencestyrelsens undersøgelse.

Ca. 550 hoteller er medlem af Horesta.²³ Ca. 50 hoteller og kroer er medlem af brancheorganisationen HR&K.²⁴

Hoteller, der er medlem af Horesta, kan blive vurderet efter standard i 5 kategorier.²⁵ På 1 og 2 stjernede hoteller skal der være adgang til bad og toilet. Desuden mulighed for morgenmad. 3 stjernede hoteller er det typiske hotel. Alle værelser har eget bad og toilet. De fleste har restaurant, men det er ikke et krav. 3 stjernede hoteller kan også have faciliteter til erhvervsmæssige kurser og konferencer. Desuden tilbyder mange af disse private selskabsarrangementer.²⁶ 4 og 5 stjernede hoteller er luksushoteller med høj standard. Hotellerne har restaurant og konferencefaciliteter med særligt udstyr.

Som udgangspunkt er de 4-5 stjernede hoteller ikke i konkurrence med andre turismevirksomheder. Der er typisk tale om konferencehoteller med hovedparten af omsætningen inden for erhvervsturisme, jf. tabel 5.2. Standard og priser er i de fleste tilfælde højere end hos andre turismevirksomheder, jf. tabel 5.4. Hoteller i Københavnsområdet har også kun i begrænset omfang konkurrenceflader til andre turismevirksomheder.

Det er således navnlig 2 og 3 stjernede hoteller i provinsen, der kan have konkurrenceflader til andre turismevirksomheder i det lokale område.

Vandrerhjem

Der er ca. 125 vandrerhjem i Danmark. Det gennemsnitlige antal sengepladser er 100. Dette svarer til mange mindre hoteller, jf. tabel 5.4.

Traditionelt har vandrerhjemsturisme været opbygget som et særligt koncept. Hovedelementet har været, at vandrerhjem skal give mulighed for billige overnatninger ved ferierejser fra sted til sted. Overnatningsfaciliteterne har derfor normalt haft begrænset komfort sammenlignet med et almindeligt hotel. Den traditionelle overnatningsydelse har været køb af sengeplads uden linned i fællesrum.

103 vandrerhjem er medlem af Landsforeningen Danmarks Vandrerhjem (LDV)²⁷. Vandrerhjemmene er af LDV vurderet efter standard i 5 kategorier²⁸. Alle vandrerhjemmene er underlagt en række minimumskrav til standard og service. Disse omfatter bl.a.: Der skal anvendes bestemte senge, som ejes af LDV. Der skal være adgang til fælles gæstekøkken til egen madlavning. Desuden adgang til bad og toilet. Gæsterne skal have mulighed for morgenmad af en bestemt standard. Alle individuelle gæster skal have vandrerkort eller gæstekort.

Til 2 og 3 stjernede vandrerhjem stilles der udover minimumskravene en række yderligere krav til standarden på værelser og fællesrum. Mange af disse vandrerhjem har værelser med eget bad og toilet. Vandrerhjemmene skal have mødefaciliteter. Der skal endvidere være mulighed for at få madpakker og bespisningsforplejning.²⁹ Vandrerhjem med 4 og 5 stjerner skal have en række særlige faciliteter. I 4 stjernede vandrerhjem skal mindst 75 pct. af værelserne have eget bad og toilet. I 5 stjernede vandrerhjem har alle værelserne eget bad og toilet.³⁰

LDV har desuden fastsat maksimalpriser. Disse gælder for alle vandrerhjem, der er medlem af LDV. Vandrerhjemmene skal fx kunne tilbyde en sengeplads til maksimalt 115 kr. pr. overnatning³¹ (2003). Alle LDV-vandrerhjem kan således stadig tilbyde billig individuel overnatning i overensstemmelse med det traditionelle vandrerhjemskoncept. Det gælder også for vandrerhjem med 4 og 5 stjerner.

Udviklingen i de senere år har bevirket, at nogle vandrerhjem ud over traditionelle vandrerhjemsydelser også kan sælge ydelser, der henvender sig til andre kunder.

Det skyldes, at de pågældende vandrerhjem har værelser af god standard med eget bad og toilet. I disse vandrerhjem kan gæsten i stedet for sengeplads leje et værelse på samme måde som på et hotel. Også for leje af værelser har LDV fastsat maksimalpriser³². Mange vandrerhjem giver imidlertid mulighed for tilkøb af ydelser. Det drejer sig typisk om leje af sengelinned. Men der kan derudover være tale om fx rengøring. Herved kan nogle vandrerhjem udbyde overnatningsfaciliteter, som er i konkurrence med mindre hoteller.

Mange vandrerhjem har endvidere faciliteter, der er egnede til erhvervsmæssige kurser o.l. Desuden kan de have køkkenfaciliteter, som gør det muligt at give forplejning og servicering af hotelmæssig standard i forbindelse med kurser m.m. og private selskabsarrangementer.

Herved får disse vandrerhjem en konkurrenceflade til andre aktører på turismemarkedet, som hidtil har solgt tilsvarende ydelser til disse kunder. Det kan dreje sig både om overnatning og om ydelser i relation til erhvervsmæssig kursusvirksomhed o.l. samt private selskabsarrangementer. Her kan vandrerhjem være i konkurrence med typisk 2 og 3 stjernede provinshoteller, kroer samt nogle feriecentre.³³

Af Konkurrencestyrelsens undersøgelse fremgår, at det navnlig er 4 og 5 stjernede vandrerhjem, der er i konkurrence med andre aktører.³⁴ I gennemsnit har disse vandrerhjem 36 pct. af omsætningen fra forretningsrejsende, erhvervsmæssige kurser o.l. samt private selskabsarrangementer, jf. tabel 5.5. De 2 og 3 stjernede vandrerhjem har i gennemsnit kun 12 pct. af omsætningen fra disse ydelser.

Tabel 5.5: Vandrerhjemsomsætning fordelt på kategorier af gæster, pct.

Anm: Tallene er beregnet som vejede gennemsnit ud fra oplysninger fra de vandrerhjem, som indgår i Konkurrencestyrelsens undersøgelse. Da de 4 og 5 stjernede vandrerhjem typisk er større end gennemsnittet, afviger tallene lidt fra tallene i tabel 5.2, der er baseret på uvejede gennemsnit.

Kilde: Egne beregninger på grundlag Konkurrencestyrelsens undersøgelse.

11 privatejede vandrerhjem er medlem af VIP-Backpackers.³⁵ Disse vandrerhjem er frit stillet med hensyn til ydelser og priser. Der kræves fx ikke vandrerkort af gæster. Nogle af disse vandrerhjem har høj standard.

Fodnoter

20 Forretningshoteller i de større byer har lavsæson om sommeren.

21 Nogle feriecentre har ikke udlejning under en uge om sommeren.

22 Dog kan der i visse regioner gives støtte til enkeltvirksomheder i forbindelse med EU-midler til investeringer og særlige udviklingsaktiviteter.

23 Horesta står for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet.

24 HR&K står for Hoteller, Restauranter og Kroer. Medlemmer heraf vil kunne blive klassificeret i tre kategorier. Klassificeringen sker både efter objektive kriterier og kvalitative forhold.

25 Indplaceringen sker efter en lang række objektive kriterier. Her sammenfattes kun hovedtræk.

26 Det gælder også for visse 2 stjernede hoteller, herunder kroer.

27 Vandrerhjemmene under LDV anvender logoet Danhostel. De fleste af disse vandrerhjem er ejet af kommuner eller selvejende institutioner. 16 pct. er ejet af privatpersoner.

28 Vurderingen sker efter en række objektive kriterier. Her sammenfattes kun hovedpunkter.

29 Vandrerhjem har derimod normalt ikke restaurant.

30 LDV har endvidere oplevet en efterspørgsel på et klassifikationssystem, der omfattede kursus- og konferencefaciliteter. Dette har LDV har afvist, da de ikke mente, at det hørte ind under vandrerhjemskonceptet.

31 I modsætning til hoteller, der udlejer værelser, er her tale om leje af sengeplads. Gæsten må således dele værelse eller storrum med andre. Tilsvarende gælder bade- og toiletfaciliteter. Prisen gælder ekscl. linned, som gæsten selv må medbringe eller leje.

32 For 2 personer i et familieværelse var prisen i 2002 fx 400 kr. Prisen er ekskl. linned.

33 En arbejdsgruppe med repræsentanter for LDV og Horesta har i 1996 lavet en rapport om konkurrenceforholdene mellem hoteller og vandrerhjem. På baggrund af en undersøgelse i fire byer med nyetablerede vandrerhjem konkluderer rapporten, at det typiske vandrerhjem ikke byder det traditionelle hotelerhverv den konkurrence, der har været påstået. Horesta har i forbindelse med Konkurrencestyrelsens undersøgelse i 2002 tilkendegivet, at undersøgelsen i 1996 ikke er relevant til belysning af forholdene i dag.

34 Også nogle 3 stjernede vandrerhjem har konkurrenceflader med andre aktører. Det drejer sig om vandrerhjem, der udover gode kursus- og køkkenfaciliteter har mange værelser med eget bad og toilet. Ca. 50 pct. af vandrerhjemmene har 3 stjerner. Heraf har ca. halvdelen værelser med eget bad og toilet. 30 pct. har 4 eller 5 stjerner.

35 VIP-Backpackers er en international organisation med over 1000 vandrerhjem i 47 lande. Vandrerhjemmene kan blive klassificeret fra 1 til 3 stjerner.

fortsættes på næste side

Version 1.0 Maj 2003 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering