Konkurrenceredegørelse 2002 - KAPITEL 13 Offentlige udbud i 2001

KAPITEL 13 Offentlige udbud i 2001

13.1 INDLEDNING

Fremtidens regler om udbud lader vente på sig! I maj 2000 lagde Kommissionen sine forslag^[1] til to nye udbudsdirektiver frem (se kapitel 10 i Konkurrenceredegørelse 2001). De to nye direktiver skal afløse de nuværende fire. Forslagene sigter mod at forenkle og modernisere reglerne om udbud. Forslagene skal også gøre reglerne mere fleksible at anvende.

Forslagene til de to nye direktiver har i hele 2001 været til forhandling i en arbejdsgruppe under EU's Ministerråd. Konkurrencestyrelsen varetager Danmarks interesser under forhandlingerne. I januar 2002 har Europa- Parlamentet udtalt sig om forslagene.Man er endnu ikke nået så vidt, at der er politisk enighed i Ministerrådet – dvs. blandt EU's økonomi- og erhvervsministre – om den endelige form, som de nye direktiver skal have.

Der er håb om, at der bliver opnået politisk enighed om de nye regler i første halvår 2002, mens Spanien har formandskabet i EU.Man venter dog, at der vil blive endnu en forhandlingsrunde i rådet og Parlamentet, før reglerne kan vedtages. Det betyder, at der godt kan gå 2-3 år, før de nye direktiver træder i kraft i Danmark og de øvrige medlemslande.

Grænsen for, hvornår et offentligt indkøb skal i EU-udbud, er fastsat i udbudsdirektiverne. Grænsen – eller tærskelværdien – er på nogle områder angivet i € og på andre områder i SDR, dvs. "særlige trækningsrettigheder", som er en fælles måleenhed inden for WTO. Hvert andet år oplyser Kommissionen, hvad de tilsvarende værdier er i danske kroner og andre nationale valutaer. Værdien ligger så fast i den mellemliggende periode. Der er beregnet nye tærskelværdier for EU-udbud for perioden 1.1.2002 til 31.12.2003. Se www.ks.dk/udbud.

I 2001 blev licitationsloven fra 1967 ophævet og erstattet af en ny tilbudslov. Tilbudsloven gælder kun for offentlige myndigheder, der skal have udført bygge- og anlægsarbejder, og for bygge- og anlægsarbejder, der modtager offentlig støtte. Men der er lagt op til, at private kan vælge at anvende reglerne i tilbudsloven.

13.2 NYT FRA EU

Nye udbudsdirektiver

Ind i arbejdet med de nye udbudsdirektiver^[2] er kommet et nyt element: "Elektroniske auktioner". Det er kommet ind efter et initiativ fra dansk side. Det føjer en ny dimension til tanken om offentlige udbud.

Efter det nuværende forslag skal elektroniske auktioner kunne bruges, når man vil købe varer eller ydelser, som man kan beskrive præcist. Når man har fået tilbud ind efter en udbudsprocedure, kan man sætte en "omvendt auktion" i gang på nettet.Dvs. tilbudsgiverne kan kæmpe om at komme til at levere til den laveste pris. Forslaget diskuteres med interesse mellem Kommissionen og en række medlemslande.

Herudover er det navnlig krav til miljø i forbindelse med offentlige indkøb, der diskuteres. Der er tilslutning til, at offentlige indkøbere skal have lettere adgang end nu til at "købe grønt" og til at bruge de kriterier, der ligger til grund for de anerkendte miljømærker.

Også muligheden for at tage sociale hensyn i forbindelse med offentlige indkøb er kommet i fokus. Der er tilslutning til, at rettigheder for arbejdstagere skal kunne spille en større rolle end hidtil. Man er også enige om, at der skal være øget adgang til at stille vilkår af social eller beskæftigelsesmæssig betydning i forbindelse med offentlige kontrakter.

Meddelelse om hensyn til miljø ved udbud

Kommissionen har meldt klart ud, hvilke krav en udbyder kan stille med hensyn til miljø efter de regler, der gælder i dag.De er vigtige at have foran sig, når man arbejder med regler om miljø til brug for de nye direktiver. Kommissionens udmelding er givet i form af en fortolkningsmeddelelse om miljøhensyn^[3].

De bedste muligheder for at "købe grønt", siger Kommissionen, findes i den første fase af et offentligt indkøb, dvs. når det besluttes, hvad der skal købes ind. Eller med andre ord: Hvad der skal være kontraktens genstand. Her har udbyder lejlighed til at vælge en vare eller tjenesteydelse, der kan siges at være miljømæssigt fornuftig. Udbyder kan fx kræve, at rengøring af lokaler bliver lagt til rette med brug af særlige metoder eller midler, der skader miljøet mindst muligt. En udbyder kan fx også bestemme, hvordan indsamling af husholdningsaffald skal foregå. Man kan også stille krav til den måde, en vare er fremstillet på, hvis det gør det nemmere at beskrive varens egenskaber. Kommissionen nævner, at man fx kan kræve økologisk dyrkede fødevarer eller "grøn" elektricitet. Udbyder skal dog altid sørge for, at de krav, man stiller, ikke fører til forskelsbehandling af leverandører fra andre medlemslande.

I sin meddelelse om hensyn til miljø går Kommissionen de forskellige led i en udbudsprocedure igennem og forklarer, hvordan der kan stilles miljøkrav på de enkelte trin.

Konkurrencestyrelsen udsender i løbet af 2002 en vejledning om hensyn til miljø ved offentlige indkøb.

Meddelelse om sociale krav ved udbud

På samme måde har Kommissionen gjort det klart, hvilke krav en udbyder kan stille på det sociale område efter de regler, der gælder i dag. Kommissionen har udsendt en fortolkningsmeddelelse om sociale aspekter^[4].

En social klausul i et udbud er et krav om, at den, der vinder opgaven, skal påtage sig at opfylde en social forpligtelse. Det kan fx dreje sig om at ansætte et antal personer på særlige vilkår eller at vedtage en politik for etnisk ligestilling. Kommissionen siger i sin meddelelse, at der er mange muligheder for at lade sociale vilkår være led i en kontrakt om opgaven på denne måde.

Andre sociale aspekter kan komme på tale ved udbud. Det kan handle om, hvilke varer eller ydelser man ønsker at købe. Der er frihed til at vælge de varer eller ydelser, der stemmer med udbyders idéer på det sociale område: Fx sikre produkter, edb-udstyr til blinde osv. Lige som ved krav til miljø må man også gerne kræve, at en vare er fremstillet på en bestemt måde med hensyn til sociale forhold. Det skal blot give sig udslag i varens egenskaber og være nødvendigt for at opfylde udbyders behov.

Udbyder må dog altid passe på ikke at stille krav, der bevirker, at en eller flere tilbudsgivere udelukkes eller gives en fortrinsstilling.

I meddelelsen om sociale aspekter går Kommissionen de forskellige led i en udbudsprocedure igennem og forklarer, hvordan der kan stilles sociale krav på de enkelte trin.

Konkurrencestyrelsen udsender i løbet af 2002 en vejledning om sociale krav ved offentlige indkøb.

13.3 NY TILBUDSLOV OM INDHENTNING AF TILBUD PÅ BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER

Folketinget har vedtaget en ny lov om indhentning af tilbud på bygge- og anlægsarbejder^[5]. Loven trådte i kraft 1. september 2001. Samtidig blev licitationsloven ophævet.

Licitationsloven gjaldt for både private og offentlige bygherrer og betød bl.a., at private personer kun måtte bede om to tilbud ("underhåndsbud"), når de skulle have et byggearbejde udført. Ellers skulle der holdes licitation.

Den nye tilbudslov omfatter kun offentlige myndigheder og byggerier, der modtager offentlig støtte. Private kan derfor nu indhente flere end to underhåndsbud hos byggefirmaerne. Det offentlige kan også benytte sig af underhåndsbud i visse tilfælde. Det gælder navnlig mindre byggerier. Der er ingen grænse for, hvor mange underhåndsbud, man kan indhente efter tilbudsloven.

Private bygherrer kan vælge at følge den nye tilbudslov.

De offentlige myndigheder skal følge EU's udbudsregler, når et byggeri kommer over 46,5 mio. kr., som er grænsen for EU-udbud. Derfor er der kun tale om at følge tilbudsloven, når det offentlige sætter byggeri i gang under denne grænse.

Som noget nyt kan udbyder gå efter enten den laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige bud. Det lægger op til mere konkurrence om kvalitet i stedet for ren priskonkurrence.

Hvis man vælger at sigte mod den laveste pris, kan man gå i forhandling om det laveste bud. Vælger man at sigte mod det økonomisk mest fordelagtige bud, kan man gå i forhandling med alle tilbudsgiverne.

Klagenævnet for Udbud behandler klager over licitationer holdt efter tilbudsloven. Se www.klfu.dk.

Se Konkurrencestyrelsens hjemmeside, www.ks.dk/udbud, om tilbudsloven og den bekendtgørelse, der hører til. Bekendtgørelsen er p.t. under revision.

13.4 VEJLEDNING OG SAGSBEHANDLING

Konkurrencestyrelsen har omlagt sin rådgivning om udbud. Styrelsen giver ikke mere skriftlige udtalelser, der vejleder om, hvordan man skal bruge reglerne om udbud i en bestemt sag.

I stedet har styrelsen øget sin service på hjemmesiden www.ks.dk/udbud. Her kan man finde en vifte af informationer, der kan være til hjælp i praksis. Det gælder både, når man er en offentlig myndighed eller en forsyningsvirksomhed og skal have et EU-udbud sat i gang – og når man er en virksomhed og vil give tilbud på en opgave, der er udbudt i EU. Herudover yder styrelsen en vis mundtlig vejledning.

Omlægningen skyldes et ønske om at udnytte ressourcerne bedre. Konkurrencestyrelsen vil stadig tilbyde den service, at man kan tage en sag op til behandling, når der kommer en klage over et udbud.

En virksomhed kan klage til Konkurrencestyrelsen over et udbud, hvis der er grund til at tro, at nogle af reglerne om udbud ikke er overholdt. Det er bedst at klage, inden udbudsforretningen er afsluttet, dvs. inden udbyder har besluttet, hvem der skal have ordren, og kontrakten om opgaven er skrevet under. Styrelsen har da den mulighed, at man hurtigt kan tage kontakt til udbyderen, undersøge sagen og komme frem med et forslag til, hvordan problemet kan løses. Det kan føre til, at udbudet bliver rettet op og gjort lovligt, inden udbyder tager det sidste skridt og vælger, hvem der skal have ordren. Det er afgørende vigtigt for den frie konkurrence, at alle tilbudsgivere får lige vilkår i et udbud.

Er kontrakten først skrevet under, er den bindende efter dansk ret. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne kommer til Konkurrencestyrelsen med en klage over det, der ser ud til at gå galt, så tidligt som muligt under forløbet af et udbud.

Hvis udbudet er nået så langt, at der allerede er skrevet kontrakt, er det som regel for sent at ændre resultatet. Her må Konkurrencestyrelsen i de fleste tilfælde henvise klageren til at gå til Klagenævnet for Udbud med sin sag.

I 2001 har Konkurrencestyrelsen haft i alt 23 klagesager om udbud. I omkring halvdelen af sagerne fandt styrelsen, at der ikke var noget at indvende mod den måde, udbyder var gået frem på. I resten af sagerne var der begået en eller flere fejl. I disse sager har udbyder i alle tilfælde accepteret styrelsens vurdering, og fejlen er blevet rettet. I nogle tilfælde er udbudet blevet aflyst og et nyt sat i værk.

13.5 KENDELSER OG DOMME

Klagenævnet for Udbud

Man kan læse klagenævnets kendelser på nævnets hjemmeside: www.klfu.dk. Klagenævnet lægger også resumé af kendelserne samt omtale af danske domme og EU-domme om udbud på hjemmesiden. Nævnet fører et register efter emne for alle afgørelserne om udbud. Se oversigten på hjemmesiden.

I 2001 har Klagenævnet for Udbud afsagt i alt 14 kendelser. Læs en kort omtale af dem nedenfor. 2 kendelser går ud på, at nævnet afviser sagen, fordi klager ikke var berettiget til at få klagen behandlet. Én kendelse drejer sig alene om spørgsmål om erstatning.

Klagenævnet har fundet, at reglerne om udbud har været overtrådt i 8 af de i alt 11 sager, der har drejet sig om forløb af et udbud. I 3 sager har nævnet annulleret en eller flere af de beslutninger, som udbyder har truffet.

I 2001 har nævnet ikke i nogen sager givet en klage opsættende virkning, dvs. udbyder kan gå videre med sit udbud, selv om der er klaget. I 2 sager har der været rejst spørgsmål om erstatning, og 2 sager er indbragt for domstolene.

fortsættes på næste side

Fodnoter

[1]Forslagene med bemærkninger kan findes på netadressen: http://simap.eu.int under "Regler og retningslinier".

[2]Reviderede forslag til de nye direktiver kan findes via Konkurrencestyrelsens hjemmeside: www.ks.dk/udbud

[3]Kommissionens fortolkningsmeddelelse om Fællesskabets bestemmelser om offentlige kontrakter og mulighederne for at integrere miljøhensyn i offentlige kontrakter, 4.7.2001, KOM(2001)274.

[4]Kommissionens fortolkningsmeddelelse om fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter og mulighederne for at tage hensyn til sociale aspekter i disse kontrakter, 15.10.2001, KOM(2001)566.

[5]5 Lov nr. 450 af 7. juni 2001, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 Maj 2002 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering