Konkurrenceredegørelse 2002 - KAPITEL 5 TV

KAPITEL 5 TV

5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER

Konkurrencestyrelsen får mange henvendelser om forholdene på kabeltv- og satellittv-området. Typiske spørgsmål er: Hvorfor er det så dyrt at se kabeltv? Hvorfor skal jeg betale for 30 kanaler, når jeg kun ønsker at se to af dem? Hvorfor kan jeg ikke se Viasat’s kanaler på en dekoder^[1] fra Canal Digital?

I hele Europa bliver analogt tv gradvist erstattet af digitalt tv. Udviklingen giver større kapacitet, fordi der bliver frigjort frekvensressourcer. For forbrugerne betyder det bedre lyd- og billedkvalitet, flere tv-kanaler og mulighed for interaktive tv-tjenester m.v.

I 1995 brugte en husstand i Danmark i gennemsnit 1.884 kr. på tv. Dette forbrug var i 1999 steget til 2.224 kr. Samlet udgjorde tv-markedet 0,4 pct. af BNP i 1999. I takt med at markedet udvikler stadig flere og forskellige tjenester, må det forventes, at forbruget vil stige yderligere.

Konkurrencestyrelsen har derfor undersøgt markedet for kabel- og satellittv og herunder sammenlignet priser på kabel- og satellittv i Danmark med priser i andre lande. Endvidere er der set på, hvordan konvergensen og digitaliseringen kan påvirke konkurrencen mellem kabeltv- og telenettet nu og i fremtiden.

Analysen viser, at det er billigere for forbrugerne at se satellittv end kabeltv i Danmark. Prisforskellen udgør mellem 25 og 40 pct.

Endvidere er prisen på kabeltv i Danmark generelt højere end i andre lande, mens prisen på satellittv er lavere i Danmark eller ligger på niveau med andre lande.

Undersøgelsen af markedet for kabel- og satellittv viser, at der er konkurrenceproblemer på tv-markedet. De væsentligste problemer er:

• at tv-kanaler ikke kan købes enkeltvis, men kun i pakker
• at der ikke er tilstrækkeligt konkurrencepres på TDC Kabel TV
• at visse tv-kanaler kun kan modtages via kabeltv og ikke via parabol
• at Viasat nægter at udlevere parabolkort til alle dekodere og CA-moduler^[2]

Når udbyderne pakker tv-kanalerne i pakker bliver den frie konkurrence om tv-kanalerne begrænset, og forbrugernes valgfrihed indskrænkes. Broadcastere stiller endvidere krav om, i hvilke pakker de enkelte tv-kanaler skal placeres eller mindste-tilslutningskrav for at tilbyde fx antenneforeninger tv-kanalen. Kravene har til hensigt at sikre en tv-kanal størst mulig udbredelse. Dette sker på bekostning af udbydernes frihed til at udbyde tv-kanalerne efter forbrugernes reelle efterspørgsel.

Konkurrencepresset på TDC Kabel TV er ikke tilstrækkeligt. Dette skyldes, at TDC Kabel TV har en dominerende stilling på kabeltv-markedet, og at de eneste konkurrenter til TDC Kabel TV er Telia Stofa og de fritstående anlæg. Endvidere er konkurrencen fra satellittv ikke stærk. Dette skyldes, at der er tale om to adskilte markeder med forskellige markedsvilkår. Kabel- og satellittv er derfor kun i konkurrence i enkelte lokale områder.

De forskellige markedsvilkår for kabel- og satellittv skyldes bl.a., at der ved regulering er pålagt kabeltv-udbyderne forpligtelser, som ikke er pålagt satellittv-udbyderne. Must-carry forpligtelsen i radio- og fjernsynsloven omfatter kun ejere af kabeltv-anlæg og ikke satellittv-udbyderne. Must-carry kanalerne tæller i dag TV2, TV2 Zulu, DR1 og DR2, hvor TV2 og DR1 er de mest sete tvkanaler i Danmark. Da TV2/Danmark ikke vil sende tv-kanalen TV2 via satellit, er kanalen ikke tilgængelig for satellittv-udbyderne og kan ikke modtages via parabol. Endvidere er satellittv-udbyderne ikke pålagt at betale Copydanog Koda-afgifter.Dette skal ses i forhold til, at en husstand i gennemsnit ser 14 Copy-Dan pligtige tv-kanaler, hvilket svarer til en omkostning på 12,50 kr. pr. mdr. pr. husstand, som ejeren af fællesantenneanlægget skal betale.

Der er ikke noget stort konkurrencepres fra det såkaldte analoge jordbaserede net (dvs. det oprindelige net) til kabel- og satellittv, fordi det analoge jordbaserede net har en begrænset kapacitet. Der skal i Danmark på ny tages politisk beslutning om, hvorvidt der skal etableres et digitalt jordbaseret net. Fordelen ved et digitalt net er bl.a., at brugerne får en bedre lyd- og billedkvalitet og flere tv-kanaler at vælge i mellem. Men kapaciteten i et digitalt net vil være meget mindre end på kabel- og satellittv. Det er derfor ikke sikkert, at det er en god idé at etablere det jordbaserede digitale net.

På satellittv-markedet har der gennem længere tid været problemer, fordi Viasat og Canal Digital anvender hver deres tekniske løsninger til distribution af tv-signalet. Selskaberne anvender forskellige standarder til kodning af tvsignalet og til deres interaktive tjenester. Dette har betydet, at kunder ikke har kunne skifte udbyder uden også at skifte dekoder, og at kunder, som ønskede at være abonnent hos begge udbydere, var nødt til at anskaffe sig to dekodere.

Kunderne blev således tidligere bundet til én udbyder ved køb af en dekoder. For at løse problemerne på markedet med forskellige styresystemer er selskaberne indgået i et fællesnordisk samarbejde i organisationen NorDig. NorDig består af alle de nordiske public service-stationer som DR, TV2, SVTV og NRK samt udbydere som TDC Kabel TV, Telia Stofa, Canal Digital og Viasat. Formålet med NorDig er at udarbejde fælles retningslinjer for distribution af digitalt tv i Norden og lave fælles åbne standarder. Medlemmerne af NorDig har ved en aftale forpligtet sig til at udlevere parabolkort til alle dekodere og CA-moduler samt til kun at markedsføre åbne dekodere efter den fælles standard MHP.^[3] Ud over aftalen i NorDig vil markedsføring af en MHP-dekoder, som kan anvendes til flere distributionsformer fx til kabel- og satellittv, fremme konkurrencen på markedet.

På baggrund af analyserne i dette kapitel anbefales:

• at det ved en lovændring sikres, at det ikke er lovligt for fællesantenneanlæg og satellittv-udbydere at acceptere vilkår om mindste-tilslutning ved distribution af radio- og tv-kanaler i Danmark, fordi mindste-tilslutningsklausuler hæmmer det frie valg af tv-kanaler
• at radio- og fjernsynsloven ændres, så der pålægges en must-provide og en must-carry forpligtelse på satellit for de tv-kanaler, der er omfattet af must-carry forpligtelsen på kabel. Dette vil have størst betydning for tvkanalen TV2, som ikke sendes via satellit
• at der foretages en revision af reglerne for betaling af Copy-Dan- og Kodaafgifterne, så kabel- og satellittv bliver stillet lige
• at en eventuel tilladelse til at drive det digitale jordbaserede net udbydes på auktion. Afholdelse af en auktion vil vise, om der er en business case for en kommerciel operatør i at drive det digitale jordbaserede net
• at dekoderproducenterne udbyder en MHP-dekoder, som kan anvendes til flere distributionsformer fx til kabel- og satellittv. Dette vil fremme konkurrencen mellem distributionsformerne, idet forbrugeren ikke er bundet til en distributionsform fx kabeltv
• at kabel- og satellittv-udbyderne i højere grad udbyder enkeltvalg af tvkanaler. Dette vil sikre den frie konkurrence om tv-kanalerne og forbrugernes valgfrihed

Endvidere vil Konkurrencestyrelsen påse overholdelse af NorDig-aftalen, så satellittv-udbyderne udleverer parabolkort til alle dekodere og CA-moduler.

5.2 MARKEDER

Det tv, som de danske husstande modtager i dag, er ikke det samme som for nogle år siden. Antallet af tv-kanaler, som forbrugerne har adgang til, er blevet meget større, og forbrugerne har nu også mulighed for at få interaktive tjenester som pay per view, e-mail eller internetadgang. Dette følger bl.a. af digitaliseringen, som har gjort det billigere at distribuere tv-kanaler. Derudover kan broadcasterne sende til flere seere end tidligere, fordi tv-kanaler nu bliver sendt via satellit.

Forbrugerne kan modtage tv-signalet enten:

• via det jordbaserede net
• med en enkeltparabol (DTH – Direct To Home)
• via kabeltv- og fællesantennenet

Figur 5.1: Udsendelse af tv til den enkelte husstand

Der er ca. 2,4 mio. husstande i Danmark, hvoraf 62,4 pct. ser tv via kabelnet og fællesparabol. 17,2 pct. ser tv via enkeltparabol, mens resten – 20,4 pct. – benytter sig af det jordbaserede net, jf. tabel 5.1.

Tabel 5.1: Antal husstande fordelt på distributionsform og udbydere

Kilde: Gallup 2. kvartal 2001 og udbyderens oplysninger pr. 30. juni 2001.

Distribution af tv-kanaler via det jordbaserede net adskiller sig fra andre distributionsformer ved, at der er meget begrænset kapacitet i nettet, og ved at forbrugerne kun behøver en almindelig stue- eller tagantenne for at modtage tv-kanalerne. Tv-signalet bliver sendt analogt, og seeren har derfor ikke brug for en dekoder.

Vælger forbrugerne at modtage tv-kanalerne med enkeltparabol, kan de blive kunde hos Viasat eller Canal Digital, som er de to eneste udbydere på DTHmarkedet. Viasat og Canal Digital udbyder pakker med tv-kanaler, enkelte tvkanaler og interaktive tjenester. Selskaberne bliver også kaldt SMS-operatører, hvilket betyder, at de bl.a. står for salg og markedsføring af tv-kanaler, administration af abonnenter, adgangsstyring og eventuelt udlejning af dekodere. Satellittv-kunderne skal bruge en dekoder for at modtage tv-signalet, som både kan være analogt og digitalt. På DTH-markedet er de fleste kunder stadig analoge, men udviklingen mod fuld digitalisering går væsentlige hurtigere end på kabeltv. Udbyderne af satellittv er således stoppet med at markedsføre analoge pakker med tv-kanaler. I dag er over 25 pct. af kunderne på satellittv digitale.

På DTH-markedet har Viasat en markedsandel, som ligger over 50 pct., mens Canal Digital’s andel er under 50 pct.Markedsandelen er målt på det samlede antal af analoge og digitale kunder, jf. tabel 5.1.

Den sidste mulighed for at modtage tv er gennem kabeltv-net. Kabeltvmarkedet består af forskellige kabeltv-net:

• net ejet af Tele Danmark Kabel TV
• net ejet af Telia Stofa
• fritstående net

De fritstående net er net, som ikke er ejet af TDC Kabel TV eller Telia Stofa. I de net, som er ejet af TDC Kabel TV, er brugerne koblet til TDC Kabel TV’s hybridnet enten som en enkelt husstand eller via et fællesantenneanlæg. Fællesantenneanlægget kan også modtage jordbaserede signaler og satellitsignaler. På samme måde er Telia Stofa’s net koblet sammen af en række net.

I de fritstående fællesantenneanlæg kan brugerne opnå aftale med flere forskellige selskaber. De fritstående anlæg kan indgå aftale med enten Viasat, Telenor Vision, FDA^[4], TDC Kabel TV, Telia Stofa eller direkte med broadcasterne og modtage tv-kanaler via en fælles parabol eller fællesantenne^[5] til fordeling i fællesantenneanlægget. Alternativt kan det fritstående anlæg blive koblet til TDC Kabel TV’s eller Telia Stofa’s net.

TDC Kabel TV’s og Telia Stofa’s kabeltv-net er stort set digitaliserede, og kunderne kan derfor få adgang til de digitale tjenester.^[6] Men det er kun under 5 pct. af det samlede antal kabeltv-kunder, som har valgt det digitale udbud. Hovedparten af husstandene modtager således stadigvæk analoge signaler og anvender ikke en dekoder.

Ud af de samlede 1,4 mio. husstande, som modtager kabeltv i Danmark, leverer TDC Kabel TV til ca. 50 pct., mens Telia Stofa leverer tv til under 20 pct. De resterende 35 pct. af markedet består af fritstående anlæg, jf. tabel 5.1.

5.3 PRISER I DANMARK OG ANDRE LANDE

Den traditionelle måde at modtage tv på i Danmark er via det jordbaserede net. Gennem dette net kan forbrugerne nedtage bl.a. DR1 og TV2 ved hjælp af en stue- eller tagantenne. Forbrugeren skal betale licens, men ikke en pris pr. kanal.

I 1981 kom satellittv til Europa, da et britisk selskab fik lov til sende via satellit. Reaktionen i Europa på denne udvikling var en lovgivning præget af restriktioner og etablering af hybridnettet som alternativ. I Sverige måtte der kun nedtages signaler til eget brug, dvs. at signalerne ikke måtte blive videresendt i kabeltv-anlæg. I Danmark blev der oprettet et nationalt monopol, som havde eneret til at nedtage og videreformidle signalerne til kabeltv-anlæg. Samtidig blev hybridnettet etableret i 1985 med den restriktion, at det kun var hybridnetsselskaberne^[7], der måtte overskride en kommunegrænse ved nedlægning af kabler.^[8] Endvidere måtte private selskaber ikke eje fællesantenneanlæg. Disse restriktioner blev først fjernet i midten af 90’erne.^[9] Dermed har Telia Stofa først siden midten af 90’erne kunnet eje anlæg og udbygge dem over kommunegrænser samt nedtage og videreformidle tv-signaler på lige fod med det, der i dag er TDC Kabel TV.

Historisk har kabel- og satellittv-området således være præget af en restriktiv lovgivning og et nationalt monopol på kabeltv. Modtagelse af satellittv i Danmark er i forhold til andre lande i Europa først blevet muligt relativt sent. Viasat og Canal Digital startede med at udbyde satellittv til enkeltparabolmodtagelse på det danske marked i henholdsvis 1989 og 1998. Der har derfor historisk altid været en relativ høj udbredelse af kabeltv i Danmark.

Da markedet står i en overgangsfase, hvor broadcasterne overgår fra analog til digital sending, indeholder den følgende prissammenligning af forbrugerpriserne på satellittv kun prisen på digitale abonnementer, idet udbyderne af satellittv i Danmark er overgået til alene at udbyde digitale abonnementer. På kabeltv indeholder prissammenligningen prisen på begge typer af signaler – både analoge og digitale signaler. I Danmark bliver der dog ikke udbudt digitale basispakker på kabeltv, hvorfor Danmark kun indgår i sammenligningen med en analog basispakke.

Priser på basispakker på kabel- og satellittv i Danmark

På basispakker er satellittv mellem 25 og 29 pct. billigere end kabeltv i Danmark, jf. tabel 5.2.^{[10] [11]}

Tabel 5.2: Kr. pr. mdr. på basispakker i DK, incl. moms

Note 1: Da Viasat har lagt TV3 i deres basispakke, skal pakken sammenlignes med TDC Kabel TV’s mellempakke, hvor TV3 også indgår.
Anm.: I prisen for TDC Kabel TV’s to pakker inklusiv udstyr, er der indregnet en tilslutningsafgift. Afgiften er et simpelt gennemsnit af afgiften for tilslutning til hus og lejlighed. I priserne på satellittv er der taget højde for køb af parabol og dekoder. Alle priser er beregnet udfra en abonnementsperiode på 3 år. Telia Stofa’s produkter indgår ikke i sammenligningen af priser på kabeltv. Dette skyldes, at Telia Stofa ikke har en såkaldt normalpris for deres programpakker. Telia Stofa sælger deres programpakker til fællesantenneanlæg, og priserne afhænger således bl.a. af antallet af tilsluttede husstande.
Kilde: Pricerunner, indsamlet uge 38-40, 2001.

Viasat’s basispakke er 25 pct. billigere end TDC Kabel TV’s mellempakke, hvor TV3 også indgår, mens Canal Digital’s basispakke Local er 29 pct. billigere end TDC Kabel TV’s grundpakke. I sammenligningen er der taget højde for køb af dekoder og parabol til modtagelse af satellittv, mens der indgår tilslutningsomkostninger på kabeltv.^[12]

Prisen på TDC Kabel TV’s pakker er standardprisen, dvs. den pris, som nye kunder skal betale. Mange af de eksisterende kunder betaler også denne pris. Nogle kunder, som er tilsluttet mindre fællesantenneanlæg, betaler omvendt en lavere pris. De forskellige priser skyldes bl.a., at TDC har indgået uopsigelige aftaler med lave priser. Dog er det kun et meget lille antal af TDC Kabel TV’s kunder, som har så lave priser, at TDC Kabel TV selv betegner dem som tabsgivende.Men også andre kunder får rabat – enten pga. historiske forhold, kampagnetilbud eller fordi antenneforeninger selv dækker nogle af investerings- eller vedligeholdelsesomkostningerne.

Den høje pris på kabeltv skyldes bl.a. de nu nedlagte brugerafstemninger. Afstemningerne satte broadcastere som fx MTV eller Eurosport i en stærk forhandlingsposition over for TDC Kabel TV, fordi tv-kanalerne før forhandlingerne allerede var stemt ind i pakkerne. TDC havde i 2000 et underskud på 283 mio. kr. TDC Kabel TV’s underskud afspejler de store omkostninger til broadcasterne og afskrivningerne af kabelnettet. Det ses af TDC Kabel TV’s regnskaber for 2000, at de totale omkostninger udgjorde 1.083 mio. kr. Samtidig svarer afskrivningerne stort set til underskuddet på 283 mio. kr.

Da de samlede investeringer i kabelnettet har udgjort ca. 2 mia. kr., og nettet må vurderes at være funktionsdygtigt mange år endnu, er de reelle afskrivninger formentligt mindre end de regnskabsmæssige. Dermed er TDC Kabel TV’s reelle underskud også mindre end i regnskabet.

Til sammenligning havde Canal Digital og Telia Stofa et underskud på 77 og 50 mio. kr. i 2000. Den eneste aktør på markedet med overskud var Viasat, som i 2000 havde et overskud på 73 mio. kr.

I dag eksisterer brugerafstemningerne ikke længere, og ved de seneste forhandlinger er det lykkedes TDC Kabel TV at opnå bedre indkøbspriser på tvkanalerne. Såfremt TDC Kabel TV i fremtiden kan sænke omkostningerne til programindkøb, må det i et vist omfang være muligt for TDC Kabel TV at sænke priserne på programpakkerne.

Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 4, stk. 4, at hvis en antenneforening vælger at tilbyde tv-kanaler i pakker, skal der være mulighed for at købe en basispakke, som alene indeholder must-carry programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for programpakken.^[13] Bestemmelsen skal sikre, at forbrugerne ikke er tvunget til at købe en pakke, som indeholder en række dyre betalingstv-kanaler, for at kunne modtage de radio- og tv-kanaler, som fællesantenneanlæggene er forpligtet til at fordele.

Formålet må således være at sikre, at forbrugerne får adgang til en billig basispakke med must-carry kanalerne, når der tages hensyn til omkostninger ved distributionen og en rimelig avance. Spørgsmålet er dog, om formålet er opfyldt, hvis prisen på basispakken giver en større avance end prisen på den store pakke.

I dag betaler en standardkunde hos TDC Kabel TV 134 kr. pr. mdr. for basispakken, mens en fuldpakke koster 234 kr. pr. mdr. Mens fuldpakken indeholder en lang række betalingstv-kanaler, består basispakken næsten kun af tvkanaler, som er licensfinansierede eller gratis for TDC Kabel TV. TDC Kabel TV betaler således ikke broadcasterne for at sprede disse kanaler, men skal alene betale afgifter til Copy-Dan og Koda. En beregning af TDC Kabel TV’s direkte omkostninger pr. gennemsnitlig kunde sat i forhold til forbrugerprisen ekskl. moms viser, at TDC Kabel TV har større avance på basispakken end på fuldpakken.^[14]

fortsættes på næste side

Fodnoter

[1]En dekoder bliver også kaldt en modtagerboks eller en set top boks.

[2]Et CA-modul er en slags "mini-dekoder", som kan dekode et signal med et andet kodningssystem end det, som er indbygget i dekoderen. Parabolkortet placeres i CA-modulet, som stikkes i dekoderens Common Interface. Common Interface er en port, der sidder bag i en åben dekoder.

[3]MHP – Multimedia Home Platform – er en standard til styresystemer.

[4]Forenede Danske Antenneanlæg. Foreningen er en brancheforening for fællesantenneanlæg.

[5]Parabolen er her en fællesparabol, som modtager tv-signaler for flere husstande. Tv-signalerne bliver efterfølgende videresendt via kabel til den enkelte husstand. Dette er til forskel fra DTH-kunder, som udgør én husstand, der modtager tv-signalet fra en enkeltparabol.

[6]Alle kunder hos TDC Kabel TV kan modtage digitalt tv, mens det er godt halvdelen af Telia Stofa’s kunder, der har denne mulighed.

[7]I dag TDC Kabel TV også kaldet OnCable.

[8]Mortensen, F., Satellit-TV og radio i Danmark, nov. 1992 og Konkurrencerådet, Status over liberalisering af Teleområdet, 1995.

[9]Konkurrencerådet, Status over liberalisering – teleområdet, 1995.

[10]Antenneforeningernes priser indgår ikke i prissammenligningen, fordi disse priser bl.a. afhænger af antallet af tilsluttede husstande og forholdet mellem investerings- og vedligeholdelsesomkostningerne. Derfor kan der være antenneforeninger, som udbyder tv til priser, som er lavere end på satellittv.

[11]For nogle forbrugere fx familier kan det have betydning for valget mellem kabel- og satellittv, at de med kabeltv kan se forskellige kanaler på forskellige tv samtidig, mens dette ikke er muligt på satellittv.

[12]For yderligere beskrivelse af hvad der er indeholdt i priserne, henvises der til en baggrundsrapport på: www.ks.dk.

[13]Bestemmelsen blev indført i loven i 2001 samtidig med, at bekendtgørelsen om programudbud i fællesantenneanlæg m.v., som indeholdt en lignende bestemmelse, blev ophævet. Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 701 af 15. juli 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 22. marts 2001 med de ændringer der følger af lov nr. 474 af 7. juni 2001.

[14]I omkostningsopgørelsen er administrations-, vedligeholdelses- samt transportomkostningerne snævert opgjort. Målt i kroner er avancen dog størst på fuldpakken.

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 Maj 2002 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering