Konkurrenceredegørelse 2002 - KAPITEL 14 Statsstøttereglerne i 2001

KAPITEL 14 Statsstøttereglerne i 2001

14.1 INDLEDNING

Reduktion og omlægning af statsstøtten

Siden 1996 er behovet for en reduktion af statsstøtten blevet understreget på en række møder i Det Europæiske Råd (DER).

På DER-mødet i Stockholm i marts 2001 blev der for første gang fastsat konkrete mål for reduktioner af støtten. Senest i 2003 skal medlemsstaterne vise en faldende tendens i støtteniveauet i forhold til BNP. Der var enighed om, at statsstøtte ikke kun har negative virkninger. Statsstøtte kan fx være med til at fremme nødvendige strukturreformer, forskning og udvikling, beskæftigelse, miljø mv. Denne form for støtte kaldes støtte til horisontale formål. Nedsættelse af statsstøtten skal derfor ske i sammenhæng med en ændring af støtten i retning af horisontale mål af fælles interesse.

På DER-mødet i Bryssel i december 2001 blev der fulgt op på konklusionerne fra Stockholm. Rådet konkluderede bl.a.:

• at medlemsstaterne først og fremmest skal reducere den støtte, der har de største forvridende virkninger,
• at støtten skal omfordeles i retning af horisontale mål, og
• at der skal gøres større brug af ex-ante og ex-post vurderinger af støtteordninger.

Det kan sammenfattende siges, at medlemsstaterne generelt bestræber sig på at nedbringe statsstøtten og øge gennemsigtigheden. Målet er at få mindre og bedre støtte. Kommissionens 9. beretning om statsstøtte viser dog, at der er meget store forskelle på, hvilke formål støtten bruges til. Hvis målsætningerne skal opfyldes, bør det i en række lande være et prioriteret mål at få rettet en større andel af statsstøtten mod horisontale formål. I Kommissionens næste beretninger kan det ses, om målene er opfyldt.

14.2 STATSSTØTTENIVEAUET I EU

I 2001 har Kommissionen iværksat to nye tiltag, der skal øge gennemsigtigheden på statsstøtteområdet, dels et scoreboard (resultattavle), dels et statsstøtteregister.^[1]

Resultattavlen gennemgår de mere generelle udviklingsmønstre og tendenser på statsstøtteområdet i EU og tjener to formål. For det første øges gennemsigtigheden på statsstøtteområdet. For det andet skal den gøre det lettere at overvåge, om medlemsstaterne opfylder de fastsatte mål.

Statsstøtteregisteret er opdelt i to dele. Første del indeholder samlede tal på alle de registrerede sager efter 1. januar 2000, hvor Kommissionen endnu ikke har truffet nogen beslutning. Når Kommissionen har truffet en beslutning, overflyttes sagen til registrets anden del. Her er støtten opdelt på bl.a. medlemsstat, støttetype, sektor mv. I afsnit 14.4 gennemgås en række af de danske ordninger, hvor Kommissionen i 2001 traf beslutning.

Resultattavlen og registret skal gøre det lettere for medlemsstaterne at udveksle oplysninger og erfaringer om statsstøtte, som landene har indhøstet på nationalt, regionalt og lokalt plan. Dette kan bidrage til en mere målrettet opfølgning på området.

Kommissionen offentliggjorde i 2001 den 9. beretning om statsstøtte. Beretningen dækker perioden 1995-1999.

Figur 14.1 viser, at det samlede statsstøtteniveau i EU i alt er faldet i perioden 1997-1999. I både Irland,Holland, Luxembourg og Danmark ses imidlertid en række mindre stigninger.

Figur 14.1: Statsstøtten i procent i BNP i 1997-1999

Kilde: Kommissionens resultattavle 2001 version 1, side 11, diagram 2.

Det er ikke alene vigtigt at se på støttens omfang. Også støttens formål har betydning. 92 pct. af den danske støtte til fremstillingssektoren bruges til horisontale formål^[2], som fx forskning og udvikling, miljø, energibesparelser, uddannelse og beskæftigelse. Denne type støtte anses generelt for mindre konkurrenceforvridende end andre former for støtte. I EU er den gennemsnitlige fordeling af støtte mod horisontale formål på blot 34 pct.

14.3 NYE REGLER M.V. I 2001

Kommissionen lægger fortsat stor vægt på at skabe en mere gennemsigtig, sammenhængende og effektiv statsstøttepolitik. Dette sker bl.a. ved, at Kommissionen lægger retningslinjer for, hvordan forskellige former for statsstøtte skal vurderes. Dette afsnit gennemgår nye rammebestemmelser og meddelelser fra 2001.

Rammebestemmelser

Multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter^[3]
Kommissionen har revideret de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter. Formålet med revideringen er at skabe et langt enklere instrument.

Rammebestemmelserne indeholder en række centrale ændringer. Regionalstøttelofterne nedsættes automatisk og progressivt for store investeringsprojekter. Anmeldelsespligten afskaffes for støtteberettigede projekter under 100 mio. €. Der er forbud mod støtte til sektorer med strukturel overkapacitet. Dog er der overgangsregler for både motorkøretøjer og syntetiske fibre. Rammebestemmelserne indeholder også et forbud mod investerings-, rednings- og restruktureringsstøtte til stålsektoren. Det er dog tilladt at give lukningsstøtte, hvis visse forudsætninger er opfyldt.

Reklame for produkter opført i EF-Traktatens bilag I og visse produkter uden for bilag I^[4]
Det offentlige medvirker i de fleste medlemsstater til salgsfremme/reklame for produkter opført i EF-Traktatens bilag I og visse produkter uden for bilag I. Rammebestemmelsen opregner en række negative og positive kriterier, der skal være opfyldt, for at statsstøtte til disse produkter vil kunne godkendes af Kommissionen.

Meddelelser

Analysemetoden ved strandede omkostninger^[5]
Principperne for liberaliseringen af det europæiske elektricitetsmarked blev fastsat i et direktiv 96/92/EF.^[6] For at kunne klare visse specifikke situationer åbner dette direktiv mulighed for, at medlemsstaterne kan udskyde gennemførelsen af nogle bestemmelser i en overgangsperiode. Nogle medlemsstater ønsker samtidig at give statsstøtte, for at give deres elselskaber mulighed for at tilpasse sig den nye konkurrencesituation.

Formålet med meddelelsen er at vise, hvordan Kommissionen vil vurdere statsstøtteordninger, der tager sigte på at kompensere elselskaber for omkostninger i forbindelse med forpligtelser eller driftsgarantier, som ikke vil kunne opfyldes på grund af bestemmelserne i direktiv 96/92/EF. Disse forpligtelser eller driftsgarantier kaldes "strandede omkostninger".

Kommissionen kan i princippet godkende, at støtte, der tager sigte på at kompensere for strandede omkostninger, er forenelig med fællesmarkedet, hvis følgende kriterier er opfyldt.

• Støtten skal kompensere for klart bestemte og påpegede støtteberettigede^[7] strandede omkostninger
• Reglerne for udbetaling af støtte skal give mulighed for at tage hensyn til den faktiske fremtidige konkurrencesituation
• Medlemsstaterne skal lave en årlig rapport, der beskriver udviklingen i konkurrencesituationen på deres nationale elmarkeder
• Det vil veje positivt i bedømmelsen, hvis støtten er faldende over tid
• Den maksimale støttebeløb, som kan udbetales til en virksomhed som kompensation for strandede omkostninger, skal oplyses på forhånd
• For at undgå kumulering af støtte skal medlemsstaterne på forhånd forpligte sig til, at de ikke vil udbetale rednings- og omstruktureringsstøtte til virksomheder, der får støtte til strandede omkostninger.

Public service-radio- og tv-virksomhed^[8]
Offentlig finansiering af public service-radio- og tv-virksomheder betragtes normalt som statsstøtte. Statsstøtte til public service virksomheder skal derfor undersøges af Kommissionen.

Selv om statsstøtten ikke er omfattet af undtagelserne i EF-Traktatens artikel 87, kan den være forenelig med Traktaten på grundlag af artikel 86, stk. 2. Her er det et krav, at følgende betingelser alle er opfyldt:

• tjenesten skal være en tjeneste af almindelig økonomisk interesse (public service) og være klart defineret af medlemsstaten,
• medlemsstaten skal klart have pålagt virksomheden public service forpligtelsen, og
• et forbud mod statsstøtte vil hindre virksomheden i at udføre sin public service forpligtelse, og statsstøtten må ikke have væsentlige negative konsekvenser for konkurrencen i EU.

I praksis betyder dette, at støtte til public service virksomheder kan godkendes af Kommissionen, hvis public service forpligtelsen er klart defineret, hvis der ikke sker overkompensation, og hvis det er nødvendigt at fravige konkurrence- og statsstøttereglerne.

Risikokapital^[9]
Kommissionen har formuleret en generel politik for at fremme af risikovillig kapital i Fællesskabet. Meddelelsen har to formål. For det første rummer den en vejledning om, hvordan Kommissionen vil behandle støtteordninger for risikovillig kapital. For det andet opstiller den en række nye kriterier, som Kommissionen vil godkende en ordning efter.

Meddelelsen fastslår, at hovedårsagerne til manglen på risikovillig kapital er ufuldstændig og asymmetrisk information samt høje transaktionsomkostninger. For at kunne godkende en ordning vil Kommission kræve bevis for, at der foreligger markedsfejl, og at den valgte ordning står i rimeligt forhold hertil.

Kortfristet eksportkreditforsikring^[10]
Formålet med meddelelsen er at fjerne statsstøttebetinget konkurrenceforvridning indenfor eksportkreditforsikring, hvor offentlige eller offentlig støttede eksportkreditforsikringsselskaber konkurrerer med private.

Kommissionen har besluttet at ændre definitionen af markedsmæssige risici på baggrund af en undersøgelse af det private genforsikringsmarked.Nu indeholder definitionen også politiske risici, der opstår inden for EU og i de OECD-medlemslande, der i øjeblikket er opført i bilaget til den oprindelige meddelelse fra 1997. Gyldigheden af meddelelsen forlænges til 31. december 2004.

Biograffilm og andre audiovisuelle værker^[11]
I Kommissionens meddelelse ses en række generelle retningslinjer for statsstøtte til biograffilm og TV-produktion. Der er fastsat fire specifikke kriterier for vurderingen af statsstøtte til biograffilm og TV-produktion i henhold til undtagelsesbestemmelsen i EF-Traktatens artikel 87, stk. 3, litra d:

• støtten skal gå til et kulturelt produkt,
• producenten skal have frihed til at bruge mindst 20 pct. af filmbudgettet i andre medlemsstater, uden at støtten nedsættes,
• støttens andel af produktionsbudgettet skal i princippet være begrænset til 50 pct. for at stimulere normale handelsmæssige initiativer, og for at undgå at medlemsstaterne overbyder hinanden, og
• supplerende støtte til specifikke filmproducerende aktiviteter (fx efterproduktion) er ikke tilladt, fordi det skal sikres, at støtte har en neutral tilskyndende virkning og at beskyttelse/tiltrækning af disse specifikke aktiviteter i/til den medlemsstat, der yder støtten, undgås.

14.4 KOMMISSIONENS STATSSTØTTEREGISTER 2001

Det ses af Kommissionens nye statsstøtteregister, at Kommissionen i løbet af 2001 har truffet beslutning i 13 danske statsstøttesager. Et udvalg af disse beslutninger gennemgås kort nedenfor.^[12]

Garanti for luftfartsforsikring^[13]
Terrorangrebene i USA den 11. september 2001 fik flyforsikringsselskaberne til at revidere den dækning for skade på tredjepart, som de ydede flyselskaber og andre tjenesteydere inden for luftfartssektoren for skader som følge af krigs- og terrorhandlinger.

Formålet med garantiordningen var at genindføre den tidligere forsikringsdækning og sikre, at luftfartssektoren fortsat kunne virke uden problemer. Kommissionen har besluttet, at ordningerne er forenelige med EF-Traktaten.

Statsstøtte til Combus a/s^[14]
I årene 1999-2000 indskød den danske stat af to gange betydelige beløb – i alt 471,8 mio. kr. – i det 100 pct. statsejede busselskab Combus a/s. Kommissionen har herefter i 2001 truffet beslutning om forholdet mellem disse kapitalindskud og EU’s statsstøtteregler. Baggrunden for sagen er følgende:

Busselskabet Combus A/S blev oprindeligt stiftet af DSB under navnet DSB Busser A/S. I 1996 overdrog DSB selskabet til Trafikministeriet, hvor selskabet i 1997 fik navnet Combus A/S.

I perioden fra 1995 og frem skete der en betydelig forværring af Combus’ finansielle situation.

I 1999 indledte staten bestræbelser på at sælge busselskabet. På det tidspunkt havde selskabet imidlertid pådraget sig så store tab, at staten måtte indskyde i alt 300 mio. kr. for at sikre, at selskabet kunne fortsætte sine aktiviteter.De 300 mio. kr. blev fordelt på 200 mio.kr. i aktiekapital og 100 mio. kr. i ansvarlig indskudskapital.

Ved udgangen af 1999 stod det imidlertid klart, at Combus fortsat ville have et betydeligt underskud, og staten fortsatte bestræbelserne på at sælge selskabet.

Efter at Trafikministeriet havde foretaget en screening af markedet, tilbød selskabet Arriva i 2000 at købe Combus. Som en forudsætning for handelen skulle staten eftergive den ansvarlige indskudskapital på 100 mio. kr. Desuden indebar handelen andre elementer, som indebar støtte til Combus. Ved Kommissionens efterfølgende behandling af sagen blev det derfor lagt til grund, at der i 2000 var ydet yderligere 171,8 mio. kr. i statsstøtte til Combus.

Da aftalen med Arriva var betinget af, at støtteforanstaltningerne kunne godkendes efter EU’s statsstøtteregler, blev sagen forelagt for Kommissionen.

Kommissionen traf beslutning i sagen den 28. marts 2001. I beslutningen lægges det til grund, at den danske stat har ydet i alt 471,8 mio. kr. i statsstøtte til Combus i perioden 1999-2000. Støtten er omfattet af EU’s statsstøtteregler. Kommissionen beklagede derfor, at Danmark ikke havde opfyldt sin forpligtelse efter EF-Traktaten til at indhente Kommissionens godkendelse af støtten, inden den blev ydet.

Kommissionen besluttede dog at godkende støtten med den begrundelse, at en del af støtten opfylder betingelserne for at yde rednings- og omstruktureringsstøtte^[15]. Endvidere henviste Kommissionen til, at en del af støtten kunne anses for at udgøre kompensation for en offentlig tjenesteydelse (det vil sige driften af de pågældende busruter).

Filmventurefonde^[16]
Formålet med støtten er en mere målrettet finansiering af filmproduktionen. Støtten består i, at staten i samarbejde med den private sektor opretter filmventurefonde, der skal indskyde egenkapital i filmproducerende selskaber. Filmventurefondene skal afhjælpe markedsfejl, der er påvist inden for filmproduktion. Kommissionen har besluttet ikke at rejse indsigelse mod ordningen.

Elreformen – nye VE-baserede anlæg^[17]
Formålet med Elreformen er at afvikle direkte statstilskud til anlæg, der bruger vedvarende energikilder til fordel for et system med VE-beviser. Gennem den nye ordning får producenter af elektricitet, der fremstilles på grundlag af vindkraft og biomasse, en fordel, da den garanterede pris hjælper dem med at dække deres almindelige driftsomkostninger.

På baggrund af PreussenElektra-dommen^[18] er der ikke tale om statsmidler, når købsforpligtelsen påhviler privatejede virksomheder. I det omfang købsforpligtelsen påhviler offentlige virksomheder, kan der være tale om statsstøtte. For den del af ordningen der kan udgøre statsstøtte, kan der gives fritagelse efter EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

14.5 VÆSENTLIGE EU-DOMME

På Kommissionens hjemmeside findes en liste over alle de statsstøtte domme, der er truffet af EF-Domstolen og Første Instans Retten.

Ferring SA mod Agence centrale des organismes de sécurité sociale (ACOSS)^[19]
I Frankrig findes der to direkte konkurrerende distributionsnet for lægemidler, dels distributionsnettet for distributør-grossister, dels distributionsnettet for lægemiddellaboratorier, der sælger direkte til apotekerne. Distributørgrossister af lægemidler har en public service forpligtelse. Til gengæld er distributør- grossister i modsætning til lægemiddellaboratorier fritaget for at betale en afgift til den franske stat på det direkte salg på 2,5 pct.

Det franske selskab Ferring, der sælger direkte til apoteker, er blevet pålagt at betale afgiften på det direkte salg, og har i den anledning måttet betale 40.155 franske franc til ACOSS.

EF-Domstolen afviste Ferrings klage. Afgiftslempelser, der udelukkende er pålagt lægemiddellaboratoriernes direkte salg af lægemidler, er kun statsstøtte til distributør-grossisterne, hvis denne fordel overstiger de merudgifter, som de må afholde for at opfylde deres public service forpligtelse.

PreussenElektra AG mod Schleswag AG m.fl.^[20]
I Tyskland driver PreussensElektra AG over tyve konventionelle elværker og atomenergiværker samt et elhøjspændingsforsyningsnet. Schleswag er en lokal elforsyningsvirksomhed, der overvejende køber den elektricitet, som virksomheden leverer til sine kunder, fra PreussenElektra AG.

Efter tysk lovgivning er lokale elforsyningsværker forpligtet til at aftage elektricitet, der produceres i deres forsyningsområde fra vedvarende energikilder til fastsatte mindstepriser, der er højere end den reelle værdi af denne type elektricitet. Dette medførte store merudgifter for Schleswag. På baggrund af en kompensationsordning i tysk lovgivning krævede Schleswag, at merudgifterne for opkøb af elektricitet fra vedvarende energikilder skulle betales af PreussenElektra.

EF-Domstolen udtalte, at en medlemsstats ordning, der dels forpligter private elforsyningsvirksomheder til at købe elektricitet fremstillet i deres forsyningsområde fra vedvarende energikilder til mindstepriser, der er højere end den reelle værdi af denne type elektricitet, og dels fordeler den heraf følgende byrde mellem de nævnte elforsyningsvirksomheder og primære systemoperatører, ikke er statsstøtte.

Fodnoter

[1]Begge tiltag findes på Kommissionens hjemmeside: http://europa.eu.int/comm/competition/index_en.html.

[2]Jf. Kommissionens 9. beretning, side 51, tabel 20.

[3]Jf. EFT 2002 C 70/8.

[4]Jf. EFT 2001 C 252/3.3 Jf. EFT 2002 C 70/8.

[5]Jf. Kommissionen meddelelse af 26.7.2001. Meddelelsen finder ikke anvendelse på støtteordninger, der efter retspraksis ikke betragtes som statsstøtte i Traktatens forstand. Se fx EF-Domstolens dom af 13. marts 2001 i sag C-379/98 PreussenElektra AG. Saml. 2001, I-2099. Denne dom omtales i afsnit 14.5.

[6]Jf. EFT 1997 L 27/20.

[7]For at der kan være tale om støtteberettigede strandede omkostninger, som kan godkendes af Kommissionen, skal de pågældende forpligtelser eller garantier opfylde en række kriterier. Kapitel 3 i meddelelsen uddyber disse kriterier nærmere.

[8]Jf. EFT 2001 C 320/04.

[9]Jf. EFT 2001 C 235/03.

[10]Jf. EFT 2001 C 217/02.

[11]Jf. KOM 2001/534 26.9.2001.

[12]En komplet oversigt findes på Kommissionens hjemmeside: http://www.europa.eu.int/comm/competition/state_ aid/register/ii/by_region_2.html.

[13]Jf. støtteordning N 161/2001 og N 146/2001.

[14]Jf. støtteordning N 127/2000.

[15]Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

[16]Jf. støtteordning N 486/2001.

[17]Jf. støtteordning N 278/2001.

[18]Denne dom omtales nærmere i afsnit 14.5.

[19]EF-Domstolens dom af 22. november 2001 i sag C-53/00. – endnu ikke offentliggjort.

[20]EF-Domstolens dom af 13. marts 2001 i sag C-379/98. Saml. 2001, I-2099.

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 Maj 2002 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering