Konkurrenceredegørelse 2003 - Kap. 11 Konkurrenceloven i 2002

Forside - Indhold - Forrige/Næste

"Konkurrenceredegørelse 2003"

Kapitel 11
Konkurrenceloven i 2002

11.1 INDLEDNING

Konkurrencerådet afgør de største og de principielle sager. I 2002 traf rådet 29 afgørelser, jf. tabel 11.1. Styrelsen traf 166 større afgørelser, som blev offentliggjort. Herudover afsluttede styrelsen i løbet af året omkring 720 mindre sager, herunder sager om aktindsigt, borgerspørgsmål mv.

Tabel 11.1: Oversigt over afgørelser i 2002

Note 1: Herudover blev ca. 720 mindre sager afsluttet i 2002.

Rådets og styrelsens afgørelser kan indbringes for Konkurrenceankenævnet. Ankenævnet traf 13 afgørelser i 2002, jf. tabel 11.2. 6 afgørelser blev stadfæstet, mens 5 sager blev omstødt eller hjemvist til fornyet behandling. 2 sager blev hævet af de implicerede virksomheder¹.

Tabel 11.2: Ankenævnskendelser i 2002

Alle rådets beslutninger lægges på Internettet kl. 14.00 samme dag, beslutningen er truffet. På styrelsens hjemmeside, www.ks.dk, er der en uddybende beskrivelse af alle de sager, der er omtalt i dette kapitel – undtagen straffesager.

Hjemmesiden indeholder også oversigter over afholdte og kommende rådsmøder. Der er desuden oversigter over styrelsens publikationer, der alle frit kan downloades. Man kan også tilmelde sig abonnement på styrelsens elek troniske nyhedsbreve.

Styrelsen har i foråret 2003 arbejdet på en ny hjemmeside med nyt design. Her vil der bl.a. være en forbedret nyhedsservice, mulighed for individualiseret abonnement samt forbedrede søgefunktioner.

Dette kapitel giver indledningsvist en kort status over straffesager på konkurrenceområdet. Dernæst gennemgås de vigtigste afgørelser på konkurrenceområdet.

For at lette læserens anvendelse af kapitlet er sagerne rubriceret efter type. I afsnit 11.3 gennemgås sager vedrørende offentlig regulering. Herefter følger sager vedrørende aftaler (11.4), dominerende stilling (11.5) samt sager, der både vedrører aftaler og misbrug (11.6). I afsnit 11.7 gennemgås sager om konkurrenceforvridende offentlig støtte og i 11.8 gennemgås fusionssager. Endelig rummer afsnit 11.9 en liste over alle sager, inkl. større styrelsesager. Kapitlet afsluttes med en oversigt over Konkurrencestyrelsens udgivelser i 2002.

11.2 STRAFFESAGER

I 2002 er der ved domstolene givet bøder til en lang række af de virksomheder, der var involveret i elektrikerkartellet. Ved årsskiftet 2002/2003 var der samlet givet over 22 mio. kr. i bøder til 149 virksomheder i dette sagskompleks. Det forventes, at den strafferetlige forfølgning af virksomheder i elkartellet vil blive afsluttet i løbet af 2003.

Tabel 11.3: Bøder i el-kartellet

Siden konkurrencelovens ikrafttræden i 1998 er der oversendt 17 sagskomplekser til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Af disse er 6 sager afgjort ved bødestraf, 3 sager er blevet henlagt på grund af bevisets stilling, og i én sag, kørelærersagen, blev de anklagede frifundet.

I kørelærersagen var kørelærerforeningen i Aalborg tiltalt for at have overtrådt et påbud fra Konkurrencerådet om at ophøre med at udstede vejledende priser. Retten var enig i, at det var bevist, at kørelærerne havde aftalt priserne. Men da aftalen var under den daværende bagatelgrænse i loven (som siden er ophævet), og retten endvidere fandt, at prisaftalen ikke var i strid med den konkrete formulering i påbuddet, blev kørelærerforeningen frifundet.

De 5 bødestraffe (udover el-kartellet), som blev givet i 2002, var begrundet i overtrædelser af konkurrenceloven i forbindelse med fastsættelse af bindende priser, ulovlige eksklusivbestemmelser samt konkurrenceklausuler.

I forbindelse med fastsættelse af bindende videresalgspriser er der givet 2 bøder. Bøderne lød på 500.000 kr. til Adidas Danmark A/S (januar 2002) og 670.000 kr. til Lindberg A/S (oktober 2002) for fastsættelse af bindende videresalgspriser på henholdsvis sportsudstyr/-beklædning og brillestel. Der er også givet en bøde på 200.000 kr. til Levis Strauss (juli 2002) ved byretten i København for fastsættelse af bindende videresalgspriser på beklædning. Dommen er anket til Landsretten, hvor sagen verserer.

I forbindelse med anvendelse af en ulovlig konkurrenceklausul er der givet en bøde på 50.000 kr. til Dansk Tipstjeneste A/S (november 2002). Der er ligeledes givet en bøde på 360.000 kr. til Ejendomsavisen/Bilavisen A/S (april 2002), som var et indstik i Jyllandsposten, vedrørende ulovlige eksklusivaftaler i forbindelse med boligannoncering.

Boks 11.1: Kontrolundersøgelser

11.3 OFFENTLIGT REGULERET VIRKSOMHED (§ 2)

Priserne på Storebæltsbroen (februar)

Konkurrencerådet afviste en klage fra Dansk Transport og Logistik (DTL) over taksterne på Storebæltsforbindelsen.

DTL havde klaget over, at de nuværende brotakster indebar en krydssubsidiering. DTL mente, at brugerne på broens vejdel finansierede en uforholdsmæssig stor andel af tilbagebetalingen af de investeringer, der blev foretaget i forbindelse med Storebæltsforbindelsen. Ifølge DTL var dette konkurrenceforvridende, fordi transport på skinner fik en fordel i forhold til transport på vej.

Konkurrencestyrelsens undersøgelser viste, at der skete en krydssubsidiering. Vejdelen finansierede således reelt Storebæltsforbindelsen. Men krydssubsidieringen forvred ikke konkurrencen mellem lastbiler og godstog, fordi de to transportformer ikke konkurrerer om de samme kunder. Lastbiler foretrækkes til transport over forholdsvis korte afstande med forædlede varer af en vis værdi. Jernbaner bruges derimod ved lange afstande med tunge råvarer og varer af lav værdi. Konkurrencerådet ville derfor ikke anbefale trafikministeren at ændre takststrukturen på Storebæltsforbindelsen.

11.4 KONKURRENCEBEGRÆNSENDE AFTALER (§ 6-10)

Dansk Journalistforbunds kampskridt (januar)

Konkurrencerådet besluttede, at der ikke var grundlag for at gribe ind over for Dansk Journalistforbund, hvis forbundet varslede blokade over for bl.a. TV2 og DDFF (Danske Dagblades Forenings Forhandlingsafdeling). Blokaden var et led i kampen for at opnå kollektiv overenskomst for freelance journalister om løn- og arbejdsvilkår.

Der var tale om freelance journalister, som udfører arbejdsopgaver af samme karakter og under tilsvarende arbejdsforhold som fastansatte. Journalisterne bruges som stødpude af medierne. Denne gruppe er i stærk vækst, bl.a. fordi IT-udviklingen muliggør distancearbejde.

Dansk Journalistforbund havde bedt om Konkurrencerådets forhåndsvurdering i sagen. Forbundet ville være sikker på, at Konkurrencerådet ikke greb ind over for varsling af en blokade.

TV2 og DDFF havde den opfattelse, at freelance journalisterne var selvstændige erhvervsdrivende. Forbundets varsling af blokade ville derfor være en konkurrencebegrænsende aftale i strid med konkurrenceloven.

Konkurrencerådet fandt, at arbejdsbetingelserne for denne type freelancearbejde måtte betragtes som løn- og arbejdsforhold. De er er derfor ikke omfattet af konkurrenceloven. Denne vurdering var uafhængig af, hvordan freelancere fx behandles skattemæssigt.

Afgørelsen blev anket til Konkurrenceankenævnet.

Dansk Skovforenings konjunkturbarometer (januar)

Konkurrencerådet besluttede, at Dansk Skovforenings konjunkturbarometer ikke begrænsede konkurrencen.

Dansk Skovforening ændrede efter rådets behandling i november 2001 barometeret. Det indeholdt herefter ikke længere foreningens forventninger til prisudviklingen. Konjunkturbarometeret indeholdt alene foreningens forventninger til udbud og efterspørgsel 3 måneder frem. Samtidig var antallet af trætyper i barometeret reduceret, datagrundlaget udvidet og barometeret var blevet gjort offentligt tilgængeligt.

Ændringerne betød, at barometeret næppe kunne anvendes som prisvejledning for foreningens medlemmer om salgspriser for deres råtræ. Også selv om man sammenholdt barometeret med den prisstatistik, som foreningen lige ledes udgav.

Standardkontrakt for leje af havnearealer (januar)

Konkurrencerådet godkendte en standardlejekontrakt til brug for udlejning af havnearealer, der anvendtes af medlemmerne af Sammenslutningen af Danske Havne.

Standardkontrakten stillede bl.a. krav om, at lejereguleringen skete i henhold til nettoprisindekset eller tilsvarende indeks. Denne type indeks gav en neutral reguleringsfaktor. Faktoren var praktisk ved beregning af den fremtidige leje, og der var derfor ikke tale om en konkurrencebegrænsning.

Rådet godkendte også standardkontraktens vilkår om, at parterne kunne aftale en omsætningsgaranti. Lejer garanterede heri udlejer en vis omsætning „over bolværk” – dvs. af handel mellem skib og land.

Dankort A/S' vedtægter og aktionæroverenskomst (januar)

Konkurrencerådet godkendte Dankort A/S' vedtægter og aktionæroverenskomst.

Dankort A/S blev dannet i 2001 som led i planen om at bryde PBS' monopol på indløsning af Dankortet. Dankort A/S overtog ejerskabet til Dankort og dermed retten til at give licens til at udstede og indløse Dankort. Opgaven med at indløse betalinger med Dankortet gik over til pengeinstitutterne, som kunne konkurrere om opgaven. PBS havde tidligere monopol på denne opgave.

Planen hang sammen med overvejelserne om at tillade pengeinstitutterne at opkræve gebyr af forretningerne, når kunden betaler med betalingskort i forretningen. I dag er der gebyrforbud. Som betingelse for at ophæve gebyrfor buddet har Folketinget krævet, at forudsætningerne for fuld og reel konkurrence på markedet for betalingskort skal være opfyldt.

En af betingelserne for konkurrence var netop, at Dankorts vedtægter skulle godkendes. En anden betingelse var, at de nye dankortterminaler, som PBS har fået udviklet, kunne kommunikere med andre end PBS og pengeinstitutterne. Det ville betyde, at den enkelte forretning fik mulighed for at vælge andre leverandører af betalingsindløsning end PBS og pengeinstitutterne.

IT-branchens standardforbehold (april)

Konkurrencerådet godkendte IT-Brancheforeningens standardforbehold. Forbeholdet anvendes, når foreningens medlemmer indgår kontrakter med det offentlige om køb af IT-systemer.

IT-Brancheforeningen består af over 100 IT-virksomheder, herunder mange af landets største. Foreningens standardforbehold indeholder bl.a. bestemmelser om opsigelse, ophavsret (at leverandøren normalt har ophavsretten til specialudviklede programmer) og erstatningspligt (at leverandørens erstatningsansvar normalt er begrænset til et på forhånd aftalt beløb).

IT-Brancheforeningen havde efter forhandlinger med Konkurrencestyrelsen ændret standardforbeholdene, så de ikke begrænsede konkurrencen. Konkurrencerådet godkendte herefter forbeholdene. Konkurrencerådet lagde endvi dere vægt på, at det var frivilligt for foreningens medlemmer, om de vil anvende forbeholdene.

Totalkredits samarbejdsaftale med pengeinstitutter (juni)

Konkurrencerådet besluttede, at en samarbejdsaftale mellem Totalkredit A/S og en række pengeinstitutter ikke stred mod konkurrencereglerne.

Aftalen fastlagde den generelle ansvars- og opgavefordeling mellem Totalkredit og det enkelte pengeinstitut ved formidling af realkreditlån. Ved formidling af et Totalkreditlån skulle pengeinstituttet stille en 8-årig selvskyldnergaranti for den del af lånet, der oversteg 60 pct. af ejendommens belåningsværdi. For dette modtog pengeinstituttet en garantiprovision og et engangsbeløb ved fejlfri sagsbehandling.

Pengeinstitutterne var hverken afskåret fra at formidle lån fra andre realkreditinstitutter eller at samarbejde med andre. Det enkelte pengeinstitut var dog forpligtet til at underrette Totalkredit om samarbejder, der forpligtede penge institutterne til at formidle et bestemt antal lån.

DR og TV2's aftale med Team Danmark og Håndboldforbundet (november)

Konkurrencerådet godkendte DR og TV2's aftale med Team Danmark og Dansk Håndboldforbund (DHF) om tv-, radio- og Internetrettigheder til håndboldkampe spillet i Danmark. Aftalen gav DR og TV2 eneret til at sende fra de fleste håndboldkampe i Danmark frem til 1. maj 2006.

En så lang eneret kan give konkurrencemæssige problemer for andre TV- stationer. Aftalen omfattede imidlertid ikke rettighederne til EM, VM og Champions League. Derfor kunne alle TV-stationer fortsat konkurrere om at erhverve sig disse attraktive rettigheder. Desuden er senderettighederne til andre sportsgrene, som konkurrerer med håndbold om TV-seere, i dag spredt mellem de danske TV-stationer. Den samlede vurdering var derfor, at aftalen ikke forvrider konkurrencen om TV-seere mellem TV-stationerne.

Endelig blev det – i det konkrete tilfælde – vurderet, at DR og TV2's aftale om at erhverve sig rettighederne i fællesskab ikke gav stationerne en sådan magtposition, at de fik rettighederne til en lavere pris, end hvis de havde forhandlet hver for sig. Aftalen hindrede endvidere ikke, at DR og TV2 fortsat kunne konkurrere om TV-seere til de danske håndboldkampe.

Trælasthandlernes byggemesser (december)

Konkurrencerådet påbød Trælasthandlerunionen (TUN) at ophøre med at stille konkurrencebegrænsende krav til udstillerne på unionens byggemesser.

TUN havde i forbindelse med fagmessen „Byggeri 2002” og tidligere messer i 2000 og 1998 stillet som betingelse for deltagelse, at leverandørerne solgte gennem trælast- og tømrerhandlerne. De måtte kun i begrænset omfang handle direkte med entreprenører og håndværkere.

Næsten alle trælast- og tømrerhandlere i Danmark er medlemmer i TUN. Alle byggehåndværkere og entreprenører er kunder hos trælast- og tømrerhandlere. TUN's fagmesser er derfor en vigtig mulighed for leverandørerne af byggematerialer til at møde deres slutkunder.

Konkurrencerådet vurderede, at det var konkurrencebegrænsende at gøre leverandørernes mulighed for at deltage i fagmesserne afhængig af, at leverandørerne kun i begrænset omfang sælger direkte til entreprenører og hånd værkere.

Fodnoter

1 I den ene afgørelse tog rådet klagers indsigelser til følge, hvorefter sagen blev hævet. I den anden afgørelse hævede klager sagen uden imødekommelser.

Version 1.0 Maj 2003 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, www.ks.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering