Konkurrenceredegørelse 2002 - KAPITEL 12 Konkurrence i energisektoren
|
|
KAPITEL 12 Konkurrence i energisektoren
12.1 INDLEDNINGEnergisektoren leverer energi – el, varme og gas – til industrien og private forbrugere. Sektoren liberaliseres gradvist, og denne udvikling ventes at fortsætte. Målet er, at alle forbrugere i Danmark frit kan vælge energileverandør. Specielt elsektoren har stået over for store ændringer i struktur og lovgrundlag. Sektoren er langt fremme med at få indarbejdet den nye regulering. Også naturgassektoren og varmesektoren står overfor store opgaver, og tilpasningen til den nye regulering er påbegyndt i begge sektorer. Energitilsynet administrerer lovgivningen, som dækker energiområdets monopoler, og sekretariatsbetjenes af Konkurrencestyrelsen. Den konkurrenceudsatte del af handelen med el og naturgas, dvs. den handel, der sker til kunder, der frit kan vælge leverandør, reguleres efter konkurrenceloven. Dette gælder også benzin- og olieområdet. 12.2 ELEKTRICITETEl-reformenDen nye elforsyningslov, som trådte i kraft 1. januar 2000, sætter rammerne for elmarkedet. Loven har medført en selskabsmæssig opsplitning af de eksisterende elselskaber. Samtidig er der kommet nye aktører ind på den konkurrenceudsatte del af markedet. Strukturen består i dag i hovedtræk af følgende selskabstyper:
Fra 1. januar 2003 kan alle forbrugere frit vælge elleverandør. I dag er det kun muligt for forbrugere med et årsforbrug på over 1 GWh, svarende til ca. 2000 kunder. Danmark er nu en del af den fælles nordiske elbørs (NordPool) og derigennem sammenhængende med markederne i Norge, Sverige og Finland. Det betyder, at danske virksomheder i stigende grad handler på elbørsen. Den øgede elhandel skyldes også, at kabelforbindelserne til Norge og Sverige fra 1. januar 2001 er stillet til rådighed for NordPool. Tidligere lagde en række langvarige aftaler beslag på kapaciteten i disse kabler og hæmmede handelen mellem landene. Hertil kommer, at Sverige fjernede grænsetarifferne ved eksport fra Sverige til Danmark 1. marts 2002. Samtidig ophævede Danmark eksporttariffen til Tyskland. På trods af, at betingelserne for konkurrence er til stede, har man på det vestdanske marked for el under NordPool kunnet observere en række unormalt høje priser i perioder. Samtidig er der ikke importeret el til Danmark, når der her har været noteret den højeste pris. Konkurrencestyrelsen er i gang med at undersøge disse forhold. Netselskaberne er underlagt en ny prisregulering, som skal sikre forbrugerne mod selskabernes eventuelle udnyttelse af deres monopolstatus. Reguleringen skal samtidig tilvejebringe incitamenter til omkostningseffektive netydelser. Prisreguleringen af netselskaberne sker gennem fastlæggelse af indtægtsrammer, der sætter grænser for det enkelte selskabs indtægter. Herved sættes også rammer for, hvor meget der kan opkræves over priserne. Indtægtsrammerne er ledsaget af et generelt effektiviseringskrav, der er fastsat af ministeren, samt et individuelt krav fastsat af Energitilsynet. Det generelle effektivitetskrav er fastsat til 3 pct. i 2002 og foreløbig til 3 pct. i 2003. Rammerne for beregningen af de individuelle krav i 2002 og 2003 er nu fastlagt af Energitilsynet. De individuelle krav betyder sammen med de generelle krav, at netvirksomhederne over de næste to år skal reducere deres omkostninger med mellem 3 og 14 pct. Transmissionsselskaberne reguleres også af indtægtsrammer. Selskaberne er dog ikke – som netvirksomhederne på det lave spændingsniveau – udsat for individuelle effektivitetskrav, men får reduceret indtægtsrammerne med et generelt krav på også 3 pct. På sigt skal kombinationen af indtægtsrammer og effektivitetskrav føre til lavere elpriser. De forsyningspligtige selskaber bliver reguleret ved en pris- og avanceregulering. Energitilsynet offentliggjorde i oktober 2000 en vejledning, som beskriver rammerne for denne regulering. Hovedprincippet i reguleringen er, at Energitilsynet beregner en referencepris, som danner udgangspunkt for tilsynets godkendelse af forsyningspligtsselskabernes priser. Referenceprisen består af en indkøbspris på el samt en anslået omkostning til administration og forrentning. I august 2001 blev der beregnet en foreløbig referencepris for hele 2001. Priserne har været udgangspunkt for tilsynets prisgodkendelser, og de vurderes endeligt på baggrund af selskabernes årsregnskaber. Selskaber, som har haft for høje priser i 2001, skal sætte priserne ned i 2002. Vigtige afgørelser på elområdetEnergitilsynet har i det forløbne år taget stilling til flere spørgsmål om systemansvar, transmission, netdrift og forsyningspligt. I det følgende er der omtalt enkelte vigtige afgørelser på områderne. Alle afgørelserne er tilgængelige i deres helhed på tilsynets hjemmeside http://www.energitilsynet.dk/. De systemansvarlige virksomheder Eltra og Elkraft System har i 2001 indgået aftaler med hhv. Elsam og Energi E2 om køb af mindste produktionskapacitet i perioden 2000-2003. Aftalerne betyder, at Eltra og Energi E2 holder kapacitet i beredskab. Aftalerne sikrer bl.a., at der i systemet er så megen driftsklar kapacitet til rådighed, at de systemansvarlige virksomheder kan håndtere pludseligt opståede havarier på produktionsanlæg og i transmissionsnettet. Endvidere sikrer aftalerne, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering altid er til stede. For aftalen skal Eltra i perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2004 betale Elsam i alt 2.996 mio. kr., hvoraf 1.920 mio. kr. går til at opretholde en mindste produktionskapacitet i aftaleperioden. Den resterende betaling vedrører bl.a. reguleringsydelser, der skal sikre balancen mellem udbud og efterspørgsel. Elkraft System skal i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2003 betale Energi E2 i alt 2.440 mio. kr., hvoraf 1.720 mio. kr. er prisen for mindstekapacitet. Det resterende beløb vedrører reguleringsydelser. Tilsynet foretog ikke en selvstændig vurdering af størrelsen af den aftalte kapacitet, men lagde de systemansvarliges vurdering til grund. Energitilsynet mente, det ikke var rimeligt at godkende en indregning af det samlede beløb på ca. 5 mia. kr. over en periode på 10 år, sådan som parterne havde ønsket. Det skyldes, at den købte forsyningssikkerhed kun dækkede perioden frem til primo 2004. Efter dette tidspunkt kan der således komme en ny omkostning til reservekapacitet. Regeringen og forligspartierne bag energireformen har i starten af 2002 efterfølgende udarbejdet forslag til ændring af elforsyningsloven, så betalingen kan blive indregnet over 10 år. På transmissionsområdet har Energitilsynet godkendt, at Eltra Transmission overfører 900 mio. kr. til Elsam, og at Elkraft Transmission overfører 1,7 mia. kr. til Energi E2. Det var dokumenteret, at kapitaloverførslerne sker for at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag for de to elproduktionsvirksomheder. Virksomhederne har samtidig dokumenteret, at overførslerne sker efter markedsøkonomiske principper. Kapitaloverførslerne er et enkeltstående tilfælde og skal ses i lyset af elreformen fra 1999. Som opfølgning på elreformen indgik forligspartierne den såkaldte kraftværksaftale, der fastlagde rammerne for kraftværkernes vilkår ved overgang fra "hvile i sig selv"- regulering til markedsvilkår. Et af elementerne i den aftale er, at kraftværkerne kan få tilført kapital ved opskrivning af værdierne i åbningsbalancerne for transmissionsnet mv. På netområdet har elselskaberne haft en såkaldt fri egenkapital, som selskabet frit har kunnet disponere over.Den stammer fra de værdier,som var til stede før den første elforsyningslov i 1977. En opgørelse af den fri egenkapital skal klarlægge, hvor stor en del af disse værdier, der er til fri disposition for selskaberne. Den nye elforsyningslov fastlægger ikke, hvordan denne opgørelse skal ske. Energitilsynet fandt, at den fri egenkapital kan opgøres efter to metoder. Enten efter netselskabets individuelle dokumentation på grundlag af den bogførte egenkapital ultimo 1976. Eller alternativt – som en støtte til de selskaber, der ikke kan fremskaffe nødvendig dokumentation – efter en regnearksmetode. Her bliver værdien opgjort med udgangspunkt i indtægtsrammebekendtgørelsens værdiansættelsessystem og netaktivernes skønnede restlevetider. I praksis blev værdien i selskaberne opgjort efter regnearksmetoden, dvs. beregnet som den værdi af netaktiverne, der både indgik i åbningsbalancen 1. januar 2000, og som var til stede i selskabet i 1977. Tilsynet har besluttet, at beregningen foretages eksklusive værdien af de afskrivninger, der efter 1977 er indregnet i elprisen. Det skyldes, at elforbrugerne allerede én gang har betalt denne værdi. Dansk Energi var uenig i opgørelsen af beregningsgrundlaget og indbragte afgørelsen for Energiklagenævnet. Nævnet fandt, at anken måtte afvente Energitilsynets konkrete afgørelse om den frit disponible egenkapital i det enkelte selskab. På denne baggrund har Dansk Energi i 2001 udvalgt 3 prøvesager og anmodet om tilsynets stillingtagen til, hvordan den fri egenkapital her kan opgøres efter dokumentationsmetoden. I foråret 2002 blev der taget stilling i én af prøvesagerne, nemlig i sagen NESANET A/S. Afgørelsen indebærer bl.a., at NESA kan opgøre værdien af aktiverne pr. 1. januar 1977 til nedskrevne historiske anskaffelsesværdier. Alternativt kan opgørelsen baseres på værdien i 1977, hvis selskabet godtgør, at der er foretaget korrektion for den teknologiske forældelse i perioden fra det faktiske anskaffelsestidspunkt. Der er taget en række forbehold på konkrete punkter, og der udestår således fortsat en del beregningsarbejde.Men grundlaget for beregning af den frit disponible egenkapital er nu fastlagt. I efteråret 2001 modtog Energitilsynet en lang række henvendelser fra forbrugere vedrørende krav fra NESA A/S om depositum. Tilsynet fandt, at et krav om depositum over for en kunde kræver, at der har været tale om gentagne væsentlige overskridelser af betalingsfristerne. Endvidere skal betalingsfristen for et depositum være mindst to måneder. Når en kunde, der har betalt depositum, gennem et år har betalt til tiden, skal det stillede depositum som hovedregel betales tilbage. Der er indledt forhandlinger med NESA om ændring af selskabets betalingsbetingelser. 12.3 NATURGASNaturgasreformenI maj 2000 blev naturgasreformen vedtaget, og den lægger op til en gradvis liberalisering af det danske naturgasmarked. Loven om naturgasforsyning bestemmer, hvordan forsyningssikkerhed, samfundsøkonomien, miljøet og forbrugerbeskyttelse kan blive tilgodeset ved en gradvis markedsåbning. Der blev indledt med en markedsåbning på 30 pct. af det samlede forbrug i Danmark for år 2000. Åbningen bliver øget til 38 pct. i 2003 og 43 pct. i 2008. Dette svarer til minimumsreglerne i EU-direktivet 98/30/EF af 22. juni 1998. Loven blev ændret ved Lov nr. 481 af 7. juni 2001 om naturgasforsyning. Den nye lov om naturgasforsyning betyder, at markedsåbningen kan foregå hurtigere end i den tidligere lov. Derved er dansk lov klar til Europa- Kommissionens ændring af direktivet om naturgasforsyning. Efter anbefaling fra Kommissionen blev naturgasloven ændret, så fastsættelse og tilsyn med priser på transmission nu hører under Energitilsynet. Dvs. betingelserne for adgang til transmissionsnettet (priserne for adgang m.v.) er underlagt regulering. Dette gælder allerede for distributionsnettet. Danmark er i dag selvforsynende med naturgas. Der er ingen import og en stigende eksport. DUC og DONG har indgået en aftale om bl.a. forsyningen til Danmark og priserne herfor. Aftalen løber frem til 2012. Markedet vil i de første år være domineret af ganske få store udbydere af naturgas. Den gradvise liberalisering af naturgasforsyningen kan give et stigende antal virksomheder, som ønsker at sælge naturgas til forbrugerne. Liberaliseringen kan derimod ikke øge antallet af producenter, som udelukkende bestemmes af mulighederne for at udvinde naturgas. Vigtige afgørelser på naturgasområdetEnergitilsynet har behandlet DONG Naturgas A/S og Naturgas Fyns præferencetariffer for selskabernes erhvervsgartnerkunder. Tariffen betyder, at små og mellemstore erhvervsgartnerier kan indkøbe naturgas hos DONG til samme pris som storkunderne og derved opnå en væsentlig besparelse. DONG har indgået en aftale med erhvervsgartnernes brancheorganisationer om etablering af præferencetariffen. Energitilsynet godkendte tariffen for perioden 29. august 2001 til 31. december 2001. Det skyldes, at forudsætningerne for tariffens etablering og for en afvigelse fra det normale prisfastsættelsesprincip var til stede for denne periode. Derimod har tilsynet ikke godkendt præferencetariffen for perioden 1. januar 2001 til 28. august 2001. Dette skyldes, at tariffen ikke var kommercielt begrundet, og at der efter tilsynets vurdering var tale om krydssubsidiering til fordel for gartnerne og til skade for de øvrige gaskunder. Energitilsynets analyse af DONG’s transmissionstariffer har vist, at betalingen for anvendelse af transmissionsnettet overstiger omkostningerne med 11 pct. Derfor har tilsynet besluttet, at DONG skal nedsætte sine priser for transport af naturgas, således at priserne afspejler omkostningerne. I dag har kun 14 store virksomheder frit leverandørvalg, men med tiden skal alle gaskunder have denne mulighed. Hensigten er at øge konkurrencen og dermed sikre, at forsyningen af naturgas bliver så billig for kunderne som muligt. Derfor er det vigtigt, at prisen for at transportere gassen på DONG’s net fra fx den tyske grænse til virksomheden i Danmark ikke hindrer konkurrence på forsyning af naturgas til danske kunder. I forlængelse af afgørelsen om transmissionspriserne undersøger Energitilsynet i øjeblikket rimeligheden af DONG’s øvrige vilkår ved adgang til selskabets transmissionsnet. 12.4 FJERNVARMEFjernvarmereformenHovedparten af forsyningen med fjernvarme kommer fra de store centrale kraftvarmeproducenter. Herfra føres varmeproduktionen via transmissionsnet frem til distributionsselskaber og derfra videre til slutbrugerne. Derudover findes en del lokal varmeproduktion i decentrale kraftvarmeværker, der især anvender naturgas som brændsel og fra affaldsforbrændingsanlæg. Endelig produceres en mindre del af fjernvarmen som industriel overskudsvarme. Den nye varmeforsyningslov trådte i kraft 1. juli 2000. Hermed indførtes incitaments- og indtægtsrammeregulering i varmeforsyningen, adgang for visse anlæg til at indregne en fortjeneste i varmeprisen samt prislofter for affaldsforbrændingsanlæg. Indtægtsrammereguleringen er et supplement til det fortsat gældende hovedprincip i varmeforsyningsloven for prisfastsættelsen – det såkaldte hvile-i-sigselv princip. Denne regulering betyder, at der fastsættes rammer for de enkelte varmeværkers indtægter. Herved sættes også rammer for, hvor meget der kan opkræves over varmepriserne. Det betyder også, at varmeværkerne bliver stillet over for krav om en mere omkostningseffektiv drift. Der indføres ikke konkurrence i varmesektoren som i el- og gassektoren. Det skyldes, at varmeforsyningsnettet ikke er ét sammenhængende net. Hertil kommer, at brændselsanvendelsen er energipolitisk fastlagt. Dvs. det er politisk uacceptabelt, hvis mere forurenende brændsler udkonkurrerer mindre forurenende brændsler. Aktiviteterne på varmeområdet har i 2001 været præget af drøftelser om fastlæggelsen af grundlaget for den kommende incitamentsregulering.Disse drøftelser er foregået med Danske Fjernvarmeværkers Forening, Foreningen af Decentrale Kraftvarmeværker, Energistyrelsen, Kommunernes Landsforening og repræsentanter for de centrale kraftvarmeværker. Vigtige afgørelser på fjernvarmeområdetDer har ikke i 2001 været behandlet sager af mere principiel karakter på varmeområdet. En stor del af sagerne har vedrørt klager over stigninger i varmeprisen som følge af brændselsprisstigninger samt klager over tilslutningsvilkår og priser herfor. 12.5 OLIE OG BENZINKonkurrencestyrelsen har haft mistanke om, at danske olieselskaber har haft samme form for ulovligt samarbejde som i Sverige. Der har Konkurrensverket anlagt en bødesag mod selskaberne med anklage om, at selskaberne har koordineret listepriser og rabatter dækkende hele Sverige. I forbindelse med den svenske sag bragte den danske presse udtalelser fra tidligere ansatte i benzinselskaberne om en lignende adfærd i Danmark. Konkurrencestyrelsens undersøgelse viste, at der har fundet et relativt omfattende prissamarbejde sted. Stort set alle disse udsagn vedrører imidlertid perioden frem til 1. januar 1998, hvor konkurrenceloven blev skærpet, og forbudsprincippet blev indført. Det samarbejde, der fandt sted i denne periode, kan derfor ikke straffes, selv om samarbejdet har været kritisabelt og formentlig har påført forbrugerne og samfundet tab. For perioden efter 1. januar 1998 er der ikke beviser for samarbejde, der er nok til at føre en straffesag ved domstolene. Konkurrencestyrelsen har også vurderet, om selskaberne bruger bindende videresalgspriser. Undersøgelsen tyder på, at forhandlere, der i tilfælde af priskrig ikke overholder diktaterne fra moderselskaberne om pris og varighed, mister moderselskabets tabsdækning. Ved gentagelser kan selskabet stoppe leverancen. Sådanne diktater kan have karakter af bindende videresalgspriser, som er en klar overtrædelse af konkurrenceloven. Konkurrencestyrelsen er i dialog med Kommissionen om disse problemer, fordi den danske konkurrencelov skal følge samme praksis som i EU. Det forventes, at Konkurrencerådet kan tage stilling i sagen i løbet af 2002. 12.6 ENERGITILSYNETEnergitilsynet startede 1. januar 2000 med at varetage tilsyns- og klagefunktionen på energiområdet. Opgaverne er fastlagt i elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Tilsynet er et uafhængigt udvalg og er ikke undergivet instruktionsbeføjelser fra ministeren. Der har i 2001 været afholdt 8 møder i tilsynet. I disse møder er behandlet i alt 49 sager, hvoraf de 37 har vedrørt elområdet, 5 gasområdet og 7 varmeområdet. I årets løb har tilsynet fået 1613 nye sager og afsluttet 880 sager. Afgørelserne kan indbringes for Energiklagenævnet. I 2001 er indbragt i alt 42 afgørelser for klagenævnet. 12.7 INTERNATIONALT ARBEJDEPå internationalt plan er der etableret en række institutioner og fora, der skal medvirke til at få det indre marked for el og gas til at fungere så effektivt som muligt. Arbejdet foregår i det såkaldte Firenze-forum vedrørende Det indre Marked for el og det såkaldte Madrid-forum vedrørende Det indre Marked for naturgas. Der er herudover etableret en sammenslutning af europæiske, uafhængige regulatorer: Council of European Energy Regulators (CEER). Energitilsynet deltager i denne sammenslutning. Foreningens arbejdsgrundlag er nedfældet i et "Memorandum of Understanding", der er tiltrådt af medlemslandene. Samtlige EU-lande er medlemmer af CEER undtagen Tyskland, der endnu ikke har etableret en uafhængig regulatormyndighed. Energitilsynet deltager også i nordiske regulatormøder, som afholdes på skift i de nordiske lande. Disse møder er kendetegnet ved erfaringsudveksling og afklaring af fælles nordiske synspunkter i relation til det indre energimarked. Møderne har også været afholdt som nordisk forberedelse til både Firenze- og Madridmøderne. I årets løb er der drøftet flere vigtige problemstillinger under Firenze-processen. Det gælder således afskaffelse af grænsetariffer og fastlæggelse af en tariferingsmetode for grænseoverskridende eltransporter. I Madrid-møderne er drøftet den praktiske erfaring med åbning af naturgasmarkedet og adgang til nettene. Det har vist sig, at der stadig er en del hindringer for de frie kunder, handlere og andre nye markedsspillere i at komme ind på markedet. En fælles arbejdsgruppe har udarbejdet et strategipapir, som har det mål at udvikle en langsigtet vision for et fuldt integreret naturgasmarked. 12.8 SAMTLIGE SAGER BEHANDLET AF ENERGITILSYNET I 2001På tilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk kan man læse afgørelserne fra tilsynsmøderne i deres helhed.ElområdetSystemansvar:
Transmission:
Netområdet:
Forsyningsområdet:
Naturgasområdet
Tværgående forhold
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste Version 1.0 Maj 2002 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/ | |
