Konkurrenceredegørelse 2002 - KAPITEL 3 Konkurrenceforholdene i den finansielle sektor

KAPITEL 3 Konkurrenceforholdene i den finansielle sektor

3.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER

Den finansielle sektor har stor samfundsmæssig betydning. I et moderne samfund kan ingen klare sig uden ind- og udlån, betalingsformidling, boliglån eller forsikringer. Det gælder både forbrugere og virksomheder.

Det er derfor vigtigt, at den finansielle sektor er effektiv. Og sandsynligheden for det stiger, hvis konkurrencen fungerer godt. En skarp konkurrence vil også øge de finansielle virksomheders konkurrenceevne i forhold til finansielle virksomheder i andre lande. Det er baggrunden for, at Konkurrencestyrelsen har valgt at underkaste den finansielle sektor et konkurrenceeftersyn.^[1]

Den finansielle sektor leverer generelt ydelser af høj kvalitet. Målt på ventetider i den finansielle sektor, hvad enten det er køen i pengeinstituttet eller antal valørdage ved betalingsoverførsler, teknologisk niveau og sikkerhed ligger sektoren pænt i forhold til andre lande. Konkurrencen er imidlertid ikke skarp nok. Indikatorerne peger også i retning af, at konkurrencen er mindre hård i den finansielle sektor end i øvrige erhverv.

Danmark har mange pengeinstitutter – næsten 200. Alligevel er koncentrationen en af de højeste i Europa. Der er også betydelige adgangsbarrierer i sektoren. Pengeinstitutternes indtjening ligger, lige som i andre lande med høj koncentration, i den høje ende i EU. Forklaringen på det er ikke en særlig dansk lovgivning, for stort set hele reguleringen på området er i dag bestemt i EU. Sektoren kommer imidlertid fra en situation, frem til ca. 1980, med meget begrænset konkurrence.

I mange år betød udlånsloftet fx, at der ikke var grund til at konkurrere på udlånsrenten. Den høje værdi af rentefradraget betød, at der blev givet en indirekte støtte til en høj rentemarginal, og pengeinstitutterne havde derfor råd til lav effektivitet og mange ansatte. Endelig opbyggede sektoren en kultur med tradition for tæt branchesamarbejde.

Effektiviteten blev forbedret i starten af 1990’erne i kølvandet på de fusioner, der ledte til dannelsen af Danske Bank og Unibank (Nordea). Som følge heraf faldt beskæftigelsen i sektoren. I anden halvdel af 1990’erne er effektivitetsfremgangen imidlertid stoppet. Danmark har fortsat flere filialer og bankansatte pr. indbygger end andre lande.

På trods af disse forhold, der peger på en utilstrækkelig konkurrence, ligger pengeinstitutternes priser tæt på et EU-gennemsnit. Rentemarginalen for erhverv ligger endda en anelse under EU-gennemsnittet.

Gebyrindtægterne er vokset markant. Eksempelvis er der kommet højere checkgebyrer og indbetalingsgebyrer. Pengeinstitutterne opkræver normalt også gebyrer for at flytte kunders konti til et andet pengeinstitut. Til trods for stigningen i gebyrerne er disse dog ikke højere end i andre lande, og selv inkl. gebyrer er rentemarginalen lavere end i midten af 1990’erne.

Når indtjeningen i danske pengeinstitutter er relativ høj, på trods af at priserne ikke er højere end i andre lande, skyldes det en relativ høj efterspørgsel efter bankydelser, høj indtjening fra værdipapirhandel og små tab på udlån i perioden pga. gode konjunkturer. Hvis konkurrencen mellem pengeinstitutterne havde været hårdere, havde de begrænsede tab således ledt til en lavere rentemarginal.

Realkreditinstitutterne var indtil 1990 stærkt beskyttet mod konkurrence af lovgivningen. I en periode har der været stærk rivalisering mellem de gamle og de nye pengeinstitutejede institutter. Det har ledt til en konkurrence, hvor der konkurreres mere på alliancer, fødekæder og markedsføring end på pris. Den reelle pris på realkreditlån, dvs. bidraget (og tidligere også stiftelsesprovisionen), er højere end for 10 år siden,men dog lavere end imidten af 1990’erne.

Værdipapirhandelen har historisk været præget af meget lille konkurrence. Børsreformerne i 1980’erne og 1990’erne har fjernet den gamle vekselerer og åbnet for nye aktører. Markedet har imidlertid i 1990’erne været præget af høje spreads, dvs. stor forskel mellem købs- og salgstilbud. De store pengeinstitutter har bidraget hertil med deres praksis med at holde kundernes handler væk fra det fælles børsmiljø. Dette synes imidlertid at være ændret, idet handelen med aktier over Fondsbørsen har været stærkt stigende gennem det seneste år.Det skyldes de forbedrede teknologiske muligheder for direkte handel, især indførelsen af det nye handelssystem "Saxess", men også at udenlandske børshandlere har bragt en tradition med direkte børshandel med sig til Danmark.

På skadesforsikringsområdet er koncentrationen høj, mobiliteten er ringe, og priserne er høje i forhold til andre europæiske lande. Det samme gælder for omkostningerne. Internationaliseringen gennem udenlandsk ejerskab har historisk været større på forsikringsområdet end på andre finansielle områder, men betydningen heraf har været lille. Det skyldes, at de udenlandsk ejede selskaber i høj grad opererer som danske, og den direkte, grænseoverskridende konkurrence er derfor lille. Samlet må konkurrencen i forsikringssektoren vurderes at være dårligere end i resten af EU under ét.

Det er uklart, hvad fremtiden vil bringe.Mest bevægelse synes der at være for pengeinstitutter og værdipapirhandel, som præges af fusioner, men også ny grænseoverskridende konkurrence samt e-banking og internethandel.

Konkurrencestyrelsen vil i de kommende år lægge vægt på:

• at fjerne barrierer for nye finansielle virksomheder, herunder udenlandske aktører. Af hensyn til sikkerheden er det omkostningstungt at starte virksomhed. Men der må ikke oveni være høje startbetalinger for deltagelse i finansielle netværk som PBS, Fondsbørsen eller Værdipapircentralen – og prisstrukturen her må ikke i urimeligt omfang tilgodese de største institutter
• at fjerne barrierer for nye virksomheder, der leverer internetydelser, med de samfundsmæssige fordele og nyskabelser dette giver
• at øge gennemsigtigheden, især på pengeinstitutområdet. De initiativer, der allerede er igangsat med internetportaler m.v. som fx Forsikringsluppen, bør derfor følges op på andre områder
• at fortsætte bestræbelserne for at sikre, at så stor en del af værdipapirhandelen som muligt går over Fondsbørsen. Det vil holde spreads nede til gavn for kunderne – og mindre spreads vil gøre opsparing i værdipapirer attraktiv og derved lægge pres på pengeinstitutternes rentemarginal. Herudover kan det medvirke til at udbrede en folkelig aktiekultur.

Herudover kan to andre forhold have betydning:

• Finanstilsynet har i en redegørelse, der har været i høring, peget på høje flyttegebyrer hos mange pengeinstitutter. Konkurrencestyrelsen opfordrer til, at der opstilles retningslinier for anvendelsen og størrelsen af pengeinstitutternes flyttegebyrer. Det kan øge kundemobiliteten og bidrage til skarpere konkurrence
• de lange opsigelsesvarsler på forsikringsområdet er et problem, som svækker konkurrencen. Dette bør tages op i forbindelse med den planlagte ændring af forsikringsaftaleloven.

3.2 GENERELT OM DEN FINANSIELLE SEKTOR

Den finansielle sektor varetager væsentlige opgaver for forbrugere og erhvervsliv. Produkterne fra de finansielle selskaber har afgørende betydning for dagligdagen. Som lønmodtager er det fx nødvendigt at have en lønkonto for at få sin løn udbetalt. Den erhvervsdrivende kan ikke klare sig uden en kassekredit. Det er de færreste, der kan købe bolig uden et realkreditlån. Og forsikringer skaber sikkerhed og tryghed i forhold til de problemer, der kan opstå ved uventede begivenheder.

Konkurrencesituationen i den finansielle sektor kan vurderes ud fra en række indikatorer som koncentration og andre strukturforhold, mobilitet, indtjening, effektivitet og priser. Hvert af disse mål er usikre.Men samlet giver de et billede af, om konkurrencen i sektoren er skarp eller svag i forhold til udlandet, udviklingen over tid og i forhold til andre brancher.

I Danmark er den finansielle sektor karakteriseret ved et stort antal selskaber. Alligevel er koncentrationen høj. Inden for den finansielle sektor har især bank- og forsikringssektoren de seneste år gennemgået store forandringer. Fusioner mellem selskaberne har medført, at markedet er blevet væsentligt mere koncentreret siden slutningen af 1980’erne.

Udviklingen i koncentrationen kan måles med det såkaldte Herfindahl indeks, jf. tabel 3.1.^[2] Hvis Herfindahl indekset ligger over 1800, anses koncentrationen for at være høj.Det er tilfældet i bank- og realkreditsektoren. Koncentrationen på markedet for skadesforsikring er noget lavere. Ved en sammenligning med den private sektor under ét bør der endda tages hensyn til, at den direkte "importkonkurrence" er lav i den finansielle sektor i forhold til mange andre erhverv.

Tabel 3.1: Koncentrationsindeks

Note 1: Efter fusionen af Danske Bank og RealDanmark.
Anm.: Koncentrationstallene tager ikke højde for betydningen af danske pengeinstitutters udlån uden for Danmark, og tilsvarende udenlandske pengeinstitutters udlån i Danmark.
Kilde: Finanstilsynet og Danmarks Statistik.

Mobiliteten i den finansielle sektor er lav sammenlignet med andre sektorer, jf. tabel 3.2. Den markedsandel, som hvert år "skifter ejer", er en indikator for, hvor virksom konkurrencen er inden for en sektor. Er konkurrencen skarp, vil ineffektive virksomheder miste markedsandele. Den lave mobilitet inden for bank- og forsikringssektoren peger i retning af mindre skarp konkurrence end i andre erhverv. Efter et meget lavt niveau i perioden 1997-1999 steg mobiliteten i banksektoren dog i 2000, hvilket indikerer, at konkurrencen er forbedret. Mobiliteten i realkreditsektoren var særlig høj i midten af 1990’erne som følge af det øgede konkurrencepres fra nye realkreditinstitutter etableret af pengeinstitutterne. Den høje mobilitet inden for forsikringssektoren i 1995 skyldes Tryg’s overtagelse af Baltica.

Tabel 3.2: Mobilitet (årlig ændring af markedsandele i pct.)

Kilde: Finanstilsynet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tilgangen af nye virksomheder inden for den finansielle sektor er lavere end tilgangen af nye virksomheder i andre brancher, jf. tabel 3.3. Den lave etableringsrate skyldes især høje etableringsomkostninger, bl.a. til markedsføring og it-systemer.

Tabel 3.3: Tilgang af nye virksomheder i pct.

Note 1: Gennemsnit 1995-99.
Kilde: Danmarks Statistik, Finanstilsynet og egne beregninger.

Høje lønpræmier er normalt også et tegn på manglende konkurrence. Det betyder, at ansatte i en branche med en høj lønpræmie får en løn, som er højere end i andre brancher, også når der er taget højde for køns- og alderssammensætning, uddannelsesniveau osv. Lønpræmierne inden for de finansielle sektorer er høje, jf. tabel 3.4.

Tabel 3.4: Lønpræmier

Anm.: Møbelindustrien er anvendt til at normere med, her er lønpræmien 0. Beregningsmetoden er forklaret i kapitel 2.
Kilde: Danmarks Statistik.

De finansielle sektorer hører til blandt de ti brancher med de højeste lønpræmier, jf. tabel 2.6.

Indtjeningen i de finansielle sektorer varierer betydeligt, jf. tabel 3.5. Pengeinstitutterne har i perioden 1996-2000 stort set haft samme egenkapitalforrentning som den private sektor under ét (hvor indtjeningen i de foregående 5 år var klart lavere). Indtjeningen inden for skadesforsikring ligger på et lavt niveau. Det specielt lave niveau i 1999 skyldes primært stormen i december dette år.

Tabel 3.5: Forrentning af egenkapital før skat

Anm.: Der er nogen usikkerhed i tallene for "privat sektor i alt". Statistikken er under udbygning, tallet for 1999 omfatter flere sektorer end de to foregående år.
Kilde: Danmarks Statistik og Finanstilsynet.

fortsættes på næste side

Fodnoter

[1]Konkurrencestyrelsen har i forbindelse med kapitlet udarbejdet en baggrundsrapport om konkurrenceforholdene i den finansielle sektor. Rapporten findes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside www.ks.dk.

[2]Markedsandele er for pengeinstitutter beregnet efter arbejdende kapital (summen af indlån, udstedte obligationer, ansvarlig fremmedkapital og egenkapital), for realkredit samlede udlån, for skadesforsikring bruttopræmieindtægter og for privat sektor i alt indenlandsk omsætning. Markedsandelene i tabel 3.2 er beregnet på samme måde.

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 Maj 2002 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering