Ferie og turisme i Danmark er et stort og sammensat erhvervsområde med virksomheder fra flere brancher. Virksomhederne sælger en række forskellige ydelser, fx overnatning, bespisning og oplevelser, som både anvendes i forbindelse med ferieturisme og erhvervsturisme1. Den samlede omsætning på området kan anslås til ca. 49 mia. kr.2 Beskæftigelsen svarer til ca. 70.000 årsværk.
Den moderne samfundsudvikling har medført stigende efterspørgsel efter mange turismeaktiviteter. Dette har ført til, at turisme globalt er et af de største vækstområder. På denne baggrund er der stigende fokus på erhvervsudviklingen inden for ferie- og turismeområdet.
Ferie- og turismeområdet får betydelig offentlig støtte i alle lande. I Danmark kan den samlede offentlige støtte, der går direkte til ferie- og turismeområdet, anslås at udgøre ca. 500 mio. kr. Støtten omfatter både generel erhvervsudviklingsstøtte og tilskud til enkeltvirksomheder. Disse omfatter fx feriecentre og vandrerhjem. Herudover får ferie- og turismeområdet også gavn af de ca. 900 mio. kr. om året, som ydes fra det offentlige til museer og zoologiske anlæg. Hovedparten af dette beløb er dog knyttet til særlige formål og forpligtelser, som støtteberettigede museer o.l. er pålagt som offentlige goder.3
Der er lavet adskillige undersøgelser af udviklingen på ferie- og turismeområdet.4 Det overordnede indtryk er, at konkurrencen i almindelighed er hård. De generelle rapporter omhandler først og fremmest Danmark som turismedestination i konkurrence med andre turismedestinationer. I de senere år har Danmark tabt markedsandele i den internationale konkurrence om danske og udenlandske turister. Dette kan tilskrives flere forhold. Rapporterne peger på, at en vigtig årsag er for ringe produktivitetsudvikling i de danske turismeerhverv.
Turismepolitikken er derfor koncentreret om at etablere strategier, som skal føre til større produktivitet i det danske turismeerhverv. Hermed forbedres den internationale konkurrenceevne. Turismepolitikken går bl.a. ud på at skabe større samarbejde inden for de forretningsområder, hvor turisme i Danmark står stærkt. Heri indgår bl.a. strategisk samarbejde mellem turismevirksomheder om udvikling af særlige turismekoncepter (spydspidsprojekter).5 Danmarks relative styrkepositioner som samlet turismedestination har ikke været tilstrækkeligt eksponeret i det internationale turismebillede. Der er derfor peget på behovet for en samlet og mere målrettet indsats, der kan fremme koordineret international markedsføring af dansk turisme. Markedsføringen skal profilere („brande“) og styrke Danmarks tiltrækningskraft som turismedestination.6
Disse foranstaltninger kan ikke løftes af enkelte virksomheder.7 Initiativerne kræver, at der iværksættes et samarbejde mellem forskellige virksomheder. I mange tilfælde vil det være rationelt, at der er offentlig medvirken og støtte til sådanne fællesprojekter. I Danmark sker den generelle udvikling i turismeerhvervene bl.a. via Danmarks Turistråd8 og otte regionale turismeudviklingsselskaber i samspil med private turismevirksomheder.
De eksisterende analyser har således overvejende fokuseret på overordnede strategier som middel til fornyelse og vækst inden for turismen. Betydningen af virksom konkurrence mellem virksomheder på de danske turismemarkeder har derimod kun i mindre grad været belyst. Problemet er her, at konkurrencebegrænsninger og ulighed i erhvervsvilkår mellem turismevirksomheder kan stå i vejen for en sund erhvervsudvikling præget af stigende effektivitet hos danske turismevirksomheder.
Konkurrencestyrelsen har derfor undersøgt, om der er forhold, som hæmmer konkurrencen på det danske ferie- og turismemarked. Herunder om offentlig støtte kan skabe konkurrenceproblemer.
Undersøgelsen belyser bl.a. nye konkurrenceflader mellem aktører, der tidligere opererede på mere adskilte markeder. Der er specielt fokuseret på områder, hvor støttede aktører er i konkurrence med aktører, der ikke kan modtage offentlig støtte. Det skyldes, at sådanne nye konkurrenceflader kan give anledning til en fornyet vurdering af støttekriterier, som er fastlagt på baggrund af en anden markedssituation.9
Historisk har de enkelte typer turismevirksomheder i høj grad opereret på hver deres marked. Nogle virksomheder har fx typisk henvendt sig til erhvervskunder. Det gælder fx konferencehoteller og hoteller baseret på forretningsrejsende. Andre virksomheder har i hovedsagen haft kunder inden for ferieturisme. Disse virksomheder har fx omfattet forskellige kategorier af feriehoteller, feriecentre og udlejede feriehuse. Desuden har vandrerhjem udgjort et specielt koncept med lavere standard og mindre service. Det har været karakteristisk, at de enkelte typer virksomheder i stor udstrækning har haft forskellige kunder.
Udviklingen i de senere år har imidlertid ført til, at mange turismevirksomheder i dag har et bredere udsnit af ydelser. Der er derfor opstået nye konkurrenceflader mellem aktører, der tidligere i hovedsagen opererede på mere adskilte markeder. Det betyder, at flere virksomheder af forskellig type i dag er i konkurrence om de samme kunder.
Udviklingen har fx bevirket, at nogle vandrerhjem ud over traditionelle vandrerhjemsydelser også kan sælge ydelser, der henvender sig til andre kunder. Det skyldes, at de pågældende vandrerhjem har værelser af god standard med eget bad og toilet. Vandrerhjemmene står for ca. 2 pct. af de samlede antal overnatninger i Danmark. Ud over overnatning har flere vandrerhjem endvidere faciliteter, der er egnede til erhvervsmæssige kurser o.l. Desuden kan de have køkkenfaciliteter, der gør det muligt at give forplejning og servicering af hotelmæssig standard i forbindelse med kurser m.m. og private selskabsarrangementer. Herved får disse vandrerhjem en konkurrenceflade til andre aktører på turismemarkedet. Det er fx 2 og 3 stjernede provinshoteller og kroer. Endvidere har mange feriecentre opnået en høj standard. Det gælder både overnatningsfaciliteter og fællesfaciliteter. Herunder restaurationsvirksomhed knyttet til feriecentret. Det har bevirket, at mange feriecentre i dag konkurrerer med hoteller om både ferieturister og erhvervsturister.
Nye konkurrenceflader med tilgang af nye virksomheder og koncepter stimulerer konkurrencen og effektivitetsudviklingen. Dette gælder imidlertid kun under forudsætning af, at virksomhederne har samme erhvervsvilkår. Offentlig støtte må derfor ikke medføre ulige erhvervsvilkår.
Konkurrencestyrelsens undersøgelse af ferie- og turismemarkederne viser, at udviklingen i Danmark har ført til, at der på nogle turismemarkeder ydes offentlig støtte til aktører, som er i konkurrence med aktører, der ikke kan modtage offentlig støtte. Nogle former for offentlig støtte kan således give konkurrenceproblemer, som ikke tidligere har været til stede.
Konkurrenceproblemerne har bl.a. været knyttet til støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond til feriecentre og kommunal støtte til vandrerhjem. Konkurrencerådet har på denne baggrund i april 2002 rettet henvendelse til Beskæftigelsesministeriet om ændring af vedtægterne for Arbejdsmarkedets Feriefond. Konkurrencestyrelsen har endvidere i februar 2003 anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en generel redegørelse om kommunal støtte til vandrerhjem. Begge ministerier er enige i, at der i lyset af udviklingen inden for turismen er behov for en præcisering af retningslinierne for offentlig støtte til turismevirksomheder.10
Analyserne i dette kapitel lægger op til, at offentlig støtte til turismevirksomheder11 bør tage udgangspunkt i følgende principper:
Der bør ikke gives offentlig støtte til drift af enkeltvirksomheder, som i hovedsagen sælger ydelser af tilsvarende art, som udbydes på almindelige kommercielle vilkår af private virksomheder uden offentlig støtte.
Virksomheder, som i hovedsagen sælger ydelser, som ikke kan udbydes i tilstrækkeligt omfang på almindelige kommercielle vilkår12, kan få offentlig støtte. Vilkårene for at opnå offentlig støtte bør være gennemsigtige, og tildelingen skal ske efter saglige kriterier.
Nogle af ovennævnte virksomheder kan have sideaktiviteter i form af ydelser, som udbydes af andre virksomheder på almindelige kommercielle vilkår. I disse tilfælde bør den offentlige støtte være betinget af, at sideaktiviteterne drives på markedsvilkår.
Offentlig støtte efter disse principper vil skabe bedre betingelser for udvikling af effektive turismevirksomheder gennem aktiv konkurrence. Dette vil bidrage til større international konkurrenceevne for det danske turismeerhverv.
5.2 FERIE- OG TURISMEMARKEDERNE I DANMARK
Markeder, ydelser (aktiviteter) og priser
Ferie og turisme er et erhvervsområde, som består af mange typer virksomheder. Disse udbyder en række ydelser, der anvendes i forbindelse med situationer, hvor man er på rejse og midlertidigt opholder sig andre steder end på sin normale bopæl og arbejdsplads.
Konkurrencestyrelsen gennemførte i 2002 en undersøgelse af konkurrenceforholdene på ferie- og turismemarkeder i Danmark.13 Formålet har været at undersøge, om nogle former for støtte kan medføre konkurrenceforvridning.
Overordnet kan der sondres mellem en række markeder med tilknytning til ferie og turisme. De vigtigste er følgende:
Ferie
Erhvervsturisme i form af forretningsrejser, møder, kursus, konferencer o.l.14
Hertil kommer turistinformation samt rejse- og konferencearrangører. Nogle virksomheder inden for transport og detailhandel udbyder også ydelser, der i betydelig grad efterspørges af feriegæster og turister. Disse aktiviteter er ikke medtaget i undersøgelsen.
Efterspørgslen kommer fra udenlandske og danske turister, der afholder ferie samt kurser og konferencer m.m. i Danmark. Oplevelsesaktiviteter og restauranter anvendes dog også af andre end turister.
Det er karakteristisk for mange ferie- og turismeaktiviteter, at de i et vist omfang understøtter hinanden. Det betyder, at ydelserne er komplementære. Dette kan indebære, at tilstedeværelsen af en turismeaktivitet forbedrer kundegrundlaget for andre turismeaktiviteter. Eksempler på komplementære ydelser i forbindelse med afholdelse af ferie er overnatning, bespisning m.v. på restauranter og besøg på oplevelsescentre i regionen.
Samtidig synes de senere års udvikling til en vis grad at have ført til en opblødning af tidligere grænser mellem delmarkeder med forskellige ydelser og kunder. Dette har betydet, at en række ydelser fra forskellige typer aktører i dag i højere grad kan substituere hinanden.19 De pågældende aktører er derfor i dag i større omfang end tidligere i konkurrence om de samme kunder på nogle markeder. En oversigt over forskellige typer aktørers udbud af ydelser på udvalgte delmarkeder er vist i tabel 5.1.
Tabel 5.1: Oversigt over udbydere af ferie- og turismeaktiviteter
Over- natning
Restau- rant
Anden bespis- ning
Oplevel- sesakti- viteter
Kursus/ konfe- rencer
Selskabs- arrange- menter
Skole/ sports- arrange- menter
Konference- hoteller
•
•
–
º
•
•
–
Garni- hoteller1
•
–
•
–
º
º
–
Kroer
•
•
–
–
º
º
–
Andre hoteller
•
º
º
º
º
º
–
4-5 stjernede vandrerhjem
•
º
•
–
•
•
•
1-3 stjernede vandrerhjem
•
–
–
–
–
–
–
Feriecentre
•
º
º
•
º
º
º
Feriehusudlejning
–
º
º
•
º
º
º
Camping- pladser
•
º
º
º
º
º
º
Oplevelses- centre
•
–
•
–
º
º
•
Note 1: Garnihoteller er mindre hoteller uden restaurant. Der er normalt mulighed for morgenmad.
Anm: • betyder, at alle aktører udbyder aktiviteten. º betyder, at nogle af aktørerne udbyder aktiviteten.
Kilde: Konkurrencestyrelsens undersøgelse.
I hvor høj grad, de forskellige typer aktører er i konkurrence om de samme kunder på et bestemt delmarked, afhænger af:
Betydningen af delmarkedet for de respektive typer af aktører
Ydelsens karakter, kvalitet og standard
Ydelsens pris
Afgørende for substitutionsgraden er ydelsernes kvalitet sammenholdt med prisen hos de enkelte aktører. Jo højere grad ydelser er af samme kvalitet og standard, des nemmere kan de erstatte hinanden. For en given standard vil forbrugerne foretrække den billigste ydelse. På et marked med aktiv konkurrence på lige vilkår vil priserne på tilsvarende ydelser derfor nærme sig hinanden. Prisniveauet vil blive fastsat af de mest effektive virksomheder. Hvis der er ulige konkurrencevilkår, vil denne mekanisme bliver forstyrret. Offentlig støtte til enkeltvirksomheder kan føre til ulige konkurrencevilkår. Hvis støttede virksomheder i kraft af støtten kan sælge ydelser billigere end tilsvarende ydelser hos ikke støttede virksomheder, vil der opstå konkurrenceforvridning. Det vil kunne bevirke, at effektive virksomheder fortrænges fra markedet.
På ferie- og turismeområdet kan offentlig støtte til enkeltvirksomheder indebære risiko for konkurrenceforvridning, hvis der er konkurrenceflader mellem støttede virksomheder og virksomheder, der ikke kan opnå offentlig støtte. Sådanne konkurrenceflader vil være til stede i det omfang, at virksomhederne sælger ydelser, der kan substituere hinanden.
Udvalgte virksomhedstypers gennemsnitlige fordeling af omsætningen på delmarkeder er vist i tabel 5.2
Konferencehoteller har hovedparten af omsætningen inden for erhvervsturisme. Inden for gruppen af andre hoteller er der også betydelig omsætning fra ferieturister. Individuelle ferieturister er det mest betydende markedssegment for vandrerhjem og feriecentre. Grupper i forbindelse med skole- og sportsarrangementer spiller kun en rolle for vandrerhjem. Det bemærkes, at kurser o.l. samt private selskabsarrangementer har betydning for andre aktører end hoteller. Navnlig inden for gruppen 4-5 stjernede vandrerhjem og feriecentre udgør omsætningen fra disse delmarkeder en ikke uvæsentlig andel.
Fodnoter
1 Erhvervsturisme omfatter bl.a. forretningsrejser og aktiviteter i forbindelse med erhvervsmæssige møder, kurser og konferencer.
2 I Danmarks Turistråds TØBBE-rapport (Turismens økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning) er den samlede turismeomsætning i 2001 opgjort til 49,1 mia. kr., heraf 18,3 mia. kr. til overnatning, restauranter og forlystelser. Resten er turismeomsætning hos virksomheder inden for bl.a. dagligvarehandel, transportvirksomheder og tankstationer.
4 Fra de seneste år kan nævnes: 1. del af en struktur-og omkostningsanalyse af det danske turismeerhverv (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2002), Regeringens turismepolitiske handlingsplan 2002, Regeringens turismepolitiske redegørelse 2000. Endvidere Benchmarking analysis of Danish tourism (PKF-konsulentfirmaet for Danmarks Turistråd 2000) og Danmarks Turistråds TØBBE-rapporter 1999-2002.
5 Det kan bl.a. være samarbejde mellem turismevirksomheder og vidensinstitutioner om udvikling af særlige koncepter inden for fx kystnær ferieturisme, aktivferie, byturisme og konferencer. Samarbejdet kan omfatte analyser af erhvervsudviklingen og markedspotentialer, nye produktpakker og markedsføringskoncepter. Virksomheder inden for fx overnatning, oplevelser, bespisning, transport m.m. kan herved skabe et bedre gensidigt grundlag for hinandens ydelser og dermed en bedre kapacitetsudnyttelse.
6 Som led i den overordnede erhvervsfremmepolitik for turismeområdet lancerede Danmarks Turistråd i 2002 for første gang en moderne samlet indgang til Danmark som turistland. Det skete i form af den fælles internetportal visitdenmark.com. Portalen samler 20.000 danske turismetilbud på ét sted. Portalen, der er interaktiv, rummer i alt ca. 1 mio. sider. Den er tilgængelig i 12 sprogversioner.
7 Det skyldes bl.a., at turismeerhvervet i Danmark består af mange små virksomheder. Men det skyldes også, at foranstaltningerne har karakter af infrastrukturydelser, som kommer en flerhed af virksomheder til gode, jf. nærmere i afsnit 5.4.
8 Danmarks Turistråd er en erhvervsdrivende fond. Danmarks Turistråd har indgået en 3 års resultatkontrakt med Økonomi- og Erhvervsministeriet og udfører visse styrelsesopgaver for ministeriet samt deltager i projekter og udfærdigelse af analyser (jf. fodnote 2 og 4). Danmarks Turistråds hovedopgave er at markedsføre Danmark som turistmål. Danmarks Turistråd har 10 markedskontorer i Europa, USA og Japan.
9 Som led i undersøgelsen er udsendt spørgeskemaer til udvalgte aktører på feriemarkederne. Det drejer sig om hoteller, vandrerhjem, feriecentre, forlystelsescentre, museer, campingpladser og feriehusudlejere. Udover faktiske oplysninger om ydelser, priser og offentlig støtte m.m. er aktørerne blevet bedt om en vurdering af deres konkurrencesituation. Desuden er en række kommuner blevet spurgt om kommunal drift og/eller støtte til faciliteter og aktiviteter på området. I alt er udsendt ca. 300 spørgeskemaer.
10 Henvendelserne og ministeriernes svar omtales nærmere i afsnit 5.4.
11 Det bemærkes, at en betydelig del af den offentlige støtte på områderne for fritidsaktiviteter, ferie og turisme ikke er fastsat ved lov. Det gælder fx for kommunal støtte til turismevirksomheder så som vandrerhjem. Spørgsmål om lovlighed af kommunal drift eller støtte til disse virksomheder skal derfor afgøres efter de almindelige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse. De såkaldte kommunalfuldmagtsregler.
12 Virksomhedernes ydelser skal herudover være i overensstemmelse med nationale eller regionale samfundsmæssige målsætninger.
13 Aktørerne er fortrinsvis udvalgt inden for fire områder: Nordjylland, Århus Amt, Storstrøms Amt og Storkøbenhavn. Disse har både absolut og relativt stor betydning som ferie- og turistområder i Danmark.
14 Såkaldte MICE-aktiviteter. Meetings, Incentives, Conference, Exhibition.
16 Undersøgelsen omfatter hoteller, kroer, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og udlejning af sommerhuse og ferielejligheder. Lystbådehavne er ikke medtaget i undersøgelsen.
17 Undersøgelsen omfatter forlystelsesparker, zoologiske haver samt museer og andre kulturelle institutioner.
18 Bespisning tilbydes navnlig af restauranter, hoteller og kroer o.l. Men også nogle oplevelsescentre og andre udbydere af overnatning som fx feriecentre og vandrerhjem tilbyder i forskelligt omfang bespisning. Selvstændige restauranter uden overnatningsfaciliteter er ikke medtaget i undersøgelsen. Det skyldes, at disse restauranters konkurrenceflader med andre turistvirksomheder er mere flertydig. På den ene side vil eksistensen af turistvirksomheder med overnatningsfaciliteter og dermed turister forbedre kundeunderlaget for restauranter. På den anden side kan restauranter være i konkurrence med de samme virksomheder i det omfang, de tilbyder bespisning af samme standard som restauranten. Hvad angår nye konkurrenceflader kan selvstændige restauranters situation anskues på linie med hotelrestauranter, der er medtaget i undersøgelsen.
19 Ydelser, der er substitutter, kan erstatte hinanden i forbruget. Sådanne ydelser efterspørges derfor af de samme kunder.
