Der har gennem de senere år været en stadigt stigende fokus på de konkurrenceforvridende virkninger af statsstøtte. Siden 1996 er nødvendigheden af mindre og mere effektiv statsstøtte blevet understreget på en række møder i Det europæiske Råd.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at statsstøtte ikke kun har negative virkninger. Den kan fx være med til at fremme nødvendige strukturreformer, forskning og udvikling, beskæftigelse, miljø mv. Denne form for støtte kaldes støtte til horisontale formål, fordi den er åben for alle virksomheder uden skelen til virksomhedens størrelse, art, sektor eller hvor den ligger.
Statsstøtte bør derfor på den ene side fremme de ønskede mål, og på den anden side bør de negative virkninger i form af konkurrenceforvridning og/eller spild af offentlige ressourcer udgås.
15.2 RÅDSKONKLUSIONER VEDTAGET UNDER DET DANSKE FORMANDSKAB
Ministerrådet for Konkurrenceevne vedtog den 26. november 2002 nogle konklusioner på statsstøtteområdet. Med disse konklusioner tager EU hul på et mere konkret og forpligtende arbejde med at føre konklusionerne fra Det Europæiske Råd ud i livet.
En række af de vigtigste indsatsområder er:
at udvikle brugen af økonomiske analyser i statsstøttesager,
at modernisere og effektivisere procedurereglerne,
at øge gennemsigtigheden på statsstøtteområdet, og
at fremme erfaringsudveksling mellem medlemsstater og Kommissionen.
Konklusionerne pointerer behovet for at fortsætte bestræbelserne med at reducere og omlægge statsstøtten mod horisontale formål. Medlemsstaterne bør fortsat udvikle brugen af forudgående og efterfølgende konkurrenceanalyser. Målet er, at statsstøtten skal afbalanceres til at blive mere effektiv og mindst mulig konkurrenceforvridende.
Som et andet vigtigt punkt lægger konklusionerne op til, at Kommissionen skal effektivisere procedurereglerne for at afkorte sagsbehandlingstiden. Ressourcerne i både Kommissionen og medlemsstaterne bør koncentreres om de væsentlige sager. Statsstøttekontrollen vil dermed blive mere effektiv.
Konklusionerne lægger vægt på, at man fortsætter med at øge gennemsigtigheden. Gennemsigtighed gør det muligt for medlemsstaterne at overvåge og nedbringe eget statsstøtteniveau. Øget gennemsigtighed gør det også nemmere for fx virksomheder at klage over statsstøtte til andre virksomheder.
Under det danske formandskab blev der desuden afholdt et seminar for medlemsstater og Kommissionen. På seminaret drøftede man bl.a. brugen af økonomiske analyser og overvågning af støtteniveau. Det er sigtet, at seminaret skal være et startskud til kommende årlige erfaringsudvekslinger.
15.3 KOMMISSIONENS STATUSRAPPORT OM MINDSKELSE OG OMLÆGNING AF STATSSTØTTE1
Kommissionen præsenterede sin statusrapport om mindskelse og omlægning af statsstøtte på Rådsmødet den 26. november 2002. Rapporten beskriver de statsstøttepolitiske initiativer, som Kommissionen har taget siden december 2001, og som ventes taget i nær fremtid.
For det første vil Kommissionen ændre retningslinierne for medlemsstaternes årlige statsstøtteindberetninger. Målet er at skabe højere ensartethed og kvalitet i indberetningerne.
For det andet vil Kommissionen udvikle generelle indikatorer, der kan gøre det lettere for medlemsstaternes at måle effektiviteten af støtte.
For det tredje overvejer Kommissionen, om der kan fastsættes økonomiske kriterier til måling af statsstøttens indvirkning på konkurrencen. Kommissionen vil overveje, hvilken betydning disse målinger skal have i statsstøttesa ger.
Kommission vil også udvikle et webbaseret netværk. I netværket kan medlemsstaterne og Kommissionen udveksle informationer og erfaringer.
Rapporten opfordrer medlemsstaterne til at bidrage med oplysninger om de nationale tiltag, der er taget for at opfylde de tidligere vedtagne konklusioner. Disse oplysninger kan indgå i den rapport, som kan forelægges for Det euro pæiske Råd under det græske formandskab i foråret 2003.
15.4 STATSSTØTTENIVEAUET I EU OG I KANDIDATLANDENE
Kommissionen offentliggjorde i foråret 2002 den tredje udgave af resultattavlen for statsstøtte.2 Resultattavlen vedrører perioden 1998-2000 og gennemgår mere generelle udviklingsmønstre og tendenser i EU. Tallene i den tredje udgave af resultattavlen er anført i faste 1999-priser.
Resultattavlen tjener to formål. For det første medvirker den til at øge gennemsigtigheden om statsstøtte. For det andet gør den det muligt at overvåge, om der sker et fald i statsstøtteniveauet.
Generelt viser resultattavlen, at medlemsstaterne bruger stadigt mindre statsstøtte i forhold til BNP. Derudover ses det, at medlemsstaterne i stigende omfang retter statsstøtten mod horisontale formål.
Tabel 15.1: Statsstøtteniveauet i EU i år 2000
Land
Statsstøtte i pct. af BNP i 2000
Trend i andel af BNP, 1996-20001
Andel af horisontal støtte i pct. af total støtte i 20002
Trend i andel af horisontal af støtte i pct. af total støtte1,2
EU
0,99
-0,25
47
+12,2
UK
0,46
-0,17
60
+4,1
Sverige
0,75
-0,11
61
+3,0
Grækenland
0,89
-0,40
8
+4,4
Italien
0,92
-0,47
33
+11,8
Østrig
0,97
-0,18
58
-1,5
Holland
0,98
+0,09
75
+2,6
Spanien
0,99
-0,20
42
+7,4
Frankrig
1,13
-0,24
42
+9,1
Portugal
1,18
-0,44
38
+7,4
Irland
1,20
+0,34
55
+12,9
Danmark
1,23
+0,15
83
+0,7
Tyskland
1,23
-0,26
46
+14,4
Luxemburg
1,24
+0,18
47
+9,9
Belgien
1,34
-0,11
77
+13,0
Finland
1,44
-0,30
71
+1,3
Note 1: Ændring i procentpoint mellem gennemsnittet for 1996-1998 og for 1998-2000.
Note 2: Total statsstøtte fratrukket landbrug, fiskeri og transport.
Tabel 15.1 viser statsstøtteniveauet i EU i 2000 og er sorteret efter støtten i pct. af BNP. Tabellen viser, at den samlede statsstøtte i EU faldt fra 105 mia. € i 1996 til 82 mia. € i 2000. Statsstøtten udgjorde 0,99 pct. af EU's BNP i 2000. Statsstøttens andel af BNP faldt i 11 af de 15 medlemsstater i perioden 1996 til 2000. Dette stemmer overens med målsætningen om at nedbringe støtteniveauet i forhold til BNP inden 2003. Alligevel steg støtten i forhold til BNP i Danmark, Irland, Luxembourg og Holland. Stigningen i Danmark kan forklares med øget jernbane- og miljøstøtte. Statsstøtteniveauet i Danmark forventes dog at vise en faldende tendens i de kommende resultattavler, idet rege ringen har stoppet flere støtteordninger.
En stigende del af den danske statsstøtte gives til horisontale formål, som generelt anses for mindre konkurrenceforvridende end andre former for støtte. Danmark er det land i EU, der giver den største andel støtte til horisontale formål. I 2000 udgjorde den horisontale støtte 83 pct. af den samlede danske støtte.
I efteråret 2002 fremlagde Kommissionen en særudgave af resultattavlen.3 Resultattavlen er Kommissionens første forsøg på at skildre situationen i kandidatlandene/de nye medlemslande. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at resultattavlens data stammer fra 2000, og at der kan være sket store forandringer på statsstøtteområdet i kandidatlandene siden da.
Kandidatlandene har de seneste år udpeget myndigheder, der skal føre kontrol med støtteordninger. Når en støtteordning er uforenelig med EU-reglerne, skal kandidatlandene enten ophæve den straks eller gradvist udfase den.
Tabel 15.2: Statsstøtteniveauet i kandidatlandene i år 2000
Land
Befolkning (mio. € )
Statsstøtte (mio.)
Statsstøtte/ BNP (pct.)
Statsstøtte/ capita (PPS/cap)
EU 15
376,5
69.460
1,0
185
Kandidat 12
105,6
4.839
1,3
105
Malta
0,4
n.a.
n.a.
n.a.
Slovakiet
5,4
91
0,4
45
Estland
1,4
26
0,5
43
Litauen
3,7
70
0,6
44
Letland
2,4
53
0,7
47
Cypern
0,8
95
1,0
156
Polen
38,7
1.869
1,1
98
Slovenien
2,0
221
1,2
173
Bulgarien
8,2
151
1,3
66
Tjekkiet
10,3
770
1,5
174
Ungarn
10,0
843
1,7
190
Rumænien
22,5
650
1,9
88
Anm.: Samlet statsstøtte minus statsstøtte til landbrug og fiskeri. EU-midler heller ikke medtaget. Ingen tal for Malta.
Kilde: Generaldirektoratet for Konkurrence og Eurostat.
Tabel 15.2 viser statsstøtteniveauet i kandidatlandene i 2000 og er sorteret efter støtten i pct. af BNP. Tabellen viser, at statsstøtte i gennemsnit udgjorde 1,3 pct. af BNP i 2000, hvilket skal sammenlignes med EU-gennemsnittet på 0,99 pct. i 2000. Hvis støtten opgøres per capita, ændrer billedet sig. Selv hvis der bruges købekraftstandarder (PPS), var der en tendens til, at kandidatlandene ydede mindre statsstøtte end EU-medlemsstaterne i 2000.
Fodnoter
1 Jf. KOM (2002) 555 endelig. Hele rapporten findes på Kommissionens hjemmeside http://europa.eu.int/comm/competition/state_aid/others/progress_report/da.pdf.
2 Jf. KOM(2002) 242 endelig. Hele rapporten findes på Kommissionens hjemmeside http://europa.eu.int/eurlex/da/com/rpt/2002/com2002_0242da01.pdf.
3 Jf. KOM(2000) 638 endelig. Hele rapporten findes på Kommissionens hjemmeside http://europa.eu.int/eurlex/da/com/cnc/2002/com2002_0638da01.pdf.
