Konkurrenceredegørelse 2002 - KAPITEL 2 Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi

KAPITEL 2 Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi

2.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER

Konkurrence på det danske hjemmemarked gavner både forbrugerne og virksomhederne. Konkurrence fører til øget produktivitet og innovation og en bedre udnyttelse af samfundets ressourcer. Forbrugerne får flere og bedre varer at vælge imellem, og de danske virksomheder klarer sig bedre på de internationale markeder.

Internationalt kan der påvises en sammenhæng mellem konkurrence og velstand. Velstand afhænger også af andre faktorer, men der en tendens til, at velstanden er høj i de lande, hvor der er skarp konkurrence. Denne sammenhæng er beskrevet nærmere i afsnit 2.2.

Men hvor skarp er konkurrencen i dansk økonomi? Det er det spørgsmål, der lige som i de hidtidige konkurrenceredegørelser søges besvaret i dette kapitel. Spørgsmålet er svært at svare på, fordi der ikke er en enkelt eller nogle få indikatorer, der kan give et enkelt og sikkert svar.

Kapitlet oplister som sædvanligt en lang række indikatorer: koncentration (afsnit 2.3), adgangsbarrierer (afsnit 2.4), mobilitet, dvs. skift af markedsandele mellem de enkelte virksomheder (afsnit 2.5), indtjening (afsnit 2.6) og såkaldte lønpræmier, dvs. lønninger korrigeret for bl.a. arbejdskraftens uddannelsesniveau (afsnit 2.7). Herefter følger en vurdering af reguleringer, der opstiller barrierer, der gør det vanskeligt for nye virksomheder at etablere sig (afsnit 2.8) og af nettopriserne (dvs. priser korrigeret for moms og afgifter) (afsnit 2.9).

For hver enkelt af disse mål gælder, at den statistiske usikkerhed er stor. Det er også usikkert, om indikatoren nødvendigvis hænger sammen med konkurrenceforholdene. Et eksempel – blandt mange mulige – er koncentrationsmålet: hvis der kun er få virksomheder i en branche, er konkurrencen som regel svag. Men kun som regel, idet der findes en lang række undtagelser.

Når alle indikatorerne vurderes under et, reduceres usikkerheden imidlertid, og man får det bedst mulige grundlag for en helhedsvurdering.

Indikatorerne giver i år baggrund for en forsigtig optimisme. Det er stadig Konkurrencestyrelsens vurdering, at konkurrencen i dansk økonomi er mindre skarp end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med. Men der er svage tegn på, at forholdene forbedres. I anden halvdel af 1990’erne er tilgangen til byggebranchen steget.Mobiliteten er steget i de sidste fem år i såvel byggeriet som i serviceerhvervene. Indtjeningen i fremstillingserhvervene er faldet lidt fra 1997 til 1999. Og endelig er skønnet for, hvor meget forbrugerpriserne, renset for moms og afgifter, aktuelt ligger højere end i de øvrige EUlande, reduceret fra 5 pct. i de seneste års konkurrenceredegørelser til 4 pct.

Den internationale sammenligning, som kapitlet starter med, inddrager i år ikke kun de øvrige nordiske lande eller EU9-landene.^[1] Sammenligningen inddrager i år alle de OECD-lande, som det har været muligt at få pålidelige data for.

Sammenligningen placerer Danmark under middel (som nr. 16 ud af 26 OECD-lande). Sammenligningen er baseret på data for forbrugerpriser, indtjening og en OECD-optælling af lovgivningsbarrierer for konkurrencen. Sammenligningen er lavet, så den tager højde for, at prisniveauet normalt er højere i lande med et højt løn- og velstandsniveau end i andre lande.

Danmarks placering blandt OECD-landene er den samme, dvs. lidt under middel, når man søger at vurdere hvor meget konkurrence, der er om de offentlige ydelser. Denne sammenligning ser på hvor mange ydelser, der udbydes, frit brugervalg m.v.

I kapitlets sidste afsnit, 2.10, opdateres listen over erhverv med utilstrækkelig konkurrence. I år er der 68 erhverv på listen. Det dækker over, at 13 erhverv er røget ud af listen, mens 12 andre er kommet til.

Det indgik som et led i målsætningerne i erhvervsstrategien .dk21, at konkurrencen i dansk økonomi frem til 2010 skulle skærpes så meget, at merpriserne i forhold til de omkringliggende EU-lande fjernes, og at antallet af erhverv med utilstrækkelig konkurrence skulle halveres. VK-regeringen har besluttet, at disse målsætninger fastholdes.

Det er naturligt, at målsætningen er langsigtet. Konkurrenceforholdene afhænger både af konkurrencelovgivningen og af lovgivningen på en række andre områder. Det forslag til en strammere konkurrencelov, som regeringen har fremlagt, fuldfører den proces, der startede i 1998, og som vil lede til, at Danmark for første gang får en lovgivning, der er fuldt på højde med andre lande. Erfaringen tilsiger imidlertid, at de fulde virkninger heraf først ses efter nogle år, fordi konkurrencekulturen i de enkelte erhverv kun ændres langsomt.

2.2 KONKURRENCE OG VELSTAND

Der er mange grunde til, at konkurrence fremmer velstand. Konkurrence gør det nødvendigt for hver enkelt virksomhed at have høj produktivitet samt at udvikle og forny sig. Konkurrence betyder også mobilitet, dvs. at effektive virksomheder vinder markedsandele fra mindre effektive. Og fri konkurrence betyder, at der ikke er barrierer, der hindrer nye virksomheder, herunder udenlandske virksomheder, i at markedsføre deres produkter eller at etablere sig.

En international sammenligning af konkurrenceforholdene kan gennemføres på mange måder. Visse internationale konkurrencetidsskrifter benchmarker lovgivningen og myndighedernes ressourcer, kompetence og uafhængighed. Det afgørende må imidlertid være resultatet, dvs. økonomiske mål for konkurrencens styrke.

I 2001 gennemførte Konkurrencestyrelsen og Forbrugerstyrelsen i fællesskab en analyse, der belyste sammenhængen mellem konkurrence- og forbrugerpolitikken. En god konkurrence har således afgørende betydning for forbrugerne – nogle gange er den endda lige så vigtig som de regler, der skal beskytte forbrugerne mod fx vildledende markedsføring.

Tilsvarende har forbrugerlovgivningen stor betydning for konkurrenceforholdene. Klare, veldefinerede rettigheder for aktørerne på markedet, især forbrugerne, er en fordel for de ærlige virksomheder i konkurrencen. Og god markedsinformation om både priser og kvalitet på de varer og ydelser, virksomhederne tilbyder, er en fordel for de mest effektive og nyskabende virksomheder.

Analysen viste bl.a., at på fokusområderne klare rettigheder og god markedsinformation kom Danmark i en sammenligning af OECD-landene ud som nr. 6 af 26 lande – dvs. klart i den bedste ende. Placeringen afspejler Danmarks tradition for en god og fremsynet forbrugerpolitik. Den ene halvdel af forudsætningerne for, at markederne i dansk økonomi er velfungerende og dermed kan fremme væksten, er således til stede.

Den anden halvdel af forudsætningerne vedrører konkurrenceforholdene. De er svære at sammenligne for en så bred kreds af lande, fordi de fleste af de økonomiske indikatorer, der er belyst i dette kapitel, og som fx findes for de nordiske lande, ikke findes i mange af OECD-landene. Det har dog været muligt at få data for de fleste OECD-lande for forbrugerpriser (renset for moms og afgifter), indtjening og offentlig regulering af erhvervsforholdene.

Som beskrevet i sidste års konkurrenceredegørelse kan man ikke forvente samme prisniveau i lande med meget forskelligt løn- og velstandsniveau – ikke engang hvis landene har ligevægt i udenrigshandelen. Det skyldes, at de internationale lønforskelle normalt afspejler forskellene i produktiviteten i de udlandskonkurrerende erhverv, mens produktiviteten i servicesektoren i mindre omfang er forskellig. Der vil derfor være en tendens til, at serviceydelser er dyrere i lande med et højt lønniveau end i andre lande.

I sammenligningen af OECD-landene er der taget hensyn hertil ved både at inddrage nettopriserne og et mål for priserne, der er korrigeret for lønnens betydning.

I OECD-sammenligningen er det også forsøgt at benchmarke konkurrencen om offentlige ydelser. Det er sket ved at se på anvendelsen af udbud, omfanget af frit brugervalg og i hvilket omfang forsyningstjenester m.v. er blevet liberaliseret. Analysen leder til, at Danmark kommer stort set ens ud i benchmarkingen af konkurrencen på hhv. det private og det offentlige område. Og samlet placeres Danmark på en 16.-plads blandt de 26 OECD-lande, jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1: Danmarks placering på konkurrenceindikatorerne

Benchmarkingen skal selvsagt tages med betydelige forbehold. Det kan ikke udelukkes, at enkelte af de viste landes placering vil ændres efter en nærmere vurdering. Men sammenligningen passer fint med analyserne i de tidligere konkurrenceredegørelser, der viste, at Danmark lå på niveau med de øvrige nordiske lande. På det offentlige område placerer analysen dog Danmark dårligere end Sverige, hvor kommunerne udbyder mere, og hvor forsyningstjenesterne er mere liberaliserede end her.

Hvis OECD-landenes samlede konkurrenceindikator sammenlignes med landenes velstandsniveau (målt ved BNP pr. indbygger), viser det sig, at der en usikker, men positiv sammenhæng: i et vist omfang går skarpere konkurrence og højere velstand hånd i hånd, jf. figur 2.1.

Figur 2.1: Sammenhængen mellem velstand og konkurrence

Note: R2 på tendenslinjen er 0,16, hældningen er 382, hvilket er signifikant forskelligt fra 0.
Kilde: OECD Main Economic Indicators, 2001 og egne beregninger.

Sammenhængen kan belyses ved at antage, at det lykkes at forbedre konkurrenceforholdene i Danmark så meget, at vi kommer i top blandt EU9-landene. Hvis denne forbedring skulle følge den sammenhæng mellem konkurrence og velstand, som figuren illustrerer, ville den lede til en velstandsforbedring på mere end 10 pct.

Den betydelige spredning omkring linien viser dog, at sammenhængen ikke må overfortolkes. Vækst og velstand har for flere af landene ikke meget med konkurrenceforholdene at gøre. Et indlysende eksempel på dette er Schweiz.

2.3 KONCENTRATION

Et af de centrale konkurrencemål er markedskoncentrationen. Hvis koncentrationen er høj, betyder det, at få virksomheder sidder på en stor del af markedet. Når det er tilfældet, vil konkurrencen typisk være svagere, end hvis der er mange virksomheder. Når der er få virksomheder, har de også større mulighed for at foretage ulovlig koordinering af priserne eller dele markedet mellem sig.

Koncentrationen er dog ikke et entydigt mål for svag konkurrence. Der kan forekomme karteller i brancher med mange virksomheder – et eksempel på dette er elkartellet. Og konkurrencen kan være skarp, selv om der kun er få virksomheder på markedet.

Boks 2.1: Mål for markedskoncentration

Note 1: De enkelte konkurrenceindikatorer er nærmere beskrevet og diskuteret i Konkurrenceredegørelsen fra 1997, 1999, 2000 og 2001 samt i Konkurrencestyrelsens rapport: Måling af konkurrenceintensitet, som kan ses på www.ks.dk.

Koncentrationen i Danmark har været meget stabil i 1990’erne. I fremstillingserhvervene var koncentrationen 58 pct. i 1999. I serviceerhvervene var koncentrationen 40 pct., mens den var 12 pct. i byggeriet, jf. figur 2.2.

I Konkurrenceredegørelse 2001 blev koncentrationen i Danmark sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Analysen viste, at koncentrationen samlet er på samme niveau i de nordiske lande, men at der inden for nogle brancher er store forskelle. En højere koncentrationsgrad i Danmark end i de nordiske lande kan være udtryk for specifikke danske konkurrenceproblemer.

Et problem med koncentrationsindekset er, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem begreberne "branche" og "marked". En branche dækker som regel over flere markeder, enten fordi der er flere produktmarkeder eller geografiske markeder inkluderet. Fx er det geografiske marked for serviceydelser ofte mindre end hele Danmark – en frisør i Neksø konkurrerer ikke med en frisør i Blåvandshuk, men de indgår i den samme branche.

Figur 2.2: Koncentration i Danmark

Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

I de tilfælde, hvor markedet i virkeligheden er større end Danmark, er det mere relevant at se på den importkorrigerede koncentration. Dvs. at man tager hensyn til konkurrencen fra udenlandske produkter og tjenester. Da der stort set ikke er import af serviceydelser og byggeri, betyder importkorrektionen ikke ret meget for disse brancher. Derimod falder koncentrationen inden for fremstillingserhvervene betragteligt. Den importkorrigerede koncentration inden for fremstilling er stort set den samme som for serviceerhvervene, jf. figur 2.3.

Figur 2.3: Importkorrigeret koncentration

Kilde: Specialkørsler fra Danmarks Statistik og egne beregninger.

I en række brancher er produktion, innovation eller markedsføring så kapitalkrævende, at koncentrationen på et så lille marked som det danske naturligt vil være høj. Det hindrer ikke, at koncentrationen kan give konkurrencemæssige problemer, men en høj koncentration kan i sådanne tilfælde ikke i sig selv anses for at være et problem. Konkurrencestyrelsen har derfor undersøgt, om en del af koncentrationen, branche for branche, kan forklares af stordriftsfordele og forskningsindsatsen, jf. boks 2.2.

Boks 2.2: Teoretisk nedre grænse for markedskoncentrationen

Note 1: "Sunk Costs and Market Structure – Price Competition, Advertising and the Evolution of Concentration" MIT Press, 1991 og "Technology and Market Structure – Theory and History" MIT Press 1998. Teorien og estimationen er noget teknisk og er derfor beskrevet nærmere i et notat, som kan ses på www.ks.dk.

Analysen, der er forbundet med stor usikkerhed, lægger op til, at det ikke er koncentrationen, men "merkoncentrationen" ud over det teknisk betingede, der bør undersøges. En sådan indikator adskiller sig noget, men ikke afgørende, fra en liste over ukorrigerede koncentrationsgrader, jf. tabel 2.2 De tre sektorer, som analysen "frikender" for en høj koncentration er mælkekondensering, bryggerier og keramiske sanitetsartikler (som er nr. 3, 7 og 10 mht. koncentration i fremstillingserhvervene.)

Tabel 2.2: Top 10 over de brancher, der havde højere koncentration end den teknologisk betingede i 1999

fortsættes på næste side

Fodnoter

[1]Danmark bliver som i de tidligere Konkurrenceredegørelser sammenlignet med Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Sverige, Tyskland og UK. Disse lande og Danmark bliver i det følgende kaldt for EU9-landene. De otte lande er valgt, fordi de minder om Danmark på en række afgørende punkter, fx BNP pr. indbygger, BNP pr. arbejdstime, lønniveau samt samfundsstruktur. Endvidere er landene Danmarks største samhandelspartnere og er alle medlemmer af EU.

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 Maj 2002 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering