Konkurrenceredegørelse 2002 - KAPITEL 7 E-handel og ny økonomi

KAPITEL 7 E-handel og ny økonomi

7.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER

Den nye økonomi er et begreb med mange facetter.Den kan defineres som alle økonomiske processer, der knytter sig til it-anvendelse. Den kan også vurderes ud fra virkningerne på arbejdsmarkedet, fx at mange i den nye økonomi skifter job hyppigt, stiller store krav til jobbet eller måske endda foretrækker at være løst ansatte.

Kernen i den nye økonomi, som dette kapitel vil fokusere på, er e-handel.

Uanset definition kan økonomien ikke uden videre deles op i en ny og en gammel del fx efter brancher. Virksomheder i alle erhverv bruger it og handler via internettet – om end i forskellig grad. Den nye økonomi er derfor ikke en særlig sektor, men en integreret del af alle erhverv.

E-handel kan på sigt have meget stor samfundsøkonomisk betydning. Den kan også have perspektiver for samfundsudviklingen i øvrigt – måske på linie med indførelsen af elektricitet sidst i 1800-tallet og af dampkraft endnu tidligere.

Formentlig vil det give Danmark store fordele at være godt med i den nye økonomi i forhold til andre lande.Virksomhederne får viden og kompetencer ved at kaste sig ud i de uanede muligheder på området – og denne fordel vejer meget tungere end fordelen ved at vente og lære af andres fejl.

Det er selvsagt ikke en myndighedsopgave at styre, hvordan virksomhederne skal engagere sig i den nye økonomi. Men det er vigtigt at skabe de bedste forudsætninger. Det kræver en indsats over en bred front, herunder uddannelse på alle niveauer, gode skatteregler og teleregulering – samt at det offentlige aktivt udnytter markedets muligheder.

Konkurrencepolitikken kan også yde et væsentligt bidrag for at fremme ehandel, hvilket er baggrunden for dette kapitel. Dertil kommer en vigtig sammenhæng den anden vej, nemlig at e-handel kan øge konkurrencen.

E-handel har tre typer samfundsøkonomiske virkninger. For det første kan den øge produktivteten i alle processer knyttet til handelen – herunder reducere virksomhedernes interne omkostninger til markedsføring, økonomistyring, logistik mv. For det andet kan e-handel skærpe konkurrencen – hvilket yderligere fremmer produktiviteten. Endelig kan e-handel bane vejen for helt nye forretningsmuligheder.

Danmark er faktisk godt med, i forhold til andre lande, i e-handelen. Det gælder både, når man måler business-to-business (B2B), som er den største del, og business-to-consumer (B2C). Vi har endda forudsætninger for at komme helt i front. Danskerne har mange pc’er og billig adgang til nettet – og bruger denne adgang flittigt. Alligevel bruger danske virksomheder kun i gennemsnitligt omfang nettet til salg, mens de ligger helt i top, hvad angår indkøb over nettet. Tilsvarende ligger Danmark kun på et gennemsnit, når man ser på den andel af internetbrugerne, der køber forbrugsvarer via nettet.

Samlet er det ikke urealistisk, at e-handlen i Danmark, der i 2002 ventes at udgøre ca. 20 mia. kr., over en årrække kan 20-30-dobles.

Det er svært at vurdere, hvor meget e-handel kan medvirke til øget konkurrence i dansk økonomi, men det er sandsynligt, at der kan være betydelige virkninger. Det skyldes bl.a., at internettet gør det lettere at sammenligne priser. Endnu mere konkurrencefremmende kan portaler og markedspladser være. Der er en tendens til, at den halvdel af erhvervene, der e-handler mest, konkurrerer mere end den øvrige halvdel. Men der er også klare tegn på, at e-handel endnu kun i meget begrænset omfang har medvirket til mere konkurrence.

Det er især bemærkelsesværdigt, at priserne på nettet generelt ikke er lavere end i fysiske butikker. Det kan bl.a. skyldes, at en del af internetforbrugerne i dag ikke bruger nettet til at købe billigt ind, men af bekvemmelighedsgrunde. Det kan imidlertid også skyldes, at virksomhederne bevidst blokerer for konkurrencen på nettet, og dermed samtidig er med til at bremse udviklingen.

De blokeringer, der påpeges i dette kapitel, vedrører først og fremmest bindende videresalgspriser og leveringsnægtelser. Der er også tilfælde, hvor producenter prisdiskriminerer, men dette problem vurderes ikke at være større end i fysiske butikker.

En skærpet håndhævelse af konkurrenceloven på nettet kan fjerne disse barrierer og samtidig medvirke til en øget udbredelse af e-handel.

Til gengæld bør konkurrencemyndighederne på andre områder være mere tilbageholdende med at gribe ind end i den "gamle" økonomi. Der er således grund til at se mere afslappet på høje markedsandele, lave priser (dumping) og høje priser end normalt. Det skyldes, at markedsandelene skifter betydeligt hurtigere i den nye økonomi end i den gamle, og at det ofte kan være nødvendigt at forære kunderne produkterne for at komme ind på markederne.

På baggrund af analyserne i dette kapitel vil Konkurrencestyrelsen:

• gribe ind over for konstaterede eksempler på bindende viderealgspriser i e-handlen
  
  
• gribe ind over for producenter og importører, der usagligt nægter at levere til internetforhandlere
  
  
• på øvrige områder være tilbageholdende med at gribe ind over for midlertidige konkurrenceproblemer i den nye økonomi
  
  
• se positivt på markedspladser eller portaler, herunder e-auktioner, der i endnu højere grad end e-handel i øvrigt kan fremme konkurrencen. Styrelsen vil dog også lægge vægt på, at der på sådanne markedspladser er fri adgang til markedspladsen, og at oplysninger ikke misbruges. E-handlen og konkurrencen på nettet kan herudover fremmes på følgende måder:
  
  
• Det er lykkedes at få støtte i EU til en ændring af udbudsreglerne, der betyder, at myndigheder kan lave e-udbud og købe ind via e-auktioner. I forhandlingerne i EU vil Konkurrencestyrelsen arbejde aktivt for disse forslag
  
  
• Alle indkøbere i den offentlige sektor bør anspores til at købe ind via ehandel, særligt gennem den etablerede offentlige indkøbsportal. B2Ghandelen (business to government) bør vokse i samme tempo som B2B og B2C
  
  
• Gennemsigtigheden på nettet bør øges gennem gode prisdatabaser. Det offentlige, herunder især Forbrugerinformationen, bør prioritere sin indsats, så den ikke erstatter, men supplerer private databaser
  
  
• Importen af forbrugsgoder bremses i dag af bureaukratiske toldprocedurer. For at øge konkurrencen bør Told & Skat tilbyde en ubureaukratisk fortoldning via nettet.

7.2 E-HANDEL I DANMARK

Udviklingen i e-handel^[1] er særlig interessant i en konkurrencepolitisk sammenhæng. E-handlen kan forøge konkurrencetrykket i Danmark. Det er tiltrængt – ikke mindst så længe det samlede konkurrencetryk stadig er lavere end i resten af Nordeuropa, jf. kapitel 2.

E-handlens udvikling i Danmark

Grundlaget for e-handlen er de muligheder, som den forbedrede kommunikation giver virksomhederne for hurtigt, effektivt og uden særlige omkostninger at komme i kontakt med nye leverandører eller nye kunder til deres varer. E-handlen er i langt mindre grad bundet til landets grænser. Det er således ikke de nationale grænser, men de sproglige, der får betydning for afgrænsningen af markederne.

Internt i virksomhederne giver it-anvendelsen muligheder, der forbedrer logistik og planlægning af produktionen.Virksomhederne bliver herved bedre stillet i konkurrencen. Det vil være muligt for en lang række virksomheder at høste "first mover"-fordele, hvis de udnytter e-handlens fordele før deres konkurrenter.

Hertil kommer de mange nye varer og ydelser, som nettet fører med sig. Selve anvendelsen af e-handel har ført til udvikling af en række nye produkter og ændret anvendelse af traditionelle varer. Fx udvikling af særlige mobiltelefoner eller indbygning af særlige dele i fjernsyn, der gør det muligt at gå direkte på nettet. På ydelsessiden kan peges på udviklingen af web-sider, betalingssystemer og kryptering.

De danske virksomheders e-handel er vokset langsomt de seneste år. Virksomhedernes salg til forbrugerne (B2C) har været i kraftig vækst, mens salg til andre virksomheder (B2B) synes at være stagneret, jf. figur 7.1 og 7.2.

Figur 7.1: Danske virksomheders internetsalg (B2B, B2G og B2C)

Note 1: 2002 er skøn. I 2002 er der for B2B antaget samme vækst som for resten af økonomien, dvs. ca. 4 pct., og for B2C er antaget en vækst på 50 pct. For B2G er medtaget de potentielle statslige indkøb, som dog må forventes at være spredt ud over en årrække, jf. www.doip.dk.
Kilde: www.bizreport.dk 1998-1999 og Danmarks Statistik 2000-2001.

Figur 7.2: Antal kortbetalinger i danske internetforretninger

Kilde: www.pbs.dk.

Internetsalget udgjorde kun ca. 1 pct. af virksomhedernes samlede omsætning i 2001, men e-handlen kan få et ekstra skub fremad i 2002 ved, at de offentlige indkøb bliver elektroniske, jf. afsnit 7.6. Det kan potentielt give en ekstra ehandel for 8 mia. kr.

Indtil nu tyder tal for e-handlen således på, at denne centrale del af den nye økonomi vokser i Danmark. Men branchens egne forventninger om en fordobling af internetsalget år for år er dog langt fra blevet indfriet. En forklaring er muligvis den internationale krise i it-aktiviteterne, der også gør sig gældende i Danmark. Der er dog ingen tvivl om, at på sigt kan væksttempoet i ehandlen blive klart højere end i resten af økonomien.

E-handlen mellem virksomheder (B2B) udgjorde ca. 80 pct. i 2001 og e-handel til forbrugerne (B2C) kun en mindre del – ca. 20 pct.

Internationalt er Danmark godt med – både med B2B- og B2C-handel

De danske virksomheder ligger i front i en europæisk sammenligning af virksomhedernes køb ved e-handel (B2B-handel). Ca. 40 pct. af alle danske virksomheder købte i 2001 ind mindst én gang ved e-handel. Til sammenligning er det europæiske gennemsnit på ca. 20 pct., jf. figur 7.3. Derimod ligger Danmark kun på det europæiske gennemsnit, når der ses på salg over internet, jf. figur 7.4.

Figur 7.3: Andel af virksomheder, der købte ind ved e-handel i 2001

Kilde: Eurobarometer, december 2001.

Figur 7.4: Andel af virksomheder, der solgte ved e-handel i 2001

Kilde: Eurobarometer, december 2001.

En af forklaringerne på den lidt dårligere placering mht. salg er, at det især er store virksomheder, der sælger over internet – og store virksomheder har Danmark relativt få af. En anden forklaring er, at ved salg uden for landets grænser favoriseres de engelsktalende lande.

Det tekniske potentiale for endnu større e-handel i Danmark er til stede. De danske virksomheder anvender stort set alle it, dvs. anvender pc'er. De fleste virksomheder har internetadgang, og ca. halvdelen anvender nettet til finansielle transaktioner (e-banking).

Samtidig viser de seneste tal, at e-handel og brug af nettet til salg og køb endnu kun udgør en lille del af virksomhedernes omsætning. I 2000 havde kun ca. 10 pct. af virksomhederne et internetsalg på mindst 1 pct. af den samlede omsætning, jf. figur 7.5.

Figur 7.5: Procent af alle virksomheder, som brugte it i 2000

Kilde: Danske virksomheders brug af IT 2000, Danmarks Statistik.

De danske virksomheders tekniske potentiale for e-handel understreges af, at over 90 pct. af virksomhederne brugte it i 2000, men kun 30 pct. havde afgivet ordrer over internettet, jf. figur 7.5.

E-handlen hænger snævert sammen med brugen af internettet. En af de væsentlige forklaringer på den hastige udbredelse af brugen af internettet er udviklingen i prisen på hardware og kvaliteten af soft- og hardware. For USA er det opgjort, at det kvalitetskorrigerede prisindeks for computere på de sidste 10 år faldet med ca. 90 pct. Computernes kapacitet er fordoblet ca. hver 18-24 måned, medens telenettets kapacitet til datatransmission er fordoblet ca. hver 12 måned.^[2] En del af nytten af computere er dog knyttet til brug af ny eller næsten ny software, der stiller krav om stadig højere kvalitet af hardware. Prisfaldet på 90 pct. overvurderer derfor udviklingen i forbrugerfordelene.

Flyttes sigtet fra B2B til B2C, er billedet næsten det samme. I Danmark har over halvdelen af befolkningen adgang til nettet og andelen er voksende, jf. figur 7.6.

Figur 7.6: Procentdel af befolkningen med adgang til internettet i 2000 og 2001

Kilde: Eurobarometer, december 2001.
Note: Danmarks Statistik, jf. Familiernes brug af internet 4.kvt., skønner at 74 pct. af danskerne i 2001 havde internetadgang fra hjem eller arbejde.

Den forskellige udbredelse af internettet i landene kan bl.a. forklares med forskelle i indkomstniveau. Det har også betydning, hvor stor en andel af befolkningen, der har eller er i gang med at tage en uddannelse. Endelig har adgangsomkostningerne til internettet en betydning.

Udnyttelsen af nettet er knap så imponerende – men heller ikke dårlig. De danske forbrugeres handel på nettet ligger således placeret i midtergruppen blandt lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 7.7.

Figur 7.7: Procent af alle internetbrugere, som handlede via internettet i 2001

Kilde: Eurobarometer, december 2001.

Det medvirker formentlig hertil, at der i Danmark er stor tæthed i butiksnettet, og man skal ikke køre så langt for at købe ind i en rigtig forretning. Tallene for UK og Tyskland, hvor der også er stor butikstæthed, viser dog, at der er et potentiale for mere e-handel.

E-handlens økonomiske potentiale er stort

Potentialet for e-handel kan også vurderes ved at se på hvert erhverv, der potentielt har e-handel med levering via nettet (dvs. data, informationer, musik mv.) og uden for nettet (dvs. med fysisk levering). Potentialet for ehandel med fysisk levering er selvsagt klart størst og omfatter i virkeligheden næsten hele økonomien, jf. tabel 7.1. Potentialet for e-handel over nettet er imidlertid også stort, ikke mindst for B2B-handel. I forhold hertil er såvel den faktiske e-handel, som den forventede e-handel i 2002, lille.^[3] Ifølge denne analyse er der således et samlet potentiale for en mangedobling af e-handlen i forhold til det forventede 2002-niveau.

Tabel 7.1: Potentiale for e-handel i 2000 og forventet e-handel i 2002

Note 1: Nationalregnskabsstørrelser for virksomhedernes input, privat konsum og offentlig konsum eksklusive løn.
Note 2: Beløbet er beregnet på basis af skønnede andele brugt på en input/output-tabel for 1996. Der henvises til et baggrundsnotat på www.ks.dk.
Note 3: Beløbet er beregnet på basis af andele for forbrugsgrupper fra Finansredegørelsen 2001.
Note 4: Jf. figur 7.1.

Hvad vil være de samfundsøkonomiske konsekvenser af en helt eller delvis realisering af dette potentiale? Spørgsmålet er svært at besvare, men konsekvenserne falder i tre grupper.

For det første gør e-handel det muligt at spare betydelige ressourcer – ikke bare på gennemførelsen af handel, men også på alle processer forbundet hermed: markedsføring, salg, betaling, planlægning, bogholderi mv.

For det andet kan e-handel skærpe konkurrenceforholdene markant. Dette kan lede til højere produktivitet.

For det tredje kan e-handel samt alle øvrige it-aktiviteter, der er knyttet til den nye økonomi, medføre muligheder for nye aktiviteter og forretningsmuligheder, som det er svært at forudse rækkevidden af.

Et amerikansk studie af rækkevidden af den første type effekter peger for B2Bhandel på mulige produktivitetsgevinster på mere end 10 pct., jf. tabel 7.2. Omsat til omkostningsbesparelser på nationalt plan svarer det til ca. 7-8 pct. af BNP.

Tabel 7.2: Mulig besparelse på salg, distribution og markedsføring i virksomhederne (B2B)

Kilde: Goldman Sachs Investment Research 2000.

De samfundsøkonomiske gevinster ved de to andre effekter er det ikke muligt at angive pålidelige skøn for.

Det kan samlet vurderes, at Danmark er godt med mht. udviklingen i e-handel. Det gælder både B2B, B2C og B2G. Men alligevel er der potentiale for en høj vækst i e-handlen i de kommende år.

fortsættes på næste side

Fodnoter

[1] E-handel eller elektronisk handel defineres officielt i Danmarks Statistik og OECD som modtagelse eller afgivelse af ordrer via computerbaserede netværk. Dermed omfatter internethandel (køb og salg) i princippet også EDI handel. EDI (Electronic Data Interchange) er filoverføring af blanketlignende forretningsdokumenter mellem lukkede net. Selve sammenkoblingen af virksomhedernes netværk kan nu erstattes af internettet, således at EDI foregår over nettet.

[2] US Department of Commerce, Digital economy 2000.

[3] Potentialet for e-handel over nettet vurderes at udgøre 3-10 pct. af det samlede e-handelspotentiale, jf. tabel 7.1. Det samme forhold vurderes at gælde for den aktuelle e-handel.

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 Maj 2002 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering